3.790 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 95 Svar

Kim J
Kim J
Tilmeldt:
26. jul 2018
Følger: 1 Emner: 16 Svar: 678

Hvad gør man når hunden bliver aggressiv ved irettesættelse? Hvad gør man når hunden bliver aggressiv ved irettesættelse?

Vi har fået et noget uventet problem med Luffe smiley

Fruen mente i dag at have grebet ham "næsten på fersk gerning" i en af de få virkelig irriterende unoder han har, nemlig at grave i græsplænen. "Næsten" fordi hun faktisk ikke så ham grave, men bare kunne se at han havde hele snuden dækket af jord.

I mine øjne er det for sent at gøre noget i situationen, men en skideballe skulle han alstå have, synes min bedre halvdel.

Problemet er så, at Luffe, efter at have søgt tilflugt under et terrassebord for at slippe for det irriterende råberi, pludselig vendte om og gøede/knurrede rimelig skarpt (der var tænder!) lige op i hovedet på konen, som blev en lille smule bleg!

Jeg blander mig normalt så lidt som muligt, for at vi begge får mulighed for at kunne holde styr på hunden, men her røg jeg simpelthen helt op under loftet, og Luffe fik sin første højtråbende skideballe i meget lang tid (ikke særlig velovervejet, men jeg blev også selv noget bekymret i situationen)!

Så snart jeg kom på banen, var der ikke nogen slinger, han var helt klar over at den var gal, og han røg hen på sin faste plads.

Problemet er, at jeg jo ikke altid kan være der, og det går jo generelt bare ikke at man som ejer, skal være utryg ved at tage fat i sin hund.

Der er ellers ingen forskel når vi f.eks. tager hans kødben, hvilket han uden videre accepterer.

Gode råd til hvordan man tackler sagen (som ikke involverer tæv eller aflivning!) er meget velkomne!


Play video
Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Afhentning af betonaffald 2.500 kr.
  • Opgravning af rødder fra buksbom busk 1.000 kr.
  • Fjerne ukrudt 500 kr.
  • Rengøring af lille sommerhus 400 kr.
  • Rengøring af køleskab og 3 fryse skuffer 700 kr.
  • Udskift S16 kraftstik 1.800 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Hvad gør man når hunden bliver aggressiv ved irettesættelse?
  • #2   2. aug 2018 Hvis hunden først er trængt op i en krog under et bord, og mennesket fortsat angriber/følger efter, så er der jo faktisk ikke andre udveje end at forsvare sig...

  • Kim J
    Kim J Tilmeldt:
    jul 2018

    Følger: 1 Emner: 16 Svar: 678
    #4   2. aug 2018 Man skal ikke nødvendigvis tage hundens kødben fra den, bare for at gøre det, men rent praktisk er det jo en god ting hvis man lærer sin hund at den skal acceptere at få konfiskeret ting den ellers gerne vil beholde.

    At "forsvare sig" ved en irettesættelse, er i min verden ikke acceptabelt, specielt ikke i situationen her. Luffe var helt klar over hvad der foregik, og kunne på ingen måde være "forskrækket. Det var en helt overlagt handling, og en skærpelse af den generelle tendens til at han på en eller anden måde er i tvivl om hvor han er på ranglisten i forhold til min kone.

    Jeg er ikke i tvivl om at det er selvforskyldt, men lidt gode råd til hvordan vi lettest kan få rettet op på situationen er velkomne.

    At tage fat i sin hund, indebærer at man kan regne med at man i en situation hvor det er nødvendigt at flytte den fysisk, fordi der ikke er tid til pædagogik, uden at risikere at den tager en bid...


  • #8   2. aug 2018 Det er jo en helt naturlig og forståelig reaktion fra hunden når den, som Julie siger, allerede er blevet trængt op i en krog. Det er jo den eneste måde, den kan kommunikere på - og du ville gøre præcis det samme bare på menneskemanér, hvis det var dig, der var trængt op i en krog.

    Jeg ville ikke gøre mere ved sagen andet end at stoppe med at råbe/skælde ud og tage kødben. Og så prøve at se det mere fra hundens perspektiv; den har ikke brug for skæld ud - den har brug for at blive afledt og omdirigeret.


  • #11   2. aug 2018 Selvfølgelig skal man kunne tage ting (kødben) fra hunden. Det andet sødsuppe er vist også en lidt forældet tilgang til opdragelse af hunde. Samtidigt skal man også kunne irettesætte sin hund, uden den bliver aggressiv.

  • Kim J
    Kim J Tilmeldt:
    jul 2018

    Følger: 1 Emner: 16 Svar: 678
    #12   2. aug 2018 #2-3

    Luffe var hverken trængt op i en krog (han kunne jo bare være gået videre ud under bordet på den anden side) eller skreget af. Det er yderst sjældent at vi hæver stemmen over for ham, og det skete heller ikke her, så med mindre "overgreb" dækker over enhver form for regulering af hundens adfærd, bliver vi nok nødt til at frafalde her.


  • #17   2. aug 2018 For mig at se er det fuldstændigt normal adfærd, sådan som I behandler hunden.

    Der er ingen grund til skideballer, tage fat i hunden eller andre fysiske måder at afstraffe på! Selv de mest hardcore brugshunde kan trænes og opdrages via positiv forstærkning. Et simpelt nej kunne have fikset situationen med uønsket handling.
    I har selv presset hunden derud hvor den følte sig nødsaget til at forsvare sig.

    Man lærer faktisk bedst en hund ikke at reagere på at få taget sine ting, ved netop at lade være med at tage dem, og så ellers bytte med andre ting den dag det bliver nødvendigt at tage noget fra den.

    I har grebet tingene helt forkert an, og står nu med reaktionen herpå.
    Få en adfærdsbehandler ud og hjælp jer med ny viden på området, så I ikke fortsætter med at misforstå jeres hund på denne måde.


  • #19   2. aug 2018 Altså hvordan råber man uden at hæve stemmen?

  • #20   2. aug 2018 Fejlen er 100 procent at din kone trængte ham op i en krog.

  • Kim J
    Kim J Tilmeldt:
    jul 2018

    Følger: 1 Emner: 16 Svar: 678
    #21   2. aug 2018 #10
    Så du ved bare lige at min kone er småhysterisk og uligevægtig?

    Jeg tror jeg dropper forsøget på at få et fornuftigt råd her. Ellers tak for forsøgene. Jeg må nok bare have en snak med en hundtræner der lever i den virkelige verden.

    #11
    Præcis min tanke.


  • #23   2. aug 2018 Jeg kan godt forstå hunden reagere sådan.

    den bliver "næsten" taget i at grave - det vil sige den er ikke taget på fersk gerning.
    det ville være det samme som hunden tisser på gulvet og du 30 min senere skælder den ud - det for sent og hunden aner ikke hvad fuck det er du skælder den ud for.

    hunden bliver skældt ud for noget den ikke ved - søger tilfulgt, og bliver så fortsat råbt og skældt ud på - så søger den til næst løsning - nemlig forsvar.
    ganske naturlig adfærd. - og det er jer der har fejlet her og ikke hunden


  • #24   2. aug 2018 Du ser det så vældigt meget fra et menneskeligt perspektiv:

    han kunne jo bare være gået ud under bordet

    han var helt klar over hvad der foregik

    det var en helt overlagt handling

    han er i tvivl om hvor han er på ranglisten i forhold til min kone



    .... det dér er lige præcis hvad der fodrer misforståelser og mistolkninger af hundens motiver, og på sigt vil det være med til at forværre både lignende situationer og det generelle forhold til hunden.

