{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.769 visninger | Oprettet:

Min nye hund {{forumTopicSubject}}

Ja som I alle ved så landede Oda her, lidt som en nytårsraket, torsdag den 28. dec anede vi ikke hun eksisterede, fredag kom hun på besøg og siden er hun blevet .. smiley smiley

det er alt i alt fantastisk MEN ... jeg vil lige fortælle lidt om hende, og så er der en problematik jeg skal arbejde med og måske have insperation til hvordan ... det bliver langt, så undskylder på forhånd ..

Hun kom her fredag sammen med opdrætter .. der var nok 2 primære grunde til hun skulle omplaceres . Opdrætter går op i udstilling, og Oda er ikke vild med det, og så fik mor, eller en søster (kan ikke huske) kun 1 hvalp, Oda er fra 2020 og fik 1 hvalp i 2022. Da opdrætter både avler for at tjene penge og avle til sig selv er gener med tilbøjelighed til at få 1, eller få hvalpe selvsagt ikke det sikre sats, og derfor tænkte hun at Oda skulle have nyt hjem mens hun er forholdsvis ung og ny ejer (os) kan få mange gode år med hende.

Lidt om Oda ... hun er lidt sammensat personlighed .. hun skal liiige tage nye ting ind, opdrætter ville ikke sige hun er nervøs, og det kan jeg heller ikke sige, men forbeholden og ja skal se an ... da hun kom fredag var hun, forståeligt lidt stresset, drønede lidt rundt, men på en glad måde, dog igen lidt reagerende på vores bevægelser og nye lyde osv .. hun nysser og når vi sætter os på gulver kommer hun glad, nysser, smider sig på ryggen, er logrende .. dette er, og var allerede lørdag på en meget mere ikke stresset agtig måde ..
Hun er 100% tryg nu ved manden og mig og huset ..

MEN, jeg havde sagt det var vigtigt hun kunne med børn, opdrætter fortæller det kan hun, er vant til deres børnebørn osv, fortæller dog også at deres børnebørn lige skal huskes på hvordan med hunde når de kommer osv..
Oda er meget, synes jeg utryg når Philip på 2 år kommer, og han er mega dygtig til kontakten, sætter sig, lægger sig, rækker rolig hånden frem osv ... stadig trækker Oda sig væk, hen til en voksen osv ..Men Ph er kun 2 år og når han rejser sig så løber han også af og til, eller kommer jo til at gå hen mod hende, selv hvis han skal hen til os, og pt bryder hun sig ikke om det ...
Opdrætter mener det er tid og kendskab, og jeg kan jo se hun havde ret i det ifht os og huset, det er som har hun været her altid ..
Vil det så også komme med børnebørnene .. vi er så meget sammen og jeg er bare vant til at stole 100% på mine hunde omkring børn ..
De får selvfølgelig ikke lov at være alene uden opsyn ..

Igår da vi gik en lang tur mødte jeg en familie med 3 børn og hund, Oda ville gerne hilse på hunden, men det var tydeligt hun skulle holde meget øje med de der børn, og hun var ikke tryg, og børnene gik bare, de gik ikke hen til hende eller imod hende ..
Så jeg føler hun har haft nogle ikke hensigtsmæssige oplevelser med de der små mennesker .... jeg føler selv det er justeringer, at arbejde med tillid til, og tryghed omkring børn, og mine børnebørn er virkelig lydhøre og gode omkring hunde/dyr, deres forældre er gode vejledere sammen med mig, og ungerne hører efter ...

Hvad tænker I --- gåture, besøg hvor de giver godbider, leg i haven osv tænker jeg er vejen frem, men kan det lykkes ..
Forleden sad vi på gulvet, Ph sætter sig foran Oda, IKKE tæt, jeg ser ikke lige om han puster, men hun gør et hop hen mod ham, op i hans ansigt, han bliver jo forskrækket og begynder at græde, om det er et leg hop, eller det var et muligt "advarsels, gå væk hop" kan jeg ikke vurdere ... men jeg blev også forskrækket ... den slags har mine andre hunde aldrig gjort, hverken ved mine egne børn da de var små, eller ved børnebørnene, ved godt Nova og Ipsen allerede var voksne da første barnebarn kom, og ham kendte de jo så fra baby ..
Nova gik bare, Ipsen var forbeholden men har elsket alle de små og lærte at blive helt tryg ved dem, i den læringsfase har hun aldrig hoppet frem mod dem på en måde så jeg var i tvivl om hvad det var ..


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Min nye hund
  • #1   3. jan Åh, det er svært. Børn/hunde er så følsomt. Men det lyder lidt som Laura herhjemme. Hun har det egentlig fint nok med børnene, men det skal helst være på hendes præmisser. Hun vil gerne lege. Når HUN inviterer. Hun vil gerne kæle. Når HUN inviterer. Hun vil gerne være i hovedet på ungerne. Når HUN beder om det.
    Laura har oplevet nogle ting hos tidligere ejer, som jeg ikke altid kan greje hendes reaktion på. Jeg har valgt at "passe på hende", når hun er sammen med børn og så acceptere at hun har haft uheldige episoder med børn og mænd. Det skal nok komme i orden. Hun har hele livet til at "komme sig" smiley


  • #2   3. jan det håber jeg, opdrætter sagde at Oda gerne ville hendes børnebørn, men som sagt sagde hun også at børnene lige skulle huskes på .... hvilket siger mig at de måske ikke altid er kommet til hende på hendes præmisser .. det kan vi selvfølgelig heller ikke være sikker på her, men vi er meget obs, har altid været det og jeg er imponeret over specielt Ph som jo ikke er så gammel .. men ja når han kommer ind af døren så er han jo så glad og han vil da komme løbende nogen gange .. håber det retter sig når hun kender ham ... som sagt er det det eneste issue jeg lige kan finde hos en ellers meget kærlig hund ..

  • #3   3. jan Jeg tænker at Oda kun har været hos jer i meget meget få dage og at hun har brug for tid til at falde til. Inden hun skal forholde sig til børn, gæster og meget andet.
    Ja mange hunde kan sagtens klare mosten, også fra start af, men Oda er måske ikke en af dem. Især ikke hvis der i forvejen er lidt "forbehold" omkring hende.
    Jeg forstår godt at I gerne vil have besøg og vise hende frem, men lad hende falde til først.
    Børn kan godt være en skræmmende størrelse, især måske faktisk de små.


