756 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 8 Svar

renlighedstræning-gode råd:) renlighedstræning-gode råd:)

nu ser man rigtig mange som spørger om råd til hjælp af renligheds træning::)

så nu opretter jeg et emne hvor folk kan skrive deres gode råd hvad angår renlighedstræning:)


så i er velkomne til at skrive gode råd hvad angår renlighedstræning:)

håber at der kommer mange indlæg og gode råd om renligheds træning:)


Play video
Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Stikkontakt 205 kr.
  • Rengøring 600 kr.
  • Move out cleaning 1.000 kr.
  • Nedtagning af tapet 5.000 kr.
  • Reparation af zinktagrende 1.800 kr.
  • Toilet og vaskafløb (små VVS-opgaver) 1.000 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  renlighedstræning-gode råd:)
  • #1   11. nov 2011 Ved ikke om dette er et godt råd, men sådan gjorde jeg : hver gang min hund havde sove, leget spist kom den ud og når den så gjorde det den skulle udenfor, opførte mor her en lille krigsdans, mens de fik godbidder, jeg har aldrig skældt ud, aldrig tværret deres hoved næse rundt i noget.

  • #2   11. nov 2011 Ja enig.. Ud med hvalpen når den har leget, sovet og spist. Når den så laver noget udenfor så husk endelig at ros den. Hvis den så skulle have et uheld inden for, så ikke skælde ud. Men tage hvalpen ud og se om den skulle være færdig. Gør stedet hvor uheldet er sket ren i rodalon, så vil hvalpen ikke besørge der igen.

  • #3   11. nov 2011 Jeg har skrevet SÅ mange gange hvad jeg gør, når jeg få¨r en hvalp hjem. Men dette beskriver det meget godt:

    *Renlighedstræning.

    --------------------------------------------------------------------------------

    En af de første prøvelser, hvalpeejere møder, er urenligheden.
    En hvalp vil ifølge sin natur tisse og besørge, når den har behov for det, og den gør som sådan intet galt. De små søer og klatter pynter bare ikke på vores gulvtæpper.
    Og hvalpen skal tit! Blæren er ikke så stor, og der er stor omsætning i den mængde foder og vand, den sætter til livs i løbet af en dag.

    Alle ved, at hvalpe er urenlige, men det kommer ofte bag på den nye ejer, hvor meget arbejde der ligger i renlighedstræningen.
    Det kan være svært at bevare tålmodigheden i mange uger, når hjemmets pæne gulve får flere og flere pletter. "Og nu troede vi lige, den havde lært det"!

    Et par travle dage, hvor det går galt nogle gange, kan sætte hvalpens gryende indlæring tilbage - og vi har bare os selv at takke for det!

    Overordnet er der et kodeord til renlighedstræning, og det er opmærksomhed! Når den lille hvalp har sovet, spist, drukket, leget og når den ellers går søgende rundt, så skal den - og det skal være her og nu! Den kan ikke vente, til man har fået sko og frakke på, så det er bare med at komme ud!

    Når man har fået sådan et lille bæst indenfor dørene, er der faktisk ikke andet at gøre, end at have øjnene på den konstant, og ellers være meget god til at få den ud efter leg, spisning m.m.

    Det er imidlertid ikke nok blot, at åbne døren og lukke den ud. Hvalpen kan være meget ukoncentreret, og glemme at gøre det, den egentlig har behov for, fordi der lige er noget, den skal lege med eller kigge på. Der kommer måske en sommerfugl forbi, som lige optager den, den finder måske et gammelt ben, eller en sjov urtepotte!
    Eller hvalpen er utryg, og bryder sig ikke om at være i haven alene. Så får den heller ikke tisset af!
    Derfor vil den have brug for at blive fulgt ud i haven og have selskab, indtil tisseriet er overstået.

    Nogle hvalpe nyder at komme ud at gå tur, og vil gerne gøre sig rene på gader og stræder. Andre går mere tøvende med, men gør sig ikke rene før, de er hjemme i stuen igen. Og det har en forklaring!
    Ud over en fysiologisk funktion har urinen og afføringen en anden funktion, og det er afmærkning. Man sætter sit visit kort på gaden og fortæller, at "her har jeg været".
    Men det kan være tilfældet, at den lille hvalp ikke er sikker nok på sig selv til at skilte med, at den har været ude i den store verden, og er den ikke det, vil den naturligvis ikke afmærke uden for haven.

    Renlighedstræning handler om, at hvalpen skal have dannet en forståelse af, at "når man føler sådan og sådan" (når den trænger til at komme af med noget), så er det med at komme udenfor. At hunden, som en refleks, associerer det at gøre sig ren med udenfor! Og for hver gang det lykkes, er hunden tættere på renlighed.
    Det er for så vidt ligegyldigt, om man roser eller ej (men det skader på den anden side ikke), bare den gør sig ren udenfor.
    Men man kan kombinere to forskellige indlæringsmetoder, sådan at man sørger for, at hunden gør sig ren ude, og samtidig med eller lige før den tisser, giver man et signal for eksempel ordet "tisse". Når den så tisser, roses der med "dyyygtiig tisse".

