{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
3.097 visninger | Oprettet:

Hvalp med madaggressioner {{forumTopicSubject}}

Så lykkes det os at få hund igen, og det blev til en lille huskyfyr på 11 uger.
Han er helt fantastisk, men har dog en enkelt lille ting - Snerren når man nærmer sig hans hoved mens han spiser.
Dette er en ting jeg meget gerne vil have vænnet ham af med, og da jeg aldrig før har haft hund med det problem, vil jeg da lige høre til råd herinde.

Idag da jeg testede ham for madaggressioner, nussede jeg ham i nakken og ned langs halsen, og da begyndte han at snerre. Jeg sagde nej og fortsatte, og han stoppede ved hvert nej, men begyndte så igen når jeg rykkede tættere på madskålen. Da jeg rørte den bjæf-snerrede han, og han fik igen et nej og stoppede, og så stoppede jeg.

Hvad er jeres anbefalinger? Igen, har ingen erfaring, og prøvede mig bare lidt frem for at se hvor slemt det var.



Kommentarer på:  Hvalp med madaggressioner
  • #1   28. dec 2017 Hvor kommer hunden fra?

    Lad være med at røre ham når han spiser. Det er et skråplan.


  • #2   28. dec 2017 Hvorfor må han ikke få fred når han spiser?

  • #3   28. dec 2017 Først: Har du så droppet at få din perfekte kareler?

    Dernæst: Lav en byttehandel. Nærm dig madskålen med en udsøgt godbid og giv ham denne. Fjern dig så fra madskålen igen UDEN at røre den.
    Han skal finde ud af, at du ikke tager hans mad, men at der vanker noget lækkert, når du er i nærheden af madskålen.

    PS. Ovenstående er, hvad jeg har lært af HG. Selv har jeg oplevet snerren et par gange og reageret totalt upædagogisk med "flet næbet makker" og så taget maden - og givet den tilbage. Men det er muligvis ikke alle racer, der bare lige finder sig i den slags dårlig pædagogik Jeg har skam også lavet byttehandler indimellem


  • #4   28. dec 2017 Altså jeg ville også være jævnt træt af, hvis folk skulle rode ved mig, mens jeg spiste

    Jeg ville lære vovse, at når jeg nærmede mig, kom der noget godt. Altså når vovse spiser, så gå hen og smid noget ekstra lækkert i skålen og fjern dig så lidt igen.
    Lav byttelege, så han finder ud af, at når du fjerner noget, så er der en god chance for at få noget endnu bedre.




  • #5   28. dec 2017 "Lad være med at røre ham når han spiser. Det er et skråplan."

    Jeg er sådan set fuldstændig enig, men samtidig synes jeg, at en hund SKAL kunne acceptere, at der er mennesker i nærheden, når den spiser. Min datter blev jo fx bidt effektivt i ansigtet af vores kareler, fordi vi altid bare havde ladet hunden få 100% fred til at spise. Da min datter så en dag standsede op, mens hunden lå i haven med et kødben, gik det galt.


  • #6   28. dec 2017 Isabelle -enig, jeg vil altså også kunne komme til hunden, når den spiser (det kunne jo også hænde, at den havde noget, den bare under ingen omstændigheder måtte spise).
    Og den del lærte Reiki ved at vi "delte" hans tyggeben o.l. -altså at jeg holdt, og han gnavede, og så fik vi en hyggestund ud af det. Han har så aldrig være madaggressiv overfor mennesker, han stak bare af/gemte sig, hvis man nærmede sig, når han havde noget.

    Jeg ved ikke om ressourceforsvar er mere udpræget ved huskyen, men jeg synes ofte, at hvis bare hunden har lært at man som udgangspunkt IKKE render og stjæler fra den i tide og utide og at chancen for noget lækkert er stor, hvis man kommer mens der er mad, så lever de også med, at man evt. piller eller stjæler fra dem i ny og næ, når behovet er der.

    Men jeg skal da ikke kunne sige om det er anderledes ved nogen hunde og om nogen er mere hardcore vogtende over maden af natur, så den slags lærdom ikke er nok


  • #7   28. dec 2017 Min erfaring er at jo mere ro de får desto nemmere er det at træne bytteleg osv. Du skriver i er hans fjerde hjem. Han er bedst tjent med ro og tillid

  • #8   28. dec 2017 Fjerde hjem og og kun 11 uger?

  • #9   28. dec 2017 Det er ikke fordi jeg vil træne med ham lige nu og her, men jeg ville tjekke for at vide hvad vi har taget imod.

    Jeg ønsker ikke en hund man ikke kan komme til når den spiser. Hvis den pludselig har fat i noget den absolut ikke skal have, eller jeg af en eller anden grund er nødt til at tage maden fra ham, så skal jeg kunne gøre det uden at blive bidt. Det betyder selvfølgelig ikke at vi står og piller ved ham hver gang han spiser.

    Vores gamle kareler havde vi aldrig et problem med, så det var aldrig nødvendigt at træne. Derfor jeg spørger herinde nu hvordan man kan tage det i opløbet?


  • #10   28. dec 2017 Har I ikke liiige fået ham?

    Lad ham lige falde til.


    Og så skal man bare ikke pille og rode Nåe en hund spiser..



    Hvorfor har I valgt husky?


  • #11   28. dec 2017 Enigma jeg har var 6-7 mdr da hun kom til dk. Og hun vogtede alt med sit liv. Hun slugte alt. Hun samlede ting. Hun stressede så meget omkring mad. Men efter et halvt år med ro og fred. Der var det meget begrænset. I dag er der ingen ting andet end en smule kællinge attitude. Og uanset hvad. Skal jeg have det. Så tager jeg det. Ærgerligt for vovse. Det et sket et par gange med begge hunde.

  • #12   28. dec 2017 Hvis du ønsker en nem hund, så lever hvalpen tilbage. Den er jo allerede skadet af de første tre hjem.
    Man skal ikke pille ved en hund når den spiser.
    Selvfølgelig skal man kunne gå forbi, men det kan du bygge op med tiden! Nu skal den stakkels hvalp lære at have tillid til mennesker, og så går du ind og saboterer det ved at pille under de første måltider Den opførsel sammen med hvalpens baggrund giver en hund der en dag snapper ud.


  • #14   28. dec 2017 En status besked

  • #16   28. dec 2017 #10 Christina & Acilla
    Det er netop derfor jeg skriver herinde - For at få råd.
    Vi har valgt husky fordi det er en race vi begge har været faldet for de sidste mange år, og fordi det er en race der har flere fællestræk med kareleren. Racen har været på tegnebrættet de seneste 5 år.


  • #17   28. dec 2017 Det er ikke den fra internatet

  • #18   28. dec 2017 Har Kareleren fælles træk med en husky?



  • #20   28. dec 2017 Malene, det er ikke den samme husky hvalp fra internatet. Den var slet ikke så gammel.
    Og så er ham her ikke nervøs ved mennesker, langt fra. Vi fik en dame på et kortvarigt besøg, da hun havde handlet for mig, og han sprang hende i armene da hun kom, og kommede rundt med logrnde hale. Samme da vi hentede ham.
    Men vi lader ham falde til uden pillen når han spiser.


  • #21   28. dec 2017 Nej, det er to meget, meget forskellige racer.

  • #22   28. dec 2017 OK, jeg sletter.
    Men stadigvæk.
    Læs op på adfærd og ressourceforsvar.
    I får ikke en god hund ved at pille ved dens mad eller pille ved den mens den spiser. Det handler om tillid.


  • #23   28. dec 2017 Ja lad ham endelig værre

  • #24   28. dec 2017 Min jack russell terrier havde også madggression da jeg fik ham. Han var ca. 9 mdr.
    Jeg gjorde simpelt hen det, at når han spiste, så kom jeg forbi skålen og lagde noget rigtig lækkert i den. Jeg sagde ikke noget, lagde bare maden. Og ganske langsomt fandt han ud af, at det kunne betale sig, at jeg kom til skålen. I dag vil han meget gerne have, at jeg håndfodrer ham, han skulle j nødigt blive fedtet om munden. Og absolut ingen knurren mere, jeg tager nu heller aldrig hans mad fra ham, han får lov til selv at gå væk fra den.


  • #25   28. dec 2017 Christina & Acilla
    Ja de har (bekræftet fra en bekendt der har begge racer). Men det har heller ikke så megen betydning lige her


  • #26   28. dec 2017 Jeg tror du skal tage og lytte til de erfarne herinde med husky'er..

    Malene fx. Hun ved altså hvad hun snakker om.


    Held og lykke! Jeg må heller trække mig og sidde på hænderne.


  • #27   28. dec 2017 #24 Maj-Britt *
    Mange tak. Det var dejligt med et brugbart svar. Nu får han, som anbefalet, lige lov at falde til, inden vi begynder på nogen som helst form for ny træning, og så vil jeg prøve at gøre som forslået. Så slipper han også for at blive rørt ved.


  • #28   28. dec 2017 Sådan en omtumlet hvalp har baggage, der skal arbejdes med. De skades virkelig hurtigt. Racen er enormt kropslig og signalstærk, så jeg kan anbefale lidt læsestof om signaler og kropssprog. Det kan hjælpe jer med at undgå situationer som denne.

  • #29   28. dec 2017 Christina & Acilla,
    Jeg lytter skam efter alle, men vil ikke aflevere en hund tilbage, baseret på hvad der står i en tråd på HundeGalleri. Jeg har stor respekt for Malene (har besøgt hende af selvsamme årsag), men nu blev det forslået baseret på en helt anden hund.

    Den dame jeg har snakket med har avlet husky i mere end 20 år - Hun er skam ganske erfaren. Jovist er der forskel på racerne, det sagde jeg ikke. Jeg sagde bare at de har flere fællestræk med kareleren, det er langt fra en måde at sige at de er ens.
    Kareleren har også fællestræk med border collien (farve, aktivitets niveau og intelligens), men det er jo heller ikke på nogen måde ens.
    Og igen, det har ikke så meget med denne samtale at gøre. Alt jeg ville høre var hvordan jeg skulle håndtere en hvalp med madaggressioner, da jeg aldrig har stået i denne situation før. Jeg har fået nogle råd, og dem tager jeg til mig.


  • #30   28. dec 2017 Tusind tak Malene, det vil jeg skrive mig bag øret. Har læst op på en del, men kan se der er nogle mangler.

  • #31   28. dec 2017 Min den gamle knurrer også. Den unge deler hjertens gerne hvis jeg stikker klør 5 ned i maden.

    Kan sagtens tage skålen fra den gamle dog.


  • #32   28. dec 2017 Hæhæ jeg læste "hund med mandagaggressioner" det er noget, jeg kan forholde mig til.

  • #33   28. dec 2017 Hvad hvis du håndfodre ham?(Så maden slet ikke har været i skålen). Eller bruger maden som godbidder under træning.
    Min teori er; at han vil opdage /lære, at du giver mad/ ikke er en trussel.
    Jeg har ikke selv haft hund med madaggression, så jeg har ingen praktisk erfaring. Men jeg har hørt fra andre, at det med at smide en godbid når man går forbi madskålen skulle virke.


