Barf? {{forumTopicSubject}}
Hej alle sammen.
Har lige nogle spørgsmål ang barf. I går læste jeg at det var det bedste du kan give en hund og at du selv kan lave det billigere end at købe det.
Nogen der har en opskrift på det?
Så var der også det med at min hund skal have 500 g er der så om dagen eller pr gang for hvis det er om dagen skal hun så få det 2 gange hvor jeg deler det op i 250g pr gang eller?
Er meget ny indenfor barf så ville bare høre om der måske var nogen der vidste mere end mig der kunne fortælle mig den bedste måde at gøre det på. Det var også lidt forvirrende fordi det jeg læste stod at en dag skulle de faste og en dag skulle de kun have et kødben og 5 dage skulle de have barf, nogen der kan forklare det lidt nærmere?
feb 2008
Følger: 36 Følgere: 38 Hunde: 3 Emner: 76 Svar: 4.076
nov 2004
Følger: 62 Følgere: 57 Hunde: 2 Emner: 881 Svar: 10.752
I virkeligheden er det meget nemt... Hovedbestanddelen af en BARF menu er det, der på engelsk kaldes "RMB" - "Raw Meaty Bones". På dansk må det jo blive til "Rå Kødfulde Ben". Det med det kødfulde er meget vigtigt, for det er ikke de "almindelige" hundeknogler (de store oksemarvknogler/"suppeben"), man bruger til en BARF menu, men tværtimod de "bløde" knogler, som er relativt nemme at tygge - og som det vigtigste, som ikke splintrer, når hunden spiser dem. At de skal være "kødfulde", betyder at de skal bestå af ca. 50% knoglemasse og 50% kød. Dette dels for at sikre det rette forhold af næringsstoffer, men også fordi "kødindpakningen" gør det nemmere for hunden at spise og fordøje selve knoglen, uden at få hård mave.
Jeg bruger primært kyllingehalse, kyllingeskrog (men IKKE kyllingeben) og grise- og lammeribben som RKB. Men også nøgleben fra gris, som giver lidt mere "tygning" for hundene.
De rå kødfulde ben skal udgøre mindst 60% af hundens daglige fodermængde (mellem 60-80%), lidt mere for hvalpe og unge hunde, lidt mindre for ældre og gamle hunde. Og, for lige at understrege det - det allervigtigste er, at knoglerne skal være RÅ... I det øjeblik man koger eller steger benene, ændres deres egenskaber, så hundene muligvis ikke kan fordøje benene uden at få problemer. Med rå ben derimod, har langt, langt de fleste hunde INGEN problemer med fordøjelsen - snarere tværtimod i forhold til tørfoder/færdigfoder, og en ekstra fordel er, at de får en væsentlig bedre tand-/mundhygiejne.
Den anden del af menu'en består af en blanding af finthakkede (nærmest purerede) rå grønsager og forskellige former for kød/indvolde samt diverse tilskud. "Opskriften" er, at det skal bestå af ca. 50% kød og 50% grønsager. Der er meget stor forskel på, hvad den enkelte "BARF'er" giver sine hunde af tilskud - ofte er det jo afhængigt af hunden, om den har specifikke problemer, der kræver bestemte tilskud - eller som gør, at hunden netop ikke skal have tilskud.
Jeg plejer at gøre det, at jeg ca. hver 3. uge laver en stor portion grønsagshak, som jeg så fryser ned i portionspakker. De grønsager jeg bruger kan f.eks. være: Broccoli, blomkål, forskellige former for salat, aubergine, courgette, gulerødder, spinat, grønkål m.m. Desuden kommer jeg som regel lidt frugt i, bl.a. for at søde blandingen lidt og dermed gøre den mere "tiltrækkende" for hundene. Det kan være æbler, bananer, pærer, klementiner, vindruer - alt afhængig af årstid.
Af "kød" giver jeg dels kallun, dels oksekød (kæbekød), dels kalvelever/-hjerte, dels kyllingehjerte og dels kyllingekød (fra lårene, når de får kyllingeskrog). De får æg, de får sommetider fisk (tun, torskerogn - eller fersk fisk), og de får også lammekød og -hjerte, når jeg kan få fat i det.
En af grundideerne i BARF er, at det skal være alsidigt - med mange forskellige ingredienser, så jeg forsøger at variere så meget som muligt, så hvis de får kyllingeben om morgenen, så får de kalv eller lam eller fisk om aftenen o.s.v. De får også mælkeprodukter, lidt tykmælk til at røre tilskuddene op med, eller lidt hytteost i stedet for kød.
