{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
790 visninger | Oprettet:

Når hundene bliver gamle {{forumTopicSubject}}

Jeg er sikkert ikke den eneste, der føler det som var det i går, man hentede en ung hund/hvalp, og hvor alderen pludseligt har sneget sig ind, uden man opdagede det?

Gaia har i flere år haft lidt astma-symptomer og var sidste år igennem en større udredning ift. hjerte mm. Endte på medicin, og det har kørt rigtig fint siden, indtil nu altså. Nu er hun på maks. dosis uden tilstrækkelig effekt, og derfor er beslutningen truffet, at hun skal have fred.
Det i sig selv var jo ikke en sjov beslutning, og jeg tror ikke helt det er sunket ind endnu, selvom tiden ved dyrlægen er bestilt og det hele.
Men det har jo givet anledning til et grundigt kig på dem begge to. Og Reiki har faktisk det sidste års tid været noget dyr i tandlægeregninger. Hvor han tidligere havde nærmest perfekte tænder, er de nu meget nedslidte, der knækker en tand i ny og næ osv.
Gamle billeder er hevet frem, og der er godt nok mange grå hår og har Reiki virkeligt været helt mørk om mulen? Det synes jeg slet ikke rigtigt jeg kan huske.
I det hele taget er mange alderstegn bare langsomt kommet snigende... og de betyder at jeg nu har haft hundene i hhv. 9 og 10 år - hvor blev tiden lige af

Tænker i andre nogensinde over, at jeres hunde er blevet gamle? Jeg har ikke rigtigt gjort det, sådan for alvor, før nu.



Kommentarer på:  Når hundene bliver gamle
  • #1   11. feb Ja, Andy er lige blevet 8, Juice fylder 9 i næste måned og Amie runder 10 til august.

    Og jeg gider slet ikke at det skal være sådan


  • #2   11. feb Jeg mistede mine to pragtfulde maller i 2016 med kun 8 mdrs mellemrum - føler virkelig dig

    Og jeg tror jeg forstår hvordan du har det - jeg har nu en ung han, der bliver 2 i marts måned og jeg nyder hans ungdom og vitalitet og ingen skavanker i fulde drag. Det er fantastisk, ikke at skulle koncentrere sig om andet end at nyde ham og ikke spekulere på dårligdomme eller aldersbetingede skavanker.

    Rick, vores 3. malle, blev 9 år i november og han, der tidligere havde en kulsort hovede, er nu dækket af "sølvstænk" i form af en masse grå hår - men udover det, er han i fantastisk form, ingen problemer - kun alle fordelene med en hund, der bare ved hvad den skal / hvad den ikke skal og indgår i dagligdagen helt problemfrit.

    Jeg elsker Rick som en vanvittig - og er lykkelig over, at der ingen indikation er på hans alder, end hvad der står i hans stamtavle

    Her er smuksakken i sommeren 14 - sjovt, som farven i hans ansigt har ændret sig.


  • #3   11. feb Jeg havde jo også forestillet mig, at der var laaaang tid endnu, før jeg skulle tage stilling til ret meget andet end at nyde hundene. Omend jeg jo egentligt godt vidste, at Gaia var på lånt tid, det er længe siden, jeg tog beslutning om, hvor grænsen gik ift. hendes lunge/astmaproblematik, og at hun ikke skulle leve som sofahund, der ikke kan være aktiv. Det gik jo bare så godt med medicin, så jeg troede jeg havde længere tid at løbe på - hun opfører sig jo ikke som en gammel hund.

    Martine - Puha, to lige i rap er da næsten ikke til at bære. jeg satser på at Kaptajn Tandløs herhjemme fortsætter nogen år endnu. Ud over tænderne er han heldigvis fit for fight endnu.
    Rick ser skøn ud, og ja, netop det der at de "bare er der" og fungerer modsat i unghundetiden er jo det skønne ved en rigtig voksen hund. De fylder bare mindre i "jeg skal være på-tid" og mere i hygge og fornøjelse.