  • #34   28. dec 2017 Jeg ville give ham fred, og når afstand/stivhed signaler er mindre fremtonet ville jeg berige hans mad med noget ekstra lækker. Som med alt andet omkring usikkerhed, så være uhyr påpasselig med at overskride grænsen for meget

  • #35   28. dec 2017 De problemer folk herinde ind imellem har

    Lad dog kræet æde i fred - er det et problem at den knurrer hvis nogen kommer for tæt på, så sæt den til at æde i et andet rum.


  • #36   28. dec 2017 sådan er vi jo så forskellige .... mine hunde har som udgangspunkt fået lov at spise i fred, men på en eller anden måde har de altså lært ikke at knurre, eller vifte læber hvis nogen kom for tæt på ... jeg har kunnet hælde ekstra i skålen, eller tage skålen hvis jeg ville, ved ikke om andre kunne, det har aldrig været forsøgt ... men har haft 3 børn sammen med hunde og nu barnebarn, og ja som skrevet skal hundenes spisning respekteres, men som børnene lærer dette, har hundene også på en eller anden måde fået lært at de ikke skal føle sig truet på maden hvis nogen nu kom til at gå for tæt på ...

    Hjemme er det nemt nok hvis man ville sætte dem i andet rum, men de er med på hoteller, i mobilhomes og sommerhuse, hvor der er folk omkring dem meget af tiden, så selvom vi altid har et øje på når der er børn og hunde sammen, så "bare" for hvis det nu alligevel skulle smutte en dag med opmærksomheden, har jeg fundet det betryggende at lære hundene ikke at skulle forsvare deres mad....


  • #37   28. dec 2017 Jeg ønsker ikke en hund man ikke kan komme til når den spiser. Hvis den pludselig har fat i noget den absolut ikke skal have, eller jeg af en eller anden grund er nødt til at tage maden fra ham, så skal jeg kunne gøre det uden at blive bidt. Det betyder selvfølgelig ikke at vi står og piller ved ham hver gang han spiser.

    Jeg træner det aldrig - og alle mine undtagen Aslan har vogtet maden, da de kom. Jeg har aldrig haft problemer med at tage noget senere, og indtil den tillid var der, så spiste de i et rum alene eller ude i haven. Aslan spiser også uden for i fred i hundegården. Det jeg giver ham, giver jeg ham ikke for at tage det igen. Hvorfor så give ham det....

    Grunden til, at jeg aldrig træner det, er, at jeg anser det for spild af tid. Med en hvalp som denne ville jeg fokusere på andre områder, der for mig er vigtigere. Vogten over mad kan løses ved at lukke en dør.


  • #38   28. dec 2017 "De problemer folk herinde ind imellem har"

    Enig, Martine. Det er ret nemt at lære sin hund, at den ikke behøver frygte at få taget sin mad, selv om et menneske nærmer sig madskålen. HOV UPS - det var vist ikke lige DET, du mente


  • #39   28. dec 2017 Min erfaring med den slags hunde med flosset tillid er, at når man lukker dem væk i fred og ro og ellers arbejder med deres tillid på andre vigtige områder, så smitter det sidste til det første - og herefter kan de spise på Københavns Hovedbanegård - uden træning direkte på problemet.....

    Det ER muligt at træne. Men det er så omfattende, og jeg mener ikke, at det er en 100 % varig løsning man ender med. Derfor er jeg lidt forbeholden altid. Alle hunde kan presses, bide og sige fra omkring mad - og det er en naturlig og normal adfærd, som jeg ikke mener der skal sygeliggøres - med mindre det er så voldsomt, at hunden bliver farlig og vogter i timevis osv osv... altså ekstreme tilfælde - ofte over andet end mad også.... De hunde jeg arbejder med er slemme. De vogter ALT. Med bid. Uden advarsel, for de har fået skæld ud for at knurre.... Er din hund så slem, at du ikke kan gå gennem stuen uden at risikere bid pga den vogter fjernbetjening, din jakke, dig, sofabordet, tvet, en pude, en stol (ja det er tosset men det er jo det de er ) SÅ synes jeg det giver mening. Og det handler altid om tillid vs ingen tillid - og lidt genetik....

    Endelig oplever jeg, at det kan give en falsk tryghed. Nu kan vi tage alt fra hunden..... Vi behøver aldrig mere tænke over vogten omkring mad......

    Et eksempel:

    Vores hund vogter ikke. Han ejer ikke skyggen af det tilsyneladende. Tilsyneladende! For han er jo en hund... derfor skal vi stadig holde ham under opsyn omkring mad når vores barn begynder at kravle osv. Det er jo ikke sådan, at man kan læne sig tilbage fordi ens hund aldrig har vist adfærden..... DVS for mig er det spild af min tid. Jeg skal træne voldsomt meget for at opnå... at lukke en dør mellem hund og barn når hunden spiser?

    Nej... jeg lukker bare den dør nu.... det andet gider jeg ikke. Jeg vil hellere træne andre ting, som giver et resultat. Bare kald mig doven


  • #40   28. dec 2017 Faktum er, at den lille fis også knurrer når han har fat i ting, og forsøger at tyvstjæle det - Jeg vil have lov at kunne tage ting fra ham, uden at skulle frygte for mine naller. Og hvis jeg kan lære hunden det ved at give ham ekstra lækkerier i madskålen mens han spiser, og lege byttelege, så gør jeg altså gerne det. Jeg vil ikke have en hund der snerrer af mig.
    Og igen understreger jeg, det betyder ikke at jeg skal stå med pølserne i nakken af ham når han spiser. Jeg har haft min gamle hund i 10½ år, og det kan tælles på én hånd hvor mange gange jeg har været nødt til a tage maden fra hende - Uden træning. Men de enkelte gange har så også gjort, at jeg har måttet have pølerne i nærheden af madskålen.


  • #41   28. dec 2017 Lens, takker. Det lyder sådan set meget fornuftigt, og kan det klares på dén måde, er det bestemt et forsøg værd.

  • #42   28. dec 2017 Det er ret nemt at lære sin hund, at den ikke behøver frygte at få taget sin mad, selv om et menneske nærmer sig madskålen. HOV UPS - det var vist ikke lige DET, du mente

    Ups nej, det var det vist ikke.

    Jeg tror i grunden mere jeg hældte til denne ret store udbredelse af manglende respekt for hunden .. for der er da vist ingen grænser for, hvad Fido skal finde sig i fra fremmede, børn, børnebørn osv osv ..



  • #43   28. dec 2017 TS: Hvis han generelt savner tillid, så sæt ind andre steder end omkring mad. Giv ham i stedet ro til maden og tid og gode oplevelser sammen med jer.

    Vogter han noget, så løb ud af rummet og afled ham. Sig en sjov lyd, åbn hoveddøren og sig HEEEEJ! kast dine nøgler.. kast dig på gulvet i det andet rum... (og film det til HG hvis du gør det! ) . ALT der virker må bruges - og når han kommer ilende - for han er 11 uger og nysgerrig - så tab en million lækre godbidder ned til ham - og gå hen og luk døren ind til det han vogtede over. Senere kan du hente det uden han er derinde.

    På den måde er du en del af løsningen. Ikke konflikten.



  • #44   28. dec 2017 Jeg vil da gerne lige tilføje, at jeg aldrig fodrer hunde, mens børnebørnene er på besøg. Jeg har fuld tillid til mine tre, men OK - ikke SÅ fuld, at jeg er 100% sikker på, at de gider have børn i hovedet, når de spiser

    PS. Ovenstående er lidt løgn - for hundene BLIVER jo fodret, hvis børnebørnene er her, når det er spisetid. Men så bliver de bedt om at lade hundene æde i fred. Det er dog vigtigt for mig at vide, at ungerne ikke vil blive "hapset", hvis de lige glemmer, at de skal holde sig væk fra en del af køkkenet under spisningen.


  • #45   28. dec 2017 Jeg vil da gerne lige tilføje, at jeg aldrig fodrer hunde, mens børnebørnene er på besøg.

    Undtagen når du gør det - og så skal hundene acceptere, hvis ungerene liiiiiige glemmer at de skal holde sig væk fra en del af køkkenet imens hundene æder...

    Jo, DET giver da bestemt mening


  • #46   28. dec 2017 "for der er da vist ingen grænser for, hvad Fido skal finde sig i fra fremmede, børn, børnebørn osv osv .."

    Jeg har ikke pleasende hunde, så de skulle såmænd NOK sige fra, hvis det ikke lige var fordi, jeg gør det for dem, hvis såvel fremmede børn som børnebørn er i nærheden af at være grænseoverskridende.


  • #47   28. dec 2017 Min fodres altid ude.... Nogle gange står han hen over maden, indtil jeg er gået.... måske vogter han. Måske holder han øje med om jeg gør noget spændende.

    Det finder mig og Aslan aldrig ud af - håber jeg ikk HVIS han vogter Men han virker ikke til at vide, hvad det er Jeg HAR oplevet at en kat er smuttet ud mellem mine ben og hen til ham i madskålen.... der går han (desværre John - ingen døde katte denne gang til dig )



  • #48   28. dec 2017 Martine: enig - det er som udgangspunkt en normal adfærd - ikke en syg......

    Jeg vogter også mad. Især når jeg er sulten og på kur som nu.... jeg stikker seriøst efter folk med en gaffel, hvis nogle tager fra min tallerken, så sulten er jeg Jeg kan derfor sagtens forstå hundene ....


  • #49   28. dec 2017 Pleasende hunde ???

    Hvad har det nu med sagen at gøre ?



  • #50   28. dec 2017 Det giver mening for mig, Martine. Jeg vil IKKE have, at mine hunde hapser ud, hvis et barn kommer forbi, mens de spiser. Børnene får at vide, at de skal holde sig væk - men det SKER, at børn glemmer, og at deres mormor lige har øjnene et andet sted. Indtil videre er det ikke sket

  • #51   28. dec 2017 Jeg har kun haft en hund, der havde madforsvar - hun fik lov til at æde for sig selv og så var det ligesom det.

    Alle mine andre har blot ædt deres mad når den blev serveret - og de har iøvrigt også fået lov til at stå i fred, men har dog ikke reageret, hvis man gik forbi dem.
    Det har aldrig været et issue her ...


  • #52   28. dec 2017 #50

    Som jeg skrev i #42

    Jeg tror i grunden mere jeg hældte til denne ret store udbredelse af manglende respekt for hunden .. for der er da vist ingen grænser for, hvad Fido skal finde sig i fra fremmede, børn, børnebørn osv osv ..


    Tak for på fornemmeste vis at understrege min pointe.


  • #53   28. dec 2017 Tror at hvis jeg havde børn eller børnebørn, det ville give langt mere mening at holde hundene væk mens de blev fodret (hundene, ikke ungerne) .. jeg fatter ikke at man tager chancen - for ungen bliver bidt og hunden bliver aflivet ...

    Men ja - sådan prioriterer vi jo forskelligt ...


  • #54   28. dec 2017 # 53 - sådan gør vi.... der kommer en dør i med net plus noget børnegitter - også når hun begynder at kravle. De er kun sammen under opsyn.... ud fra tesen: man kan jo aldrig vide.... Dyrene virker ligeglade men man kan jo aldrig vide.... børn kan jo også teste dyrs grænser må man huske.... jeg trak selv min mors kat i halen - alene fordi hun havde sagt nej til det ..... Jeg tror ikke min datter er en større engel end jeg var

  • #55   28. dec 2017 Jeg kunne ALDRIG drømme om at røre ved mine hunde, imens de spiser deres mad. Jeg forstår slet ikke hvorfor det skulle være nødvendigt. I de 12 år jeg har haft hund, har jeg aldrig haft behov for det.