    Du er klar over det er selvforskyldt og spøger om råd til at få rettet op på situationen: well, I skal stoppe med at give skideballer til hunden og I skal stoppe med at tillægge hunden motiver og kognitive evner den ikke har. For det I gør lige nu er at optrappe konflikterne.


  • #28   2. aug 2018 Din kone fulgte med Luffe hen til bordet - hvis han var flygtet videre, så var hun vel fulgt råbende med igen?
    Og hvad forventer man lige at få ud af at råbe så længe af en hund, regner man med at den stopper op og siger undskyld?


  • #30   2. aug 2018 Hvorfor den kamp med hunden?
    Betragter I den som en fjende, der skal nedkæmpes?

    Hvad med at vise hunden hvad I ønsker af den og så smide de der højrøstede tillidsødelæggende vaner fra jer?
    Det ligger fuldstændig fast at fortsætter I, så bliver en af jer bidt. Og det er IKKE hundens skyld, det er jeres.

    Samarbejd dog i stedet for at modarbejd.
    Hunde er ikke så komplicerede og er slet ikke så hævngerrige og magtbegærlige som nogle gør dem til.
    Det er mennesker, det er det.



  • #31   2. aug 2018 Og drop alt det om rang. Han er hverken over eller under din kone.

  • #32   2. aug 2018 Retfærdighed er et godt parameter.

    Er det retfærdigt at straffe hunden for en gerning, man ikke ved om den har begået?

    Er det retfærdigt at jagte videre på en hund, der allerede er flygtet?

    Er det retfærdigt at øge presset på en hund, der med alt den kan siger at den er maks presset?

    Er to mod en retfærdigt?
    Fortsæt selv.


  • Kim J
    Kim J Tilmeldt:
    jul 2018

    Følger: 1 Emner: 16 Svar: 678
    #34   2. aug 2018 For nu at få tingene helt på det rene;
    Vi har altid opdraget Luffe på den "bløde" måde, d.v.s. han har aldrig oplevet at få direkte skideballer, så "råben" her hos os, er at man hæver stemmen lidt over normalt samtaleleje, så det næsten lyder som når normale hundefolk kommanderer rundt med deres hunde på træningsbanen.

    Som nævnt, der er ingen problemer med at nogen af os tager hans kødben, og det skyldes netop at han har fuld tillid til at han får det igen. At jeg nævner det, er bare for at illustrere at han normalt ikke viser forskel på os.


  • #35   2. aug 2018 Det er tid at ryste posen, Kim smiley

  • #36   2. aug 2018 Arh, den lyder jo næsten som en Mollosser. smiley

    Ok, jeg kan fortælle dig, at hvis jeg "skælder" min Grosser ud, så går han også. Jeg ville aldrig følge efter ham, han kan jo ikke tydeligere markere at han er rullet rundt. smiley

    Når min går noget dumt (i min opfattelse), så siger jeg nej, stiller jeg mig op, peger ned på jorden og siger læg dig meget bestemt. Ikke højt, bare bestemt.

    Min Grosser kigger på mig, og så går han hen og lægger sig alle andre steder end lige der hvor jeg har peget. Det var det.

    Jeg har aldrig prøvet at følge efter ham, da det i mine øjne ikke rigtigt giver mening.

    Nu er jeg så heldig, at have to hunde, og når man har det, så de jo også deres små ting. Hvis vores Broholmer vader på Grosseren når han sover, så lyder der nogen meget hystiriske bjæf lige ind i hovedet på Broholmeren, og Broholmeren stivner kigger væk. I samme øjeblik den gør det, så er det slut. Der er ingen nag ellerdårlig stemning. Det er bare slut. De er venner igen.

    Jeg tror at mennesket skal huske dette når de skælder en hund ud. I samme øjeblik hunden er stoppet, er konflikten slut. Alt andet er mennesketankegang.

    Fortsætter man efter det, så tror jeg at man gør langt mere skade end man er klar over. Jeg tror vitterligt det er usundt for relationen mellem hund og ejer.


  • #37   2. aug 2018 Kloge ord, Martin!

  • #40   2. aug 2018 Okay, men hvad er det så, der gør denne situation helt speciel?

    Hunden gør ikke "forskel" på nogen af jer, den reagerer på at stå i en situation, hvor den føler sig presset. Hvorfor optrappe konflikten?

    I kan klare det så utroligt let blot ved at dirigere hunden hen til noget andet. I stedet vælger I at optrappe en konflikt og gøre situationen endnu værre. Du er selv klar over, at det helt og holdent er hos jer, den ligger. Det er jer, der skal ændre adfærd.


  • Kim J
    Kim J Tilmeldt:
    jul 2018

    Følger: 1 Emner: 16 Svar: 678
    #41   2. aug 2018 #33
    Det jeg havde håbet på, var egentlig et par fornuftige råd til hvordan vi kan få Luffe til at regne min kones tilrettevisninger for at være lige så "gyldige" som mine.

    Men lad os bare sige, at dette har været en lærerig oplevelse, og at brugbare råd nok er noget man skal lede efter andre steder. HG er da stadig meget underholdende smiley


  • #43   2. aug 2018 Men Kim for pokker, hunden fattede budskabet og skred. Det er din KONE der fejler her.
    Luffe forstår udemærket.


  • #45   2. aug 2018 Motivation er svaret på dit spørgsmål, Kim.

    Det er ærgerligt at se at du synes svarene er ikke-kvalificerede alene af den grund at de ansvarliggør jer to og ikke hunden.

    Det burde du tage til efterretning, jeg ved du er i stand til at reflektere og at ræsonnere.
    Du trænger som sagt "bare" til at få rystet posen hvad hundeadfærd angår smiley


  • #48   2. aug 2018 Send konen afsted på et træningshold med luffe. Så de kan få opbygget et godt samarbejde. Så kan hun tilsidst nøjes med at give et nej og kalde hunden på plads når den graver i haven.

  • #49   2. aug 2018 Synes sku at det er ærgerligt at du ikke lytter og forstår at hunden ikke er problemet her, men derimod din kone.


  • Kim J
    Kim J Tilmeldt:
    jul 2018

    Følger: 1 Emner: 16 Svar: 678
    #52   2. aug 2018 #46
    Jeg HAR vist allerede forklaret at "råben" ikke har den samme styrke alle steder.

    Problemet er i øvrigt generelt, Luffe gør tydelig forskel på os (hvilket ikke er så overraskende) og vi leder bare efter nogle råd til hvordan vi kan "udligne" forholdet.

    Et af problemerne er at min kone ikke kan foretage sig de samme ting som jeg, sammen med Luffe, så han er helt klart blevet "min hund" selv om vi begge elsker ham overalt på jorden. Det er ikke hensigtsmæssigt at min kone, som har MANGE timer alene sammen med Luffe, ikke kan have samme autoritet som jeg selv. Over for mig er Luffe som regel meget hurtig og villig til at gøre som der bliver bedt om, så der er ikke tale om at han er en problemhund generelt (snarere tvært imod).


  • #53   2. aug 2018 Man kan altid starte med at lade være med at menneskeliggøre hunde...

    Magt er en værdi mennesker går meget op i, hunde gør ikke.
    De er SÅ lette - de gør hvad der kan betale sig.

    Hvis en hunds bedste valg er at søge afstand ved at knurre er det et vink med en vognstang om, at man er gået for langt og at den ikke har mange handlemuligheder tilbage.

    Dette handler ikke om ressourceforsvar, men forsvar af hunden selv. Der er enorm forskel.
    En hund skulle meget nødigt blive så presset af sin egen ejer at den føler den må forsvare sig selv.
    Dette er IKKE ulydighed.

    Det må og skal give stof til eftertanke og nye handlemåder.