  • #4   11. feb Åhh ja. Charlie bliver 9 år på onsdag. Han er frisk og glad og uden skavanker. Meeeen han kan nu godt virke lidt gammel-agtig nogle gange. Holder ikke helt så lang tid mere når han graver efter mus, drøner ikke rundt som for år tilbage. Naturligt nok, men det minder mig om at han måske ikke har lige så mange år tilbage ??

  • #5   11. feb Åh ja........ Lotus bliver 13 år om knap 2 måneder....... De sidste 4 år har hun gennemgået et par tandudtrækninger, 2 korsbåndsoperationer og et par tumor-fjernelser, senest for 2 uger siden. Hun er frisk og meget meget glad og hun bliver holdt igang med svømning og lange gåture og spor Og jeg HADER at vide at det er snart

  • #6   11. feb Jeg tænker meget på at Tia bliver 9 år til maj.
    Også fordi at vi mistede Daisy i efteråret og kan ikke overskue tanken at Tia også bliver ældre.
    Heldigvis kan vi ikke se det på hende endnu. Men 9 år er heller ikke meget. Hun er hos os i mange år endnu


  • #7   11. feb Lego er lige blevet 8 og har vildt mange grå hår i hovedet. Heldigvis er der fysisk ingen tegn på alder- han kan det samme som da han var 2

  • #8   11. feb Men, forude venter nye skønne hvalpe.



  • #9   11. feb Åha... mange tanker din vej, det er tungt, når de pludselig er for enden af livet.

    Jeg er alt for bevidst om hundenes alder - det ene øjeblik er de i deres bedste alder og sekundet efter er de seniorer.

    Coffey fylder 8 år i år - det er jeg ikke tilfreds med. Der kan sagtens væte en god del år tilbage, men det grå skæg fornægter sig ikke.


  • #10   11. feb Tænker nærmest dagligt over, at Mille er en gammel hund.
    Hun er 13 år, men det er nu ikke pga. fysikken, at jeg tænker over det, men fordi min før så kulsorte hund er blevet temmelig grå at se på og så er hun blevet næsten helt døv, hvilket godt kan udfordre mig.
    Hun er stadig med på lange gå ture i skoven på en times tid, hvor hun løber glad og løs rundt uden problemer.
    Hun er også blevet lidt sær med alderen, nogle gange skinner det meget igennem andre gange slet ikke.

    Det jeg syntes, er værst ved at have en gammel hund, er hvis de kommer til skade. Ikke sygdom, men en eller anden "banal" skade, som ikke er helt billig at få fikset.
    Jeg har ik sygeforsikring på hende og med sådan en gammel hund er det begrænset, hvor meget man kan/vil ofre og hvad man tør at udsatte hunden for, så man ender med at måtte aflive på den konto.

    Derudover så kan det også være hårdt, at tænke på at jo ens hund er gammel, selvom den er sund og rask.
    Men når de når en hvis alder, så kan der meget hurtig ske et eller andet, så den bliver syg eller lignede, som så gør at hunden skal aflives.


  • #11   11. feb Er Coffey 8 år Synes slet ikke der er gået så lang tid siden i fik ham. I mine tanker vil han nok altid bare være en forvokset hundehvalp

    MB - det er rigtigt. Men Reiki får lov at være alenehund så længe jeg har ham endnu. Han har ikke ligefrem hadet Gaia, men de har aldrig haft den store glæde af hinanden og jeg er sikker på, at spørger man Reiki, ville han foretrække at være alene.
    Men kan da godt se, at tiden nok er kommet, hvor jeg så småt skal i gang med at over veje, hvilken hund der skal bo her i fremtiden.