  • #4   3. jan ja selvfølgelig er alt nyt .. det var så også lidt vigtigt at se hende med et barn inden vi skulle give besked ...

    I dag gik jeg ud med hende, på vejen møder vi vores nabo, og et af hans børn, en stor pige på 13 år, Oda hilser glad på naboen, pigen som er vant til dyr (de har 2 hunde og kat) går helt ned på hug, ikke tæt på Oda og rækker stille en hånd frem, altså imo helt korrekt og meget roligt... Oda bakker hen til den voksne, og hun gør ..

    Men selvfølgelig får det tid, og jeg tænker at Philip fx skal give hende mad når han er her .. Det er egentlig på ingen måde for at vise hende frem, faktum er at vi spiser med familie flere gange om ugen, specielt den del der har Philip på 2 år .. så det er en nødvendighed hun vænner sig til ham .. hvilket jeg ikke på nogen måde lagde skjul på overfor opdrætter ...


  • #5   3. jan Det forstår jeg godt. Og det er helt fair at det er alfa og omega at hund og børn fungere sammen.
    Jeg ville bare tage den med ro og lade hende falde til. Før hun skal forholde sig til alt det andet. Så må I lige spise hver for sig den kommende tid.
    Oda viser jo at det er for meget for hende, ved at bakke og søge væk og den slags er man altså nødt til at respektere.
    Lad hende vænne sig til sit nye hjem og jer, før alt det andet.


  • #6   3. jan Hvad med at sætte et babygitter op så hund og barn kan se hinanden an i sikkerhed?

  • Isabelle
    Isabelle Online Tilmeldt:
    okt 2023

    Følgere: 45 Emner: 10 Svar: 1.458
    #7   3. jan Først: Tillykke tillykke med Oda smiley

    Jeg er på linje med Zenta mht lige at lade hende falde til, inden hun skal hilse på en masse mennesker - store såvel som små.
    Dernæst håber jeg virkelig, at opdrætter har været ærlig overfor jer.
    Min datter har en veninde, der overtog en stor blandingshund. Ejer bedyrede, at hunden eeeelskede børn i alle aldre. Da den så venindens yngste datter første gang, fór den lige i hovedet på hende og bed hende effektivt i ansigtet smiley


  • #8   3. jan jeg læser hvad I skriver .. og vil følge det, nu er Ph så lige opereret i dag så det kommer lidt af sig selv..
    @ Isabelle, det er jo lidt det jeg frygter ... da jeg fortæller om hvordan Ph agerer, sætter sig, lægger sig, giver hende godbidder forsigtigt, og at han gør det han får besked på, så siger hun selv at så er han dygtigere end de børn hun ellers kender .. men det er ikke "pral" mine børn som jo er børnebørnenes forældre er meget obs på hvordan deres børn introduceres, og de er alle vokset op med respekt for hundene..

    nå jeg skal passe på, kan jeg mærke ikke at lade det rende af med mig, har bare aldrig prøvet det ..
    Ipsen som overhovedet ikke var vant til børn vimsede forsigtigt omkring dem hun lærte at kende, da var hun nok omkring 4-5 år gammel, hun signalerede også forsigtighed, men på den interesserede måde, hvor jeg tænker Oda siger "bliv væk" ..jeg tænker Ipsen som forbeholden, men positiv og interesseret, glad, mens Oda er forbeholden med bekymring "jeg stoler ikke på jer med korte ben" og ikke glad i mødet ...


  • #9   3. jan Hun lyder fuldstændig som min Coco. Hun havde en ret dårlig oplevelse med børn som overskred hendes grænser da hun var unghund. For 3år siden (da hun så var 7år cirka) fik min bror barn. Vi var meget obs i starten, Coco var tilbageholden og knurrede også en enkelt gang (hvor det selvfølgelig blev stoppet straks). Men helt fra min brors barn var lille lavede vi små hyggeøvelser hvor det altid var hende der gav godbidder, vi har gået ture hvor hun har fået lov at holde flekslinen (det gør intet hvis hun taber den, Coco går ikke) og idag har de et super forhold!
    Det går jo begge veje, min brors barn skulle også lære at man ikke må tage fat i Coco og man skal ae forsigtigt og hvis Coco går, må man ikke gå efter hende. Hvis hun ligger i sin kurv, skal man lade hende være, osv.
    Men det har simpelthen været sådan en succes! Idag er de som pot og pande, når vi er sammen, og man kan sagtens tage blikket væk et øjeblik eller to uden at frygte der sker noget. Og min bror har fået nr.2 barn og denne gang er Coco fuldstændigt chill omkring baby smiley

    Ift fremmede børn, så er hun blevet bedre end var, men på den front er hun stadig tilbageholdende. Men det synes jeg så heller ikke gør så frygteligt meget:)


  • #10   3. jan @ A-S ... åh det er lige den slags jeg trænger til at høre ... vi kan sagtens gøre det samme, og her er vi allerede grundet de andre hunde langt med at man ikke river i hunden, at halen ikke er et håndtag osv ... og ja det med andre børn er jeg også ligeglad med når bare det kan gå med dem vi er sammen med ... og jeg er så sikker på at Philip og Oda kan blive pot og pande hvis Oda overgiver sig til ham ..

  • #11   3. jan Hos os gav det rigtig meget at de lavede noget sammen, fx gåture og tricks, hvor Coco ofte også endte med at få vildsomt mange godbidder for meget lidt arbejde smiley

    Men jeg tror som andre skriver dog også, at I skal tage det i små skridt, så Oda ikke bliver overrumplet med nye ting hun skal tage stilling og håndtere smiley


  • #12   3. jan ja det gør vi .. gå med hende kan han ikke, hun trækker ... det må jeg lige arbejde på når sneen har lagt sig ... hun kunne ikke SITTE, det har vi næsten lært på et par dage ...

