Cocker spaniel Sigurd [ Himmelhund] 2005

897 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 13 Kommentarer
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hund er oprettet og stemt ind. Opret din egen hund

Play video

Cocker spaniel Sigurd

Fødselsår:
2005
Størrelse:
Vejer ca. 15 kg.
Temperament
Lalleglad typisk cocker, der elsker alle mennesker. Har et indbygget "labrador-gen", for han ÆLSGER mad...
Lidt af en vagthund, der nok skal gi lyd, hvis der kommer nogen (og slikke dem i hovedet bagefter).
Elsker at komme ud og strække ud og bare spurte med snuden i jorden. Altid glad og kærlig. Kan osse hidse sig op, det er når man leger vildt med ham.
Tricks
Han kan synge på kommando, bare der er én der synger for.
Sitte, dække, halse(hva siger missen?), gi pote, blive....ja hvad som helst i bytte med MAD. ;-)
Stævner
Ingen.
Stamtavle
Ingen.
Sigurd er fra Kennel Santos i Frederiks.
Far er Tjoko.
Mor er Smilla.
Køn
JA for s.... da!!!! Sigurd er en kastreret han, født d. 22-6-2005.
Beskrivelse
Sigurd er sort med lidt hvidt på og har store brune øjne med lange øjenvipper....blink-blink... ;-)


Den 7. april 2012:
Sigurd fik ændrede pludselig adfærd, fx ku han ikke sine kommandoer såsom sit, gå hen og læg dig og kom Sigurd. Han stod helt desorienteret uden at ku forstå dem mere. Han blev rastløs, gik og pev og ville ud. Når han så kom ud, kæmpede han for at bryde ud af indhegningen i gårdspladsen; han ligefrem bed i tråden, så vi tog ham ind igen inden han skadede sig selv. Indendørs vandrede han rastløs rundt og ville ikke hverken røres eller ligge ved nogen (vi taler om verdens mest kælne hund her). Datteren og svigersønnen kom og Sigurd blev aktiveret med bla spunseture efter knallert her ude på grusvejene og han fræsede rundt og støvede på markerne/skoven. Han nåede endda et bad i søen :-) Han spiste sin mad + pizza, som vi andre fik, med glubende appetit. Hvilede en smule på sofaen med min datter. Om natten lavede de andre hunde larm og da vi kom op, fandt vi Sigurd i kramper på stuegulvet. Helt væk og med fråde om munden. Han var tydeligvis både døv og blind. Vi kørte til dyrlægen, som gav ham stesolid. Kramperne stoppede og selvom dyrlægen ikke anede hvad hun kunne gøre, udover aflivning, valgte vi at give ham chancen og tog ham med hjem. Da vi bar ham ud af klinikken, livede han op og blev klar i blikket. selv dyrlægen sagde "hov, der var han jo". Sigurd ville ned og gik selv glad ud fra dyrlægen.
Senere på dagen vendte kramperne tilbage. Vi kontaktede dyrlægen, sagde vi skulle prøve fenemal. Det gjorde vi og Sigurd blev mere afslappet, dog uden på noget tidspunkt at sove. Endnu et rigtig stort krampeanfald, viste os at der ikke var tale om epilepsi (så sku fenemalen have virket). Vi mistede håbet, Sigurd mimrede ikke engang med snuden når vi holdt en frikadelle foran ham. Han var på det tidspunkt hjernedød, ved vi nu. Vi tilkaldte dyrlægen senere, da Sigurds stakkels krop bare kørte i én stor krampe og hans krop var for stærk til selv at gi op. Familien var samlet, Sigurd lå på skødet af min datter, på sit yndlingstæppe da dyrlægen kom. Han gav ham straks en afslappende sprøjte og Sigurds krop slappede helt af. Han forklarede os på sin fantastiske både faglige og menneskelige måde, at Sigurd havde været hjernedød nogle timer, men at så ung og stærk en hunds krop kunne tage lang tid om at følge med. Sigurd fik sin sidste sprøjte direkte i hjertet og hjertet stoppede på stedet. Meget stille og roligt.
Sigurd ligger nu, pakket i sit yndlingstæppe, på "hans" høj i haven, hvor der er sol og udsigt over marker, skov og enge.
Ord kan ikke beskrive, hvilket savn det er at have mistet vores skråldrede, lalleglade, kærlige Gurder med de skønne brune øjne, den ekstremt dårlige ånde, altid munter og kontaktsøgende. <3<3<3





Kommentér på:
Cocker spaniel Sigurd
Annonce