{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Border collie Tjamp 2005

2.826 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hund er oprettet og stemt ind. Opret din egen hund

Louise L
Kvinde | 46 år | Oprettet: 27. jun 2007


Border collie Tjamp

Fødselsår:
2005
Størrelse:
Vejer ca. 24 kg. og måler 59 cm ved skulderen.
Han er generelt lidt større (både højere og bredere) end andre Border Collier vi møder. Han er meget robust og bredskuldret og har en flot lang og tyk pels.
Temperament
Glad og arbejdsivrig. Er bestemt ikke noget braveheart og overgiver sig altid inden kampen er kommet i gang. Er meget glad for andre hunde og meget legesyg. Elsker mennesker, men han skal være træt, før han er til nusning - han vil hellere lege. Han er ret glad for børn, men har ikke de store erfaringer med dem. Vi venter vores første i slutningen af juli i år og er meget spændte på, at Tjamp skal møde hende.

Vi fik en lille pige d. 1/8-07, så nu er Tjamp blevet storebror og det er han rigtig god til. Han er meget forsigtig omkring Sofia og kommer endda og henter os, hvis vi ikke reagerer prompte når hun pylrer.
Tricks
Vi er ikke så meget til tricks, men han er meget glad for bolde og bamser og han elsker søg og sporarbejde.
Vi har trænet lydighed i DcH-regi siden januar 2006 og har også prøvet agility en kort overgang denne sommer. Vi valgte dog at stoppe igen, da der er trænermangel og det ikke harmonerede så godt med lydighedstræningen.
Stævner
Har kun deltaget i 3 konkurrencer - vi er medlemmer af DcH i Svenstrup. Sidste år var vi på hvalpehold, så det er vores første sæson på konkurrenceholdet. Vi har lige fået vores 2. oprykning, så næste sæson er vi i B-klassen
Stamtavle
Ingen stamtavle. Han er købt fra en gård, hvor de havde både mor og far som begge er sort/hvide Border Collies. Han er én ud af et kuld på 7 - alle hanner.
Køn
Hanhund
Beskrivelse
Han er egentlig tri-color, men hovedsageligt sort med hvide aftegninger. Der er lidt mørkebrunt på kinderne og brunt på bagbenene. Se iøvrigt billederne.
Hans hyrdeinstinkt er meget veludviklet og han driver alt lige fra andre hunde til måger sammen. Han "eye-catcher" og snapper altså ikke efter haser, men nøjes med at kigge meget intenst på dem, han driver med. Hans yndlingsbeskæftigelse er at drive mågerne i limfjorden ved Egense sammen.
Tjamps yndlingslegetøj er helt klart bolde, men han er også meget glad for pinde - han skal altid finde den størst mulige pind at slæbe rundt på og bliver selvsagt meget fornærmet hvis de har den frækhed at sidde fast i jorden eller på et træ/en busk...

Han er givetvis ikke den skarpeste/modigste hund her i galleriet, men han er sød, kærlig og arbejdsivrig.

Stilles iøvrigt til rådighed til avl, hvis nogen skulle være interesserede - han er allerede far til et kuld. Der er masser af billeder af dem og deres dejlige mor her:

http://www.hundegalleri.dk/html/alb_alle.asp?UserID=10293
Kommentér på:
Border collie Tjamp
Annonce