  • #55   2. aug 2018 Her i vores hjem er forholdene på samme måde, Kim.
    Jeg skriver gerne hvad jeg gør som konen i husholdningen, hvis du vil høre det smiley


  • Kim J
    Kim J Tilmeldt:
    jul 2018

    Følger: 1 Emner: 16 Svar: 678
    #57   2. aug 2018 #48
    Det er desværre ikke muligt, p.g.a. et fysisk handicap.

    #50
    Luffe er en Hovawart. Du har lige præcis ramt problemet. Hvis han en dag beslutter sig for det, kan han gøre meget alvorlig skade, og tanken om at miste ham er bare ikke til at bære.


  • #59   2. aug 2018 I hundeverdenen får man ikke respekt fordi man automatisk får prædikatet “ejer”. Man skal vise hvad man kan og dur til.
    Så virkelig - send hende til noget træning med hunden. Det vil både styrke hendes selvtillid omkring hunden og give hende redskaber til at håndtere den og give hunden en grund til at lytte til hende. smiley


  • #60   2. aug 2018 Jeg har også fysisk handicap og kan ikke lave den type aktiviteter med hundene.
    Det kan sagtens gøres uden.


  • Kim J
    Kim J Tilmeldt:
    jul 2018

    Følger: 1 Emner: 16 Svar: 678
    #63   2. aug 2018 #56
    Ja, autoritet! Det er ikke et demokrati vi har her hos os. Vi mennesker bestemmer, og hunden adlyder. At rammerne for hvad han må gøre er meget vide er en anden sag, men der skal ikke være nogen tvivl om hvem der har det sidste ord.

    Du er velkommen til at være uenig, men du spilder din tid, hvis du regner med at jeg ændrer mening om sagen.


  • #64   2. aug 2018 Jeg ville dælme også gø og vise tænder, hvis jeg blev råbt og skreget af, fordi jeg muligvis havde gravet et hul i haven. Kan en fornuftig snak med konen ikke få hende til at forstå det?

  • #67   2. aug 2018 Isabelle - jeg kan ikke læse noget mens eg skriver smiley
    Alligevel ville jeg afsøge alle muligheder for at konen på en eller anden måde kan lave noget træningsmæssigt med hunden. Handicap eller ej.
    For det lyder til at være vigtigt de to får et bedre forhold til hinanden. Og det gør de ikke ved råben og visen tænder.


  • Kim J
    Kim J Tilmeldt:
    jul 2018

    Følger: 1 Emner: 16 Svar: 678
    #71   2. aug 2018 #62
    Et brugbart råd! Jeg takker. Det krævede jo ikke det store, vel?

    #64
    Jeg behøver ikke flere eksempler på at det åbenbart er vigtigere at få tolket mit indlæg så negativt som muligt, og derefter luftet sin retfærdige harme. Ellers tak for indsatsen.

    #66
    Så hjemme hos dig er det hunden der bestemmer og dig der adlyder?


  • Kim J
    Kim J Tilmeldt:
    jul 2018

    Følger: 1 Emner: 16 Svar: 678
    #73   2. aug 2018 #67
    Det er nok noget der kan forgå i hjemmet vi er ude efter.

    Nu skal vi heller ikke gøre sagen værre end den er, normalt har vi det helt fint her i vores lille familie, Når jeg reagerer, er det jo fordi det er første gang i de 5 år vi har haft Luffe, at situationen opstår.

    Jeg er bare rimelig bekymret over om situationen kan forværres og blive et RIGTIGT problem, og vil hellere søge nogle løsninger inden.



  • Kim J
    Kim J Tilmeldt:
    jul 2018

    Følger: 1 Emner: 16 Svar: 678
    #75   2. aug 2018 #72
    Så er der nok, hvis man ikke lige leder efter noget at blive forarget over, ikke den store forskel på hvordan det er her hos os.

    Når vi piller det pæne lag af, er det jo dig/mig der har bestemt hvad hundene må bestemme...


  • #77   2. aug 2018 Som sagt. Vores forhold er de samme.
    Schæfere af brugslinjer, manden træner og opbygger tæt forhold til hundene meget tidligt, fysisk handicappet kone, der er hjemme hver dag og oplever en hulens masse udfordringer, der sættes i perspektiv af det tætte forhold hunden helt automatisk får med manden.

    Du ignorerer mit tilbud om at fortælle hvordan jeg gør, så hundene og jeg får en god tilværelse uden konflikter.

    Hvorfor?


  • Kim J
    Kim J Tilmeldt:
    jul 2018

    Følger: 1 Emner: 16 Svar: 678
    #79   2. aug 2018 #76
    Du har helt ret i din tolkning af situationen, og som jeg faktisk gjorde rede for i mit oprindelige indlæg, er jeg helt klar over at vi kunne have tacklet situationen bedre.

    #Generelt:
    Der skal selvfølgelig lyde et højlydt hurra herfra, til alle de fantastiske hundeejere her på HG, som aldrig har begået en fejl i forhold til deres hunde, og derfor ikke har noget brugbart at komme med, for os almindelige dødelige.
    Kunne man så forestille sig at I også blev klar over at I ikke har pligt til at kommentere?


  • #82   2. aug 2018 Ja, det kan så sandelig forværres og blive et RIGTIGT problem, hvis ikke I hanker godt op i jer selv og ændrer tilgang.

    Du skriver en del om at det er Luffe der skal regne din kone som lige så "gyldig" som dig, at det er Luffe der skal ændre sig. Det er en helt bagvendt måde at gribe det an på.

    Nu er det så første gang i de 5 år I har haft Luffe, at situationen opstår, men hvis I bliver ved med at eskalere konflikter som I netop har gjort, så kan det ende grelt.
    Derfor er det yderst vigtigt at I ikke gentager sådan en behandling. Gå ind til det med friske øjne og tænk på at I har en sund hund der kommunikerer præcis som den skal - I skal bare lære at arbejde sammen smiley


  • Kim J
    Kim J Tilmeldt:
    jul 2018

    Følger: 1 Emner: 16 Svar: 678
    #83   2. aug 2018 #77
    Undskyld! Dit indlæg gik tabt i lavinen af beskyldninger om vores mishandling af Luffe.

    Jeg vil MEGET gerne have nogle tips til hvordan vi kan få givet Alice og Luffe lejlighed til at få det samme forhold jeg har til Luffe.


  • #84   2. aug 2018 Perfekt og perfekt..
    Jeg har tudet, været uretfærdig, har smækket med døre i frustration.

    Næppe perfekt... bare menneske, der efterhånden har fået kortere vej til et bedre resultat..

    Undrer mig stadig smiley


  • #86   2. aug 2018 Nå der var du smiley
    Det kræver jordens længste indlæg, så jeg må lige starte pc op..


  • #88   2. aug 2018 Jeg vil råde konen (og dig) til ikke at skælde hunden ud, så den bliver nødt til at søge tilflugt. Selvfølgelig skal I irettesætte den, hvis den gør noget uhensigtsmæssigt, men mit videre råd er, kun at skælde ud, når I tager den helt på fersk gerning.

    Hvis jeg skal komme med mit bud på, hvad der er sket i situationen, du nævner, vil det være som følgende:

    Hunden oplever, at din kone skælder ham ud. Han ved, at han har gjort noget forkert, men han forstår ikke, hvad han har gjort galt.
    Han søger tilflugt under bordet, fordi han forsøger at slippe ud af situationen - for at slippe for at få skældud.
    Da konen fortsætter med at skælde ud, advarer han hende, ved at gø (bede hende om at tie stille, så han kan slippe ud af situationen). Hans grænser bliver overskredet, derfor advarer han. Næste skridt KAN være, at han bider.