    Jeg vil have lov at fjerne ben fra dem. Men den store har der aldrig været bøvl, men den lille er en lort på det punkt. Jeg har trænet det med at give en teske leverpostej hver gang jeg kom i nærheden af benet. Efter lidt tid tog jeg benet, smurte en klat leverpostej på og gav det igen. Og jeg har ALDRIG siden taget det bare for sjov, kun når det har været strengt nødvendigt. Og der er altid belønnet for at lade mig tage benet.

    Jeg ville nok vente en uges tid med hvalpen, og lige lade ham falde til. Og så kan der arbejdes lidt på det med maden. Men at stå og gramse på ham imens han spiser? Nixen bixen, det er sådan noget man mister fingre af


  • #56   28. dec 2017 "jeg fatter ikke at man tager chancen - for ungen bliver bidt og hunden bliver aflivet ..."

    Nu prøver jeg lige igen: Mine hunde reagerer ikke på, at mennesker er tæt på dem, når de spiser. De ville heller ikke reagere på, at et af børnebørnene gik forbi dem, når de gjorde - men ungerne får at vide, at hundene skal have lov til at spise i fred. Dette IKKE, fordi jeg er bange for bid, men fordi jeg sådan slet og ret synes, at hundene skal have lov til at spise i fred.
    Mine to ældste børnebørn er temmelig velopdragne, så de holder sig væk - men fejl KAN ske. Mit yngste barnebarn er for lille til at forstå, så han bliver stille og roligt holdt væk, når hundene spiser.


  • #57   28. dec 2017 Ja hér har vi altså modsatte "problem". Når Laika får mad i madskålen, så spiser hun det ikke, før jeg står i køkkenet og kigger på (uanset hvor sulten hun er). Hver gang hun har taget en mundfuld, så kigger hun op på mig(og tjekker at jeg er der, og at jeg kigger på hende) og både hale og røv kører.
    Nogle gange vender hun også røven mod mig, og det betyder hun kun vil spise, hvis jeg klør hende imens.
    (Hun er sgu ikke helt normal) Det er også én af grundende til, at Laika sjældent får mad i skålen. Jeg gider ikke stå og vente 15 min. på, at hun bliver færdig.


  • #58   28. dec 2017 Noget andet er, at det heller ikke giver mening at give en (formodentlig ikke indlært?) nej-kommando på en "følelse". Man kan give den på konkret adfærd, handlinger, stop-med-det-du-laver.... men du kan jo ikke kommandere hunden til ikke at føle sig truet.

    Derfor vil følelsen stadig være til stede i hunden, mens den lærer, at dens signaler bliver ignoreret når den kommunikerer. Jeg synes det er en jævnt dårlig idé at fortsætte når hunden har sagt stop. Det kan, som de andre siger, øves fra den vinkel at man bekræfter hunden i, at den har sin mad i fred og ikke skal føle sig truet.
    Men jeg ville mest af alt stoppe med at give nej-kommandoer på sådan noget, for det eneste hunden lærer er, at du tromler dens grænser.


  • #59   28. dec 2017 Jeg er generelt enig med en del om at hunden(e) skal have fred til at spise.
    Hvis de som min Rosa selv kommer og smider sig oppe hos mig når de spiser, skal de kunne acceptere at jeg både flytter dem og deres mad, for det passer mig altså ikke altid at have en hund siddende på skødet og da slet ikke med mad Men ellers piller jeg ikke ved dem.
    Jeg har aldrig haft problemer, men nu er mine selvfølgelig heller ikke større end at jeg kunne leve med at blive bidt hvis jeg ikke respekterede deres grænser (hvilket jeg gør)

    Der er dog en ting jeg ikke forstår TS, og det er hvordan du kan konkludere noget som helst på den oplevelse i dag. Du har lige fået ham, han har så vidt jeg kan forstå flyttet rundt i sit korte liv. Han kender dig ikke. Så udover det åbenlyse, at hunde generelt vil have fred når de spiser, og skal have det i følge mig, så er det en fremmed der overskrider hans grænser. Jeg kan slet ikke se hvorfor i alverden du forventer at han ikke ville reagere?


  • #60   28. dec 2017 Skal jeg have det kræet har, så tager jeg det, og jeg tager det kun hvis det er nødvendigt, og der er vi alligevel ikke ude i klappekage pædagogikken...

    Så det er klør fem ned i kværken ud med det, videre...

    Men sidde og træne dem til at dele fordi at jeg skal rode rundt i deres mad... Nej det har jeg sgu aldrig gjort...

    Den store grå lå spændt som en bue de første 6 mdr. når hun spiste, men nu, der er ikke noget, hun fik fred og ro...

    Og jeg har børn, og på det tidspunkt små børn.. det er da bare at lade kræet være i fred.. for skal du have det den har, så får du også fat i det, uagtet om den som siger som en bjørn.


  • #61   28. dec 2017 Bandit vogtede tygge ben og lignende som hvalp, jeg gjorde det at jeg holdt i tygge benet imens han tyggede i det og hvis jeg tog det væk fik han nogle godbidder i stedet for.
    Nu opsøger han mig for at jeg skal holde det eller også spørger jeg om jeg skal holde det, så kommer han som oftest og lægger det i min hånd.
    Hvis han tager noget han ikke må laver jeg det til en leg at aflevere og tager det ikke første gang hvis det ikke er farligt, han har lært at jeg ikke bare "stjæler" hans ting/mad på den måde.
    Du kan eventuelt også holde madskålen imens hunden spiser.


  • Max H
    Max H Online Tilmeldt:
    dec 2008

    Følgere: 5 Emner: 10 Svar: 3.022
    #62   28. dec 2017 Det er da en naturlig ting at vogte sin mad i den alder. Det behøver en hund da ikke være skadet for at gøre.

    Hvorfor lærer en hund noget ved at opsøge konflikt. Men så kan man ikke tage noget fra den. Lærer hunden en slip kommando og problemet er løst.


  • #63   28. dec 2017 Funke en rigtig god pointe. Den vil jeg huske. Det er en super måde at forklare det

  • #64   29. dec 2017 #58 Fünke
    Tak, det er slet ikke noget jeg tænkte over, da jeg stod i det. Det er skrevet bag øret.

    Vi har tidligere givet ham et tyggeben, og det vogter han også stærkt over - Så stærkt at vi faktisk ikke kan gå forbi ham uden at han snerrer (= bare vi går fra den ene ende til den anden, fordi viores stue er s¨smal).
    Nu får han tyggebenet mens vi sover, og så håber vi lidt at det ændrer sig som han falder til. Nu får han bare ro og lov til at tage det i sit eget tempo.


  • #65   29. dec 2017 Jeg har haft et par hvalpe med ressourceforsvar og jeg har intet andet gjort end at lade hvalpen have sine ting i fred og dermed afkræfte den "frygt" den har - at man tager noget fra den.

    Jeg har givet den lov til at søge afstand, jeg har ikke udfordret afstanden og har ikke forsøgt at lokke den til at acceptere nærvær.

    Begge hvalpe endte med at dele deres lækkerier med mig (forsøgte at stoppe skidtet i munden på mig)

    Mit bedste råd: lad hvalpen helt være og skab rammer der gør at den ikke føler sig udfordret når den spiser.


  • #66   29. dec 2017 Mine hunde reagerer ikke på, at mennesker er tæt på dem, når de spiser. De ville heller ikke reagere på, at et af børnebørnene gik forbi dem, når de gjorde

    .. skriver du nu - men tidligere skrev du :

    Jeg har ikke pleasende hunde, så de skulle såmænd NOK sige fra, hvis det ikke lige var fordi, jeg gør det for dem, hvis såvel fremmede børn som børnebørn er i nærheden af at være grænseoverskridende.

    - der er da ikke noget at sige til, at en anden en bliver forvirret ???

    Du må naturligvis gøre helt som du lyster - dine hunde, dine børnebørn - jeg synes blot at det på ingen måde giver mening, at undlade en simpel regel ;

    Hund med mad + børn = låge imellem.

    Det MÅ da være det mest indlysende ?

    Og så igen - hvad mener du når du siger at du ikke har pleasende hunde, så de skulle NOK sige fra.
    Hvad er en plasende hund ? En, der aldrig ville sige fra ?


  • #67   29. dec 2017 Hos de aller fleste hunde forsvinder ”problemet” helt af sig selv når bare du lader hunden være i ro når den spiser, at sige nej, m.m er i mine øjne nok den dårligste ide, du risikerer nemt at komme til at stå med en hund som i stedet for at advarer ved at knurrer, vælger at snappe direkte når den føler sin resurce truet.
    Hos mig fodres der bag gitter eller i bur når her er fremmede, mine hunde er helt tryg ved at ingen tager deres mad, det er der nemlig aldrig nogen der har gjort:) skulle det blive nødvendigt er det bare at kalde hunden væk med en giga godbid og fjerne maden jeg fjerner så vidt muligt aldrig noget fra hunde ved at gå hen til dem, jeg kalder dem væk:) eller hen til mig hvis de vil beholde resurcen i munden, så bytter vi med noget hunden endnu hellere vil have:)


  • #68   29. dec 2017 Da jeg for mange år siden fik mine første hunde, fulgte jeg den gængse opfattelse dengang med at hunden skal vide hvem, der bestemmer, også når det kom til kødben og andre "værdifulde" ting. Der skulle bare afleveres og knurren eller andet var ikke tilladt, så skulle jeg i hvert fald nok vise dem.
    Lad mig sige det sådan, at de blev sandelig bekræftet i deres ressourceforsvar, og et par af dem blev rigtig svære at tage ting fra.

    Heldigvis lærte jeg hen ad vejen, ikke så meget ved at læse om det, men ved at se hvordan hundene imellem respekterede, at den, der havde et lækkert ben eller andet, ejede det. Den der ellers bestemte i flokken tog ikke noget fra de andre, og selv en hvalp havde ret til at forsvare sin ressource.

    Det tog jeg til mig, og med de sidste mange hvalpe har jeg simpelthen bare ladet dem have tingene i fred. De fleste af mine hvalpe har vist ressourceforsvar de første gange, de har fået ben, men det er hurtigt gået over, når det viste sig, at det ikke var nødvendigt, og de lægger sig gerne op og ned af mig med deres ben. Og jeg kan tage ting fra dem, hvis det virkeligt er nødvendigt. Hvis jeg har noget at bytte med så gør jeg det for at gøre det til en bedre oplevelse for hunden, men jeg kan tage det uden.


  • #69   29. dec 2017 Jeg kan godt se, at mine ord er noget forvirrende, Martine. De giver mening i mit hoved, men ikke rigtig skrevet ned - og "pleasende" er et dumt ord at bruge i denne sammenhæng.

    Jeg ser jævnligt billeder af hunde, der accepterer at blive kravlet rundt på, hevet i ol. Det ville mine hunde ikke finde sig i. De ville heller ikke acceptere, at børn tog mad fra dem, kælede med dem, mens de spiste eller forstyrrede på lignende vis. Et barn, der gik forbi dem, mens de spiste ville de acceptere, men børn bliver bedt om IKKE at gøre det, fordi hundene skal have lov til at spise i fred.
    Giver det mening nu?