    Mette - Lidt sjovt med Lotus, hun er en af de hunde, jeg kan huske fra da jeg fik Møffe og var helt ny herinde - hun må have bidt sig lidt fast


  • #12   11. feb Jer med flere hunde, oplever i at den yngre/mere friske hund ændrer adfærd overfor den gamle/syge hund?
    Vi har lavet hundebytte herhjemme, så jeg har mindre forældres hund sammen med Gaia og de har så Reiki, fordi han den seneste tid i takt med, at Gaia er blevet dårligere er blevet ret grim ved hende. De har jo ellers levet fredeligt sammen i mange år. Ikke bedste venner, men de har accepteret hinanden og at de begge skulle være her. Men faktisk kort før jeg selv begyndte at bemærke, at det gik dårligere med Gaia, er han begyndt at hakke efter hende og et par gange decideret "gå til angreb" (han bider ikke, men altså trænge hende op i et hjørne og lave skinangreb). Jeg blev virkeligt chokeret over det, for som sagt har de jo levet i fred og fordragelighed sammen i mange år.


  • #13   11. feb Ja, første gang min RR væltede herhjemme, dyrlægen sagde hjerneblødning og at mange kom sig, resten blev aflivet, der stod flokken over hende, heldigvis var jeg hjemme.

    3 uger efter væltede hun igen, de andre var klar til at ryge på hende, og det blev så hendes sidste dag.

    Det er lidt min bekymring med flere hunde, at en går ned, de andre ryger på, for det er ikke ukendt.


  • #14   11. feb Ja, tiden er bare gået stærkt - heldigvis er Coffey ikke senior i sit hoved
    Således mærker vi heller intet endnu mellem de to.
    Men måske når han bliver rigtig gammel.

    Hun er og bliver en kælling, jeg tænker ikke det bliver mindre af at han får lidt mindre overskud


  • #15   11. feb Kaido ændrede sig aldrig overfor Lotus...... Hun forsøgte aldrig noget. Hun var SÅ godt tilpas med at være "den lille"

  • #16   11. feb Herhjemme har de ikke ændret adfærd overfor hinanden.
    Men Mille er heller ikke syg, kun gammel, lettere senil og døv


  • #17   11. feb MB - det har netop også været min frygt, at han en dag, når jeg ikke var hjemme, ville gøre alvor af det og simpelthen flå hende. HELDIGVIS har han aldrig været en hund der bed, selv når han selv har fået klø, han nøjes med at "brøle" og "lade som om" uden at lave hul. Men derfor blev de så skilt ad - det ville jo være helt forfærdeligt at komme hjem til. Og hun skal selvfølgelig heller ikke gå utryg rundt den sidste tid.

    Måske det også har noget at sige, at de aldrig sådan rigtigt har været gode venner. De første par uger jeg havde hende, syntes Reiki det var fedt at have en legekammerat, men så havde han egentligt fået nok og ville gerne have afleveret hende igen. Måske han bare tænker, at nu har han ENDELIG chancen for at få hende af vejen, hvem ved?
    Hun er en lidt dominant dame og han har ikke voldsomt meget røv i bukserne, så kan jo være, at det bare er hendes attitude, der har afholdt ham fra at gøre noget ved det i al den tid hun var været her.







  • #18   11. feb Jeg tænker over det engang imellem. Jeg tror ikke, at Bobo har så forfærdelig mange år tilbage i sig, selvom han kun er 8. Med en dårlig hofte og gigt i skulderen, så ved jeg godt, at han nok ikke bliver tudsegammel. Det forbereder jeg mig da i hvert fald på.

    Men heldigvis viser han slet ingen alderdomstegn endnu udover at han er blevet lidt grå om snuden og at han hviler lidt mere, når vi er hjemme. Når vi er ude og der sker noget, så er han stadig ligeså frisk som da han var 4

    Så det er ikke noget, jeg tænker over det til dagligt, men det popper da op indimellem. Og det er jo helt ubærligt at tænke på, så jeg prøver at minde mig selv om, at jeg skal huske at nyde ham i stedet for.