Jeg giver også en del tilskud, men som sagt er det noget, hver enkelt må afgøre mig sig selv efter at have læst nogle af bøgerne om emnet, og have forhørt sig på mailinglisterne. Men, mine hunde får dagligt tilskud af C og E Vit.; Aloe Vera drikkegel; lakseolie (som afveksling sommetider olivenolie); Artoflex (et produkt med Glukosamin- og Condroitinsulfat samt MSM og djævleklo). Desuden får Ikiru et tilskud af kelp, da hun har lave skjoldbruskkirtelværdier. I sommer-/efterårsperioden får de også hvidløg mod lopper og flåter; om vinteren til gengæld torskelevertran som D Vit. tilskud.
Håber, jeg herved har givet dig en idé om, hvad mine hunde får at spise, og måske du også selv har fået lyst til at give dine hunde et "biologisk korrekt" foder, som ikke indeholder kornprodukter, affaldsprodukter, tilsætningsstoffer, smagsstoffer, giftstoffer, kød- og benmel - og hvad der nu ellers er at finde i de forskellige fuldfoder-/færdigfodertyper?
Kilde: www.moellgaard.dk/Dansk/Mine_Akitas/BARF-fodring.htm
nov 2004
Følger: 62 Følgere: 57 Hunde: 2 Emner: 881 Svar: 10.752
Hvalpe fra 3 uger - 3 mdr. skal så vidt muligt have foder ad libitum 3 gange dagl.
3-4 mdr. ca. 10 % af deres kropsvægt.
4-8 mdr. ca. 5% af deres kropsvægt.
Fra 8-9 mdrs. alderen fodres som voksne hunde med 3%.
HUSK.. dette er kun vejledende...det er vigtigt at man kigger på den enkelte hvalp/hund og ser om den trives optimalt...det er jo meget afhængig af aktivitetsnivau hvor meget foder den enkelte hvalp/hund har behov for.
Kilde: www.kivis.dk/2008616
nov 2004
Følger: 62 Følgere: 57 Hunde: 2 Emner: 881 Svar: 10.752
Når du begynder på, at fodre din hund med råt foder, begynder den samtidig at udrense kroppen, hvilket kan betyde en voldsom hudkløe. Dette er affalds-stoffer, der går ud gennem huden, og som kan tage op til 3 uger. Men langt de fleste hunde mærker man ingenting på, da de udrenser stille og roligt gennem tarmsystemet.
Udfordringsmængden varierer med hundens størrelse og alder. Fx skal en hvalp have op til 10 % foder af sin kropsvægt, mens en voksen hund skal have ca. 2 % af sin kropsvægt. Dette dog med et gran salt, for selvfølgelig skal hunden fodres, så den holder sin vægt. Fodermængden deles derefter således op i 60 % råt kød og 40 % grøntmix.
VIGTIGT at råt foder først gives 24 timer efter sidste tørfodermåltid, da tørfoderet er så lang tid om at passere mavesækken.
De første 2-3 dage skal hunden udelukkende have kallun – ca. 2 % af krops-vægten, hvorefter der på dag 4 så langsomt skal tilsættes andet kød, vitaminer og mineraler. Vitaminer og mineraler kan være Hokamix, Wolle's eller andet mærke, der er naturlig produceret.* Man kan også selv vælge at lave en grøntmix.
HUSK - Kallun må først blandes med det andet kød lige før hunden får det.
* Et kosttilskud til hunde, der består af pulveriserede naturlige lægende urter. Disse urter arbejder ind på fordøjelsen, afgifter kroppen for gamle giftstoffer og forhindrer dannelsen af nye.
På 8. dagen gives rå kødben, tørrede svineører eller svinetæer som måltid. Hvalpe og unghunde skal derudover også have ét normalt måltid.
Herefter er hunden parat til at veksle mellem de forskellige kødtyper. Den ene dag fodres der med oksekød, den næste dag med fisk, den tredje dag med lever osv.
Og endelig en sidste vigtig ting er, at man efter 3 ugers fodring med råt foder starter med én faste dag pr. uge (startes først fra når hunden er 1 år gammel). Mange hunde holder af sig selv fastedage – dvs. de snuser måske bare til maden, men spiser den ikke, idet deres depoter er fyldt op.
Kilde: www.vov-vov.dk/Hvorfo.html
sep 2007
Følger: 29 Følgere: 23 Hunde: 4 Emner: 49 Svar: 263
Barf?
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside