{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
792 visninger | Oprettet:

Træning på gåtur - belønning {{forumTopicSubject}}

Hvordan belønner man en hund på gåtur, som ikke er interesseret i belønningen?

Tucker er normalt ekstremt madglad og træner vi hjemme er det ligegyldigt om vi bruger noget super lækkert, eller bare hans foder - han gør alt for at få det.
Det var heller ikke et problem til hvalpetræning.

Men når vi går tur, så er intet af det jeg tilbyder ham godt nok. Han vil ikke engang så meget som snuse til det og tager han endelig imod, spytter han det ud bagefter.

Det gør det en hel del svært for mig og vi har altså mange ting vi træner på tur.
Noget så enkelt som "kontakt" er jo umuligt, når hunden er ligeglad med hvad jeg kan tilbyde ham.

Nogle ideer til hvad man kan gøre?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Træning på gåtur - belønning
  • #1   26. apr 2013 Hvad med legetøj? Bold, pivedyr osv?

  • #2   26. apr 2013 Legetøj er han ikke interesseret i på tur.

  • #3   27. apr 2013 Er cocktailpølser afprøvet? Tørret lever? Tørret and?

  • #4   27. apr 2013 Skip maden et stykke tid, og vær sjov og find på sjove ting smiley

    Forlang ikke kontakt hvor det er uretfærdigt, hunden skal også have lov at beskue verden og opleve som en hund gør det.

    Træning er super, men kun i små intervaller, mere kan ikke forlanges - hunden skal vel også snuse, tisse på de gode steder og belure folk gennem hækken smiley

    Min hundehvalp er 8 år, og vi står ofte (stadig) og kigger på ting.. Windsurfere er yderst spændende, forlanger intet andet end linen er løs; er den det må han kigge alt det han synes han har behov for smiley

    Træning er noget helt andet, og er det ikke nysgerrighed der driver opmærksomheden fra dig, så skal du have gang i de sjove lege pg opfindsomme sange for at blive interessant nok smiley


  • #5   27. apr 2013 Jeg kræver skam ikke meget af ham på turen, han får lov at gå og hygge sig det meste af tiden smiley

    Vi bruger 5min. sidst på turen hvor han skal gå på plads uden og hive.
    Han skal sidde hver gang vi skal krydse en vej (2-3 gange på turen).
    Sidst skal han gerne opføre sig pænt når folk går forbi os.
    - Alle 3 ting kræver han er opmærksom på mig, men ligemeget hvad, kunne jeg ikke være meget uinteressant for ham 9/10 gange..

    Til hvalpetræning var han super nem. Det var næsten ligemeget hvad han var optaget af, så snart han så/lugtede godbidden havde jeg hans opmærksomhed og der skulle meget til før den blev brudt.


  • #6   27. apr 2013 Tænker jeg ville begynde med at finde et "kedeligt" sted -for hunden altså. Et sted hvor der ikke kommer mange mennesker, hunde, vildt o.l. som måske er svært at abstrahere fra for hunden. Og så lægge turens træning det sted og kun der i begyndelsen.
    Først når der er ok kontakt på det kedelige sted, kan man så udvide med lidt flere distraktioner.

    Hvis ikke hunden interesserer sig for mad, kan det være du kan finde en anden form for belønning der virker.
    Min første hund var absolut ikke interesseret i hverken mad eller legetøj, så indtil jeg fandt ud af at rå lever var et hit, var belønning temmeligt kreativ: at blive kløet et bestemt sted, at få lov at gå hen og snuse til noget hun frygteligt gerne ville hen til, at få snoren af og drøne en runde på marken (kræver så self at hunden kan kaldes hjem) osv.
    I begyndesen hvor kontakt var helt umuligt, krævede jeg (meget kortvarig) kontakt nærmest for alt hvad hun gerne ville -lige fra adgang til at snuse til adgang til sofaen. For hende var det så et problem både ude og hjemme, i dit tilfælde er det jo mest relevant udenfor hjemmet.