  • #70   29. dec 2017 Tusind tak for alle jeres svar. Det har givet stof til eftertanke.
    Som jeg skrev i første indlæg, så har jeg 0 erfaring på punktet, og da jeg kun har haft én hund i hele mit liv, har det aldrig været noget jeg har læst op på, da det som sagt aldrig har været noget jeg har haft brug for. Men man bliver jo heldigvis aldrig for gammel til at lære


  • #71   29. dec 2017 DET gør det, Isabelle

  • #72   29. dec 2017 har ikke læst de sidste mange indlæg ... men af og til Martine så læser du indlæg som fanden læser bibelen, og bruger i den grad overdrivelse fremmer forståelse ...

    her er aldrig tale om at børn ikke lærer respekt for hundene, ej heller at de ikke lærer at omgås hundene ...og har faktisk aldrig haft hverken uheld eller været tæt på ... men jeg lever så i en realistisk opfattelse af at ting kan ske utilsigtet og det forholder jeg mig til i både den måde jeg har børn og dyr i mit hjem ....

    Da jeg også tillader mig at tage mine hunde med mig ud i andre hjem hvor jeg ikke selv har præget de børn der er der eller kommer der, ligeledes på hoteller og campingpladser rundt om i Europa, så er det for mig bare hensigtsmæssigt at mine hunde ikke ser det som en fare hvis andre skulle komme for tæt på i en situation hvor det ikke er normalt ....


  • #73   29. dec 2017 Hanne M -

    Næ, jeg læser såmænd bare hvad folk skriver - og som jeg også skrev tidligere, hvis du altså har gidet at læse samtlige mine indlæg og ikke bare kommenteret på dem, der for dig gav mening ?
    Så er det dine hunde, dine børn, dine børnebørn, dine valg.

    At jeg synes det giver langt bedre mening at adskille en hund med sin mad, fra alle de her mennesker er som jeg har det.
    Du er ikke enig og mener at din hund skal acceptere andre folk når du tager dem med i Europa (hvilket jeg iøvrigt også gør når jeg tager til VM, men det tæller åbenbart ikke lige her ??) - og så er det jo bare sådan for dig.

    Jeg synes det er forkert overfor hunden - og det giver jeg udtryk for.

    Hvad er det jeg læser forkert i dine indlæg ?


  • #74   29. dec 2017 du får det til at lyde som man lader folk gå tæt på hunden med vilje, eller at børn og børnebørn får lov at gå tæt på når de spiser, tage deres mad osv ... det er aldrig sket og børn og andre får i den grad tilrettevisninger i hvordan og hvor hundene skal behandles ... men velvidende jeg ikke kan stå inde for alverdens situationer og andre mennesker så forsøger jeg at være på forkant med en situation jeg endnu ikke, heldigvis har været i ...

    Jo jo alt tæller, men tager jeg til ting hvor der er mange/kun hundemennesker så forventer jeg så også at møde større viden der i omgangen med hundene, end på en eller anden tilfældig campingplads ....

    du får det bare til at lyde som om hundene finder skal finde sig i hvad som helst, og det skal de på ingen måde ...


  • #75   29. dec 2017 Jeg oplevede i øvrigt forleden, at Kele et splitsekund var i tvivl om, hvorvidt hun fandt det OK, at jeg tog maden fra hende
    Situationen er følgende: Hundene har fået morgenmad. Kela har spist op. Det har Fie ikke. Så ringer telefonen, der ligger i stuen. Normalt vil Kela og Fie drøne hen til den og starte en hylekoncert. Men Kela er smart. Hun overlader hyleriet til Fie - OG overtager datterens madskål, som hun så vogter med lavmælt knurren, da Fie vender tilbage for at spise færdig. Her er det så, at jeg intervenerer og beder Kela fise væk fra Fies mad.
    I en brøkdel af et sekund fornemmer jeg, at Kela bliver i tvivl om rimeligheden i, at jeg blander mig - så går hun surt væk

    PS. Pædagogisk set skulle jeg nok have stukket Kela en godbid i erstatning


  • #76   29. dec 2017 ha ha Kela er snu ..

    her spiser Ipsen mega hurtigt, Nova enormt langsomt, og hun vil egentlig gerne gå lidt til og fra, men gør hun det så er Ipsen da også klar til at overtage resterne, og det skal hun altså ikke, der går jeg da også ind med et Nej, og træder hen til hende så hun flytter sig ... men mere sker der ikke, pt har jeg ikke oplevet hun overvejer at kæmpe for det ...


  • #77   29. dec 2017 Sådan er det også her i huset. Lina og Kela spiser hurtigt. Fie spiser langsomt og vil også gerne gå til og fra madskålen. Derfor får Fie ofte maden serveret ved siden af mig og min computer - så jeg kan holde øje og bede de gamle madammer om at holde sig fra Fies mad

  • #78   29. dec 2017 shit hvor er der mange sure og dømmende svar i den her tråd !

    Til trådstarter. Det er bestemt ikke unormalt at en hvalp vogter over sin mad, sine tyggeben og sit legetøj. I starten er det bedst bare at lade hvalpe være og vise den at den sagtens kan have sit mad i fred, MEN efter lidt tid når man synes hvalpen virker tryg i hjemmet og ved en, er det vigtig at træne det, fordi det er vigtig at den i fremtiden er tryg ved at man kan tage ting fra den, alt andet er for farligt og uholdbart at skulle tage hensyn til resten af hundens liv, også fordi det er en ret simpel ting at lærer at hunden.

    Den bedste måde at lærer hvalpen at mad og tyggeben ikke behøver vogtes, er at vise at du er den glade giver af lækkert guf. Så mad kommer fra din hånd af nogen gange, Andre gange laver du søgelege med den, hvor du kaster maden ud den skal finde. Når den spiser af sin skål, kan du lige gå forbi og ligge lækkert guf tæt på skålen, fordi afhængig af hvor meget den vogter, er det ikke sikkert at du i starten kan komme til at ligge det i skålen, men det er målet. Når den ligger og tygger ben, kan du sidde på afstand med noget lækkert guf, som den kan komme hen til dig og hente UDEN du tager benet, så opdager den hurtig at det er fredeligt at lade sit ben ligge, mens den henter guf hos dig.

    Når i leger med legetøj, så byt legetøj med guffer, så den får guffer for at give dit legetøj til dig. Hvis du har et tyggeben så kan du sætte dig og tilbyde hvalpen det, men stadig holde fast i den ene ende, så den er nød til at tygge , mens din hånd er i den anden ende af benet, det benyttede jeg mig en del af , med min første hvalp, som var meget vogtende.

    Held og lykke, håber det snart er over og han forbinder dig med tryghed og guf


  • #79   29. dec 2017 Min den gamle står og knurrer lystigt når han spiser.
    Vi er vant til det og gider sådan set ikke at prøve og ændre det mønster.

    En gang i mellem siger jeg: Silas HOLD KÆFT


  • #80   29. dec 2017 #78 Krysteren
    Tusind tak. Kan fortælle at det allerede går meget bedre. I nat slæbte han benet med ud, da jeg stod op for at tisse ham af, og der kunne jeg uden problem lægge sele på uden han knurrede, selvom han havde benet i munden. Han har hele tiden virket tryg ved os når han ikke spiser (springer os om halsen, kysser, logre, fjoller rundt, leger og putter). Jeg tror det var en meget hurtig reaktion fra mig, fordi det netop er så nyt for mig. Denne tråd har hjulpet rigtig meget, og givet mig en langt bedre forståelse for HVORFOR de gør det, og nu også en idé om hvordan jeg bør takle det.
    Men ja, de dømmende kommentarer er selvfølgelig øv, for jeg gjorde det naturligvis ikke af ond mening. Men når man kun har haft én hund gennem de sidste 10+ år, så er det begrænset hvor megen erfaring man skraber til sig. Særligt fordi han er min første hvalp


  • #81   29. dec 2017 du får det bare til at lyde som om hundene finder skal finde sig i hvad som helst, og det skal de på ingen måde ...

    Jeg skriver ordret :

    At jeg synes det giver langt bedre mening at adskille en hund med sin mad, fra alle de her mennesker er som jeg har det.
    Du er ikke enig og mener at din hund skal acceptere andre folk når du tager dem med i Europa (hvilket jeg iøvrigt også gør når jeg tager til VM, men det tæller åbenbart ikke lige her ??) - og så er det jo bare sådan for dig.

    Jeg synes det er forkert overfor hunden - og det giver jeg udtryk for.


    Hvordan du vælger at tolke det står dig frit for - jeg skriver præcis som jeg mener, så der er ingen grund til at gøre andet end at læse det der står.

    Iøvrigt - så bor og overnatter vi ikke midt på stadion når vi er i udlandet .. så det sker skam, at vi render ind i Herr und Frau Deutschland, der ikke retfærdighedsvis kan gå under betegnelsen "hundemennesker" - du ved, du er måske når alt kommer til alt, ikke den eneste af os to, der overnatter steder, hvor der findes helt almindelige mennesker uden særlig hundeforstand. Bare en tanke ...


  • #82   29. dec 2017 Karelermutti: Tillykke med din lækre hvalp

    Jeg gider heller ikke at have hunde med voldsomt madforsvar. Har foder stående 24-7, og med 6 hunde og 1 madskål, ville det blive et helvede.
    Hundene er gode til at holde afstand, og give plads til at 1 spiser ad gangen. Hvis de får 6 skåle, f.eks med dåsemad/madrester, deles de om alle skålene.
    Jeg har aldrig gjort det store nummer ud af det. Men bruger også metoden med at bytte med noget lækkert, hvis jeg skal tage skål, kødben eller lignende fra hundene. Det fungerer upåklageligt. Selv de voksne, genbrugshunde, som ikke var glade for at dele i starten, tager det ganske afslappet nu.

    Tænker at det handler meget om gensidig tillid, og så at træne det, uden at overskride hvalpens grænser. Hvis hvalpen knurrer, når du nærmer dig skålen, så er du kommet for tæt på. I takt med at hvalpen indser at du kommer med noget lækkert, vil den stille og roligt lade dig komme tættere på, uden at føle sig truet/utryg.
    Pøj, pøj med projektet


  • #83   2. jan Allerførst - tillykke med den nye hvalp. Du har jo valgt den lækreste tænkelige race

    Som andre skriver, så tror jeg også, det er tilliden til jer, den lille hvalp skal have opbygget. Jeg har ALDRIG oplevet, at mine huskyer har haft ressource-forsvar, hverken overfor mig eller andre. Heller ikke som hvalpe. Det er bestemt ikke race-typisk.

    Én af de ting, der har hjulpet mig med de andre racer, jeg har haft, har været at vænne hvalpen til hyggestunder, hvor jeg har holdt i den ene ende af en tyggepind, som de så har fået lov at ligge og gnaske i imens. Det har givet ro og tryghed, og er også genialt til at få dem til at falde til ro i ulvetimen.
    I starten har mit mit greb i tyggepinden været eneste "interaktion". Så har jeg bygget det op til at tale til hvalpen/hunden imens, og så har jeg udvidet det til, at jeg har kunnet stryge/nusse lige så stille. Det har hjulpet på både min gamle hyrdehundeblanding, og den voksne beagle, jeg overtog engang.