  • Lens
    Lens Online Tilmeldt:
    apr 2018

    Følger: 19 Følgere: 661 Emner: 120 Svar: 6.964
    #13   4. jan Adskil og giv Oda et Kalm foder

    Jeg træner generelt aldrig direkte på børn. De kan ikke selv gennemskue konsekvenserne og jeg mener ikke vi voksne skal tage et valg om at udsætte dem for det hvis det går galt

    Retter hun sig ikke inden for kort tid ville jeg personligt ikke have sådan en hund sammen med børn

    Men jeg har også set når det går galt og der har børn bare en rigtig uheldig højde


  • #14   4. jan hvad er et Kalm foder ... hvis ikke det kommer til at gå må jeg finde andet sted til hunden ..det er ikke en mulighed at hund og børn ikke kan være sammen i vores familie..

    jeg er virkelig ked af det ... igen i dag på tur mødte vi den 13 årige pige som gik på hug og rakte hånden roligt frem, Oda knurrede .. mit hoved er helt sær over det ...

    jeg tænker meget over min far der fik en skadet Airdale for mange år siden, hun var så skræmt, lyde, bevægelser, nye mennesker, hun for rundt, og gerne op i den anden ende af haven, det tog måneder, og han var lige ved at smide håndklædet i ringen, men hun endte som den dejligste hund .. glad og tryg ..


  • #15   4. jan Måske bryder Oda sig bare ikke om at blive opsøgt? Bed folk om at holde afstand til hende, bare et par uger. Og lad hende blive tryg i området, så hun ved at hun er et sikkert sted. Lige nu kunne hun jo lige så vel være på ferie hos jer. I har endnu ikke en relation, hvor hun er sikker på at du har hende ryg.

    Jeg ville være benhård, og sige at hun ikke skal hilse på nogen som helst de næste uger. Du kan stoppe op og snakke med folk, og så give Oda godbidder og ros bare for at være. Men ingen skal tage kontakt til hende. Og så ville jeg sætte nogle træningsmiljø - sit, dæk, snurre rundt, give pote, sidde i bamse osv., så I har noget at arbejde sammen om.

    Jeg ville ikke afskrive hende endnu. Hvis hun er en lidt forsigtig pige, skal hun altså lige have tid til at falde til og blive helt tryg. Og når hun er det, må I lave en overgangsperiode, hvor børn altid giver godbidder til hende, men hvor de ikke må opsøge eller røre hende. Om lidt bliver det sommer, og så kan hun sidde trygt hos jer, imens børnene løber rundt i haven, så hun også bliver vant til at de løber og larmer.

    Giv hende lidt mere tid smiley


  • #16   4. jan Enig med Anne. Hun har været hos jer, hvad, en uge? Og allerede hilst på mange mennesker. Måske bliver det aldrig godt, måske gør det, men I skal gøre det i hendes tempo og på hendes præmisser. Lad hende falde til hos jer og lad hende vide at I er hendes familie nu. Hun skal ikke hilse på fremmede på gaden eller på 2 årige børn. Ikke endnu.
    Uden at træde nogen over tæerne, så er der ofte en god grund til at hunde skal omplaceres og nej jeg kan ikke skære alle over en kam. Men der ER ofte noget med i bagagen.


  • #17   4. jan Jeg synes nu også det er meget for langt at hun skal hilse på fremmede børn, når nu I dels ved hun er forbeholden overfor børn og dels endnu ikke har dannet et tillidsbånd med jer og dermed fra hendes synspunkt jo står alene med "problemet", når hun konfronteres med dem...



  • #18   4. jan Denne her er ret god at have i baghovedet og efter min erfaring, dels fra de få gange jeg har omplaceret en voksen hund og når hundevenner fortæller om deres omplaceringer, passer det ganske glimrende

    profilbillede
  • #19   4. jan Jeg kan slet ikke forstå, at du lader folk/børn tage kontakt til hende, og da slet ikke når hun dagen i forvejen har vist at hun ikke ønsker kontakt til den 13 årige og fordi hun i forvejen er forsigtig.
    Du har haft hende så kort tid, at hun endnu ikke er faldet 100% til. Giv hende nu tid og lad være med at presse hende til noget og lad være med at lade andre presse hende.
    Sæt indtil videre er trappegitter op når børnebørnene er på besøg, så behøver du ikke at holde så meget øje med både hund og børn,og hunden kan slappe af.

    Når du er ude og gå og du møder nogen, så få folk til at ignorere hende. Evt giv dem du taler med nogle godbidder som de kan dumpe til hende, men stadig mens de ignorere hende.

    Held og lykke med det, men giv det nu tid. Ved at presse hende bliver det aldrig godt.


  • #20   4. jan Jeg tror sagtens Oda kan have været tryg ved opdrætters børnebørn og alligevel reagere nu.
    Har hun levet i en hundeflok, har hun jo mistet sin "backinggruppe" og skal til og klare sig på egen pote.

    Min Bianchi elsker mine børnebørn på 3½ år og 8 måneder, men tager jeg hende med alene væk fra flokken, er hun bestemt ikke fan af børn, som hun ikke kender, er flokken med, er der ingen problemer.

    Selv for hvalpe er det en kæmpe omstilling at flytte hjemmefra, det er jeg vanvittig bevidst om, når hvalpekøbere beretter om de udfordringer de har med deres lille nye familiemedlem og jeg evt. slet ikke kan genkende noget af det fra den søster, der er blevet boende her.

    Jeg er slet ikke i tvivl om, at den omstilling det er , har langt større indflydelse på adfærden end man umiddelbart skulle tro, både hos hvalpe, men især for voksne hunde


  • #21   4. jan jeg læser og jeg vil følge jeres råd ...

    jeg så nu ikke pigen som opsøgende, mere inviterende, hun sad på hug med hånden fremme. hun bevægede sig ikke, så det var op til Oda, som jo så knurrede .. og så gik pigen videre ..

    det har bare været sådan lidt omvendt af hvad vi blev fortalt, netop hun er glad for opdrætters børnebørn , men hun kan være hård overfor fx andre hunde ..

    hun faldt fint i med den golden vi jo ser ofte, de løb i haven da de mødtes, og nytårsaften var de helt fredelige omkring hinanden ... vi har mødt 2 hunde på tur i skoven, der blev hilst stille og roligt og vi gik videre, ingen problem ..

    ja takker for rådene, og får helt sikkert brug for flere as we go ..


  • #22   4. jan Hanne, det at pigen sætter sig på hug, rækker ud efter hunden, har blik og front mod hunden, er for hunden opsøgende adfærd, og det viste hun første gang at hun ikke ønskede.

    Btw. At hun eskalerer sine signaler anden gang er fordi de første signaler ikke virkede, da scenariet jo opstod igen... Don't press..!