    Og så mange tanker til dig, Michelle. Det er sådan en hæslig beslutning at skulle tage som hundeejer


  • #19   11. feb Jeg tænker lidt over det, men nu fylder hun jo også "kun" 7 her til marts. Jeg tænker lidt forberedende tanker. Hvornår skal jeg begynde på diverse tilskud/foder, hvornår skal jeg skrue ned for motion, hvilken type motion.

    Jeg tror nok at jeg først rigtig tænker over det den dag der er en ændring i hendes adfærd/energi. So far, så er hun stadig en lille fuldfart trunte - med lidt gråt skægt


  • #20   11. feb Ja, det har virkelig ramt efter Lilly fik en diskusprolaps og andre alderbetinget skavanker, at hun er gammel - at vi ikke har mange år sammen endnu, som jeg ellers tog forgivet. Hun bliver 14 år om en måneds tid og hun har været med mig i hele mit voksne liv, så bare tanken om at skulle undvære hende er ikke til at bære.

    I næste uge bliver Silas 10 år gammel - han er ikke rigtig synligt gammel endnu, men bare tallet alene skræmmer lidt, da jeg ved hvor hurtigt det kan gå ned af bakke.

    Jeg har lært at tage en dag af gangen med mine og nyde den tid vi har sammen.


  • #21   11. feb Ja vores Frida blev 12 år i november, hun har indtil da været rigtig frisk, hun er nu forfærdelig grå og gammel at se på, men hun er med på alle ture og kan stadig spurte hurtigt afsted efter en bold.
    Det kniber lidt med hørelsen, og for en måneds tid siden så jeg, at hendes bagpart er blevet smallere, fordi hun taber muskelmasse. Hun er lidt stivbenet, når hun lige skal i gang, men når hun så er oppe og vi er ude at gå, så er der ingen problemer.
    Hun er blevet trættere med alderen, elsker at ligge og sove i hendes kurv, men det er OK når man har nået hendes alder, så skal man bare nyde tilværelsen.

    Jeg har Alba på 7½, hun er frisk som en havørn, ser stadig skide godt ud uden grå hår, har ingen smerter og er stadig legesyg og med på fest og leg og er aldrig syg.

    Så har jeg skønne, glade, søde og dygtige Saga der kun er 2 år, hende har jeg forhåbentlig mange, mange år endnu, hun er drægtig

    Her et billede af Alba på 7½ år, taget for et par dage siden.



  • #22   11. feb Ja, jeg tænker over det hver dag. Jeg har 4 hunde som er mellem 12 og 14 år. De er halvdøve, halvblinde, gråskæggede og dejligt sære
    Jeg nyder hver en dag jeg har med dem, for jeg ved at de ikke holder så meget længere

    Ked af at læse om Gaia. Det gør ondt at skulle træffe beslutningen, og at sige farvel.

    Da jeg havde mine 2 engelske mastiffer, oplevede jeg at hanhunden, som var den yngste, pludselig blev en bølle overfor min tæve. Hun viste ingen tegn på sygdom, før hun pludselig blev rigtigt skidt. Hun havde leverkræft, og havde uden tvivl forsøgt på at bide det i sig, for ikke at virke svag. Det havde min hanhund opfanget. Og jeg lærte en vigtig lektion. Hvis hundene pludselig ændrer adfærd/dynamik, så er det afsted til dyrlægen, også selvom der ikke er tydelige tegn på sygdom.


  • #23   11. feb Åh ja, åh ja. I denne uge gik jeg lidt pyller over Balder, fordi jeg flere gange så ham fortandsnappe i sit venstre knæ, uden at der var skyggen af lopper eller irritation, så jeg tænkte, at jeg måske skal holde øje med gigt. I en skypesamtale med min svigermor påpeger hun pludseligt, at han er 7½ og er en seniorhund! Jeg var ved at falde ned af stolen!