    Det handler ikke om, at han ikke respekterer din kone - men han beder indirekte hende om at respektere ham smiley

    Hvad angår din kones forhold til hunden og den ulighed, I oplever ift. dig, så er det ikke sikkert, at det kan ændres. Min bror og jeg boede på et tidspunkt sammen, og vores schæferhund var udpræget hans. Den lystrede ham 100 procent, mig 80 procent. Det omvendte gjorde sig gældende, da vi fik Chico, min hund.
    Det var mig, der stod for begge hundene, så det havde ikke noget med fordelingen at gøre ... måske kemi?


  • Kim J
    Kim J Tilmeldt:
    jul 2018

    Følger: 1 Emner: 16 Svar: 678
    #90   2. aug 2018 #81-82
    Det er jo derfor jeg søger efter nogle brugbare, konkrete råd. Som tidligere nævnt, er jeg helt klar over at vi (især jeg selv) ikke lige reagerede som en superhundetræner, hvilket let kan forklares ved at jeg ikke er det.

    Det jeg ikke har brug for, er en flok selvretfærdige hystader der ikke har den ringeste kendskab til hvordan vores familie fungerer til daglig, straks giver efter for deres trang til at lade sig forarge over de forfærdelige forhold vi byder vores hund.

    Det er sikkert fint for jer, og kunne også være ret sjovt at overvære for mig selv, hvis altså jeg ikke lige havde brug for hjælp.


  • #92   2. aug 2018 #89 …. Isabelle … først lære lille nuttede Fie . hvad … NEJ … betyder … smiley
    Men det er selvfølgelig også svært , for det er jo lille nuttede Fie , som det er såååå svært at sige … NEJ … til … smiley smiley smiley


  • #93   2. aug 2018 Lige så vigtigt det er at irettesætte en hund (et hvilket som helst væsen i virkeligheden) lige så vigtig og måske endda vigtigere er at vise den præsis hvornår den gør det rigtige.

    I tilfældet "hund graver i haven" så skal hunden irettesættes med et kort og præsist "NEJ" (et ord den meget gerne skulle vide betyder "stop det du er i gang med lige nu" og i det sekund hunden holder op med at udvise den ønskede adfærd (altså så snart den stoppe med at grave) så skal den roses og så kan man for at undgå at hunden fortsætter med at grave kalde den til sig og tilbyde den en sjovere aktivitet eller vise den hen til et sted hvor den kan lægge sig og slappe lidt af.

    Hunden forstår, som man her også har skrevet, ikke langvarige skideballer. Den forstår en her og nu irettesættelse, og den forstår det endnu nemmere når man hjælper den til at forstå at alt er godt igen når den stopper aktiviteten.

    Aggressivitet udspringer som oftest af usikkerhed. Hvis du ser hvordan hunde irettesætter, så er det meget hurtigt og kontant, og herefter er alting godt igen.
    Jeg tror simpelthen bare at din hund er blevet lidt utryg ved din hustru fordi hun A: skælder ud lidt for længe og B: Glemmer at fortælle ham når han gør som hun ønsker.

    Prøv at sætte jer for at øve nej og efterfølgende ros for at stoppe det hunden er i gang med, jeg er sikker på at det vil hjælpe jer (din kone) i det lange løb.


  • Kim J
    Kim J Tilmeldt:
    jul 2018

    Følger: 1 Emner: 16 Svar: 678
    #95   2. aug 2018 #89
    I vores tilfælde er der ikke nogen hjælp at hente. Vi har spurgt os selv hvad f.... det er der er så anderledes, lige ved det?
    Luffe er ellers en meget nem hund; han stjæler ikke fra bordene (en enkelt undstagelse), gør generelt som man beder om (her kommanderer vi ikke med Luffe, vi ANMODER om at han gør som vi vil), har fuld tillid til at alle former for pilleri, både fra os og dyrlægen, ikke er farligt og er bare tilsyneladende med på hvad der er ønskeligt fra en hund og hvad der ikke er, men det med at grave i plænen er åbenbart livsnødvendigt! Vi har endda prøvet at lave et sted hvor det er OK at grave, men det har ingen interesse...


  • Kim J
    Kim J Tilmeldt:
    jul 2018

    Følger: 1 Emner: 16 Svar: 678
    #98   2. aug 2018 #94
    Vores indlæg krydsede... Vi har prøvet at lave et "bed" hvor han må grave, men det har ingen interesse.

    Ja, jeg bliver nok en anelse defensiv her. Jeg synes at der overfortolkes på mit indlæg, som jeg har forsøgt at skrive med en lidt humoristisk vinkel (det gør jeg generelt) netop for at gøre det klart at vi ikke taler om verdens undergang, men "bare" en overrakende hændelse, som vi hellere vil finde en måde at undgå inden det måske BLIVER en alvorlig ting.

    At det bliver opfattet som om at vi altid render rundt og skriger som sindssyge af vores elskede hund, eller bruger tid på at lave "domineringsøvelser" over for den, ryster mig faktisk en anelse.

    Et godt eksempel: #96


  • #100   2. aug 2018 Kim: Så du mit indlæg?

    Det kan være, konens og Luffes forhold kan ændres. Det kan også være, at deres relation bare er anderledes end din og Luffes.

    Hvordan ser jeres hverdag ud? Altså hvem laver hvad med hunden og hvordan? smiley


  • Kim J
    Kim J Tilmeldt:
    jul 2018

    Følger: 1 Emner: 16 Svar: 678
    #101   2. aug 2018 #97
    Desværre er han en snedig rad; Jeg har prøvet utallige gange at gribe ham på fersk gerning, og han gør det ALDRIG når nogen kigger. Det er selvfølgelig også derfor at denne "næsten på fersk gerning" situation har fået Alice til at reagere, og ja vi ved jo godt at det ikke virker.


  • Kim J
    Kim J Tilmeldt:
    jul 2018

    Følger: 1 Emner: 16 Svar: 678
    #104   2. aug 2018 #100
    Jeg beklager at jeg ikke rigtig kan følge med her smiley

    Generelt går vores hverdag uden gnidninger, og vi synes at vi har fået verdens bedste hund (den følelse kender de fleste hundejere nu nok, men VI har altså ret!)

    Det er typisk mig der beskæftiger mig mest med Luffe når jeg er hjemme (Jeg er væk 44-55 timer om ugen) og det er altid mig der går tur/træner med ham.
    Alice bruger dog meget tid med ham, men det er mere i form af fodring, stillesiddende lege (trække tov, kaste bold og få den bragt igen og den slags)

    Der skal ikke være tvivl om at Luffe er meget glad for os begge, men det er bare lidt som om at han i forholdet til Alice synes at det er ham der har det sidste ord?


  • #105   2. aug 2018 Ingen er fejlfrie.
    Zenta har een gang, først brummet af mig og 20 sekunder senere knurret med blottet gebis, netop fordi jeg ikke respekterede hendes lavmælte brummen men derimod blev endnu mere provokeret fordi min hund brummede af mig.

    Det er et par år siden eller 4 og det er ikke sket siden og jeg lavede præcis samme fejl som din kone, jeg pressede hende op i et hjørne, ikke en gang men to.



  • Kim J
    Kim J Tilmeldt:
    jul 2018

    Følger: 1 Emner: 16 Svar: 678
    #107   2. aug 2018 #103
    Kunne være en løsning. Hvordan OPFORDRER man ligefrem kræet til at grave? Nu ved han jo godt at det ikke er velset?


  • Kim J
    Kim J Tilmeldt:
    jul 2018

    Følger: 1 Emner: 16 Svar: 678
    #112   2. aug 2018 #105
    Det sker også at Luffe knurrer af mig, og som regel er det noget jeg har gjort uforsætligt, så der kommer ikke mere ud af det. Egentlig synes jeg normalt at det er lidt sjovt med en hund der har "sin egen mening" og ikke er ked af at give udtryk for den.
    Lige i dette tilfælde blev jeg godt nok lidt forskrækket, især fordi Alice blev tydeligt bange, hvilket jeg aldrig har set før.

