Når nok bliver nok.... {{forumTopicSubject}}

Så kom jeg også til at opleve den mindre sjove del ved at være opdrætter.
Jeg valgte igår at annullere et køb med en familie.
Sagen er den at jeg længe har haft en mavefornemmelse af, at den familie bare ikke var den rigtige.
Da hvalpene fyldte 3 uger, kom denne familie på besøg med deres 4 unger. Børnene havde mudret støvler og forældrene bad ikke børnene om at tage støvlerne af. Resultat, mudder i hele hytten.
Børnene gik målrettet ind i hvalpegården og tog den ene hvalp op efter den anden. Jeg bad dem pænt om at sætte sig ned stille og roligt hvis de skulle prøve at holde en hvalp. Men adfærden gentog sig og forældrene sad bare og så stiltiende til.
Jeg stressede vildt over denne familie og de voksne hunde ligeså.
Efter en del reflektioner, besluttede jeg mig for at give dem et besøg til, for at se om adfærden ville gentage sig, men så langt skulle det ikke nå at gå.
Et par dage efter, modtager jeg en sms, hvor hun skriver om de kan få deres hvalp noget før, da de skulle i sommerhus. Der var dråben, nok var nok......Jeg kontaktede dem telefonisk og forklarede dem hvordan jeg oplevede deres første besøg og at hvalpe ikke må sælges før de er 8 uger samt at jeg fandt det meget bekymrende, at de valgte at tage en hvalp med i sommerhus. En hvalp som lige er blevet taget fra dens mor og søskende, skal have fulstændig ro og mulighed for at vænne sig til det nye hjem i de første par uger.
Jeg fortalte damen at jeg havde besluttet mig for at annullere købet. Damen var meget forundret over dette og begyndte nærmest at blive plagende/tikkende i sin adfærd, idet at hun kom med flere forskellige udsagn som; børnene bliver kede af det, vi aflyser sommerhuset, vi har en kæmpe græsplæne og vi er altså normalt meget rolige.
Nok var nok og jeg holdte fast i min beslutning.

En lille beretning som i kan bruge til hvad i vil.... Giv gerne jeres mening til kende.