  • #84   18. jan Til de der stadig måtte undre sig over hvorfor jeg ville tjekke ham, så er svaret her.
    Han har 2 gange før kastet op, og begge gange snerret når jeg har villet til det. Den ene gang kom jeg det, og da havde han slugt et elastik. Anden gang nåede han at sluge det igen. Her til morgen gjorde han så samme, og da jeg ville til det skete dette. Jeg sidder nu med 7 huller i armen, og føler mig lost.


  • #85   18. jan Han har da ment det

    Har du trænet at du må røre hans mad? Og i så fald, hvordan har du gjort?


  • #86   18. jan Jeg har netop ikke trænet det, fordi folk sagde at jeg skulle ignorere det og lade ham være når han havde mad og legetøj. Alligevel har vi hyggeleget med ben, hvor jeg har holdt i den ene ende, hvilket er gået rigtig godt, men om han stadig er foderaggressiv ved jeg ikke, men han er i hvert fald besidderisk overfor sit opkast.

  • #87   18. jan Æv for den husk stivkrampe vaccine

  • #88   18. jan Skal til lægen her kl. 8.

  • #89   18. jan Øv det ser sørme ikke rart ud.
    God bedring med armen.

    Fjernede du hvalpen fra opkastet eller holdt du den væk med armen. Lokkede den væk eller hvordan? Knurrede han ikke før han bed?
    Jeg syntes faktisk det ser lidt vildt ud af en 3 mdr hvalp.

    Jeg ville lade ham arbejde for alt sit foder.
    Sætte dig på gulvet sprede lidt tørfoder rundt på gulvet som han kan gå og spise. På dig har du så noget rigtig lækkert f.eks kylling. Som du kaster hen til ham eller giver ham fra hånden.
    Du må ikke røre ved ham før han selv tager kontakt og slapper af.
    Senere gå over til foder i skål hvis det passer bedre. Og så kaste super lækre godbidder i skålen imens han spiser. Så han forbinder din nærhed med at nu kommer der noget ekstra lækkert


  • #90   18. jan Ja, han snerrer når jeg nærmer mig når han har kastet op. Denne gang troede jeg at jeg kunne nå at få ham ud lige efter at han havde kastet op, så ville tage fat i hans halsbånd for at få ham væk. Resten derefter gik så stærkt at jeg knap registrerede hvad der skete. Jeg gik i panik og tog fat i nakken af ham og råbte nej for at få ham til at slippe, og han blev bare ved med at bide.
    Jeg ved ikke hvordan jeg skulle have reageret - Det kom instiktivt. Er aldrig blevet bidt af en hund før.

    Pt. kaster jeg foderet ud på gulvet, hvor han så løber rundt mellem benene på mig når jeg fodrer, og det er der intet problem med. Godbidder er der heller ikke problemer med.

    Han har lige kastet hvadend det er op igen, og nåede at rende ud i gangen, og blive lukket ud (uden at få snor på). Jeg kunne dog rasle med hans godbidder - som han elsker - nok så meget. Han kom ikke før han havde ædt sit opkast én gang til.

    Jeg ved vitterligt ikke hvad jeg skal stille op. Jeg ved ikke om den adfærd kan rettes op på, om min reaktion har gjort det værre og om afliving er bedste mulighed?
    Ærligt talt har jeg ikke lyst til at have sådan en hund, og har sådan set heller ikke lyst til at finde ham et nyt hjem i frygt for 1. at han ender som kastebold og 2. at han skulle bide en anden.


  • #91   18. jan Få nu en dygtig adfærdsdims ud, det er umuligt at side bag en skærm og se hvad det er der sker.


  • #92   18. jan Skal have fat i en adfærdsekspert. Forventer ikke at folk her kan sidde og fortælle mig hvad jeg skal gøre. Ville bare lige dele hændelsen.

  • #93   18. jan Www.sea-hund.dk

    Få en til at guide jer. Det ER en voldsom reaktion af en hvalp... Du handlede i affekt og chok og det ka ske for os alle. Nu skla i se fremad

    Jeg ville ringe til Karen Ulrich i mit link og høre om hun kan henvise eller hjälpe. Hun er mener jeg en af dks bedste


  • #94   18. jan Synd du ikke bor i nærheden af Sorø .. men pøj pøj med at få afrettet kræet lidt, den lyder godt nok spændende

  • #95   18. jan Aflivning og omplacering ( igen igen) er nok lige voldsomt nok.
    Men hvalpen har da en uhensigtsmæssig adfærd. Og det skal da rettes jo før jo bedre.
    Kyndig vejledning der kan se jer sammen vil være super. Men få nu fat i en ordentlig som
    Hund og træning f.eks Karen
    Eller SOR hundeskole ved Lise


    Din reaktion er da helt normal. Jeg havde nok losset den til månen

    Har du trænet selvkontrol med ham?
    Det kan da ikke skade at han får lidt selvdisciplin.
    Du kan se en del træningsvideoer på nettet. Prøv at google “ its yer choise Susan Garrett “

    Collar crab game vil nok også være god træning


  • Salla
    Salla Online Tilmeldt:
    maj 2015

    Følger: 38 Følgere: 525 Emner: 130 Svar: 4.325
    #96   18. jan Ja prof hjælp må der til. Det er meget voldsomt bid.

    Når du er hjemme ved ham, kunne man så have en snor på ham, uden håndtag, på en meter, måske lidt mere. Bare hængende efter ham.

    Det har tydeligt været over grænsen at du gik efter halsbåndet, men med snoren behøver du ikke nærme dig hans hovede?
    Tænker ikke umiddelbart aflivning, du overskred hans grænse og signaler.

    God bedring. Håber rigtig meget at du med god hjælp får det løst!


  • #97   18. jan Din reaktion er da helt normal. Jeg havde nok losset den til månen

    Hos mig havde den også kun lavet det stunt en enkelt gang .. men jeg er heller ikke så pædagogisk


  • #98   18. jan God bedring med armen og pøj pøj med at få rettet op på ham

  • #99   18. jan 4 hjem på 11 uger, pillen og roden ved ham, når han spiser, og opkast er også mad i hans verden.

    Han stoler ikke på dig, du fortsatte, trods hans advarsel, med et fysisk overgreb, og derfor bed han.

    Uhensigtsmæssig opførsel i vores verden, i hans hundeverden helt ok, han har faktisk reageret på den måde, som vi ofte advarer om herinde: Hvis ikke du respekterer hundens sprog i første omgang, så trapper den op og en dag bider den.

    To muligheder: Godnat hund eller en god adfærsdims , og jeg tror der ligger et kæmpe arbejde forude.

    Er du parat til det?



  • #100   18. jan Aj, lad os nu ikke overdramatisere - det er da bare at lære den at den én gang for alle skal vide hvad nej er ...

    Det er dæleme ikke noget "kæmpe arbejde" - hvorfor skal tingene altid gøres mere indviklede end de er ???


  • #101   18. jan Det er altså blot ressourceforsvar og det er en lille hvalp.
    Det problem burde man nu ret nemt kunne overkomme.


  • #102   18. jan #101

    Det skulle jeg da bestemt mene ...


  • #103   18. jan AG, hvis du bor i nærheden, så kunne du måske lige smutte hen og kigge på den adfærd, og komme med redskaber?? På det lille problem ved en ejer, der skriver:

    Ærligt talt har jeg ikke lyst til at have sådan en hund,


  • #104   18. jan Så har jeg været hos lægen, fået renset sårene, fået et prik, og så skal jeg på penicillinkur.
    Yuki er selv lige kravlet fra sofaen og over på mit skød, som han gerne gør et par gange om dagen, så nu tager vi den herfra.

    Hvis I kan nævne nogle gode adfærds terapeuter i Sønderjyllan, må I meget gerne det.


  • #105   18. jan Det gør mig SÅ ondt, at I er så meget igennem. Som jeg har skrevet før, så er det meget atypisk adfærd, for en husky, så jeg er sikker på, at der er nogle ret væsentlige bagvedliggende årsager til hans reaktioner. Håber I får det løst.

    Du kan evt. prøve Niklas Vega? Jeg kender han ikke selv, men de ting han viser på FB, ser ret fornuftige ud. Han har Lupo Hundecenter i Fredericia.

    Hans hjemmeside er under opdatering, og giver ikke meget info. Der står næsten mest her:
    https://www.findingdogtrainers.com/o/76640/lupo-hundecenter-v-adfrdsspecialist-nicklas-vega

    Og ellers er han på FB.



  • #106   18. jan Maj-Britt
    Jo det kunne jeg da sagtens men jeg bor ikke i Sønderjylland.
    Men jeg kan godt hjælpe med at finde kvalificeret hjælp.
    Desuden tror jeg TS skriver sådan i chok og afmagt. Hun er lige blevet bidt. Det er da et tillidsbrud af de større. Men gør nu ikke situationen anderledes end i sidste uge hvor hvalpen snerrede.


  • #107   18. jan Chok og afmagt er nok den helt rette beskrivelse af hvordan jeg har det lige nu.
    Jeg tror/håber på hans adfærd kan rettes op - Dér hvor jeg sætter størst spørgsmålstegn er min egen evne til at rette det. Jeg har kun erfaring med træning af én hund gennem 10 år, og hun havde et så mildt temperament. Håber selvfølgelig at med en adfærds terapeut, at jeg kan få nogle hjælpemidler, men lige nu er min psyke klar til at finde en ejer der er mere kvalificeret end jeg. Jeg svor at han ikke skulle ende som kastebold, da han kom til os, men samtidig er tanken om at nogen måske ville kunne give ham et bedre hjem end mig/os meget insisterende.
    Generelt er der 1000 tanker der farer rundt i hovedet på ikke kun mig, men også kæresten, lige nu. Det kan være det hjælper når jeg får det lidt på afstand, og igen kan tænke bare nogenlunde klart.
    Yuki har virkelig alle midler til at blive en lækker familie hund. Han elsker børn, og er så blid med dem, og han elsker opmærksomhed og kærlighed. Om han har oplevet noget ved avler eller den første ejer der kunne udløse denne adfærd, ved jeg ikke? Men uanset skal jeg havde snakket med en adfærds terapeut.


  • #108   18. jan Hold da kæft...

    Det var da voldsomt


  • #109   18. jan Jeg tror netop, at din erfaring med en hund med et blidt temperament, vil hjælpe dig. HUSK at holde fast i, at din lille hvalp OGSÅ er en blid dreng, der ikke har følt, at han havde anden udvej - og tro på, at når han har fået tillid til dig, er der ikke noget som helst, I ikke kan klare sammen.

    Lad dig for guds skyld ikke overtale til at tro, at han "bare skal sættes på plads, én gang for alle". Hvis du gør det med så blid en race som en husky, så taber du den fuldstændig.


  • #110   18. jan Lad dig for guds skyld ikke overtale til at tro, at han "bare skal sættes på plads, én gang for alle". Hvis du gør det med så blid en race som en husky, så taber du den fuldstændig.


    Så at lære en hund at nej rent faktisk betyder "stop med det du har gang i" bevirker, at den bliver fuldstændig tabt ?
    På hvilken måde ?