    Det er ikke noget, jeg mærker noget til til hverdag. Han er blevet mere rolig, men det svarer til at han nu matcher sine 3- og 4-årige legekammerater i energiniveau fremfor unghundene.

    Men siden den ytring har det spøgt i min hjerne. Vores lokalaftale hedder jo helst 18, men minimum 16, så jeg har taget det meget med ro, sådan med alder og grå mule. Men nu er jeg ved at gå lidt i panik.


  • #24   11. feb Jeg tænker tanken næsten hver dag. Lulu fylder 9 næste gang og er bestemt ikke så ung og frisk, som hun var engang, og skavankerne begynder at melde deres ankomst..

    Men bedst som jeg ser en gammel hund, så giver hun mig fingeren og tager tre sejersrunder i sengen, efter jeg har bedt hende skruppe ned, og så bliver jeg også minder om, at det altså ikke er endnu. Hun er ligeså meget en flabet møghund, der vil livet, som hun altid har været. Hun er bare blevet ældre og langsommere. Den dag hun mister sin fuck dig-bullerattitude, bliver jeg alvorligt bekymret.


  • Beanmor *
    Beanmor * Tilmeldt:
    okt 2012

    Følgere: 2 Hunde: 3 Svar: 257
    #25   11. feb Lige om lidt fylder Magnus 11 år og Bailey 9 år, så ja, vi tænker da over at de er ved at blive ældre. De er heldigvis begge to sunde og raske, så der er forhåbenligt mange gode år i dem endnu.

    Sommeren 2016 sagde vi farvel til Bebsen, som vi nåede at få 16 gode år med. Vi oplevede aldrig noget negativt fra de andre, ved at Bebsen blev gammel, sær og lidt svagelig. Trætimod var de meget forsigtige, tålmodige og beskyttende overfor ham.


  • JT
    JT Tilmeldt:
    maj 2010

    Følger: 2 Følgere: 1 Svar: 23
    #26   11. feb Oskar fylder 13 år om 2 måneder. Han er næsten helt døv, men ellers er han frisk og klarer fint de lange ture. Hvilket ingen havde troet for næsten 3 år siden. På Oskars 10 års fødselsdag, vågnede vi op til en hund, der var lammet i bagkroppen. Han var indlagt en uge og det gik langsom frem med ham. Dyrlægen kalder ham et mirakel. Han har formået at få bygget muskelmasse op særlig venstre side er blevet rigtig stærk, hvorimod højre side stadig er lidt svag.
    Jeg tænker ofte på at det er på lånt tid, at jeg har ham og jeg er meget mere Opmærksom på hvordan han har det, end jeg er det med min unge hund.

    Det gør mig ondt med Gaia.


  • #27   11. feb Det gør mig ondt med Gaia. Åh det må være SÅ svært at have bestilt tiden til farvel

    Jeg tænker en del på, at Lina er ved at være gammel. Hun bliver 13 den 1. april og har sine skavanker, som jeg holder en del øje med - dvs. holder øje med, om hun virker til at have ondt/være belastet af skavankerne. Hun ER da lidt stivbenet og ikke så hurtig, men hun er glad og fjantet og tager stadig gerne en løbe- og legetur med datter og/eller barnebarn.
    Jeg håber inderligt på at have Lina længe endnu, men jeg er bevidst om, at det ikke nødvendigvis BLIVER længe. Jeg håber så, at jeg ved, når det er hendes tid.

