Ny hund, nye måder? {{forumTopicSubject}}

Efter vi har mistet Cassius for en uge siden, er vi igen begyndt at se fremad.
Vi har bestilt en ny hvalp, der gerne skulle fødes om en måned, så den kan komme hjem til os i september.

Mange ting er anderledes i forhold til sidste gang, vi fik hvalp.
Vi ved meget mere - og dette kan jeg mærke både kan være en velsignelse og en forbandelse.

I løbet af Cassius' opdragelse og uddannelse udviklede vi vores egen måde at tænke træning på. Opdragelse - en by i Rusland, og dette bliver endnu engang et svært projekt for os, for nok kan vi træne hund sammen, men opdragelse, det er vi dælme ikke gode til ;o)

Nå - Jeg har nu tre måneder til at spekulere over, hvordan vi metodemæssigt skal gå i gang.
Skal DENNE hund mon shapes? Eller skal vi gøre som vi gjorde med den anden med temmelig god succes - lave en klikkerklog hund, der også forstår lokning uden at blive initiativløs?

Vores erfaring fra Cassius er, at vi faktisk skabte en meget glad hund, en meget motiveret hund, men også en hund, der faktisk var temmelig følsom.
Det kommer nok til at ske igen, da vi fravælger positiv straf også med den nye hvalp, og aktivt vælger det langt tidligere i hundens liv end vi gjorde det med Cassius.
Den følsomhed ved vi giver nogle udfordringer, men det lever vi med.

Og når det kommer til opdragelse... Pyhhh... Er det mon denne gang det skal lykkes at få en hund, der ikke trækker fra starten? Dilemmaet - vi gider ikke at have en overlydig hund, der går fem cm. fra benet og ligner en karklud, så udfordringen er, at få en glad og fremadsøgende hund, som ikke ødelægger skuldre....
DET bliver en udfordring for os.

Er det mon så denne gang, vi skal have en hund, der ikke er vild og voldsom overfor gæster fordi han bare ELSKER dem højt?
Den er straks værre - vores manglende evner ud i opdragelse gør, at jeg tvivler på, at sådan et projekt lykkes ;o). Fortiden siger noget andet om os ;o)

Katte - Det slog Cassius ihjel at vi ikke lærte ham at han ikke måtte jage kattene.... Det SKAL bare lykkes. Men hvordan, det har jeg ikke en anelse om.

Men det, der er den store forskel denne gang i forhold til de sidste to hunde er, at vi nu behersker KLIKKEREN. Jeg håber, at klikkeren bliver vores opdragelses-mirakel, som den har været vores træningsmirakel....

Nå - det var nok kedelig læsning for Jer, men lidt overvejelser, der var rare nok at få formuleret ;o)

Og så tror jeg faktisk, jeg vil bruge de næste tre måneder på noget læsning... Nu hvor jeg ikke har andet at beskæftige mig med, når der er stille i huset.