    Det er nu ikke være, end at alle er tilbage på normal puls, og Luffe hviler glad og tilfreds i skyggen. Jeg kan dog ikke helt lade være med at hæfte mig ved at han tydeligt gjorde sig anstrengelser for at jeg skulle "blive god igen" men tilsyneladene ikke havde samme bekymring over for Alice?


  • #114   2. aug 2018 Here goes...
    Det bliver langt, så er du advaret, Kim. Til gengæld bliver det også ærligt.

    Vi fik vores første schæferhan for 24 år siden. Jeg var 20, min mand 22. Vi var lige flyttet hjemmefra. Jeg var på daværende tidspunkt lige hoppet ud af en kørestol efter en trafikulykke og var på krykker i hele hundens hvalpetid.
    I min familie har vi haft schæferhunde altid, det ligger i blodet - men jeg havde aldrig selv opdraget en hund.

    Jeg fik kam til mit hår. Heldigvis trænede min mand ikke med denne hund, det havde givet mig endnu flere problemer.
    Hunden var aktiv, frisk, fræk som helvede og var hamrende ligeglad med mine irettesættelser.
    Jeg anede intet om hundeadfærd dengang og jeg gjorde egentlig bare som man nu gjorde for 24 år siden. Skældte ud ved forkert adfærd, hvis hunden svarede igen, røg den om på ryggen.
    Og HOLD nu kæft det gav mig udfordringer.

    Den forbandede møghund - jeg kunne have hunden liggende på siden i 20 stive minutter og når jeg så syntes han var i ro og havde givet fortabt, lod jeg ham gå - bare for at han kunne gå i gang med sine grænseoverskridelser igen.
    Det var til tider ret personligt. Jeg blev SÅ provokeret og jeg blev SÅ gal.

    Hvad der skete med tiden med denne hanhund ved jeg ikke, for jeg tænkte ikke over det på den måde dengang. Men vi tilpassede os langsomt hinanden og eftersom min mand ikke trænede med hunden var vores forhold ikke udfordret af, at den var meget tættere på ham end på mig.
    Hunden blev min soulmate og min mand blev sgu nok hægtet lidt af med tiden.

    2. schæferhan - denne gang brugslinjer.
    Denne gang trænede min mand med hvalpen, men jeg mente at vide mig mere erfaren end første gang.
    Jeg tog grundigt fejl.
    Kors i røven, jeg var udfordret. Jeg så at min mand intet skulle gøre for at hunden adlød, glad, motiveret, fedtende...
    Og jeg kunne hæve min stemme, jeg kunne råbe, jeg kunne tage fat i hunden, jeg kunne smide den på siden - den svarede med endnu mere af det, jeg fandt provokerende.

    Så var det jeg begyndte at tænke mig om smiley
    Jeg blev bevidst om, at hundens forhold til min mand intet havde at gøre med mit forhold til hunden.
    JEG måtte opbygge MIT forhold. Hvordan? Jeg syntes jeg havde prøvet alt, jeg havde i posen, men alt det gav var konflikter.
    Jeg havde ikke fysik til at træne, gå ture, lave fysiske aktiviteter som ellers var det, hunden responderede på.

    Det, der skulle til var, at jeg skiftede indstilling. Det startede i det små med at jeg ville have at jeg kunne sidde i min kontorstol uden at hunden krævede min opmærksomhed ved at kravle på mig, dutte til mig, bide i flæsket på mig, hvis jeg tillod mig at ignorere ham.
    Det gik op for mig, at den adfærd han havde, var en, jeg havde lært ham. Så jeg tog den langvarige løsning. Ikke mere konflikt, helt som de frelste rådede til.
    Jeg ignorerede ALLE uhensigtsmæssige kontaktforsøg. Det betød også at jeg fik min del af blå mærker i flæsket, for han forsøgte jo naturligvis med mere af det, jeg havde lært ham gav kontakt.

    Men et par måneder efter var det overstået - jeg gav ham kontakt når ham bad om den på en hensigtsmæssig måde. Den uhensigtsmæssige måde forsvandt som dug for solen.

    Indstillingen til ham ændredes for mig umærkeligt. Jeg holdt op med at tænke på ham på en konfliktfuld måde og ændrede tankegangen ved problemer til noget mere løsningsorienteret.
    Jeg begyndte at overveje hvad hunden fik ud af at gøre det, han gjorde og i stedet for at lave konflikt for ham og mig (konflikter som han på ingen måde fik noget positivt ud af og jeg endnu mindre), brugte jeg lidt snilde :).
    Jeg fjernede simpelthen gevinsten ved den kedelige adfærd på den ene side og på den anden side fjernede jeg muligheden for, at han kunne selvbelønne (eksempelvis grave i haven, gøen osv.)
    Det krævede at jeg var på. Virkelig på. Det krævede at jeg var sammen med ham - SAMMEN.
    At min opmærksomhed var på ham - men ikke for at søge dårlig adfærd ud, men for at få ham til at ville være sammen med mig i stedet for at løbe og lave tomgangsadfærd.
    Jeg satte mig i haven med bunker af hans mad (jeg stod for al fodring) og bad ham om at gøre små ting for at få adgang til maden.
    Jeg gjorde det samme med hans bold, som han ville gøre alt for.

    Han fik aldrig noget af mig uden at have gjort noget for det - og DET var en gamechancer.
    Jeg lærte ham at søge the indendøre, jeg placerede godbidder højt og lavt, jeg lavede simpel klikkerbetingning og simple øvelser på køkkengulvet.

    Det endte med at hunden fedtede præcis så meget for mig, som han gjorde for min mand. Og den ultimative test - hvem følger hunden når mor og far går hver sin vej? Da hunden var 3½ år var det mor, der oftest blev valgt smiley

    Han blev aflivet, lige inden han fyldte 4 - og det satte os så i gang med nyt projekt lille forbandede møghanhund....

    Men men - nu sad strategien der.
    Regel nr. 1
    Lad være med at konflikte med hunden. Laver den noget den ikke skal, fjern den og enten bloker for at den kan gøre det igen eller fjern gevinsten for hunden ved adfærden.
    Regel nr. 2. BEVAR roen! Er man ophidset mister hunden total respekten for en. Og den er IKKE nem at oparbejde, så den skal passes på.
    Regel nr 3.
    Vær sammen med hunden. Altså SAMMEN med den. Ikke bare i samme rum, i samme område. Men mentalt. Leg med den, lav små øvelser, kig på den, kommuniker med den, lær den at kende. Se de små signaler, læg mærke til dens kontaktforsøg og beløn for dem.
    Regel nr. 4
    Beslut dig for, hvilke kampe du vil tage og hvilke du ikke vil. Lad være med at tage dem alle på en gang. Og med kampe mener jeg i bund og grund opdragelsesmål. Hvad vil I have hunden SKAL kunne og hvad må den ALDRIG gøre. Beslut det og vær målrettet i TRÆNING af hunden. Det, I ikke kan træne nu og her blokerer I for sker.


    Regel nr. 5 - den er til husbonden. Bland dig HEEEEELT udenom smiley
    Forholdet mellem kone og hund er kun noget DE to kan opbygge og hver gang husbond blander sig, bliver man sat lidt tilbage.

    Regel nr. 6. Respekter din hund. Den kommunikerer med dig med alt den har at gøre med. Se hvad den fortæller og respekter det.
    Det betyder ikke at den må gøre alt, der passer den - det betyder udelukkende at der er nogle ting, der skal klares af andre veje. Og det kan sagtens lade sig gøre.