    Hunden vil så på sigt lære
    1) at det er udenfor det foregår og
    2) at tisse på signalet "tisse". Og det er jo praktisk!

    Desværre bruger mange stadig at lægge aviser, som de små hvalpe kan tisse på.
    Dette er en uheldig fremgangsmåde, idet hvalpene skal igennem to renlighedsprocesser på denne måde; først at tisse på aviser for så senere at lære at gå udenfor. Og det kan koste noget besvær for ejeren - og hunden.
    Aviser kan bruges den første tid, men på en helt anden måde! Har man svært ved at vågne, når hvalpen skal ud om natten, kan man anbringe aviser på gulvet, idet der så er større chance for at høre, når den står ud af kassen.
    Og selvom det kan være hårdt, giver det hurtigst resultater, såfremt hvalpen kommer ud, når den skal - også selvom det er flere gange hver nat.

    Behøver jeg sige, at det er en dødssynd at straffe hunden for uheld!
    Hunden forstår simpelthen ikke, hvorfor den straffes, og kan derfor ikke lære spor af det.
    Derudover kan det være risikabelt, idet straf er uforudsigeligt. Det vil sige, ingen ved, hvordan hunden reagerer på denne. Og samtidig har straf en tendens til at øge eller anspore til aggressivitet eller angst. Og hvalpe er generelt meget følsomme!
    Farer man så hen til sin hund og skælder ud, bider den i øret, klapper den i rumpen eller tværer snuden rundt i uheldet, beder man om psykiske reaktioner fra hundens side.

    Det er ikke let at sige noget om, hvor hurtigt hunden bliver renlig. Det afhænger bl.a. af hundens psykiske konstitution, ejerens indsats og tålmodighed, hvalpens alder ved anskaffelsen, og hvorvidt opdrætteren allerede har sat renlighedsprocessen i gang.
    Men som ved al anden "opdragelse", er det lettest at ofre en del ressourcer, når hvalpen er lille. Og rent psykologisk er det lettere at have tålmodighed overfor en lille hvalp, end når den rent fysisk er blevet en stor hund.
    Og samvær og opdragelse kræver meget tålmodighed og brug af vores overlegne mentale kapacitet.

    Så tillykke med det dobbelte fuldtidsarbejde - en mængde livsglæde og oplevelser.

    Venlig hilsen

    Hundepsykologen

    Lone Greva, cand.psych.*



  • #4   11. nov 2011 Mette:
    Rigtig fin artikel! Det er nemlig et fuldtidsjob at "pottetræne" hvalpen! Det kræver rigtig meget af en selv. Man er på konstant! Få timers sammenhængende søvn og kun halvt tilstede i alt andet man fortager sig! Vi har lige fået hvalp for 2 uger siden. Indtil videre har hun kun haft et uheld inden døre og vi har faktisk gjort præcis hvad artiklen beskriver. Nu klarer hun fint en nat på 7 timer uden at komme ud, og de sidste par dage er hun begyndt at gå hen til døren og kigge efter os når det er tiden! Når det sker, har det været hele besværet værd:-)!

    Jeg vil lige tilføje at det er en god ide at gå med den ud af samme dør hver gang. Da den hurtigt lærer at det er vejen ud og derfor med tiden selv vil søge den når det er tid til at komme på das;-)!


  • #5   11. nov 2011 Det er et 25 timers job at få en hvalp renlig. Men holder man til det, lykkes det oftest også ret hurtigt. Mine hunde har været renlige i løbet af max. 1 uge. Altså 100% renlige som 9 ugers. Men det har også kostet en del brændt mad og for sene aftaler osv.

  • #6   11. nov 2011 Ja, og jeg har lige lavet et døgn om til 25 timer......... Det har man brug for når man har hvalp........*GG*

  • #7   11. nov 2011 Ja det er hårdt. Jeg har brugt stort set samme måde som dig mette. Mine de 2 første var renlige inden den første uge, bare ved at tage dem ud og lære dem tis komandoen og være obs på signalerne.

    Med Bailey to det længere tid hun var først helt renlig ved lidt over 4 md, til trods for at metoden var den samme. Det kan være virkeligt svært i længden ikke at skælde ud men det er bare så vigtigt at holde sig i skindet. Vidste i at hvis du ser din hvalp tisse på gulvet stopper den med at tisse når den bliver løftet op, det er meget bedre at lære den det på den måde, man skal bare lige være obs på at den ikke kan tisse lige med det samme den bliver sat ned det skal lige løbe til igen.


  • #8   11. nov 2011 Jeg løfter dem op, vender dem om på ryggen i mine arme og går ud i haven med dem hvor jeg så sætter dem ned.

Kommentér på:
renlighedstræning-gode råd:)

Annonce