{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Blanding af racer Nala 2010

1.559 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hund er oprettet og stemt ind. Opret din egen hund

helene f
Kvinde | 28 år | Oprettet: 10. jan 2011


Blanding af racer Nala

Fødselsår:
2010
Størrelse:
Nala er en lille spinkel tæve på ca. 10 kg.
Temperament
Nala er meget legesyg og glad hund, som elsker sine mennesker, og når hun har set folk an elsker hun som regel også dem - hendes tillid er simpelthen så let at vinde. Hun er også en meget underkastende hund, hvilket har gjort at hun aldrig har været ude i slagsmål eller lignede. Når Nala en sjælden gang bliver afvist af en hund kan hendes lille hoved slet heller ikke begribe hvordan nogle hunde ikke bliver ellevilde af begejstring når hun kommer hen til dem. Hun kan være lidt af en pivskid der hyler og skriger hvis der er nogle som lige kommer til at snuse lidt for meget, træde hende over poten, eller bide hende lidt for hårdt, så hvis man er sammen med Nala skal man være opmærksom på at få tinnitus. Hun er også frygteligt bange for støvsugeren, computere, statuer, heste, køer, og alt andet der er man kan blive bange for.

Men alt i alt er hun en dejlig lille dum hund med en stor personlig.
Tricks
Alt muligt, mest det basale sit, pote, dæk osv. og så lidt for sjov tricks. Hun glemmer tit når hun gør noget rigtigt fordi hun er så overivrig.
Stævner
Nala og jeg var til vores første stævne lørdag d. 26/1 2013
Det gik rigtig godt, og resulterede i en flot anden plads :-)

Nala har efterhånden vundet mange stævner i både agility og spring. Hun er bare dygtig :-)
Stamtavle
Nej da hun er en fantastisk god blanding af Islandsk fårehund og Japansk spids, det bliver tit kommenteret at hun er en utrolig smuk hund, hvilket hun i den grad også er.
Køn
En dejlig og smuk tæve.
Beskrivelse
Mig og min storebror havde plaget i år om vi ikke godt måtte få en hund. En dag da vi sad og spiste aftensmad sagde vores mor og far at det måtte vi godt. Juleaften fandt jeg lille Nala inde på dba. Vi var nede og besøge hende, og hun var helt perfekt!
D. 16 Januar 2011 var vi nede og hente hende, og det gik også bare super godt! Jeg tror hun fik så meget opmærksomhed, så mange gode legesager og godbidder, at hun helt glemte at savne sin mor. Hun havde det så dejligt og elskede sit nye hjem - det kunne ikke have været gået bedre! Vores naboer havde også fået en lille hvalp, som er en uge ældre end Nala, og de to blev med det samme rigtig gode venner. Da Nala lærte at være alene hjemme var det utrolig dejligt at komme hjem til hende, hvilket det stadig er, da hun bliver så glad.
Nala elsker opmærksomhed og noget af det bedste hun ved er når man tager en madras op i stuen og ligger der, med sin dyne og ser fjernsyn, for så kommer Nala selvfølgelig og skal putte, hvilket er utrolig hyggeligt.
Lige i nærheden af os ligger en stor park hvor hun leger med en masse hunde på hendes alder. og får en masse god motion. Man kan mærke når Nala ikke har fået nok motion, det er tydeligt at hun er hund der har brug for en masse motion og udfordringer ! Hvalpetræning gik også rigtig godt hun var meget dygtig.

Nala er som sagt også lidt af en diva, fx en dag var jeg lige ved at træde på hendes pote, jeg ramte hende ikke og hun begyndte at pive helt vildt, humpede rundt som om hun havde slået poten rigtig slemt, mens hun lavede de mest sørgmodige øjne. Så kastede så et af hendes legesager, men hov, så gjorde det pludselig ikke ondt mere.

Her den anden dag var jeg i gang med at træne hende ude i haven, da hendes bedsteven Charlie kom forbi de legede hurtigt, men så skulle Charlie videre. Jeg trænede lidt videre med Nala, men så gad jeg ikke rigtig mere og vi gik hen mod døren. Pludselig får Nala den ide, at hun ikke vil med ind, hun vil da være meget længere tid ude i det dejlige vejr. Så hun smutter lige en tur ud af haven. Jeg løber efter hende, men pludselig er hun bare pist væk, jeg kalder og kalder indtil Astrid (Charlies ejer) Kommer pludselig gående med Nala i snor. Deres hoveddør havde stået åbent så hun var lige smuttet ind for, at høre om Charlie kunne lege. Frække frække hund!!!! :D

Nu har Nala gået til agility i et lille stykke tid, og hun synes bare at det helt vildt sjovt!!! Nogle gange synes hun dog at banen er lidt for kort så hun tager sig lige en god spurt ( Det skal lige siges at hun løber rigtig stærkt ) rundt om hele banen, men så kommer hun tilbage helt uskyldig, for at få halsbånd på. Man kan næsten ikke blive sur på hende :)

Vi var også til noget hunde tam tam i tivoli hvor vi skulle optræde med agility. Det gik rigtig fint første gang, men så anden gang syntes hun lige, at hun ville udvide banen lidt, nu skulle man så også lige ned og bade mellem nogle af springende og derefter en løbe tur, komme tilbage og gøre resten af banen færdig. Det var vi så ikke helt enige om det var en god ide ;)
Kommentér på:
Blanding af racer Nala
Annonce