Min nye hund {{forumTopicSubject}}

Ja som I alle ved så landede Oda her, lidt som en nytårsraket, torsdag den 28. dec anede vi ikke hun eksisterede, fredag kom hun på besøg og siden er hun blevet ..

det er alt i alt fantastisk MEN ... jeg vil lige fortælle lidt om hende, og så er der en problematik jeg skal arbejde med og måske have insperation til hvordan ... det bliver langt, så undskylder på forhånd ..

Hun kom her fredag sammen med opdrætter .. der var nok 2 primære grunde til hun skulle omplaceres . Opdrætter går op i udstilling, og Oda er ikke vild med det, og så fik mor, eller en søster (kan ikke huske) kun 1 hvalp, Oda er fra 2020 og fik 1 hvalp i 2022. Da opdrætter både avler for at tjene penge og avle til sig selv er gener med tilbøjelighed til at få 1, eller få hvalpe selvsagt ikke det sikre sats, og derfor tænkte hun at Oda skulle have nyt hjem mens hun er forholdsvis ung og ny ejer (os) kan få mange gode år med hende.

Lidt om Oda ... hun er lidt sammensat personlighed .. hun skal liiige tage nye ting ind, opdrætter ville ikke sige hun er nervøs, og det kan jeg heller ikke sige, men forbeholden og ja skal se an ... da hun kom fredag var hun, forståeligt lidt stresset, drønede lidt rundt, men på en glad måde, dog igen lidt reagerende på vores bevægelser og nye lyde osv .. hun nysser og når vi sætter os på gulver kommer hun glad, nysser, smider sig på ryggen, er logrende .. dette er, og var allerede lørdag på en meget mere ikke stresset agtig måde ..
Hun er 100% tryg nu ved manden og mig og huset ..

MEN, jeg havde sagt det var vigtigt hun kunne med børn, opdrætter fortæller det kan hun, er vant til deres børnebørn osv, fortæller dog også at deres børnebørn lige skal huskes på hvordan med hunde når de kommer osv..
Oda er meget, synes jeg utryg når Philip på 2 år kommer, og han er mega dygtig til kontakten, sætter sig, lægger sig, rækker rolig hånden frem osv ... stadig trækker Oda sig væk, hen til en voksen osv ..Men Ph er kun 2 år og når han rejser sig så løber han også af og til, eller kommer jo til at gå hen mod hende, selv hvis han skal hen til os, og pt bryder hun sig ikke om det ...
Opdrætter mener det er tid og kendskab, og jeg kan jo se hun havde ret i det ifht os og huset, det er som har hun været her altid ..
Vil det så også komme med børnebørnene .. vi er så meget sammen og jeg er bare vant til at stole 100% på mine hunde omkring børn ..
De får selvfølgelig ikke lov at være alene uden opsyn ..

Igår da vi gik en lang tur mødte jeg en familie med 3 børn og hund, Oda ville gerne hilse på hunden, men det var tydeligt hun skulle holde meget øje med de der børn, og hun var ikke tryg, og børnene gik bare, de gik ikke hen til hende eller imod hende ..
Så jeg føler hun har haft nogle ikke hensigtsmæssige oplevelser med de der små mennesker .... jeg føler selv det er justeringer, at arbejde med tillid til, og tryghed omkring børn, og mine børnebørn er virkelig lydhøre og gode omkring hunde/dyr, deres forældre er gode vejledere sammen med mig, og ungerne hører efter ...

Hvad tænker I --- gåture, besøg hvor de giver godbider, leg i haven osv tænker jeg er vejen frem, men kan det lykkes ..
Forleden sad vi på gulvet, Ph sætter sig foran Oda, IKKE tæt, jeg ser ikke lige om han puster, men hun gør et hop hen mod ham, op i hans ansigt, han bliver jo forskrækket og begynder at græde, om det er et leg hop, eller det var et muligt "advarsels, gå væk hop" kan jeg ikke vurdere ... men jeg blev også forskrækket ... den slags har mine andre hunde aldrig gjort, hverken ved mine egne børn da de var små, eller ved børnebørnene, ved godt Nova og Ipsen allerede var voksne da første barnebarn kom, og ham kendte de jo så fra baby ..
Nova gik bare, Ipsen var forbeholden men har elsket alle de små og lærte at blive helt tryg ved dem, i den læringsfase har hun aldrig hoppet frem mod dem på en måde så jeg var i tvivl om hvad det var ..