    Kun sådan får DU respekt tilbage.


    Behøver jeg at sige, at møghund nr. 3, som ikke ænsede sin mor de første 2-3 år nu ÆLSKER hende højt smiley
    Det kræver noget arbejde - man får INTET forærende her.
    Ny indstilling, hunden er IKKE fjenden, den VIL gerne samarbejde. Den skal bare vide hvad den skal samarbejde om.
    Kommuniker og se hundens kommunikation.....

    Og det var DEN roman - ekstremt forenklet....





  • Kim J
    Kim J Tilmeldt:
    jul 2018

    Følger: 1 Emner: 16 Svar: 678
    #115   2. aug 2018 #109
    Ingen ved hvorfor Luffe graver. På det punkt ligner han Gud. Hans veje er også uransagelige smiley


  • #116   2. aug 2018 Det er fair nok, at du tror, at alle herind er utroværdige og ikke aner hvad vi taler om, fordi vi ikke mener at hunde vil overtage rangordenen der hjemme og fordi vi, når vi irettesætter dem ikke skælder dem ud i laaaang tid, og endda følger efter hunden når den gemmer sig for at slippe for konflikten, men nøjes med et indlært nej.


    Men så burde du for din hunds skyld læse lidt nyere faglekture om hunde og hundeadfærd, evt Anders Hallgren, det skylder du din hund.
    Du skriver jo selv, at din hund er højt elsket af både din kone og dig, så burde du også være interesseret i at din hun bliver forstået og ikke, som det er nu, hvor den bliver misforstået.
    Eller mener du, at forskning indenfor hundeverdenen og nyere faglitteratur hellere ikke ved hvad hundeadfærd går ud på ?


  • #117   2. aug 2018 Fuuuuck, det var langt - og stadig virkelig overfladisk smiley

  • #118   2. aug 2018 Det hjælper ikke at råbe af hunden, især ikke når den i princippet ikke har gjort noget..

    Den ser bare din frue råbe af den, den prøver på at komme væk fra situationen, men kan ikke komme det..

    Efter plan a (flugt) kommer plan b oftes (Angrib)

    Hunden forstår ikke ordret hvad du siger, den forstår stemmelejet.. Og at skælde ud når det længe er forbi holder ikke..

    Ville du selv bryde dig om hvis nogen i meget vredt toneleje begyndte at råbe af dig, uden du anede hvorfor?


  • Kim J
    Kim J Tilmeldt:
    jul 2018

    Følger: 1 Emner: 16 Svar: 678
    #119   2. aug 2018 #114
    Rigtig mange tak!

    Det indlæg kommer Alice og jeg nok til at have hængende på opslagstavlen smiley

    Det er jo nok "den anden vinkel" jeg har manglet indsigt i, for du har helt ret; jeg er alt for tilbøjelig til at komme med den hurtige løsning og blande mig.


  • #120   2. aug 2018 CH #114

    RESPEKT!!

    Sikke et dejligt indlæg du har fået skruet sammen på meget lidt tid.
    Rigtig god fortælling.

    Jeg har været igennem nogle af de samme erfaringer, er også fra tiden hvor man skulle hive hunden op i nakkeskindet og kaste den ned på ryggen. Jeg er 1.63 og hunden en velvoksen hanhund... Det gav mig en masse muskler, et skidt forhold til min hund og en livslang dårlig samvittighed...

    Men man lærer heldigvis så længe man lever, det har jeg i hvert fald gjort smiley

    Btw. Det her er mit yndlingspunkt fra din fortælling. Det er SÅ sandt og SÅ vigtigt:

    Regel nr 3.
    Vær sammen med hunden. Altså SAMMEN med den. Ikke bare i samme rum, i samme område. Men mentalt. Leg med den, lav små øvelser, kig på den, kommuniker med den, lær den at kende. Se de små signaler, læg mærke til dens kontaktforsøg og beløn for dem.


  • Kim J
    Kim J Tilmeldt:
    jul 2018

    Følger: 1 Emner: 16 Svar: 678
    #122   2. aug 2018 #116/118
    Det er ikke et spørgsmål troværdighed, men om at læse og forstå. Jeg har helt fra starten givet udtryk for at vi er klar over at vi ikke håndterede den aktuelle situation optimalt. Alligevel vælter en pæn del af indlæggene påstande om at vi sådan generelt bare er lidt sindssyge og nærmest mishandler vores hund på daglig basis.

    Det jeg siger, er bare at der er nogle typer herinde som måske skulle prøve en lidt mere konstruktiv tilgang til tingene, og faktisk prøve at hjælpe i stedet for bare at lukke ubrugelige beskyldninger ud.

    Nu er det jo sådan at der faktisk er kommet nogle meget hjælpsomme forslag frem som virkelig gavner, så herfra vælger jeg at koncentrere mig om dem, så der er frit slag til at ventilere følelsen af at være en bedre hundeejer end undertegnede, men forvent ikke flere svar herfra.


  • #124   2. aug 2018 For hulen da, jeg kan da se mig selv stå med hunden løftet op i kæbetøjet mens jeg stirrer den ind i øjnene og snakker med dyyyyb stemme..
    Den var da skideligeglad smiley smiley

    Men ja - det var jo det, man gjorde dengang. Og det virkede jo så langt, at var man meget god til det, så blev hunden mere passiv og mindre udfordrende.
    Og der har vi kvinder bare en ekstra udfordring, det kommer ikke ligeså let til os som til mænd.

    Og der kommer snilde ind i billedet smiley smiley

    Jeg er nu alligevel glad for de oplevelser. Det er en stor lettelse at se hunden som et samarbejdende individ.


  • Kim J
    Kim J Tilmeldt:
    jul 2018

    Følger: 1 Emner: 16 Svar: 678
    #126   2. aug 2018 #123
    Vi er, som vendt tidligere i debatten, helt på det rene med at vi kunne have reageret mere hensigtsmæssigt. Situationen er dog bare en tilspidsning af et generelt problem (her bliver du nødt til at læse debatten, jeg orker ikke at forklare den igen), og der er heldigvis kommet rigtig gode, både generelle og helt specifikke løsningsforslag frem.


  • #128   2. aug 2018 Lige som Maj-Britt er jeg også fra den tid, hvor man vogtede på hunde skulle gøre noget forkert og så straffede man.
    Jeg kan blive helt dårlig ved at tænke på, hvordan hundene blev behandlet på.

    Jeg er virkelig glad for, at jeg fik nye briller på og glemte alt om at hunden vil overtage verdensherredømmet, hvis ikke man passer på.

    I dag er hunden ikke min "slave" som den var for 30-40 år siden.
    I dag er min hund min ven. Den bliver respekteret som et levende væsen der også har rettigheder.

    Og det gør, at jeg har langt mere glæde af min hund, da vi foretager os ting sammen som vi begge to har glæde af og at min hund lystrer meget bedre, for den gør det af lyst og ikke, fordi den er bange for konsekvensen, det giver en meget mere stabil hund end en hund, som er opdraget på den gammeldags måde.


  • #129   2. aug 2018 Jeg er enig, Kim - situationen med graveriet og de efterfølgende ting er et symptom på noget mismatch i forholdet mellem jer tre.

    Det er i mine øjne det, der er vigtigt.
    Vi fejler allesammen stort en gang i mellem - er man villig til at lære af det, så er det ikke helt forgæves.

    Jeg nævnte tidligere retfærdighed.
    Det er for mig blevet en ultimativ målestok for, hvordan vi har vores hunde - både på træningspladsen og herhjemme.
    Det er en ultragod rettesnor.

