{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.653 visninger | Oprettet:

Begynder spørgsmål til avl {{forumTopicSubject}}

Jeg har snakket med min kæreste om at vores nu 2½ år gammel lille Malou skal prøve at have hvalpe i næste løbetid. Men vi har ikke rigtigt prøvet det før. mine tanker er mest på om hvornår hun skal parres i en løbetid, synes jeg har hørt at når hun stopper med at bløde. og hvormange gange skal man have besøg af hanhunden. hvornår kan man tage til dyrlægen efter en parring og se om der er gevinst. og er der nogle uskrevne regler om hvordan det foregår med en parring når man finder en hanhund.. nu tænker jeg med betaling og hvad hvis der ikke er gevinst. hvordan plejer det at foregå. ? og er der nogle ting jeg mere skal huske. andet end at have pengepungen i orden hvis noget skulle gå galt med malou eller hvalpene efterfølgende


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Begynder spørgsmål til avl
  • #1   16. jan 2014
    TÆNK før du avler.

    Til de tæveejere som påtænker at få hvalpe på deres tæve

    Her er et par ting du måske skulle ta' stilling til inden du tar' den store beslutning, det er at få hvalpe.

    Meget ofte er den eneste undskyldning ”at det kunne være sjovt at prøve”, •
    men der er absolut intet sjovt i at ta' ansvaret for at sætte liv i verden, det skal tages særdeles alvorligt.

    ER DU FORBEREDT PÅ AT BLIVE EN GOD OPDRÆTTER?

    Det gælder uanset om du har planlagt at få ”bare et hyggekuld"

    eller vil forsøge dig som opdrætter på længere sigt.

    De der skal købe hvalpene ved ikke, der er en forskel, og det er der som regel heller ikke på prisen.

    Ofte er nye og førstegangsopdrættere meget dyrere med deres hvalpe end succesfulde "gamle" opdrættere.

    At udvikle en race er ikke kun et spørgsmål om at producere nuttede hvalpe, der er lette at sælge, det er en kostbar hobby og en livsstil - intet mindre.

    Svar på disse spørgsmål før du går i gang.

    1. Kender du de væsentligste fejl hos din egen hund, samt anerne i din hunds stamtavle min. 3 generationer bagud - og kender du også de fejl, der findes hos den udkårne hanhund samt hans aner?

    2. Mener du, at din hund har noget at byde racen? (Hvad?)

    3. Kender du klubbens avlsregler og racens stambogsføringsregler? Har du sat dig ind i index tal?

    4. Har din hund et stabilt temperament? Har den et godt racetypisk udseende uden væsentlige fejl? (Hvordan ved du det?)

    5. Har du nogle hvalpe afsat på forhånd - før du parrer tæven ?

    6. Er du forberedt på at kikke interesserede købere nøje efter i sømmene for at være sikker på, at dine hvalpe får de optimale hjem og den korrekte pleje?

    7. Er du forberedt på at beholde dine hvalpe indtil de rette hjem viser sig, ligemeget hvor lang tid det tar’? Er du i stand til at sige nej til tvivlsomme købere, selvom du ikke ved, hvornår telefonen ringer igen?

    8. Kender og forstår du racens standard?
    Kender du nok til genetik til at kunne forsøge at opveje din tæves fejl og få det du søger (du har vel et mål?), og ved du nok til at vide hvad der evt. gik galt, hvis det ikke går som ventet?

    9. Ved du nok om hvilke specielle karaktertræk din tæves linie / partnerens linie bærer på, til at være i stand til at forsikre dine hvalpekøbere om stor sandsynlighed for en sund, god hund?

    10. Har du lidt penge på bankbogen, hvis det skulle vise sig, at udkommet af parringen gir' en død hvalp med kejsersnit søndag eftermiddag til min. 8000 kr, og herefter ingen indtægter fra hvalpe?

    11. Er du parat til at møde den risiko, der er ved en fødsel - at kunne miste hvalpe og sågar tæven til fødselsproblemer?

    12. Har du den tid og energi, der skal lægges i at passe og socialisere et kuld hvalpe ordentligt?
    Det er stort set et 24 timers job i mindst 8 uger. - og har du ordentlige og sikre forhold at ha' dine hvalpe under?

    13. Vil du / er du i stand til at:

    a.) Hjælpe dine hvalpekøbere til at opfostre deres hvalp bedst muligt og være der, når de har brug for dig fremover ? (og selvfølgelig være i stand til at hjælpe dem - eller finde ud af en vej til at hjælpe dem)

    b.) Følge kuldets opvækst og tage disse erfaringer med i dit avlsprogram fremover?

    14. Vil du altid være villig til at ta' en hund af dit opdræt retur ligegyldig under hvilke om stændigheder, hvis ejeren ikke længere kan ha'den?

    15. Har du sat dig ind i købeloven? (du er lige erstatningspligtig om det er en brugt bil eller en hundehvalp du sælger)

    Er du ikke i stand til at svare ja, til stort set alle spørgsmål her, skulle du måske tænke dig lidt om inden du begiver dig udi at opdrætte hvalpe og i al fald vente til du ER i stand til at svare JA -

    for racens, din egen, de kommende hvalpe og hvalpeejeres skyld.