  • #111   18. jan Er det ikke en naturlig tanke at omplacere og føle tvivl på sig selv i sådan en situation?
    Jeg vil så mene at hvis din drøm er at avle karelere inden for kort tid. Så burde I ikke opgive overfor en husky hvalp med ressourceforsvar.
    Jeg syntes så ofte man høre om ressourceforsvar ved slædehundetyperne.
    Her er en liste over steder i Sønderjylland. Jeg kender dem ikke rigtig. Så kan ikke anbefale nogen af dem.
    http://www.danske-dyreinternater.dk/hundeadfaerdsbehandlere-soenderjylland


  • #112   18. jan Jeg kan anbefale Estel. Hun er ikke super aktiv på sin facebook side, men linker den lige alligevel. Hun er uddannet etolog via cambridge og opdateret på viden, samt har 25 års erfaring. Kan anbefale at tage en snak med hende i hvert fald.

    https://www.facebook.com/Holistisk-hundetr%C3%A6ning-551804295162279/


  • #113   18. jan Hvor i Sønderjylland bor du?

  • #114   18. jan Jeg ville let og elegant springe Nicklas Vega over...

  • #115   18. jan #114 også her

  • #116   18. jan Jeg har heller ikke gode erfaringer med Nicklas Vega. Han lytter ikke rigtig til en.

  • #117   18. jan #104
    Soenderlykke herinde fra kan sikkert hjælpe dig.
    Hun bor ved Jels.


  • #118   18. jan #110 - selvfølgelig må en hvalp/hund lære et nej.
    Det skal (IMO) bare indlæres under kontrollerede forhold, hvor man sætter hunden op til succes.
    Men for mig er der langt fra det, og til at "sætte hunden på plads, én gang for alle", som jeg har hørt et par trænere agitere for (I betydningen "Du er nødt til at straffe den tilstrækkeligt hårdt, til at den aldrig gør det igen")
    Det er ikke vejen frem med en husky, eller en anden race - der mangler tillid til ejeren, og er stresset over at have skiftet hjem flere gange i sin korte levetid.


  • #119   18. jan Men hvad er "du er nødt til at straffe den tilstrækkeligt hårdt" ?

    Er det at slå den ? Råbe til den ? Sparke den ? Strangulere den ?
    Hvad står det for ?

    Det er så nemt at skrive - DET må du ikke gøre !!!! for Guds skyld !!!! Men hvad er det du mener, når du skriver det der ?


  • #120   18. jan Det kommer jo helt an på hunden?
    Jeg er ihvertfald rimeligt sikker på, at det ikke vil nytte noget, bare at "rømme sig", når den hvalp der, sidder i armen - hvis det er den vej, man vælger.
    Jeg ville ALDRIG vælge at straffe mig ud af en situtation som den her. Og nej, jeg ville heller ikke vælge at "vent på at den slipper af sig selv, så du kan klikke og belønne".

    Jeg ville gøre alt for, at situationerne ikke opstod, indtil jeg havde haft mulighed for at opbygge tilliden, træne på noget afledning, arbejde mig stille og roligt frem til, at det var helt ok, at jeg var tæt på hundens ressoucer.

    Det er bare MIN erfaring efter mere end 30år med racen, at det virker. Og jeg har set helt slukkede huskyer efter hårdhændet behandling. Det ønsker jeg ikke, for den her lille hvalp. Selvom en husky er selvsikker, så er det bestemt ikke en "røv i bukserne"-hund.


  • #121   18. jan årh sikke en forskrækkelse for dig øv også.

    bebrejd ikke dig selv, du reagerede som de fleste ville gøre og hunden har ikke taget skade af det, bare rolig. Kan godt forstå du er meget chokeret og meget ked af det og har tusind tanker i hovedet lige nu. Men pas på ikke at gøre noget over ilet som aflivning eller omplacering. sov på det. Husk det sagtens kan blive bedre, meget bedre, han er kun en hvalp og du kan sammen med en træner lærer ham meget om livet endnu

    sender de bedste tanker til dig og hvalpen.


  • #122   18. jan #120

    Det er de færreste (hvis nogen ??) hvalpe, der kan modstå overgreb uden at få men på den ene eller anden måde af det. Der tror jeg nu ikke at huskyen er så speciel ...

    Det er jo forholdsvis nemt at sige, at man vil gøre "alt" for at situationerne ikke opstår - det kan man i grunden godt - men .. ja, når hunden brækker sig, kan man jo godt kalde det en "pludselig opstået situation".
    Det er jo der, at et "nej" ville være på sin plads at benytte, især hvis hunden så ovenikøbet vidste hvad et sådant burde udløse af reaktion hos den.

    Jeg synes at det du skriver her :

    Jeg ville gøre alt for, at situationerne ikke opstod, indtil jeg havde haft mulighed for at opbygge tilliden, træne på noget afledning, arbejde mig stille og roligt frem til, at det var helt ok, at jeg var tæt på hundens ressoucer.

    - er enormt vagt og svævende ... du skriver ikke hvad du ville gøre, sådan helt eksakt - kun at man for guds skyld ikke må .. etc ..

    Du skal ikke forklare det for min skyld - jeg har aldrig haft et forhold til min hund, der umuliggjorde indlæring eller en usikker hund, hvor jeg var nødt til at lave "tillidsøvelser" - jeg synes bare, at det "svar" du kommer med er for "vattet" til at jeg, hvis jeg var TS, ville kunne bruge det til ret meget andet end berøringsangst og et slutresultat, der hed omplacering.

    No offence ...


  • #123   18. jan Jeg må tilslutte mig martine og AG jeg havde heller ikke tolereret det der. Uanset race.
    Jeg ville , helt ærligt, nok have losset ham som AG skriver i situationen og så havde der været fuldstændig kadaver diciplin i LANG tid fremover.

    Men jeg var nok også røget i modsatte grøft af hvad TS gør, for jeg fornemmer TS bliver ked af det. Jeg var blevet stik tosset. Der er dælme ikke nogen der bider mig på min matrikel!

    og for at citere martine .. jeg er sgu nok heller ikke så pædagoisk


  • #124   18. jan Jeg ville betragte det som et set back i træningen og tage den derfra.
    Der er ikke forandret noget, hunden fik overskredet grænser og reagerede på det - som jeg synes man måtte forvente ud fra hvad der var kendt i forvejen.

    Jeg er ikke i tvivl om, at der er brug for hjælp udefra. Hunden har baggage, den skulle helst ikke få mere.


  • #125   18. jan Det er jo der, at et "nej" ville være på sin plads at benytte, især hvis hunden så ovenikøbet vidste hvad et sådant burde udløse af reaktion hos den.

    Helt enig - men den her hvalp, har jo tydeligvis ikke et indlært nej, der er så signalfast, at det også virker i den situation? Hvis den havde, var den ikke opstået.

    Og ja - det kan godt være, at det er vagt. En uddybning af de forskellige øvelser ift. tillid, afledning osv. er noget, der normalt fylder 8-10 sider i en rapport fra en adfærdsbehandler. Det er vist ikke oplagt, at kaste sig ud i på HG.

    Jeg gentager. Jeg ville personligt IKKE straffe mig ud af den situation. Hvad andre vælger at gøre, må være helt op til dem.


  • #126   18. jan #125

    Nej, præcis - og det er jo også det, der er så essentielt at få indlært i en fart, så undgår ts de situationer, og hvalpen undgår, at få sin grænse overskredet. Det er aldrig nogen dårlig ting, at hunden ved hvad den må og navnlig ikke må. Det skaber en langt mere harmonisk hund imo.

    Bestemt er det jo op til den enkelte at gøre som de lyster - og ja, der er jo også en grund til, at der er så mange omplaceringer af hunde hele tiden.

    Jeg vil så bare krydse på hundens vegne for, at ts finder en kompetent AB - for hold op, der er langt imellem snapsene der.
    Tror ikke smarte ord og vendinger, samt formaninger om what NOT to do, er det, der mangler lige her


  • #127   18. jan Ressourceforsvar bunder i frygt. Hvis hunden ikke frygtede at man ville tage deres ressource fra dem, så ville de jo ikke reagere. Den ville ganske enkelt ikke have en grund tl det.

    Derfor er det ret usmart at straffe sig vej ud af ressourceforsvar, da man risikerer at gøre det betydeligt værre. Hvad man gør i chok er selvfølgelig ikke regnet med her.

    Jeg tænker, at TS har godt af at snakke med en adfærdsbehandler, fordi der ikke er erfaring med hverken racen eller ressourceforsvar i forvejen. Der er allerede kommet bid ud af det, og så venter man ikke og ser.

    Det gør mig faktisk rigtig glad at TS er åben overfor at snakke med en professionel. Det problem skal helst løses nu, mens hunden er ung.


  • #128   18. jan For mig handler det ikke om straf eller ej, men om konflikt eller ej.
    Konflikt er, hvad der udløser adfærden og jeg ville ikke øge eller tilsætte mere konflikt.

    En ting er, hvordan man reagerer spontant, noget andet er, hvad man gør når reaktionen er planlagt.
    Der skulle gerne være overblik.

    Grunden til at hjælp udefra er nødvendig er, at der ikke er nogen one size fits all.
    Det afhænger helt af hunden...

    Så hvad vi hver især gætter på at vi vil gøre er lidt ubrugeligt i den konkrete situation.

    En ting ligger dog fast - hvis TS ikke magter oogaven, bør hunden få fred og ikke sendes flere steder hen.


  • #129   18. jan Fejlen ligger ikke ved hunden, den ved ikke bedre.
    Opdragelse starter ved 8 uger eller ved avler.

    Sorry to say


  • #130   18. jan Hm.

    Det er træls situation Lykke. Virkelig træls.

    Jeg tilbyder gerne at hente ham og give ham en chance her - som en sidste løsning.
    Og ellers må man gå en tung vej.


  • #131   18. jan Vi snakker om en 3 måneders hundehvalp.
    Den har intet lært, den har lige skiftet hjem, den har været omplaceret før.
    hundeejer er ikke erfaren med racen eller kønnet eller hvalpe. Giv det nu lige en chance.
    Nogle hvalpe kan have et voldsomt ressourceforsvar men så snart de bliver trygge i deres nye hjem forsvinder det af sig selv.
    Man kan også vælge at træne det. Det ville jeg gøre. Hvalpen skal blot lære at alle ressourcer kommer fra ejer. Rigtig adfærd kan udløse en ressource.
    Jeg træner ikke nej, men vent på tilladelse. Det tager længere tid, men jeg kan bruge det så mange steder i min træning, så det betaler sig for mig.

    Har hvalpen noget maveproblem? Opkast er ikke unormalt men KAN jo betyde sygdom. Smerter kan jo ændre rigtig meget på adfærden.


  • Max H
    Max H Online Tilmeldt:
    dec 2008

    Følgere: 5 Emner: 10 Svar: 3.022
    #132   18. jan Jeg er enig. Det kan sagtens ændre sig til det bedre. Min erfaring siger så,at det er noget man kommer til at skulle være opmærksom på og tage hensyn til.

    Skidt situation og håber det løser sig.


  • #133   18. jan Øv! Hvor er det ærgelig det er nået derud

    Jeg tænker også som AG, hvorfor kaster hunden så meget op?
    Vi er helt enige om at bid er og bliver uacceptabelt, specielt af en hvalp på den alder der har hakket så hårdt ...
    Men hvis den fx har pisse ondt i maven, kaster op og så kommer du også for tæt på (fra dens synspunkt), så er det vel egentlig en forståelig reaktion.