    Og her i huset gælder det, at hunden er hjertelig velkommen til at sige fra, når vi ikke opfører os retfærdigt. Og det sker jo at vi er det.


  • Kim J
    Kim J Tilmeldt:
    jul 2018

    Følger: 1 Emner: 16 Svar: 678
    #130   2. aug 2018 #125
    Jeg synes nu nok at man kan tage en pæn del af de indledende indlæg, og koge dem ned til beskyldninger om at vi på daglig basis render rundt og skriger vores stakkels hund lige ind i hovedet, og jagter den rundt, til den skræmt søger ly under bordet.

    Hvis det var tilfældet, ville jeg faktisk også mene at det var mishandling. At det så bare er udtryk for at nogle mennesker bare nyder at vinkle ethvert indlæg så negativt som muligt er en anden sag.

    Jeg synes at jeg efterfølgende har fået rigtig mange konstruktive forslag herunder af di selv, til hvordan vi kan få hevet Alice op fra "bare" at være en man hygger med og ellers ignorerer hvis man ikke rigtig gider hende, til at være en det er lige så attraktivt at lystre, som mig.


  • #131   2. aug 2018 Selv de mest hardcore brugshunde kan trænes og opdrages via positiv forstærkning.

    Åh ja .. sådan er det smiley


  • #132   2. aug 2018 Jeg havde en hund som gravede - og det gjorde den bare konsekvent. Jeg forsøgte at få den til at lade være, men omvendt, når mine hunde er hjemme har de fri og må (næsten) gøre hvad de vil.
    Løsningen blev et hegn - nu har vi en baghave, der er nogenlunde - og en forhave, der ligner L... !

    Jeg har aldrig hørt om eller oplevet en hund, der lærte at grave på kommando og kun hvor ejeren mente, at den burde grave.
    Men pøj pøj med det, hvis du tror på den slags smiley



  • #133   2. aug 2018 Jeg ved fanme ikke, hvor den kommer fra - den med at hunden vil dominere. Selv min gamle bedstefar var ikke af den "skole". Når hans hund (ruh. fox) var lidt for smart, så ignorerede han den blot og sagde nogenlunde sådan her:"Det var da ligegodt tovlig, som den kan skabe sig, men det er kommet af sig selv, og det går nok over af sig selv."
    Ok, han kom så heller i de finere hundekredse smiley


  • #134   2. aug 2018 Martine, det er ligesom at lære den at gø for at få den til at lade være...

    Nej, det er nok heller ikke min løsning.

    I dette tilfælde, hvis graveriet er en almindelig foreteelse og hunden kun gør det når der ikke er nogen, der ser det, ser jeg to løsninger.
    Enten at man er der hver eneste gang, den er ude eller at man forhindrer at hunden kan komme til der, hvor den ikke må grave.

    Men igen - det er måske dovenskab, jeg gider ikke at træne alle små detaljer, når de nemt kan løses ved at fjerne hunden fra problemet smiley


  • Kim J
    Kim J Tilmeldt:
    jul 2018

    Følger: 1 Emner: 16 Svar: 678
    #136   2. aug 2018 "129
    Jeg er 100% enig i at hunden skal sige fra, og Luffe gør det gerne smiley

    Det jeg bliver bekymret over, er at situationen så hurtigt eskalerede. Vi gik fra 0 til "snerren ad uvelkomne indtrængere" uden overgang. Den er altså ny, og så fantastisk trængt synes jeg nu ikke han virkede op til det punkt.

    Vi ( undskyld DE) må bare i gang med at få arbejdet på det med at Alice skal tage det mere med ro, og Luffe skal anderkende at han hellere må gøre som hun siger.


  • #138   2. aug 2018 iroc kunne skam bestemt grave på kommando - ingen problemer - det var mere at få ham til at lade være, der kneb lidt smiley

    Jeg har jo også lavet graveområde til hundene - det hedder "forhave" - der, hvor det ikke er så hensigtsmæssigt og hundene ikke kommer ud alene, hedder "baghave" - det klarede jeg nemt og enkelt med et hegn smiley


  • #139   2. aug 2018 Conor har kun et sted, han må grave.
    Udendørs smiley


  • #140   2. aug 2018 Vores kan nu også grave på kommando...
    Det gør vi kun på stranden..

    Stopknappen er svær at finde så det behøver de ikke at gøre andre steder smiley


  • #141   2. aug 2018 Det jeg bliver bekymret over, er at situationen så hurtigt eskalerede. Vi gik fra 0 til "snerren ad uvelkomne indtrængere" uden overgang.

    Nu er jeg jo langt fra så dygtig som mange af de andre herinde - men mit bud ville være, at din hund er blevet p.. bange og derfor gjort en af de to ting som hunde gør ;
    flygter eller forsvarer.

    Tillid til konen din - og lære konen din, at hunde ikke evner at bære nag og hvis vi fortsætter med at råbe, når hunden har sagt "jaja jeg HAR fattet det", fremstiller os selv som uligevægtige og noget, som hunden hellere må forsvare sig imod.

    Det er super vigtigt at have et godt forhold til hunden - og ja, jeg laver da bestemt også fejl, det gør vi alle .. eller .. mange af os ihvertfald .. men, når jeg mærker at jeg ville blive "nærmest lykkelig" ved at være groft uretfærdig og afreagerende i min hund, så stopper jeg samvær med ham pronto.

    Hundene forstår det ikke. De bliver frustrerede - og det er ikke så hensigtsmæssigt smiley


  • #142   2. aug 2018 Som jeg ser det, gik hunden ikke fra 0 til snerren, men fra flugt til advarsel smiley Den er enten blevet træt af konens skældud eller bange for selvsamme.

    Jeg kan sagtens forstå, hvis du har svært ved at følge med i de mange opslag


  • #144   2. aug 2018 # 142
    Selvfølgelig har hunden været bange.
    Først får den skideballe for noget den ikke kan huske den har gjort.


    Den tager imod skideballen og flygter.
    Det er så ikke nok, Skideballen fortsætter og hunden bliver forfulgt i sin flugt, den gemmer sig under et bord.

    Det er så hellere ikke nok, skideballen fortsætter og ikke nok med det, så tror jeg ikke, at konen har stået foran bordet og skældt ud.
    Jeg vil tro, men kan jo ikke vide det, at konen har bøjet sig ned foran/under bordet hvor hun fortsat har skældt ud på hunden.
    Dette bøjen ned til hunden har den anset for et angreb, og det eneste den kan gøre i sådan en situation er at forsvare sig, den har været virkelig bange siden den reagerer sådan.

    Hunden tænker som en hund, den har altså ikke hjerne til at tænke som et menneske, for hvis konen nu havde været en anden hund, så var konens opførsel livstruende.
    En anden hund havde irettesat hunden et ganske kort øjeblik, og når hunden tog flugten og gemte sig, så ville den irettesættende hund aldrig følge efter andet end hvis den havde virkelig ondt i sinde.


    Jeg kan slet ikke se, at hundens ejer slet ikke kan se det fra hundens side.


  • #145   2. aug 2018 Anni: Hvad er din pointe ift. din kommentar til mig? smiley Jeg skriver jo det samme

  • #146   2. aug 2018 Øhhh er det så svært at forstå, at jeg giver dig ret ?

  • #147   2. aug 2018 Jeg var bare i tvivl om, hvorvidt du gav mig ret eller om du konkluderede, at hunden var bange og ikke "bare" træt af skældud ... Jeg ved det ikke, men jeg vil gætte på, at den var bange

  • Kim J
    Kim J Tilmeldt:
    jul 2018

    Følger: 1 Emner: 16 Svar: 678
    #148   2. aug 2018 #144
    Jeg kan ikke forstå at du ikke kan se at jeg faktisk godt kan se det fra hundens side smiley

    Det kræver sådan set bare at man læser mit allerførste indlæg uden at lægge sine egne forudfattede meninger oven i...