    Jeg må opfordre alle, der påtænker et kuld hvalpe til at læse samtlige afsnit af opdrætterens ABC,

    og et link til Opdrætterens ABC:
    (link fjernet)


  • #2   16. jan 2014 Først så skal du have testet din hund for arvelige sygdomme , og fundet den perfekte han som også er tjekket ... Har du set hvor proppet markedet er for blandings hunde ?:/

  • #4   16. jan 2014 Har du ca. 12.000kr plus/minus til et kejsersnit en søndag nat? Er du villig til at risikere din tæves liv?
    Og altså hvorfor skal din tæve have hvalpe? Hvad er det der gør at hun er så speciel, at i vil vælge at producere endnu flere hvalpe, til et virkelig overfyldt marked?


  • #5   16. jan 2014 Der er rigtig mange ting du skal have styr på, først bør du få din tæve undersøgt for alle arvelige lidelser der kan forekomme i begge racer;) du skal finde en hanhund der ligeledes er undersøgt, dvs ikke bare alm sundhedstjek men en gennemgribende undersøgelse se på DKK og specialkluppernes hjemmesider hvilke undersøgelser der vil være tale om.
    Derefter skal du selvfølgelig have økonomi og ferie på plads, du får brug for minimum 10000 kr som buffer og skal have fri 1-2 uger omkring fødselstidspunkt samt minimum 4 uger til socialisering m.m fra hvalpene er 4 uger.
    Du skal have styr på pladsen hvor skal hvalpe og mor bo, du skal have luftningsmulighed fra hvalpene er ca 3 uger hvor de ikke kan blive væk;) det er ikke så let at holde styr på 3-4 eller flere hvalpe, du skal have styr på dyrlæge og hjælp omkring fødsel og hvad du gør hvis ikke alle hvalpe er solgt ved 8 uger, det er ganske omfattende at træne og socialisere 2-3 hvalpe i flere uger;)
    Tænk dig godt om;) det er ikke lutter sjov og mangel på søvn bliver i alt fald et problem;)


  • #6   16. jan 2014 Hvert sted, der står "racens" eller "racetypisk" så ganger du det naturligvis med to - altså at du skal se på både pekingeser og tibetasnk spaniel.

    Jeg kan fortælle, at begge racer kræver patella undersøgelse og tibberen kræver øjenlysning. Alt efter hvilken han i putter på hende, så skal han jo så tjekkes for den/de racer han indeholders arvelige sygdomme.

    Husk at du hæfter i to år for arvelige skavanker overfor køberne og fx patella kan hoppe en generation over, så din hunds forældres status skal være 0+0 og 0+max1 og det samme skal hannens forældre være.


  • #7   16. jan 2014 Og hvordan vil du undgå indavl hvis du vælger en af de racer hun er blandet af?

  • #10   16. jan 2014 jeg har indtil videre ikke fået nogle svar på hvordan selve parringsdelen skal udføres smiley det eneste jeg høre er at i vil have mig til at droppe at få hende parret. som om det er det væreste der kan ske for en hund, at få hvalpe. jeg er førtidspensionist jeg har tiden, jeg har en lukket have. jeg har økonomien i orden og til foråret skal jeg have malou tjekket for alle ting fordi jeg får hende ikke parret hvis min dyrlæge siger nej. og de sidste par års sundhedstjek har ikke vist noget. og ja jeg ved godt sundhedstjek ikke er nok. derfor skal hun ind til foråret og have tjekket det hele. jeg har godt styr på hvad der er af de tanker i skriver, og jeg har tænkt over det et helt år.. og det er ikke lige nu hun skal parres.. der går nok et halvt år endnu. jeg vil bare være sikker på at jeg har tjek på det hele. og det info jeg mangler noget om er det jeg beskriver i mit spørgsmål


  • #11   16. jan 2014 Emma: standarden går jo også på temperament og ellers kan man se på ønskeprofilerne for racen. Og derfor skal man jo stadig se på, hvad man parer med, for at opveje for hundens fejl.

    Fx har TS' hund jo et meget stort underbid, som er uønsket ved både pekingeser og tibetansk spaniel, så det skal man jo så overveje, man kan undgå at give videre til afkommet. Underbiddet kunne også være "reserveret over for fremmede" hvis dette ikke er ønskeligt i forhold til standard/ønskeprofil.



  • #12   16. jan 2014 Det, der er allervigtigst er at du tænker over din egen sætning:

    "at vores nu 2½ år gammel lille Malou skal prøve at have hvalpe"

    For det er ikke hende, der skal prøve det, det er dig/jer. Det er ikke for hendes skyld, det er et kompromis, hun kommer til at indgå for jeres skyld.

    Den vinkel er vigtig at få med.





  • #13   16. jan 2014 Der bør ikke være noget som hedde et "begynder-spørgsmål" når man vil avle.
    Nyd jeres tæve i stedet for at lave hvalpe.