    Men ja tænk jer godt om i nogle dage og få en god professionel ind over. Vær ærlige over for jer selv omkring hvor meget i vil accepterer og hvor mange kræfter i vil bruge på en hund der muligvis kan være en mundfuld resten af dens liv.
    De første 12-16 uger er super vigtige så at der er sket sådanne ting i den periode tænker jeg godt kan give nogle problemer i sidste ende




  • #134   18. jan 127
    Jeg er ikke enig i at ressourceforsvar bunder i frygt.
    Det er vel nærmere et overlevelsesinstinkt som alle hvalpe fødes med. De skal jo kæmpe sig til maden og varmen ved tæven som nyfødte. De skal forsvare deres ressourcer overfor andre hvalpe. Normalt hjælper opdrætter til ved mælkebaren så ingen hvalpe sulter. Og senere hen vil hvalpene også opleve at der er mad nok og så vil ressourceforsvaret aftage eller forsvinde.


    Så længe ressource problemet blot er mad, så syntes jeg ikke det er så stort. Især ikke ved så ung en hund.
    Hvis den nu har sultet i flere dage på et tidspunkt så tror da pokker den forsvare sin mad. Den ved jo ikke hvornår der pludselig opstår hungersnød igen. Den skal blot overbevises om at der er rigeligt med mad. F.eks ved at en bestemt adfærd/trick kan udløse en godbid.
    En hånd der kommer imens man spiser den smider bare endnu mere og endnu bedre mad. Tillid! Men tillid tager tid og er noget man gør sig fortjent til.


  • #135   18. jan Vi så massivt ressourceforsvar i vores hvalpekuld da de var ca 6 uger gamle. Ingen frygt der, bare et indædt ønske om at have deres ting i fred.
    Ret naturligt i et stort kuld, hvor mad reelt har været en ressource, der har krævet arbejde og konkurrence.

    Jeg ser intet unaturligt i ressourceforsvar, det er bare ikke så hensigtsmæssigt i en menneskeverden og må reduceres.

    Ingen grund til katastrofetanker..


  • #136   18. jan Jeg skriver lige hurtigt hvorfor han kaster op. Det gør han fordi han spiser ting han ikke skal, hvorfor det for mig også bare har været så vigtigt at få det fra ham. Første gang var et hårelastik, anden gang et stykke gren og denne gang ved jeg det endnu ikke, andet end det ligner en lille død fugl. Men han har nu kastet den op to gange og slugt den igen.
    Vi forsøger at holde ikke-spiselige ting uden for rækkevidde, men på gåture er det ikke det nemmeste job i verden.

    Tak for at I også nævner dem I ikke vil anbefale. Vil meget gerne snakke med en der kan sit kram.

    Vi bor lidt uden for Toftlund.


  • #137   18. jan Det er vigtigt at du fralægger dig den tanke “at få det fra ham” for den styrker ham jo netop i at du vil fratage ham noget. Tillidsbrud. Sådan opbygger du et gevaldigt forsvar.
    Du skal altid bytte til noget med højere værdi. Især når han har det sådan.
    Mange ting kan så også passere fint igennem sådan en hundemave og bare du passer på alt det du kan, med små nipsting der ikke må ligge og flyde i hvalpehøjde.

    Men fint at det ikke er noget sygdomsrelateret.

    Jeg vil stærkt anbefale dig at træne selvkontrol med ham.
    Skal du ikke til hvalpetræning med ham?


  • #138   18. jan Kan i hvert fald stærkt anbefale Estel. Hun er uhyre dygtig og har også hjulpet mig med min hund.

  • #139   18. jan Har forsøgt at lokke med div., men det har ingen interesse. Selv ikke hans yndlingsgodbidder, som han ellers ville danse på tungen for at få.

    Jo, vi har undersøgt nogle forskellige steder, men da manden arbejder aften- og daghold skiftevis hver/hver anden uge, er vi nødsaget til at finde et weekend hold, og det eneste vi har fundet indenfor en rimelig radius, starter først op i februar. Jeg har desværre ikke kørekort, så har ikke mulighed for selv at tage ham, så længe vi bor hvor vi gør.


  • #140   18. jan At lokke en hund til noget, den ikke har lyst til bidrager til mistillid.
    Ærlighed og tydelighed er vejen frem.


  • #141   18. jan Prøv at ringe tik Karen Ulrich og hør hvem hun kan henvise til i sdr jylland. Det er vigtigt at du kommer til en der kan sit Kram...

    Jeg ville sätte bredt ind omkring hvalpen. Og give fred til at spise osv også. Er på fra mobil og i deadline pa job og kort pause så kan ikke uddybe her... Og så ville jeg sikre mig ikke at gå ind i konflikt med ham. Som jeg skrev tidligere i tråden. Også ved opkast. Du skal have en plan

    Jeg anser det ikke for et Stort problem heller at løse . Han er umiddelbart en normal hvalp med en uhensigtmassig adfärd som bør kunne rettes op ret let. Du skal bare have de rette redskaber og det er vigtigt hvem du får dem af for der findes en del ubrugelige råd derude så se dig godt for

    Min eneste uro kan gå på at det er en ret voldsom reaktion fra en husky hvalp. Men uden at se hunden kan jeg ikke sige dig om det er alarmerende. Umiddelbart er det ikke. Jeg Tänker han har haft sine grunde med den fortid

    Op med humøret. Få den rette hjälp. Jo før jo bedre så du også selv kan få det godt igen



  • #142   18. jan 139
    Hvordan forsøger du at lokke og i hvilke situationer? For at få hvalpen væk fra opkastet eller?
    Alt træning skal jo startes stille op.
    Og så øges forstyrrelser og sværhedsgrad.
    Tilmeld dig endelig hvalpehold i februar det er næsten et must, når tingene allerede er begyndt at gå skævt. Fortæl træneren at hvalpen har et kæmpe ressourceforsvar der skal tages højde for og arbejdes med.

    Rigtig godt forslag Lens kommer med ang at ringe og høre Karen om hun kan anbefale en i området.

    Her kan du se og læse lidt om problemet
    http://www.sublimecanine.ca/free-advice/resource-guarding.html


  • Max H
    Max H Online Tilmeldt:
    dec 2008

    Følgere: 5 Emner: 10 Svar: 3.022
    #143   18. jan Naturligt eller ej,er det da stærkt alarmerende. Det er ikke noget man løser fra den ene dag til den anden. Jeg ville personligt undgå enhver konflikt og få bygget noget tillid op.

    Det bliver uden tvivl hårdt arbejde og der er ingen garanti for at det lykkes.


  • #144   18. jan Ressourceforsvar (mad) har da intet med frygt at gøre !!!

    Min lille hanhundehvalp var da på INGEN måde frygtsom, da han efter at have forsøgt at tage min mad fra min tallerken og jeg skubbede ham væk, sad lige i hånden på mig - og da jeg ville korrigere ham i den opførsel, røg på mig og bed mig en 3-4 gange.

    Han var bare ikke enig med mig i, at den mad der var på den tallerken ikke havde hans navn på den.

    Lad nu være med at tro på alt hvad du læser


  • #145   18. jan Ressourceforsvar er vel bare at være villig til at forsvare en ressource. Men okay - man kan da sige, at hvis ikke hunden tror, ressourcen kan blive taget fra den, er der ikke nogen grund til at forsvare den. Det er naturligt instinkt at forsvare sin mad (dette har nogle så mere end andre), ikke frygt. Både frygtsomme hunde og modige hunde kan have stærkt ressourceforsvar

  • #146   18. jan Kenziehvalpe har ikke rigtig noget naturligt ressourceforsvar, men Kenzie laver også altid FEDE hvalpe. Jeg har hende mistænkt for at overfodre dem, så de aldrig synes kampen er værd at tage op Kenzie har virkelig, virkelig meget mælk, når hun har hvalpe.

  • #147   18. jan Når jeg siger en frygt-baseret handling, så mener jeg IKKE, at hunden generelt behøver at være utryg eller frygtsom. En modig og selvsikker hund kan også frygte at dens ressource tages fra den, og derved ville forsvare den. Vi snakker ikke ryste i bukserne af skræk frygt.

    Bare lige for at gøre det klart, haha.


  • #148   18. jan #137
    Hvordan skal man kunne nå at lave en byttehandel med så forslugen en hund, der vil æde sin opkast hvor i der ligger en negativ genstand ??

    Jeg har selv en hund der vil indhalere alt på en gåtur, og han får delme at vide at det er et no go!


  • #149   18. jan 148
    Det skal man sørme da heller ikke
    Man starter da selvfølgelig i børnehaven før univervisitetet.
    Hvis hunden først står og æder noget er der da kun at stoppe handlingen eller lade den æde færdig.
    Men hvis den nu har en ikke spiselig genstand i kæften og man skal have kræet til at spytte ud. Kunne en byttehandel med et stykke roastbeef eller andet lækkert godt bruges.
    Men det skal da indlæres fra bunden af. Og på den helt rigtige måde når først hunden har stort ressourceforsvar.

    Mine hunde stopper bare og stirre hvis de finder noget interessant. Hvis de ikke får et værsgo så går de videre.
    Undtagen hvis det handler om levende rotter og mus så venter Gårdhunden sgu ikke.


  • #150   18. jan Eller et pivedyr (det virker her)

  • #151   18. jan Jeg en Staff der altid har været ekstrem med alt der kan spises også ting der ikke er så hyggelige eller som han kan blive syg af. Albert er snart 9 år og har fra start lært et nej! Men alt der kan komme i maven er mere interessant og mere værd end alt andet

  • #152   18. jan Its yer choise kan nemt trænes men det tager lang tid.
    Jeg har godbidskålen til at stå frit midt på gulvet når jeg træner. I starten stod jeg imellem hund og skål. Langsomt bygger man det op. Det samme med legetøjet, de ved hvor det er og at de kan tage det, men de arbejder fint og tager det først på kommando.
    Jeg bruger det både ved fremadsendelser og løbefelter i agility. Fristende 8-tal i rally osv.

    Et godt indlært nej burde kunne stoppe hunden i at æde noget man ikke vil have. Og det er langt hurtigere at indlære.
    Men er det a wish or a want


  • #153   18. jan #151

    Øh, den har da ikke lært et nej ??

    Det er jo ingen kunst at lære et hund et nej, overfor noget den ikke kan lide "nej, du må ikke drikke whiskey" - "nej, du må ikke spise noget, du virkelig ikke kan lide".

    Det er da de ting, den virkelig godt kan lide at enten æde eller foretage sig, at man skal kunne råbe den af på, hvis man skal kunne postulere, at den kan et "nej"


  • Jinx
    Jinx Online Tilmeldt:
    jan 2014

    Følgere: 7 Emner: 16 Svar: 2.042
    #154   18. jan Jeg synes man bruger nej kommando til alt muligt hunden ikke må, med sådan lidt lala resultater nogle gange.. her har vi lært slip kommando hvis hunden skal smide det den har i munden.

    f.eks når collien fræser over marken med en pind i munden, hvis jeg stod og råbte nej på afstand tror jeg ikke hun helt ville forstå hvad jeg sagde nej til, men slip kommando og hun spytter pinden etc. ud med det samme.


  • #155   18. jan Jeg bruger kun slip i forbindelse med min træning - hvis (når, han husker ikke så fortræffeligt ) han æder hare/rådyrlort på markerne siger jeg "nej". Så holder han op med æde videre, men han spytter ikke det ud, han allerede HAR fået i munden.

    Fandens til hund i grunden ...


  • #156   18. jan #151
    hvorfor har han ikke lært et nej?

    Hvad mad angår for Albert, så er selv en hundelort for fristende.


