{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.092 visninger | Oprettet:

Belønne med legetøj {{forumTopicSubject}}

Jeg har en skøn eurasiertæve på 18 mdr.
Født hos mig, flyttede som 8 ugers. Kom hjem som 10 mdrs og bliver her.
Vi er lige startet til træning hos DKK, dejligt sted - MEN de er superglade for at bruge legetøj i træningen.
Er der noget en eurasier IKKE gider - så er det legetøj.
Sidst skulle vi lege med noget flettet trækketovshalløj... hun satte sig bare og sendte mig dæmpende signaler. Det er slet ikke hende.
Nu skriver træneren så at vi til næste gang skal øve os, så vores hunde fremover kan belønnes med legetøjslege i træningen.
Jeg synes, det er spild af tid!! Med en hund der ikke synes det er fedt, som dæmper, søger væk og slet ikke har lyst til trækkelege eller at bære noget i munden.

Men tar jeg mon fejl?? Kan hun overhovedet lære det? Bør hun lære det?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Belønne med legetøj
  • #1   12. aug 2017 Har du overvejet baglæns kædning med legetøj med hende? Det sker ikke "over night", men med en ordentlig bunke tålmodighed og hulens masse ros, så tror jeg sagtens at hun ville kunne se det fede i at hente noget. Leg bliver det nok aldrig til

  • #3   12. aug 2017 De vil gerne have hunden sætter legetøjet ligeså højt som godbidder. Altså en belønning i sig selv.
    Også som motivation til at komme når man kalder. Med hende ville et stykke legetøj have modsat effekt = hvis jeg står og skaber mig åndssvagt meg sådan et stykke stofreb, kommer hun i hvert fald aldrig


  • #4   12. aug 2017 Så lad vær! Uduelig træner hvis ikke denne selv ser de dæmpende signaler. Det havde været noget andet hvis det var et must til en prøve eller lignende, men for belønningens skyld er det jo håbløst.

    Lyd som en godbid og så er det vel lige så godt smiley


  • #5   12. aug 2017 Prøv med bøffel eller lammeskind. Det er det eneste legetøj jeg kan belønne Ciwi med. Vi har også gået ved DKK her foreslog træneren dette til dem som ikke var så interesseret i legetøj. Ciwi er vild med det og det er noget han kun får lov til at lege med, sammen med mig som belønning smiley
    Mit er købt ved Dalum dyrhandel:
    http://dalumdyrehandel.dk/shop/buffalo-bar-1700p.html


  • #7   12. aug 2017 Kanin skind er også godt?

  • #8   12. aug 2017 Jaeh OK - måske jeg kan låne et skind af nogen og prøve.
    Men hvorfor?? Jeg fatter ikke helt den store iver, for alt det legetøjsbelønning når kræet ikke orker det smiley


  • #9   12. aug 2017 Jeg ville nu også bare belønne hunden på en måde der fungerer.
    Jeg har selv en hund som slet ikke ser nogen point i legetøj på træningspladsen, jeg aner snart ikke alle de ting han er testet på (også skind) og han kunne bare ikke være mere ligeglad. Så vi bruger godbidderne som er meget mere attraktivt for ham smiley


  • #10   12. aug 2017 Det er simpelthen ikke godt nok!

    Hvis man står med en hund, der slet ikke har lyst til legetøj, så er det en stor opgave at stimulere den, så det kan lade sig gøre.
    Det kan de da ikke bare forlange at ejeren går hjem og gør - det er sgu svært.

    Og det er DERES opgave som trænere, at hjælpe ejeren til at finde egnet motivation til hunden og at anvise måder at gøre tingene på.

    Det er sgu en falliterklæring.

    Jeg kan udmærket forstå hvorfor de ønsker at bruge legetøj - men faktum er bare lige nu, at det dur ikke.
    Så skal de enten hjælpe dig med det eller acceptere, at du og din hund skal noget andet...


  • #12   12. aug 2017 Min gider heller ikke lege med legetøj. Eller det vil sige, at det troede jeg i starten.