  • #23   4. jan ja her der jo så 2 gl hunde der skal lære nye kunster ... jeg skal jo også ud af gamle vaner, måder det har været på ..
    Jeg har bare været så vant til at mine andre 5 skotter i varierende grad har gidet kontakt, ja, nogle gad heller ikke, men de har så som regel lige snust til den fremstrakte hånd og så er de bare gået, de har ikke bakket og slet ikke knurret ... så det er også helt nyt for mig .. det lyder måske utroligt, jeg ved det ikke for det har bare været sådan, men igennem 3 børn, 3 børnebørn og de 5 hunde har jeg aldrig oplevet et KNUR ....


  • #25   5. jan tak igen ... jeg må gøre mit bedste og så må vi lukke hende væk i perioder når drengene er her ..

    uanset min vilje og gode intentioner, og mine synes jeg dygtige børnebørn så er det ikke muligt at få 3 raske drenge til at sidde stille og med hænderne i ro i flere timer når de er på besøg .. de er her heldigvis ikke så tit på samme tid, men vi er fx i sommerhus sammen flere gange årligt, næste gang er sidst marts så der må jeg håbe de har vænnet sig til hinanden ellers bliver det nogle hårde dage .

    I skal vide jeg er virkelig ked af det er sådan, har ondt i maven over det, for tænk hvis det nu ikke lykkes .. grædefærdig..
    Og så er hun bare den sødeste hund sammen med os, når vi vågner om morgenen så er hun helt oppe i hovedet på mig, ruller rundt, nysser og er bare så sød, og så ser jeg på hende og fortæller hende at hun virkelig ikke skal frygte noget her, heller ikke de lav-benede, bare hun kunne forstå mig.


  • Isabelle
    Isabelle Online Tilmeldt:
    okt 2023

    Følgere: 45 Emner: 10 Svar: 1.458
    #26   5. jan Åh, hvor jeg føler med dig, Hanne smiley
    Jeg håber MEGET, at det går smiley


  • #27   5. jan Jeg tror på det kan gå, men du må stoppe med at forvente at hun er som de andre hunde.
    Først skal hun falde til og måske skal I så på sigt have en træner ind over, hvis du føler det bliver for svært at gennemskue hvad der er de rigtige reaktioner i de forskellige situationer:)

    Og måske overveje om I skal spørge om naboen vil passe, når I er i sommerhus med hele familien i marts smiley Bare så I ikke bliver yderligere stresset af tanken om at I SKAL have styr på det hele inden den tur.


  • #28   5. jan jeg er indstillet på at tage det stille og roligt, at give hende tid nu og følge råd ... MEN jeg må understrege at en hund der på sigt ikke kan omgås mine børnebørn kommer ikke til at bo her for evigt .. med omgås mener jeg ikke de skal hænge over hinanden, men børnene skal kunne bevæge sig rundt og lege som de plejer, på sigt altså

    vores naboer til den ene side er dem der har den 13 årige pige, de har 4 piger ialt 2 hunde og kat, så det er ikke der hun kan passes .. de andre har også hund, og vi kan se efter hinandens dyr, men passe en hel uge kan vi ikke ...
    Det skal gå til marts, vi skal afsted den 29. marts der er der gået 3 måneder ..

    @ A-S jeg forventer ikke hun er som de andre, jeg ved alle hunde er sig selv, ingen af vores har lignet de andre ... men jeg er selvfølgelig skuffet og forskrækket da jeg netop havde MEGET klart givet udtryk for at hunden skulle kunne med børn ... og jeg føler jeg blev forsikret om at det kunne den ..
    Hun er forøvrigt ikke den første omplacering vi har , Nova var 20 mdr da vi fik hende.


  • Mikes mor
    Mikes mor Online Tilmeldt:
    nov 2023

    Følgere: 27 Emner: 1 Svar: 177
    #29   5. jan Tillykke med hende smiley
    Hun ser skøn ud….Kan du ikke bare lukke oda fir sig selv når de børnebørn er der i starten.
    Prøv med et børne gitter…
    Du har haft hunden i uge. Synes sket ikke du giver tid nok…

    Den har lige skiftet hjem, og den skal præsenteres for fremmed hund, børnebørn og en nabo datter indenfor en uge og mange andre hverdags ting <3?

    Gi hende lige en fair chance for at lande..

    Er sikker på det kan lykkedes for dig hvis du tager det i Odas tempo..


  • #30   5. jan Jeg skriver det kun fordi du virkelig mange gange i den her tråd skriver at hun ikke er som de andre I har haft.

    Tre mdr er ikke lang tid til at forvente at hun skal håndtere en uge i (vil jeg forvente) familiekaos... som jeg startede med at skrive i mit første indlæg, så startede jeg ud med en lignende hund og henover de sidste tre år har vi altså fået et super godt forhold imellem min brors børn og hende. Ikke at det skal tage tre år for Oda, men tre mdr til at kunne håndtere maks stress i 7 dage... hvis du går derfra skuffet og endnu mere ked, ville det ikke undre mig, blot derfor jeg skriver ang en potentiel pasningsmulighed. (Kunne måske også være den opdrætter, hun kommer fra?)


  • #31   5. jan @ A-S .. jeg forstår, synes nu ikke jeg sammenligner, jeg skriver blot vi er vant til hunde der kan med børn .. det har jo i et liv først med egne børn, og senere nu med børnebørn været et must .. jeg skriver også at vi faktisk aldrig har haft en hund der er så kærlig overfor os, de andre har ikke rullet rundt på os for at komme til at nysse .. hun er meget kærlig .. tro mig jeg synes, hvilket jeg også sagde til opdrætter, at det vil være synd for Oda hvis hendes nye tilværelse skal gøre hende endnu mere usikker .. derfor vil jeg også følge hvad der foreslås .. ingen fremstrakte hænder, vi vil forsøge med når de kommer at sidde på gulvet, og når drengene ikke gider det mere vil Oda komme for sig selv ... det kan så ikke blive med en låge hvor hun kan følge med, det er husets underetage ikke egnet til, men hun kan komme på 1. sal hvor der både vil være plads og ro ..

    Vi må se med det sommerhus til den tid, der er der rigelig plads til at Oda kan få ro, og ja nu er vi jo forskellige, så jeg ved ikke hvad folk synes er kaos, vi er mange sammen, men der råbes og skriges ikke, og forhåbentlig kan vi være meget ude ..
    opdrætter bor på Sjælland, vi i Aarhus og sommerhuset er i Nordjylland ...
    Jeg overvejer en pension vi har brugt til de andre, den er lille bitte, og manden er en tidligere kollega til min mand .. men igen ved jeg ikke om det vil være for meget for hende ... vi må se, der er dog nogen tid til ...