    Reiki har en øvelse han er HELT pjattet med, nemlig at hoppe op på ting/stille forpoterne på ting. Han kan faktisk belønnes med adgang til at stille sig på en balje - i begyndelsen var det jo en øvelse vi trænede, men i dag kan jeg dårligt stille en trappestige, en balje e.l. fra mig, uden at han drøner op på den og er vældig tilfreds med sig selv, så det bruger jeg engang imellem i træningen -typisk når vi træner "hurtige" øvlser hvor jeg ellers gerne ville bruge leg som belønning (reiki gider ikke legetøj)

    Så vær lidt kreativ, så kan man som regel finde en belønning der virker.

    Og så kan jeg ikke lade være at tænke om din hund måske stresser lidt over eller er utryg på gåturene? Jeg har oftest oplevet afvisning af en normalt eftertragtet belønning, når hunden er stresset eller utryg.


  • #7   27. apr 2013 Der hvor jeg træner, bruger vi meget navn=godbid
    Kort beskrivelse: Hunden sidder foran dig. Du siger dens navn. Når den kigger på dig, får den en godbid. Når det bare køre, begynder du at gøre det derhjemme. Indendørs. Det er sikkert også nemt. Så gør du det foran døren. Med åben dør. På den anden side af døren. En meter væk fra døren osv osv osv. Deler opgaven op i så små bidder som muligt.
    Det er selvfølgelig ikke noget du skal rende rundt og gøre på hele turen. Og slet ikke i begyndelsen.
    Og så brug nogle rigtig stinkene godbidder. Nogle der er virkelig guf for hunden
    God fornøjelse


  • #8   27. apr 2013 "Vi bruger 5min. sidst på turen hvor han skal gå på plads uden og hive."

    Og resten af turen gør du intet ved trækkeri? Har du så en anden line/halsbånd du skifter mellem?


  • #9   27. apr 2013 Jeg må få prøvet nogle af disse ideer af, der må jo være et eller andet som virker på ham, det er bare lige med at finde det rette smiley

    Michelle - Jeg vil ikke mene han er stresset/utryg på tur.
    Det er heller ikke fordi han lukker mig helt ude, jeg kan fint bede ham vente eller komme på plads. Han lytter til mig, men har ikke "tid" til at holde kontakt.

    Nina - Han hiver ikke når han bare kan tulle rundt og snuse til det han vil. Det er først når han skal gå på plads, at han begynder at hive smiley


  • #10   28. apr 2013 Jeg forlanger at mine hunde skal spise det de bliver tilbudt. Det er selvfølgelig noget de har lært og jeg er startet et sted hvor det er relativt let for dem.

    Eksempel: For at komme ud af bilen skal man spise en godbid, uanset om man vil eller ej. Det er er udenfor bilen er en meget bedre belønning end den godbid jeg har, men det kan man kun få hvis man spiser godbidden. Rent praktisk har jeg holdt godbidden til hunden og ventet på den har spist den. Forsøger hunden at snige sig ud af bilen uden at spise den, har jeg lukket bildøren og holdt en lille pause i træningen.
    I det hunden spiser (og sluger) godbidden, får den tilladdelsessignal til at hoppe ud.
    Denne træning højner værdien af din godbid og lærer hunden "Noget-for-noget"-princippet.

    Det sammen har jeg gjort på gåture: Du skal spise denne godbid inden du får lov til at snuse i græsset, løbe en tur eller grave et hul.....og efterhånden skal hunden ikke bare spise en godbid, men også lave lidt arbejde for at få lov...og ret hurtigt er det ikke engang sikkert den får anden belønning end godbidden.

    Det er vigtigt at man er mindst ligeså stædig som hunden, for det nytter ikke at give op undervejs. Start træningen med en højkvalitetsgodbid og fortsæt med mad af forskellig kvalitet.

    Hvis du har valgt en godbid hunden normalt vil æde, så lad være med først at tilbyde den og hvis hunden ikkespiser den, tilbyde en bedre...det lærer bare hunden at "når jeg siger nej tak til mad, kommerder noget bedre".



Kommentér på:
Træning på gåtur - belønning

Annonce