    I dag ved jeg at en gren gider han godt lege med, der kan jeg få gang i trækkere osv., men alt andet så gider han ikke. Han vil ikke tage fat i andet.

    Har du prøvet noget så underligt dog naturligt et materiale? Det er vel også et legetøj..

    Apport der i mod, har jeg nu opgivet. Han fræser efter den og 2-3 meter efter stopper han op. smiley

    Jagt er åbenbart for tosser i hans univers... smiley


  • #13   13. aug 2017 Se sådan sagde min fornemmelse mig også.
    Hun har også nogle andre udfordringer der besværliggør træningen, så vi har lang vej igen.
    Hunde der kommer hjem kan have bagage med, det ved jeg. Hende her er tungt pakket smiley men hun er god som dagen er lang. Mit mål er at bruge hende til rally, udstilling og agility - så hun skal aldrig apportere eller gå egentlig lineføring eller andet af den slags.


  • #14   13. aug 2017 Da jeg startede leg op med min tæve , kunne hun bestemt heller ikke se ideen i at trække i et fleece tov, det kan hun stadig ikke smiley Efter min mening leger hunde forskelligt og det gælder bare om at finde det som ens hund synes er sjovt. Det burde en træner også være klar over, men synes rigtig mange kun ser trækkeleg med fleecetov som eneste lege mulighed.

    Men jeg startede med legetøj som der kan være godbidder i og det gad hun godt. Startede med at vise hunde at der var en rigtig lækker godbid i legetøjet og så kastede jeg det, hun regnede rigtig hurtigt ud at man skulle skynde sig efter det for at få godbidden, så blev det til at jeg hold i den ene ende og hun i den anden inden godbidden blev udløst. I dag løber hun gladeligt efter noget uden godbidder i. Har linket til nogle af dem jeg har, især den der clam er hun helt vild med smiley I dag kan vi sagtens have en lille trækkeleg med legetøj, men hun er mest interesseret i jagten og at ruske det og der er mine fingre lige som lidt i vejen smiley

    Så bruger jeg også sådan en longepisk med kaninskind i enden som hun jager, det elsker hun også. Og bare for lige at sætte lidt perspektiv på så gider hun ikke jage fake fur smiley Nope det skal være rigtig pels ellers sidder hun bare og kigger smiley

    http://dalumdyrehandel.dk/shop/ultimate-jackpot-toy-1694p.html

    https://tug-e-nuff.co.uk/collections/tug-toys/products/the-clam

    https://tug-e-nuff.co.uk/products/whip-it-pack?variant=42108742355


  • #15   13. aug 2017 Vi leger rigtig meget sammen. Men en Eurasier vil helst lege med sit menneske, altså kropslege eller hvad man siger, uden genstande imelllem os.
    Udfordringen er, at hun ikke vil ret meget når hun har snor på da hun er bange for snoren. Jeg ved ikke hvad de har gjort ved hende med en snor engang... men det er ikke godt. Så hun bruger meget energi på at holde øje med, hvor snoren er, om den rører hende osv..


  • #16   13. aug 2017 Hvor er det træls, at træneren ikke ser det der og hjælper i stedet.

    Jeg er ret sikker på, at hun KAN lære at lege med legetøj og sætte stor pris på det, men det er sekundært når hun har de ekstra udfordringer.

    Agility tror jeg bliver svært at lave kun på godbidder, men der er heller intet i vejen for, at I starter på at introducere legetøj hjemme - uden linen smiley
    I skal hjælpes i gang med det, det er sværere end man tror, det er teknisk krævende og endnu mere bøvlet når hunden har lidt lig i lasten.

    Hvordan har hun det med tumlelege?


  • #17   13. aug 2017 De sidste gange jeg har gået hos DKK, synes jeg, der har været en større forståelse for, at hunde er forskellige end der var tidligere, og at ikke alle synes legetøj er vildt sjovt. Det er jo så heller ikke alle, der er godbids motiveret.

    Det betyder ikke, at de slet ikke kan lære at lege med legetøj, hvis man er dygtig nok, men der er godt nok langt fra at kunne lære at lege med legetøj og så til at synes, det er så mega sjovt, at det kan udkonkurrere frikadelle stumper eller andet lækkert som belønning.