  • CM
    CM Online Tilmeldt:
    sep 2020

    Følgere: 6 Emner: 30 Svar: 742
    #32   5. jan Vi har stor glæde af hundekravlegård (dem der ikke er lukket sammen, men dem der kan bruges som hegn og forlænges.

    Vi har egentlig indkøbt et, da vi skulle have hvalpe men har efterfølgende købt så vi har 3 , udover de har været brugt til hvalpene, fandt vi ud af, at de også var geniale til, at skille stuen i 2, når der var løb. Når en af hundene har været til kropsjustering og ikke må hoppe, når vi har været på besøg i uindhegnet have, det har faktisk kun været fantasien, der har sat grænserne. For 2 år siden var vi hele familien i sommerhus med dengang et barnebarn på ca.1 år, han er ikke hundevenlig og vores hunde er ikke specielt børnevenlige (det har de så lært med tiden) Der havde vi også kravlegård med , det var et sommerhus med køkken og stue i et og så lå alle værelserne ud til dette åbne rum. Her satte vi kravlegården op imellem stue og køkken, så kunne hunde residerer på den ene side og barnebarnet på den anden side. Når han var lagt i seng om aften, blev hegnet pakket sammen. Når der var en del uro/kaos p.g.a madlavning, folk der skulle ind ud af hoveddøren, der lå før køkken, satte vi kravlegården i døråbningen ind til vores soveværelse, så der "kun" var en firkant ude i fællesrummet, så hundene kunne være "ude" sammen med os, men samtidig kunne trække sig ind i soveværelset, så de stadig havde plads.

    Måske ikke de mest ideelle forhold, men heller ikke ulidelige smiley I dag kan begge børnebørn være sammen med hundene uden kravlegård smiley

    Vores er i stil med denne, men 80 cm høj : https://cotonshoppen.dk/hvalpegaard-633/trixie-hvalpegaard-med-laage-p8450


  • #33   5. jan @ CM, er det lidt kraftigt, vi har slev haft noget lignende som vi har brugt netop når vi har været i sommerhuse, men for at hundene ikke skulle løbe væk, i de senere år rendte de ingen steder, men vi har netop brugt det i døråbninger hvis vejret var så dørene skulle stå åbne men hundene blive inde ... det var bare lidt blødt i det, tror faktisk vi købte det i Maxi Zoo og det hed Kaningård ..

  • CM
    CM Online Tilmeldt:
    sep 2020

    Følgere: 6 Emner: 30 Svar: 742
    #36   5. jan Det er meget lig kaningård Hanne i forhold til det Anni linker til, ikke så kraftigt og dermed heller ikke så tungt og fylder ikke meget i sammenklappelig tilstand smiley

    Vi har også haft det med på dagture, hvor vi har haft pauser ved bilen, hvor der er blevet spist eller drukket kaffe, det er lidt hyggeligere end, at have 6 hunde i snor eller, at de skal sidde i bilen smiley

    Anni det du linker til, er meget kraftigere og meget tungere og så sættes fagene sammen enkeltvis, når man skal bruge det, bøvlet og besværligt, når det skal med på tur, men vi har til gengæld haft stor glæde af det udenfor, men det uden fast bund.

    På billedet : Tæve i løbetid og en hanhund der skal holdes i ro, samtidig med at alle gerne vil være sammen, er løst på denne måde smiley resten af hundene er løse i haven ??


    profilbillede
  • #37   5. jan hmm, kan huske vi købte det i sin tid for at skille Ipsen og Nova når vi skulle på job ..Nova tog jo ikke helt så pænt mod den der hvalp ..
    Det blev skilt ad i fag for fag )hvis I forstår), og så kunne det ligge helt fladt i bilen ...
    Det blev bare lidt vredet i det, vi har endda nogle fag, de har lige været med ph i sommerhus nytårsaften til afskærmning af brændeovn

    @ Anni har du nogen ide om hvordan det der ser ud i sammenklappet tilstand .. det ser jo noget mere robust ud ... men det skal også være handy






  • #38   5. jan Hanne - De enkelte fag skal pilles fra hinanden for at det kan klappes sammen, det sker ved at man rykker en den lange metalpind med krog til venstre i billedet op.

    Hvis den ikke fjernes kan de enkelte fag ikke klappes mere sammen end på billedet.

    Jeg har de to stående for at kunne spærre foran en dør, de spinkle sammensatte holder ikke til whipperne


    profilbillede
  • CM
    CM Online Tilmeldt:
    sep 2020

    Følgere: 6 Emner: 30 Svar: 742
    #39   5. jan Når jeg skriver meget lig med kaninløbegård, så er det i udseende og udformning, for det er til hunde og i en kraftigere kvalitet smiley Løbegården sidder fast sammen og er kun åben i enderne. skal lige se om jeg kan finde et billede og ellers må jeg tage et nyt.

  • #40   5. jan CM - Jeg har hundekvaliteten også, den vælter whipperne


  • CM
    CM Online Tilmeldt:
    sep 2020

    Følgere: 6 Emner: 30 Svar: 742
    #41   5. jan Dine er også noget større end vores selskabshunde smiley Har lige smidt det ene på vægten og den siger ca. 11 kg., det er 91 cm højt og når det er slået sammen, fylder det 4,5 cm i højden.

    Ved ikke hvor meget det kraftige vejer, men 8 fag fylder med garanti mere end 4,5 cm i højden, når fagene ligger ovenpå hinanden og det gider jeg så ikke lige prøve at finde ud af for det står ude i stalden og der er hundekoldt smiley



    profilbillede
  • #42   5. jan CM- Ja, der er lidt mere vægt bag mine. Hvert fag er ca 2,5 cm tykt, så ja, det fylder mere smiley

  • CM
    CM Online Tilmeldt:
    sep 2020

    Følgere: 6 Emner: 30 Svar: 742
    #43   5. jan Det er så 20 cm i højden, når de ligger ovenpå hinanden smiley Men okay hvis man har en stor bil, er det måske ikke en udfordring, for os ville det være det og jeg gider ikke samle/skille, når vi har et alternativt med de små.......... smiley



  • #44   5. jan jeg synes det har været lidt svært at samle det der kaninhegn fordi det er svært at balancere mens man sætter krogene i .. synes det faldt fra i den ende man lige havde samlet mens man skulle samle næste ... vi har stationcar hvor vi typisk ligger fagene under bagagen men ja 20 cm er da en højde ... hende her Oda vejer nok ca 10 kg, og hun hopper op, så er i tvivl om hun vil kunne vælte det spinkle ..
    men et eller andet i den du´r vil jeg have, tænker også det så kan bruges i et stuehjørne når drengen(e) er her med beskeden om at det er hendes helle ... det kan de sagtens finde ud af at respektere, og så kan hun måske vænne sig til lydene af dem ..

    er det en ide, eller er det bedre at lukke hende helt væk ??? tænker måske en kombi efter skøn ?


