At avle med blod, sved og tårer... {{forumTopicSubject}}

Ja, jeg har nu altid været glad for at have hanhunde, så har man jo ikke alt det bøvl med avl osv... Nu følger en "kort" beretning om Alfred og min debut, ud i avlen, med tapning, kølesæd osv.
Torsdag morgen kl 7, kørte Alfred og jeg mod Hinnerup, - uden en aftale dernede, jeg fik først at vide fra tæveejeren, onsdag, at det var nu, efter de havde lukket hos Hinnerup.... Men da jeg var omkring Randers, ringede jeg derned, og sagde vi var på vej. Vi kom derned og var utrolig heldig, - de havde kun en hund der skulle progesterontestes den dag og hun kom kl 9:30. Det var en sød Grand Danois, så hende fik Alfred lov til at sniffe til.
Ind i rummet til tæven, snuse-snuse, men lige så snart Katrine begyndte at "pille" så trak han sig og satte sig ned. Efter et par forsøg, røg mor her uden for døren.... Efter et stykke tid, kom de ud, - det var lykkedes at tømme ham. Han havde haft nogle hår i klemme i forhuden, så det gjorde ondt, når han blev opstemt. Efter at hårene var fjernet, så var han på... Så meget at han opnåede at sprænge et lille blodkar i de ædlere dele.
Blod på gulvet og ned af inderlårene... men det stoppede hurtigt. Ind og checke sæden, super kvalitet, sagde Katrine, udfylde papirerne og betale, og så gik turen til Aalborg igen. Da jeg kom hjem, fik jeg DHL track and trace nr på SMS og jeg skyndte mig at skrive til tæveejer om formiddagens succes.
Hjem til hygge med ny veninde og hendes afghaner, jeg skulle hjælpe med at vaske. Efter færdig vask og hygge ved 18 tiden, så jeg at Hinnerup dyrlægerne havde ringet til mig kl 17:15... Klinikken var lukket, men de havde så sendt en mail til mig. DHL havde IKKE afhentet pakken!!! Dyrlægerne havde ringet og rykket et par gange, og sidste gang de ringede, lidt over kl 17, fik de fat i en telefonsvarer, der sagde de ikke kunne træffes før fredag...
Med sved på panden, måtte jeg skrive til tæveejer, at sæden stadig var i Danmark og at vi først ville få mere at vide fredag, når de igen åbnede hos DHL, og så måtte vi jo se hvad der kunne gøres. Tæven skulle til dyrlæge fredag til progesterontest, og finde ud af, om insemineringen er søndag eller mandag. Men det kunne jo blive ret svært, hvis sæden er i Århus og DHL ikke kører i weekenden, - det ville jo være ret træls.
Fredag morgen imens jeg ventede på at klokken skulle blive 8 og de skulle åbne de forskellige steder, ville jeg lige checke track and trace på pakken. Den var i Berlin!!! Jeg kom vist lige til at fælde et par tårer af lettelse. Jeg skrev hurtigt til tæveejer, og hun turde næsten ikke tro det. Jeg blev ringet op af hende der havde sendt mailen til mig, torsdag aften. Hun fortalte, at hun havde sendt en mail til DHL's direktør, og forklaret ham at de var SÅ skuffede og at denne her pakke skulle til Berlin om fredagen. Hun vedlagde sit tlfnr. i tilfælde af at de ville kontakte hende. Og det gjorde de. Der kom en kurer og hentede pakken, torsdag kl 20, og den søde medarbejder kørte til klinikken og åbnede, så pakken kunne komme afsted. Hun havde så sendt en mail til mig om at det hele havde ordnet sig, - den havde jeg bare ikke modtaget...
Men sikke service jeg har fået fra Hinnerup, jeg havde heldigvis chokolade med ned til dem, da Alfred blev tappet, og jeg har rost dem til skyerne, da jeg talte med den søde medarbejder.
Tæveejer kom glad hjem fra dyrlægen, fredag eftermiddag. Sæden var ankommet og hun skal insemineres mandag formiddag. Og så er det bare at vente...
Så ja, jeg holder mig til mine drenge, - Alt det her avl, koster jo blod, sved og tårer....