  • #15   16. jan 2014 Det måske ikke det værste der kan ske for en tæve at få hvalpe , men helt ærlig så jeg sikker på den gerne vil være fri ..

  • #19   16. jan 2014 Emma: Helt sikkert. Den liste der er jo også bare en opdrætter, der har set rigtig mange kvaje sig, som avler, og derfor har set et behov for, at der bliver stillet nogle spørgsmål, som sætter gang i tankerne hos dem, der gerne vil "prøve" at have hvalpe.

  • #21   16. jan 2014 Det er super egoistisk at lave hvalpe. Så det mindste man kan gøre er da at have styr på alle aspekter.
    Og hvis du ikke gider en debat, så ring til din dyrlæge. Vedkommende vil sikkert synes at det er en knald god ide, for h*n kommer jo til at tjene på det.


  • #22   16. jan 2014 Birgitta har fat i noget meget væsentlig, de gode hjem til hvalpene,de hænger ikke på træerne.
    At "komme af med" hvalpe kan man oftest, om ikke andet så gratis eller mod betaling til internaterne, men gode hjem det er straks mere svært;( og efter min mening meget vigtigt;)


  • #24   16. jan 2014 Nej det jo så noget andet smiley men jeg tror ikke den har et ønske om det , andet end instinktet siger at det er nødvendigt ..

  • #27   16. jan 2014 http://www.roslevdyreklinik.dk/Pages/vis.asp?id=106&s=1

    det link skulle gerne svare på dine spørgsmål smiley


  • #31   16. jan 2014 Ring og spørg din hunds opdrætter. Denne har formentlig sat sig ind i tingene og vil sikkert med glæde lærer fra sig, og kender sine hundes linier bedst, og kan derfor hjælpe med valg af hanhund, sygdomsundersøgelser osv.

  • #33   16. jan 2014 Tænk dig rigtig godt om inden du parrer din hund.
    Hvorfor vil du have hvalpe? For hundens skyld? Den er skam ligeglad. Heller ikke alle vilde hunde får hvalpe. Det er forbeholdt alfa-parret.

    Markedet ER virkelig mættet med hvalpe, både blandinger og racerene. Derudover så bliver der i øjeblikket avlet helt sindsygt på tibberne. Virker som om alle bare skal have så mange hvalpe som overhovedet muligt på kortest mulig tid.

    Hvis nu vi alligevel ikke kan tale dig fra det, så find i det mindste enten en tibbe eller pekingeser at parre med, så hvalpene ikke ender som rene rundkørsler.


    Men for også at svare på dine spørgsmål:
    Bøgerne siger at tæven kan parres fra dag 11 efter første dråbe blod. Men da de færreste hunde kan læse er det meget individuelt. Jeg kender en tibbe som blev parret i første uge, men kan sige at tibber normalt parres fra dag 13-17.
    Derefter er det meget normalt at lade dem parre hveranden dag til tæven siger fra.
    Tæven skal komme til hannen.

    Betaling og ret til evt omparring varierer meget.
    Personligt ville jeg ikke acceptere at give mere end måske 500 til hanhundeejer. Så det er nok meget godt jeg aldrig kommer til at lave blandingshvalpe.
    For en tibbe med DKK-tavle er normalen at man betaler 12-1500 ved parringen + det samme for hver levendefødt hvalp.


  • #34   16. jan 2014 Pia - det burde være det bedste råd. Har man ikke en opdrætter som man kan få vejledning i den slags spørgsmål af, så bør man overveje hvor man har købt hund..

  • #36   16. jan 2014 Det er altid godt med en garvet opdrætter på sidelinien i forbindelse med parring, fødsel og opfostring af hvalpene.
    Jeg fik meget hjælp i starten og nu giver jeg videre til nye.
    Vil også anbefale bogen "opdræt med omhu og omtanke" Den er guld værd og min bibel når der er hvalpefødsel


  • #38   17. jan 2014 Jeg synes det er fint, at du gerne vil undersøge, hvad man gør, hvis man vil avle.
    Og du har fået masser af ideer til god og nyttig læsning. Dernæst kan du sikkert få endnu en masse råd og vejledning hos den opdrætter, hvorfra du køber din evt. kommende tæve, som måske er egnet til avl.

    Jeg siger bare, at p.t. skal du lade din skønne lille hund være hund og nyde den, som den er. Den er en blanding af ukendt herkomst, har et stort underbid, som i mine øjne gør den uegnet til avl, og du har meget lidt hundeerfaring. Disse ting i sig selv, bør være nok til ikke at avle i nærmeste fremtid. Desuden er der alt for mange små blandingshunde rundt omkring, som mangler hjem.

    Hvis alle søde, skønne, smukke, dygtige og kærlige hunde skulle have hvalpe, havde min tæve fået mindst 8 kuld smiley - Men aldrig i livet, om hun skulle have hvalpe!

    Læs og bliv klogere og vent, er mine velmenende råd smiley


Kommentér på:
Begynder spørgsmål til avl

Annonce