  • CM
    CM Online Tilmeldt:
    sep 2020

    Følgere: 6 Emner: 30 Svar: 742
    #45   5. jan Som skrevet, så hænger mit sammen og kan bruges som hegn, det skal ikke samles.

    Jeg har ikke gode erfaringer med at : er det en ide, eller er det bedre at lukke hende helt væk ??? tænker måske en kombi efter skøn ?

    Men hunde er forskellige ......


  • #46   5. jan Jeg tror ikke, at det CM linjer til er stabil nok til en skotte, som er en stærk hund. Hvis man satte ben på skotten ville det jo også være en forholdsvis stor hund i forhold til grifferne

  • CM
    CM Online Tilmeldt:
    sep 2020

    Følgere: 6 Emner: 30 Svar: 742
    #47   5. jan Anni smiley
    Vores ene hanhund vejer ca. 7 kg, så nu hvor vi ikke sætter lange ben på skotten, så er der ikke den store forskel smiley

    Vores hunde ligger i vægtklassen 4,5 til 7 kg og der er ca 30 til 35 kg hunde i alt, når de er i løbegården smiley



  • #48   5. jan Mine vejer mellem 11 og 14 kg, men er jo langbenede smiley


  • #49   6. jan Jeg har samme problem med Eddie. Han kan sagtens med voksne og børn, der er rolige i deres bevægelser (det har taget 2 år at komme dertil, men han har osse haft et frygteligt 1. år med 8 "hjem" og (tror jeg) tæv og spark)

    Når jeg besøger min datter, der har en 2 årig bulderbasse, er han bag børnegitter. Den lille fodrer guffer gennem gitteret, og det går fint, men jeg tør ikke tage chancen med at lade ham gå løs blandt os, når den lille er der.

    Jeg håber det bliver bedre om et par år eller 3, han har ihvertfald rykket sig så meget, siden han kom til mig.


  • #50   6. jan Jeg har to magen til dem, CM viser billeder af. Jeg købte dem i første omgang til en to dages udstilling, hvor jeg skulle have 2 3½ mdr.s hvalpe med, for at kunne give både dem og mig mere frihed, end hvis de skulle være i snor hele tiden.

    De var noget større end Oda er og vejede også en del mere, men det fungerede fint. Nu stod det på græs, og derfor kunne jeg sætte det fast med pløkke, hvilket gjorde at Jaffa kravlede ud at det, når hun skulle skide.
    Efterfølgende har jeg brugt et inde i forskellige sammenhænge, og der kan det jo ikke sætte fast på gulvet, men til min overraskelse gjorde det, at hvalpene ikke på samme måde har kunne kravle op af det, fordi det ikke stod fast. Ingen af mine hvalpe har brudt sig om at kravle i noget, der bevægede sig. Og ingen har formået at vælte det. Som ældre hvalpe ville de have kunne springe ud af det, men på det tidspunkt havde de jo vænnet til det.

    Det kan formentlig havde noget at gøre med, hvor tilfredse de er med at være i kravlegården. Jeg har en stående på soveværelset, når jeg har hvalp, og de fleste har vænnet sig hurtigt til det. Ouna brokkede sig et par nætter, men der efter gik det også fint for hende. En gnaveting serveret i kravlegården, når vi går i seng, hjælper vældig på lysten til at være der. Og jeg er i sengen lige ved siden af.

    Jeg har lige målt mit det ene, det er ca. 9 cm i højden, når det er foldet sammen.

    Jeg kender ikke Oda og skal ikke kunne sige, om det kan bruges til hende, men jeg har brugt det til større hunde end hende og med god succes.


  • #51   6. jan tak for input .. tænker jeg bestiller sådan et ..

  • #52   7. jan jeg føler mig sgu som førstegangshundeejer .. nej det gør jeg ikke, men som sagt varNova også voksen ca 20 mdr da vi fik hende, mindes ikke andet end hun kom så og sejrede og der ikke var så meget i det ...

    måske jeg er for gammel, har for god tid, og overtænker ...
    Men vi har jo ofte skrevet om når hunde lever sammen og så den ene dør, om at nogle hunde savner .. jeg har ikke selv prøvet det men ved andre har ..

    Jeg tror Oda savner, ellers er hun bare enormt rolig jeg ved det ikke .. men de første dage legede hun meget, vi købte forskelligt legetøj og hun løb efter en ring der kan trille, løb efter sin Kong, smed den op i luften og ruskede livet ud af et bløddyr ...
    I går og i dag gider hun ikke, kigger bare på os når vi forsøger at friste, i går gik vi en lang tur, og så kom søn og kæreste om eftermiddagen, hun var glad men ja rolig..
    I dag har vi ikke været afsted endnu så hun burde ikke være træt ... nyder hun bare roen, eller savner hun ..


  • #53   7. jan Tror du ikke bare, at Oda nyder roen, og det at hun ikke skal dele dig med flere andre hunde?

  • #54   7. jan det håber jeg da ... er sikker på hun nyder at hun nusses og tales med ... men det undrer mig hun ikke gider lege med sine ting, kunne forstå hvis det var fra start, at vi havde kæbt forkert legetøj, men hun har leget ..og så er det mit hoved går i selvsving og tænker, er det ved at gå op for hende at når døren går op så er det ikke gammel ejer der kommer for at hente hende tilbage til sit gamle liv med andre skotter ... og så tænker jeg om hun er ked af det ..

  • #55   7. jan Hanne det kan også tænkes at hun simpelthen bare er mættet af indtryk og har brug for fred og ro. Der er sket ekstremt meget for hende på kort tid, det er hårdt for sådan en lille hund at skulle omstille sig til et helt nyt liv og tage alle de indtryk og oplevelser ind. smiley
    Giv hende tid. Det hele er stadig nyt.

    Teemo er fra marts 2020, og han har altid fuld fart frem, men han ville altså også blive træt, og lege mindre, hvis han skulle opleve alt det Oda oplever på så kort tid smiley


  • #56   7. jan Jeg tror hun er træt, masser af nye indtryk som skal fordøjes, selvfølgelig er hun træt smiley

  • #57   7. jan Hanne, først tillykke med skønne Oda smiley

    Du skal huske på, at ved en flytning til en ny "flok", nye indtryk, dufte etc., så vil ALLE hunde være stressede. Stressens energi skal have en eller anden form for afløb og det kan sagtens være derfor hun drønede rundt og legede, ville være en meget god afreagering, andre vandrer rundt eller farer gøende op ved hver en lyd etc. leg er mere sund reaktion.

    Nu er hun begyndt at falde mere til, har vænnet sig til dufte/lyde etc., dvs. hun slapper af og får ro i krop og hoved.


  • #59   7. jan tak for jeres dejlige forklaringer, de giver mening og lidt ro på mig ...

    Hun skal vist i løb indenfor en måneds tid hvis ikke flytningen rykker ved det ..

    Hun er sgu sund for mig, som manden og jeg talte om da vi ikke mødte mange i skoven, vi havde heller ikke været der hvis ikke vi havde fået Oda


  • #60   11. jan melding så går det sociale herhjemme mega godt .. både Ph 2 år og Walter 4 år har været her og hun vimser nu glad omkring dem og de får nysser ... de giver godbidder og Ph satte hendes aftensmad ned til hende i da det passede med han var her .. hun er meget roligere ..

    MEN smiley hun halter, kan ikke se noget på trædepoterne .. og vi både skyller og smører .. synes ofte det er når hun har sovet og skal i gang .. kan ikke få hende stil at give sig, men hun er ikke glad ved berøring på højre nederste ben/pote ...
    Og så er det I gerne må sige Hanne for fanden ... da opdrætter kom med hende lavede Oda på et tidspunkt en "sjovt" lille hop-agtig bevægelse, og igen lidt senere, jeg spurgte opdrætter om hu haltede, og svaret var nej da, hun fejler ikke noget ..'
    Jeg gik i starten af sidste uge 2 laaange ture med hende og der mindes jeg ikke der var noget hverken under turene eller senere , men jeg må indrømme mit hoved er udfordret pt og min fibro gør jeg har så mange smerter så jeg husker ikke særlig godt ... men mener næsten sikkert at det her halteri er kommet med sneen, kulden isen ..

    Nogle gode ideer ? udover hvis ikke det aftager så dyrlæge .. i gamle dage vaskede man ofte poter i piskede sæbespåner, det brugte vi ved den første da hun døjede med furunkler og det hjalp ..
    Men jeg kan INTET se på trædepuder eller mærke mellem dem .

    hvad ville I gøre ... jeg har simpelthen ikke mulighed for at komme til dyrlæge før midt i næste uge ..
    Og ja det er så det næste, jeg har jo ikke en juhuuu dyrlæge kandidat i Aarhus ..


  • #61   11. jan En tur til fys eller lign behandler ville jeg smutte forbi, det kan være hun bare skal rettes. smiley


  • Indica J
    Indica J Tilmeldt:
    jan 2024

    Følgere: 20 Emner: 10 Svar: 132
    #62   11. jan Jeg ville smutte ud til Jacob på Nordre og få hende mærket efter smiley

    Og tillykke med hende Hanne smiley


  • #63   11. jan Jeg må lige redigere ... vi tog lige fat fik hende vendt, og fik fat i en stærk lygte, og jeg tog brillerne af ... der er et sår lidt langt inde på en af trædepuderne... har nu renset m klorhexidin
    Ville I komme potevoks på inden gåtur eller bare skylle og rense m klorhexidin efter ??


  • #64   11. jan Hun skal vacc snart og så tager jeg hende nok på Nordre og får hende mærket efter v samme lejlighed ..

    Tak Indica ..


  • #65   11. jan Hvor er det dejligt at det går fremad med hende og børnebørnene smiley

    En tur omkring Jacob er altid dejligt, selvom han kan være et dyrt bekendtskab smiley Men hvis du beder om en kiro-tid, hvor hun også skal vaccineres, så burde det kunne køres over én omgang - det gjorde jeg i hvert fald med Bella dengang hun gik hos ham.

    Hvis hun har en lille sår, kan det jo være alt muligt. Jeg ville nok ikke smøre potevoks på såret, men Traumeel eller kopattesalve. Og så en sko på når I går ture, hvis hun vil acceptere sko. Jeg overvejer selv dem her: https://superhund.dk/products/verdens-bedste-potesokker-barmark?fbclid=IwAR1CFhNZiZkb1wo_yNcl1m7R4FpOa-spGUkVkU-h36m6axZc19PwzHgYYXE_aem_AW_hd-0yhkqtMAZSVMvSOV79a8lHx29lYQjzoU3h5VefkPSNImWVUrwOVaivlkRZsj8

    De ser robuste nok ud til at kunne holde til ture, men også tilpas bløde og smidige til at de ikke generer for meget. Og så er de billige smiley


  • #66   12. jan Så dem godt men de har kun str L, er i tvivl om hvad str man skal have , nogen ide

  • #67   12. jan fik en akut tid ved Anicura i Viby .. hun har ikke sår og huller men nærmere en slags hudløshed på begge forpoter ...
    Det er jo vigtigt det holdes rent og tørt så hun må ikke slikke i det, vi prøvede en krave men det vil jeg ikke byde hende, den var kæmpe, vi prøvede også trixie sko men de faldt af ..

    hun fik smertestillende til nogle dage, og så har jeg vasker i sæbespåner, tørret godt og så fik vi noget andet desinficerende spray en klorhexidin .. noget der ikke svier og så må vi løfte hende væk fra stierne og over i skoven så hun ikke får salt på ... har forsøgt med nogle strømper og de blev da på en tid, men nu har hun taget dem af .. det skal også have luft så holder øje .. godt det er weekend .. og så tror jeg hun får en ordentlig gang kopattesalve massage til natten


  • #68   12. jan Det kan være pga salt at trædepuderne nærmest "falder fra hinanden"... Da jeg boede i Kbh døjede Coco i voldsom grad med det:/

    Hvis I mulighed for at gå hvor der kun er sne, eller sne i kanten og så tvinge hende til at gå i sneen istedet for det saltede fortov, vil det hjælpe en del.

    Dejligt for jer at der er fremgang på børnekontoen! smiley


  • #69   13. jan Synes godt nok hendes puder er røde i kanten her til aften smiley
    Vi forsøger helt sikkert at undgå salt


  • Isabelle
    Isabelle Online Tilmeldt:
    okt 2023

    Følgere: 45 Emner: 10 Svar: 1.458
    #70   13. jan DEJLIGT med børnebørnene og Oda smiley

    Hvis hun SKAL have krave på, kan du prøve med en oppustelig. Den fås i flere størrelser og virker ikke så ubehagelig for hunden.




    profilbillede
  • #71   13. jan Hanne ingen grund til stress. Det er selvfølgelig synd for Oda. Men det et ikke noget, der ikke kan fikses. Skyl grundig og rens det med sårrens. Forbind poten og giv hende en sok på. Lad dyrlægen se om, der sidder et fremmedlegeme i såret. Måske det skal syes. Lad hende kun gå på græs.

    Hvor er det dejligt, at læse hvor godt det går med hende og børnebørnene. Jeg tror du har fået en dejlig lille hund. Uheld kan altid ske. Bare uheldig, at det hele komme oven i hinanden.


  • #72   13. jan vi kunne jo ikke få øje på det jeg tænker er lidt åbent da jeg var ved dyrlæge smiley .. jeg fatter ikke hvorfor, jeg ville nemlig han skulle se efter fremmedlegeme .. og med den udgang derfra at det mest mindede om hudløshed et par steder så udover rens og holde det tørt så frarådede han decideret at binde det ind da det har godt af luft så længe vi kan holde hende fra at slikke i det ... det går faktisk ret godt, af og til får hun en sok på hvis vi lige skal lave noget hvor vi ikke kan være obs ..

    nu har hun fået en gang Kovaline Ready to Use, som jeg egentlig tænker er lidt sær for der står man skal vaske med det, men ikke skylle det af, hvilket i min optik mere så er at man skal smøre det på og lade det sidde ,,,

    men ja tror også mest jeg synes det er synd for hende .. i dag herhjemme haltede hun sådan set slet ikke (jeg kan så ikke se om hun træder ordentlig igennem ) men da vi så gik tur kom det igen i starten af turen, som om poterne skulle vænne sig til kulden ..
    der er desværre ikke så megen græs her hvor vi bor pt, det er dækket af gammelt sne og ikke mindst is .. håber der titter lidt frem snart ...



  • #73   13. jan Hanne har du mulighed for, at køre ud til et sted, hvor hun kan gå på græs?
    Hvis dyrlægen ikke kunne finde såret. Hvordan kan han så udtale sig?




  • #74   13. jan Jeg ville nu kontakte opdrætteren for at høre om hun har haft problemer med poterne før.
    Og jeg vil da tro, at opdrætteren også gerne vil vide at hunden har problemer.


  • Isabelle
    Isabelle Online Tilmeldt:
    okt 2023

    Følgere: 45 Emner: 10 Svar: 1.458
    #75   14. jan Har du prøvet at give hende "ballonsko" på, når I er på luftetur?

  • #76   14. jan har prøvet sko herinde, men de falder af .. det er sådan nogle stofagtige, ballonsko sidder måske anderledes ?

    ja jeg vil kontakte opdrætter på et tidspunkt .. kan godt høre det lyder lidt sært men jeg har et eller andet der blokerer smiley

    vedr. dyrlæge og sår ... altså igen jeg så og her set, jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skal beskrive det, ikke en revne, ikke et sår, men et mikro område hvor trædepuden var lidt åben .. kunne jo så heller ikke finde det igen ved dyrlægen ..
    har set poter igennem til morgen, der er ingen rødme mere, kan heller ikke se noget åbent .. eller det v sige der hvor jeg synes det var er der så meget hår, jeg skal måske prøve om jeg kan fjerne det (skotter har meget hår mlm trædepuderne) men er så bange for at komme til at ramme trædepuden ..
    hun halter mindre, og halter ikke kontinuerligt, men af og til ... der kan vel stadig være ømhed tilbage ..


  • #77   14. jan Jeg barberer alt pels væk mellem trædepuder, der kan sidde små sten m.m i pelsen og det tager betydelig længere tid før poten tørrer når der er pels.

  • Isabelle
    Isabelle Online Tilmeldt:
    okt 2023

    Følgere: 45 Emner: 10 Svar: 1.458
    #78   14. jan Ballonsko er lavet af gummi. Her er et billede:

    profilbillede
  • CM
    CM Online Tilmeldt:
    sep 2020

    Følgere: 6 Emner: 30 Svar: 742
    #79   14. jan Med hensyn til ballonsko, der er i gummi og knap så samarbejdsvillig med megen pels, fik jeg lige et super godt tip i gruppen for danske griffoner på facebook.

    Tippet halverede lige tiden, vi bruger på, at få paw ballonsko på smiley

    Man finder et rør der er stort nok til, at trække over pote og ben, så sættes pawskoen på røret og trækkes på pote og ben, skokanten skubbes af røret og røret er lige til at køre ud over ben/pote med skoen på.

    Herhjemme fandt jeg en udstikker i køkkenet, at bruge som rør smiley


    profilbillede
  • #80   14. jan Hvis du er bange for at klippe i trædepuden, så køb en lille trimmer eller få din vanlige hundefrisør til lige at klippe hårene på poterne, det kan vel ikke koste så meget når nu du du også bruger vedkommende til trimninger.

    Jeg synes ikke at det er fair over for hverken hund eller opdrætter at du ikke vil kontakte hende.
    Måske har hun erfaring med problemet og sidder inde med en løsning som kan klare det


  • #81   14. jan Jeg forstår nu godt den der med at tøve med at kontakte opdrætter;) jeg er altid bange for at det vil komme til at lyde som en bebrejdelse når det er problemer man henvender sig med;) som opdrætter vil jeg rigtig gerne kontaktes, men rigtig gerne før der er problemer smiley hvis den eneste kontakt er vedrørende problemer er det ikke helt så sjovt;)

  • #82   14. jan har trimmet lidt omkring poterne ... har en trimmer ..

Kommentér på:
Min nye hund

Annonce