    Mine hunde er ikke særlig interesseret i legetøj ud over i hvalpetiden. Nogen vil gerne lege lidt herhjemme, men selv de mest interesserede herhjemme har ikke gidet på en træningsplads. Og her taler jeg ikke som belønning men udelukkende få dem til at interessere sig for legetøjet. Til gengæld er de madglade smiley

    Det er da fedt for dem, hvis hunde virkelig brænder for forskellige typer leg, og arbejder endnu bedre og mere motiveret på den måde. Det er jo som sagt heller ikke alle hunde, der er godbids motiveret, men hvor er det trist at høre om trænere, der ikke kan skelne mellem hundene, og at alle skal gøre det på samme måde.

    Lisbeth for mig lyder det godt nok også som om, der er temmelig meget andet der er mere væsentlig i øjeblikket for din unge hund end at kunne belønne med legetøj.


  • #18   13. aug 2017 Jeg synes det er underligt at kritisere en træner der har sendt en mail ud med forberedelse til næste træning.

    Herregud, så er der et par hunde/ejere der ikke gider det, og så er det sådan det er.

    Jeg kender ikke DKK som træningssted (er i DCH klub), men mon ikke træneren er et menneske af kød og blod der åben overfor udfordringer ved den enkelte hund?

    Der er jo ingen skade sket. smiley


  • #19   13. aug 2017 Jeg hjalp en dame med en shar pei engang .. den kunne heller ikke se ideen i at bide og trække i noget, men derimod syntes den, det var helt vildt sjovt at bakke (!) og at gø af føreren.
    Så måtte den jo bare det ..

    De eurasier jeg så til en mentaltest for mange år siden var af den type, at man skulle ha en spejl op foran snuden på dem for at se om det i det hele taget duggede ...

    Så .. aj, det ville ikke være med den store forventning til fysisk udfoldelse til fælles glæde, at jeg ville give mig i kast med den race.

    Men .. hvis træneren ikke er smart nok til at finde en ting der dur for din hund - så prøv at find en anden træner, tænker jeg smiley


  • #20   13. aug 2017 Jeg kan se, at jeg har været for hurtigt ude her.

    En fællesmail til hele holdet - der må forventes, at der skrives generelt og ikke specifikt..


  • #22   13. aug 2017 Jeg kritiserer ikke træningsstedet - jeg undrer mig smiley

    Mailen var generel, men beskeden til mig, inden jeg gik derfra var helt klar, kræet skulle altså nok kunne synes at legetøjet var sjovt, hvis blot JEG lagde noget entusiasme i det. Jo joooeh...

    Hun er glad for tumlelege. Vi leger tagfat, mosler/slås og hun elsker at snappe mig i ben eller overarme, og det er en herlig leg synes hun. Men absolut ikke med snor på (igen fordi, hun har oplevet noget grimt med en snor på et tidspunkt, gætter jeg på).

    Træningen er kun 10 torsdage, så slutter det, og jeg skal finde ud af, hvad jeg så fortsætter med. Jeg vil gerne af sted med hende denne ene gang om ugen, hende og jeg, og så får vi det ud af det, som vi får ud af det. Jeg havde blot brug for, at høre at jeg ikke var helt gak-gak når jeg næste gang agter at sige til træneren, at jeg ikke deltager i legetøjsøvelsen, hvis hun igen finder den direkte ubehagelig. Samt at jeg ikke vil medbringe legetøj for at bruge til belønning, fordi min hund ikke ser det, som en belønning.

    Generelt er det et rart sted, gode mennesker, positiv indlæring og fokus på den enkelte hund (så godt man kan, der er jo flere på holdet).


  • #23   14. aug 2017 Så er det også helt fint at træne der men lidt mere på egne betingelser. Det har jeg også gjort et par gange, men jeg har så fortalt træneren det på forhånd.

    Det er jo rigtig vigtigt at komme ud og få gode oplevelser for sådan en hund, og så pyt med at hunden ikke kan det samme som de andre - måske - kan efter kurset.


Kommentér på:
Belønne med legetøj

Annonce