    Kela er om ikke unghund så en LIDT ung hund stadig - i mine øjne. Hun bliver jo kun 10 i april
    Jeg tænker lige, at når jeg indimellem bekymrer mig lidt om Kela, kan det faktisk være fordi, jeg glemmer, at hun ER ved at blive en lille bitte smule ældre hund Når Kela giver sig til at drille Lina, som hun har gjort, fra hun var hvalp, glemmer hun vist selv, at hun ikke er helt ung mere




  • #28   11. feb Lidt sjovt at de nogen af "de gamle kendinge" i tråden - når mine er ved at være gamle, må de naturligvis også være det, det tænker man jo bare ikke over, når man følger de små historier herinde
    Og hvor ser jeres gamle hunde godt ud

    Reiki er sådan næsten blevet unghund i disse dage, hvor vi har haft sne. Han ELSKER sne, og min mor fortalte lidt grinende i dag, hvordan han havde løbet rundt om sengen meget tidligt i morges, for nu skulle han UD. Det var han så kommet, drønede ud blot for at skubbe sig frem og tilbage gennem sneen, halvt liggende. Lige på det punkt er han altså ikke blevet meget ældre på 10 år



  • #29   12. feb Åh ja, det tænker jeg meget over.
    Jeg VED jo godt, at Lanka er tusse-gammel (15,5 år) og det er også tydeligt i vores hverdag, fordi hun bla. har mistet muskelmasse, og ikke længere altid kan hoppe op, hvor hun gerne vil.
    Til gengæld har jeg det så svært med, at Aqui rent faktisk også er gammel. Han er stadig lillebror ift. Lanka, men han er altså 11 år, og det er jo bestemt ikke nogen ung alder, for en stor hund. Gudskelov kan jeg ikke mærke noget på ham endnu, hverken fysisk eller psykisk, og man kan heller ikke se det på ham.

    Jeg bliver ekstra obs på det, når jeg så ser Qimmit, der ellers bor ved min eks.
    Qimmit og Aqui er jævnaldrende, men eftersom Qimmit er sort, så er der mange grå hår på ham, til at minde om, at de i den grad er oppe i alderen efterhånden.


  • #31   12. feb Jeg har fuld sympati for din situation, Michelle. Det er selvfølgelig bedre, at de bliver gamle end at de dør unge, men det er ikke sjovt at gå og være klar over, at nu nærmer tiden sig.

    Jeg står selv i situationen med Celtia, der bliver 11 år om et par uger, og hendes bagpart er bestemt ikke, hvad den har været. Celtia's mor blev 13 år, hvilket er en fin alder for en pyr, og jeg havde sat næsen op efter, at Celtia gjorde det samme, men det må jeg konstatere, at det kommer næppe til at ske. Det er gået alt for meget den gale vej i perioden fra hun blev 10 år til nu snart 11.

    Celtia har egentlig ikke nogen skavanker, hun virker glad, er opmærksom og med i alt, hvad der foregår, og vil også gerne lege med mine andre hunde, men har ikke kræfterne til så meget. Det med turene går bare ikke så godt. Hun kan ikke gå så langt, og hun vil absolut kun gå, hvis hun får lov at bestemme, hvad vej vi skal, ellers kan det være det samme. Hun vil så heller ikke nødvendigvis hjem, og hun vil ikke snydes for sin tur, så meget foregår på hendes præmisser i øjeblikket. De andre får så andre ture uden hende, så vi får det til at fungere.

    Jeg synes ikke, de andre har ændret opførsel over for hende, og det har heller ikke været tilfældet med mine andre gamle hunde. Der er enkelte situationer, hvor jeg lige skal være obs. Sunshine har efter hun er blevet steriliseret fået meget lang pels, som ligger lidt hen af jorden, når hun sidder eller ligger, og hun finder sig ikke i, at de andre jokker på hendes pels, logisk nok og de andre hunde fatter det fint, men sådan noget er Celtia slet ikke opmærksom på, og jeg vil ikke have, at hun skal have et hak i tuden, fordi hun ikke fatter at se sig for, så der må jeg lige være opmærksom på hendes vegne og styre hende uden om.

    Så for mig er det i øjeblikket en lidt op og ned periode. På den ene side glæder jeg mig over, at hun stadig virker glad og har det godt, på den anden side ser jeg tilbageskridtene og frygter den dag, jeg må sige stop.