  • #149   2. aug 2018 Pyt med mundhuggeri og uenighed - det vigtigste er, at du/I har lært noget, fået gode svar og at I nu kan arbejde videre på jeres forhold til hunden smiley

  • #150   2. aug 2018 # 148
    Jeg kan ikke forstå at du ikke kan se at jeg faktisk godt kan se det fra hundens side

    Der sætter jeg så et stort spørgsmålstegn, for hvis du kunne se det fra hundens side, så havde det jo ikke været et problem.
    Hvis du kunne se det fra hundens side, så havde du jo hellere ikke givet hunden et møgfald bagefter.
    Og hvis du kunne se det fra hundens side, så ville du nok ikke være så utilfreds og himle op om, at du ikke fik nogle råd du kunne bruge, selv om der var masser af gode råd, som blandt andet prøvede at forklare dig lidt om hundeadfærd og at det du har gang i med din hund er virkelig forældet og ikke holder stik mere.


  • Kim J
    Kim J Tilmeldt:
    jul 2018

    Følger: 1 Emner: 16 Svar: 678
    #151   2. aug 2018 #150
    OK, du er en af de heldige der aldrig har gjort noget i et øjebliks ophidselse, selv om du egentlig godt vidste at det var forkert. Tillykke med det!

    At jeg ikke har brug for at få dette at vide af hele flokken af selvretfærdige debattører på HG, som hellere vil bruge chancen for at lukke op for deres indebrændte frustrationer, end at komme med noget konstruktivt fremadrettet, er en helt anden sag.

    Det er jo endt med at jeg har fundet frem til nogle gode mennesker som faktisk har været i stand, og ikke mindst villige, til at komme med noget hjælpsomt og brugbart, og som sidegevinst har jeg så også fået et par ledetråde til hvem man med fordel bare kan more sig over og ellers ignorere.

    Det er jo ren win-win, så tak herfra smiley


  • #153   2. aug 2018 Jeg er hverken selvretfærdig eller har indebrændt vrede smiley

  • Kim J
    Kim J Tilmeldt:
    jul 2018

    Følger: 1 Emner: 16 Svar: 678
    #154   2. aug 2018 #153
    Næ, dit indlæg var såmænd rimelig pænt afmålt og korrekt, men du er jo ikke alene om at kommentere.

    #152
    Jeg har nu ellers altid ment at det med at være en kælling, ikke nødvendigvis har noget at gøre med køn smiley


  • #159   3. aug 2018 "at jeg går hen til dig, tackler dig ned på jorden, lægger mig oven på dig og hvæser vredt af dig på russisk"
    Jeg kan ikke helt sige mig fri for, at det virker lettere pirrende smiley


  • #162   3. aug 2018 Nej, slet ikke. Hun var kæreste med min bedste kammerat, så den slags går jo ikke

  • #163   3. aug 2018 Søren for fanden smiley smiley smiley smiley smiley smiley smiley smiley smiley

  • #164   4. aug 2018 Respekt til dig, Kim, for at lytte. På trods af at du får nogle tæsk undervejs smiley

    Jeg har selv stået i en lignende situation med min mastiff. Jeg var knaldhysterisk over et eller andet latterligt (havde stressproblemer i den periode = kort lunte), og råbte højt, og fik trængt ham op i en krog. Kunne godt se, at han pludselig så skummel ud smiley Han knurrede ikke, eller bed eller lignende, men havde jeg fortsat med at presse ham, kunne det have gået galt.....rigtigt galt smiley

    Bagefter var jeg totalt flov over min egen opførsel smiley Har jo haft hund i mange år, og burde vide bedre.
    Jeg forsøger på altid at bevare roen og overblikket i forhold til mine hunde. Men nogen gange fejler jeg. Jeg er menneske smiley

    Så, op på hesten igen. Hunde bærer heldigvis ikke nag smiley


  • #165   4. aug 2018 Hunde bærer ikke nag, men det betyder ikke at ens handlinger ikke får konsekvenser.
    De lærer af det hver eneste gang og afhængigt af individet vil den udvikle adfærdsmønstre, der ikke er hensigtsmæssige.

    Fejle gør vi, mister vores cool gør vi også - men det skal ikke gentages en masse gange, så bliver der problemer.



  • #166   4. aug 2018 Du har fået mange gode råd.

    Jeg tror din kone og dig ville kunne have gavn af, at lære om hundesprog, særligt her de afstandssøgende signaler. Havde I kendt dem, ville situationen nok kunne have været undgået. De er nævnt mange gange i tråden, dog uden at være konkretiseret, som jeg læser det ...

    Meget groft opridset:

    1. afstandssøgende signal: Når hunden ønsker afstand fra en konflikt/trussel, så går den, dette må ikke forhindres.
    En forhindring af dette er en grænseoverskridelse, og der vil ske en optrapning af de afstandsøgende signaler fra, at forlade den truende situation, til knurren.
    2. afstandssøgende signal: Knurren. Hunden prøver med lyd, kropssprog og evt. ved at vise tandsæt, at bede om afstand.
    Respekteres dette ikke, er det endnu en grænseoverskridelse, som igen medfører optrapning af de afstandssøgende signaler, for hunden råber jo til jer, I lytter bare ikke. Knurren bliver nu markering ...
    3. afstandssøgende signal: Markering. Det er meget svært for en hund, der ellers ikke ønsker konflikt, at blive presset helt herud ... og ja, det ender jo på et tidspunkt med bid, hvis grænseoverskridelserne fortsætter.
    4. afstandssøgende signal: Bid
    Jo flere gange de første signaler "overhøres/ignoreres", jo mindre vil hunden bruge dem, og springe direkte til markering/bid ...
    Dette skal forebygges.
    Jo bedre der lyttes til hundens kommunikation, jo færre konflikter vil der opstå, og jo mindre vil hunden have brug for at bruge de optrappede signaler ...

    Hvis I samtidig sætter jer ind i de dæmpende signaler, vil I måske kunne se, at hunden reagerer ved, at slikke sig om munden, så snart I starter en konflikt, før den når til, at finde det nødvendigt, at forlade situationen.
    I det sekund den dæmpende adfærd opfanges, stoppes konflikten, irettesættelsen, hunden HAR forstået, at den har gjort noget forkert ... om den har forstået hvad det er, er helt op til, om I har ramt rigtig i forhold til afstraffelse, tidspunkt især.

    Der er MANGE dæmpende signaler, og hvis man lærer at forstå ens hunds sprog, så kommer man meget langt i forhold til konfliktforebyggelse/nedtrapning etc.

    At lære de signaler, at observere hvordan de bruges hunde imellem, og hunde og mennesker imellem er ret essentielt i mine øjne.

    Jeg har lavet så mange fejl med min vov, især de første år, men jeg fik heldigvis en masse hjælp, en del faktisk også herindefra smiley
    Det at lære at læse hende, gjorde vores forhold vildt meget tættere.

    Andre ting din kone kan lave med hunden, hvis hun har overskud, er "bare" det, at involvere ham i hverdages gøremål. Alting vil tage lidt længere tid, i starten, men det giver et virkelig tæt bånd til hunden, og så er det praktisk hvis den samtidig lærer, at rydde op efter sig selv, samle ting op fra gulvet og aflevere etc. Det er jo også træning smiley


  • #167   4. aug 2018 CH: Enig, det kræver selvfølgelig, at man tager ved lære, og forsøger at undgå at presse hunden fremover. Ellers ender det galt.

Kommentér på:
Hvad gør man når hunden bliver aggressiv ved irettesættelse?

Annonce