Bange for mænd? {{forumTopicSubject}}
hmmm jeg har en temmelig træls udfordirng herhjemme.
Min lille tæve, 11 mdr gammel, meget lille, men velpræget, lydig og fremadgående, dog er lidt tændt driftsmæssigt, har haft en stribe uheldige oplevelser med mænd.
Bla. en arbejdsmand i sikkerhedstræsko, der gik uindbudt ind i gårdspladsen og så sparkede efter hundene, da de kom farende ind fra folden (jeg ku ikke se om hun blev ramt) - en udstillingsdommer der skræmte livet af hende som 4 mdr og en lidt hård hvalpemotivtionstræner (alle af hankøn) + en kammerat vi var på besøg hos i jylland, der inden jeg nåede at stoppe ham legede med hende, som om hun var hans egen SCT berhnard 
og hun løb skrigende om bag mig
Efter vi sidste mandag mistede Tempo (alfa-hannen i flokken) nu resultere i at hun nærmest ligner og lyder som en dinoursaurus T-rex når hun møder "fremmede" mænd (aka hendes kiropraktor, tidstageren til rally, kammerater på besøg og mandlige trimmekunder)
der er ingenting, når vi eks er på udstillinger/i byen - altså steder hvor der er MANGE mennesker/mænd
Jeg er lidt gået død for hvordan jeg træner det, retter op på det, andet end at få besøgende og andre hun reagere på til at give hende den tid hun har behov for at acceptere det.
Men i går rendt hun gøende (og tydeligt utryg) rundt om en kammerat (som hun ellers har kendt fra hun blev født) stort set hele aftenen, så længe han sad stille var der ingen problem, hun lå sågar ved siden af ham og sov på sofaen, men så snart han rejste sig op (han er tæt ved 2 m høj) så gik hun helt agurk, ville ikke modtage godbidder, men kun gø, eller hænge på min skulder og gemme hovedet væk.
dog skal siges at hun i går morges havde været hos kiropraktor og da hun var meget skæv, blev korrigeret meget, så der kan have været smerter indblandet i går - hvor det var helt ekstremt.
Det er meget træls at opleve sin ellers velfungerende unghund sådan og jeg håber da vi kan få det tilbage på ret plads - men har nok mest brug for at høre at det vi gør, er det vi bør fortsætte med -
altså
1. fortsat socialisering m.m.
2. fortsætter vores træning, dog hos ny træner
3. får "de grimme mænd" til at acceptere de må give hende tid til at finde ud af de ikke er farlige (helst via godbidder/gode oplevelser)
4. måske finde "grimme mænd" der vil hjælpe med træningen (men hvor finder man det? :-))
Andre ideer??
Hun er ellers en sød og velfungerende tæve, meget kærlig og lærenem, men altså blevet bange for mænd
nov 2005
Følger: 4 Følgere: 34 Hunde: 4 Emner: 26 Svar: 1.780
Men jeg kan kun sige at du skal fortsætte med det du gør - det lyder som en god plan.
Evt. tag en af de andre hunde (som er rolig og afslappet) med ved siden af - og lad den snakke med "manden" først - så den kan se at det ikke er farligt. Lad " manden" give nogle rigtig lækre godbidder.
Han skal sætte sog ned på hug med siden til og ikke kigge på hunden imens han giver godbidderne
nov 2005
Følger: 4 Følgere: 34 Hunde: 4 Emner: 26 Svar: 1.780
Hm.. det v ar hvad jeg sådan lige her og nu kunne tænke på
håber det lykkes for dig :-))
nov 2005
Følger: 4 Følgere: 34 Hunde: 4 Emner: 26 Svar: 1.780
Hm.. det var hvad jeg sådan lige her og nu kunne komme i tanke om
det var det der skulle have stået
jan 2006
Følger: 30 Følgere: 28 Hunde: 9 Emner: 130 Svar: 1.258
Problemet med det er jo at vi immervæk har en masse" grimme" mænd, som hun skal forholde sig til - trimmekunder, dyrlæge, kiropraktor, kammerater osv.
Problemet er kun når hun er på jorden, står hun eks på bord, eller manden er i hug sidder/ligger på gulvet er der ingen problemer, men jeg er opmærksom på hendes grænser.
Og jeg har helt klart på fornemmelsen at det er et spørgsmål om at hun føler sig truet (formodentlig grundet ham der sparkede efter hende - og måske har ramt) - sammenbygget med at Tempo er væk og tarzan pt på løbetidsferie hos mine forældre - altså en del ændringer i flokken inden for kort tid.
Jeg forsøger mig med klassisk betingning og ser hvor vi når hen - evt med at lukke hende fra når der kommer kunder og så kun lade hende hilse på de hvor ejg ved jeg har helt styr på situationen...
vi går frem med musekskridt
Men jeg synes altså det er en svær en - hendes mor havde lidt det samme, hun blev dog ikek vred som Taz gør, men gik sin vej og ville ikke snakke med fremmede - med mindre hun var i øjenhøjde, bord eller lign.
jan 2006
Følger: 30 Følgere: 28 Hunde: 9 Emner: 130 Svar: 1.258
de flestte schnauzere skal dog stort set være halvdøde af smerter før den "siger av"
Taz blir ofte bakket op af en mere erfaren og rolig hund (Thea, julie eller Fafner - han er godt nok yngre men meget afslappet)
Bange for mænd?