  • #32   12. feb Jeg syntes først Oskar blev gammel da han blev syg som 10 årig. Det kom så også sparkende og man blev overrasket

  • #33   12. feb Og ja. Gamle dyr. De er både de bedste og de værste fordi man går og tænker den slags tanker..
    Vi har en kat vi skal sige farvel til i nærmeste fremtid.
    Audi fylder 9 år og er ved at være brugt og mærket af alder og medicinering. Jeg vil tro vi snakker et til to år mere til hende.
    Mynte fylder 10 lige om lidt. Hun er også kommet i vedligeholdesalderen. Trænger til tandrensning og så skal motoren ud.
    Tid var egentlig bestilt men så knækkede Audi en tand og ja. Akut kommer før vedligehold men hun har nok 6 år mere i sig den gamle jas.
    Asger fylder 7. Gys.


  • #34   12. feb Lørdag aften sad vi og snakkede med vores naboer over et glas vin. Vi snakkede om hundene og den ene sagde. Men Perle er da ikke så gammel endnu. Øhh jo hun er snart 6 år gammel. Ikke at hun er gammel, men for pokker en gang i mellem får man bare det der sug i maven med at 'puuuh hvor tiden bare går stærkt'. Naboen blev også sådan lidt paf og huskede det som at det da max var to-tre år siden de kom ind med et lille lyserødt plastikkødben til den nye hvalp. Så kunne jeg fortælle dem at det snart var to år siden de kom med en lille blå gummi-pive-gris til Clinton og at grisen stadig levede Og at det lyserøde kødben faktisk også stadig blev brugt (mest af Clinton ).
    Med min gamle Daffytøs tænkte man ikke rigtigt over at hun var blevet gammel for hun havde på en eller anden måde virket 'gammel' hele livet. Så da hun var død og jeg fik kigget på nogle billeder fra hendes sidste dag og nogle billeder fra hun var i sine velmagtsdage fik jeg nærmest et chock. Jeg havde ganske enkelt ikke set den forvandling fra orangerød til nærmest hvid hendes pels havde gennemgået. Hun lignede virkelig en hyggelig gammel nisse på de sidste billeder


  • Bob M
    Bob M Tilmeldt:
    dec 2017

    Følger: 1 Svar: 3
    #35   12. feb Jeg vil slet ikke tænke over det endnu.. Jeg bliver bare så ked af det, at jeg begynder at græde.
    Ved godt der kommer en dag, hvor jeg er nød til at tænke den igennem, hvad der skal ske og hvad der ikke skal ske. Og der kommer også en dag, hvor hunden skal herfra.
    Ser man på gennemsnitsalderen på racen er faktisk ikke så mange år tilbage (DESVÆRRE!!) så jeg "kæmper" med at få så mange gode øjeblikke, minder og tider med som overhovedet muligt

    Men indtil videre vil jeg ikke tænke på, at der også kommer en dag, hvor han skal herfra, da jeg ikke kan kapere det og begynder at græde mig selv i laser.


  • #36   12. feb Bob - det kan jeg godt forstå, Jeg har også pænt undladt at tænke på det, indtil nu hvor det pludseligt blev relevant.
    Reiki er heldigvis fit for fight, så ham håber jeg, jeg får lov at nyde nogen år endnu, omend det nok ender med at blive i en tandløs udgave, hvis han ikke snart stopper med at skulle have trukket tænder ud


  • Bente L
    Bente L Tilmeldt:
    apr 2015

    Følger: 1 Svar: 18
    #37   12. feb puha, tænker på det dagligt med en lab på knap 13år, håber dog han holder et par år endnu, ingen gigt ingen knuder, kun hørelsen er væk, væk som i helt væk, men så lang tid han logrer, spiser løber skider som han skal så bliver han....det bliver en grufuld dag den dag han ikke er mere ikke kun for mig....se lige hans soulmate....friends for ever

Kommentér på:
Når hundene bliver gamle