  • #157   18. jan Dog vil jeg sige, at da han stjal en hel nystegt kylling fra bordet, reagerede han prompte på mit NEJ !!!! og spyttede den ud .. men jeg lagde også en noget andet betoning i mit nej - når han æder hare eller rådyrlort er det mere sådan "hold nu for F op med at æde det der hele tiden" agtigt ...

  • #158   18. jan Du skriver :

    Men alt der kan komme i maven er mere interessant og mere værd end alt andet

    og jeg tolker det på den måde (måske forkert??), at når det er noget han kan æde respekterer han ikke dit nej og sluger det alligevel ?


  • #159   18. jan Når han får et NEJ efter han endnu engang har snuppet en lort eller hvad han finder så viser hans kropssprog helt fint, at det var ikke så godt. Men han tager chancen. Respekt eller ikke respekt så er han totalt styret af alt der lugter lidt af mad. Indimellem går det så stærkt at jeg ikke når at fange det i hans første bid, trods han er i snor.

  • #160   18. jan Vi har faktisk også lært Yuki "Slip", hvilket han efterhånden er rimelig god til, hvis det er ting der måske alligevel er lidt kedelige. Hans legetøj har vi ikke lavet slip kommandoer på, men tænker at det nok skal være starten. Der må adfærds terapeuten dog guide os.
    Jeg kan fint tage ting ud af munden på ham (bl.a. røvelort), lege med hans legetøj og hans ben og han sætter sig pænt for at jeg skal kaste det. Han søger selv mine hænder, når han har noget han gerne vil have jeg kaster, men han vil hellere lege trækkeleg som vi er blevet frarådet af dyrlægen før hans tandskifte er fuldendt.
    Han ligger lige nu i sofaen, og vi har lige hygget med legetøj og tyggeben, hvor jeg har holdt i den ene ende, og han har tygget i den anden ende. Han giver kyssere som han plejer, men man har godt kunne mærke på ham, at vores tillidsbånd har fået sig et knæk. Jeg tror dog jeg er den der har taget det værst. Der har virkelig været mange tanker, og det har krævet en vis anstrengelse fra min side, at være overfor ham som jeg plejer, hvilket han nok har kunnet mærke trods jeg har gjort mit bedste.
    Det kommer nok til at tage et par dage at få styr på den indvendige side af hovedet, men det går allerede langt bedre.


  • #161   18. jan #159

    Så vil jeg efter min bedste overbevisning mene, at den ikke har lært et nej - jeg tror ikke på den der med at "hunden viser at den godt ved at det ikke er så godt" - det er lidt for meget walt disney imo


  • #162   18. jan an giver kyssere som han plejer, men man har godt kunne mærke på ham, at vores tillidsbånd har fået sig et knæk. Jeg tror dog jeg er den der har taget det værst. Der har virkelig været mange tanker, og det har krævet en vis anstrengelse fra min side, at være overfor ham som jeg plejer, hvilket han nok har kunnet mærke trods jeg har gjort mit bedste.
    Det kommer nok til at tage et par dage at få styr på den indvendige side af hovedet, men det går allerede langt bedre.


    TS du behøver ikke svare her for det går meget tæt på og jeg synes du skal tage den privat med fx en som Karen - men når jeg læser dette, så får jeg tanken om du er blevet lidt bange for at han bider dig igen og hvis hvor hårdt og hvornår. Det kan jeg sagtens forstå. Du kender knap hunden og bid gør skide ondt plus det er et art tillidsbrud for os mennesker - uanset hvor normalt det er for en hund at tale på den måde. Men det dur ikke, hvis du/I er utrygge ved egen hund..... den del skal du derfor tage frem helt ærligt i trygge omgivelser og kigge dybt på. Herefter skal du kaste den langt væk, hvis du kan. Og hvis du ikke kan, så er du nødt til at handle derefter. Ellers vil tingene kunne bevæge sig i en rigtig skidt retning for jer fra nu af.

    Jeg håber du forstår hvad jeg mener og at det er sagt i kærlig omsorg. Ingen ejer skal være utryg ved egen hund i min verden. Vi er kun mennesker, og alle har forskellige grænser. Og hvis dette er din, så skal du anerkende den - uanset hvor meget du gerne vil redde denne hvalp. Det skal være en glæde at dele hjem med et dyr. Og det er min erfaring, at hunde kan mærke (læse det på vores kropssprogs små fine signaler) når vi er utrygge, tvivlende, tøvende osv osv - og det fører simpelthen aldrig noget godt med sig i længden. Denne hvalp har om nogen behov for en gennemsigtig, tryg og klar base i jer. Og du skal ikke gå rundt med en lille tvivl eller utryghed et sted i dig heller.

    Nu er jeg online fra pc, og jeg har hele dagen haft lyst til at fortælle dig noget:

    Ingen ejer kender deres hunds reelle bidehæmning eller mangel på samme, før hunden bider. Du kender din hunds nu. Det er et godt redskab at kende. Der er ikke nogle overraskelser så at sige. Hvis han havde haft en mindre hæmning end han har, så havde du set værre ud. Men han har heller ikke en super god (alt efter hvad man måler på og ved en familiehund ser man den ofte gerne bedre end hans). Det kan man se på dine skader, antal bid og den situation han reagerer i. Nogle hunde ville snappe i luften, andre ville tage fat men ikke lave hul i huden, andre ville bide en gang og lave et hul, og nogle ville bide armen af ejeren og bagefter fortsætte angrebet. Nogle dræber ejeren....

    Det hele skal holdes op mod din reaktion naturligvis. Han ville muligvis have stoppet før, hvis du havde skyndt dig væk og ikke sagt en lyd osv - men reaktionen er stadig voldsom. Hans bidehæmning er der, men den er fx ikke så god som Aslans, hvis vi skal tage min hund som eksempel for han har også bidt mig et par gange da han kom - men aldrig med hul og kun en gang hver gang. Og jeg har også hylet NEJ! for jeg får sgu også et chok og er bare menneske som dig og så løber Aslan væk. Men motivationen var også en anden - stress respons lige da han ankom her fra et delvist udeliv i en kennel til en dagligstue og ikke at kunne forstå mine krav for han havde aldrig fået et krav for alvor før. Mens din hund vogter mad, savner grundlæggende tillid til mennesker og måske har en medfødt tendens til at forsvare mere end visse andre hunde plus har en omtumlet fortid, der heller ikke gør det let.

    Men du kender stadig din hunds hæmning. Hvis du kan vende den viden til noget positivt og brugbart - for det er skisme godt at vide når man bor sammen - så kan det muligvis hjælpe dig til at se hele episoden lidt mere positiv også.

    Prøv at tænke over det. Og igen - du behøver ikke svare her. Jeg kan sagtens forstå, at det kan gå tæt på og jeg synes det er fair, at man ikke deler sine tanker online om alt vedrørende ens hundehold.

    At en hund bider er ikke altid negativt, selvom det er det tit i vores menneskeverden, for vi tillægger det en masse andet - manglende respekt, trods, amoralsk at bide den hånd der fodrer en, svigt..... fortsæt selv listen - men for en hund er det normalt. Det er en del af deres sprog. Det betyder ikke, at man skal leve med det. For det er ikke hensigtsmæssigt, når det bliver "mere end Aslan" eller mindre bidehæmning end din, men måden du går til det betyder ALT. Vælger du den forkerte vej nu kan du let skabe en hund, der kan blive farlig på sigt. Tænk dig derfor rigtig godt om når du skal vælge træningsmetode, rådgiver/træner og vej videre i dette.

    Det bliver et af de vigtigste valg, som du kommer til at træffe for denne lille hund...

    En rådgiver er også en, som du kan dele alle den slags tanker her med, hvis du ønsker det. Læsse af. Vende tingene med. Snakke om fremtiden. Dele en eventuelt utryghed for at blive bidt igen. Det er ekstra ører. Og jeg ved, at hvis du får fat i sådan en som Karen Ulrich, så vil du have det bedre bagefter. Der er sikkert andre også at ringe til, men hun har en enorm erfaring som jeg personligt tror, at du har brug for at trække på nu.

    Jeg sender jer en masse varme tanker. Det er ikke sjovt at blive bidt. Og slet ikke af egen hund. Og slet ikke når man faktisk kun har villet hunden det godt - for det har du jo. Og derfor skal du også huske nu, at sket er sket. Se fremad. Og sæt realistiske mål skabt med de metoder og veje som både du og din hund har det bedst med. Hvad hele internettet mener om den sag er lige meget i sidste ende, for det er din hund, din indsigt og dit valg. Og det er du stærk nok til at træffe - måske med sådan en som Karen i hånden, indtil du kan stå der selv.

    Jeg håber du kommer til at stå der sammen med din hvalp, men gør du ikke det, så synes jeg alligevel, at du skal stå der rank. At være menneske og have en menneskelig reaktion på et bid bliver aldrig noget man skal dukke nakken over i min verden.

    Jeg håber I får den rette hjælp. Og jeg vil tænke på jer, for jeg ved godt, hvordan det føles at stå der, hvor du står. Jeg stod der selv med en hund for snart mange år siden. Jeg kunne ikke magte ham. Han var tiltagende farlig. Men jeg havde jo selv taget ham... Jeg burde kunne træne ham... Det føltes som et nederlag, da jeg gav ham et nyt hjem, hvor rammerne var bedre til ham end hos mig - men i dag når jeg ser ham der i de rigtige rammer, så føles det som det det var: En kæmpe sejr. Over mit eget ego og frygt for at tabe ansigt.

    Der er mange lag i sådan en oplevelse. Måske du genkender nogle af disse ting i dig selv. Og ellers gør andre måske. Ord er sjældent spildte.

    Med omplaceringer har jeg lært min lektie:

    Jeg mislykkes ikke. Enten lykkes jeg eller også lærer jeg

    Du får sgu lige et kram - det er ikke et nemt sted at være men heldigvis er det heller ikke et sted, hvor du bliver ved med at være - husk det


  • #163   19. jan Øv en grim oplevelse
    Det lyder som en rigtig god idé, at finde en dygtig adfærdsbehandler.
    Tænker at han stadig er stresset ovenpå alle flytningerne, indenfor meget kort tid Og det højst sandsynligt er medvirkende til, at han reagerer så voldsomt.
    Håber at I får løst problemet og får styr på hans resourceforsvar.
    Stort kram her fra


  • #164   19. jan Lens
    Tusind tak for din flotte kommentar. Den er læst og læst igen.
    Jeg tror dét jeg er mest nervøs for er min reaktion, mere end at det er at han bider mig. Jeg har fået et slemt hak i min selvtillid som hundeejer, og er dét jeg frygter mest er at jeg ikke magter opgaven. Nu har jeg ikke fået snakket med en adfærdsekspert endnu, da jeg lige ville give det til imorgen, for at blive lidt mere klar i hovedet, men prøver at kigge på div. imorgen, og ringe til en af dem. Er pt. ikke mentalt i stand til at tage nogle faste beslutninger.
    Jeg er super glad for din kommentar. Det er rart at vide at nogen kan sætte sig i mit sted (selvom omstændighederne nok ikke er så optimale), samt det er lykkedes for dig Jeg ved det ikke helt er samme situation, men det giver da en knivspids håb.
    Jeg takker mange gange.


  • #165   19. jan Det var fint skrevet Lens

Kommentér på:
Hvalp med madaggressioner