Tarminvagination-inkompetent dyrlæge {{forumTopicSubject}}

Mistede desværre en meget lovende hvalp i august 2013.
Vil gerne dele lidt ud af min erfaring i forhold til et sygdomsforløb samt efterfølgende erstatningssag.
Først får i lige mulighed for at læse min klage til dyrlægen, hvis I har lyst. Ved godt det er lidt langt:


Klage vedrørende manglende- og fejlbehandling af syg hundehvalp.

Jeg har besluttet mig for at klage over Jeres behandling af min hundehvalp. Efter at have gennemgået forløbet, sidder jeg tilbage med følelsen af, at der kunne have været gjort så meget mere. Efter at have forhørt mig hos fagfolk samt læst om lignende episoder, er jeg af den klare overbevisning, at Chips kunne have været reddet. Her under vil jeg beskrive forløbet fra mit synspunkt.

Sygdomsforløb for Future-Rotts Chips:

Dag 1 – 30. juli 2013
Får diarré og mavesmerter i løbet af eftermiddag. Jeg faster hunden resten af dagen.

Dag 2 – 31. juli 2013
Har på et døgn ca. 30 x opkast samt 15-20 x diarré og appetitten er forsvundet.

Dag 3 – 1. august 2013
Dyrlæge P. B. undersøger Chips og han orienteres om forløbet. Dyrlægen ordinerer antibiotika i 5 dage.

Herefter stopper hvalpens opkast, men hun har fortsat diarré og manglende appetit. Begynder at virke nedtrykt og nedstemt. Drikker fint med væske. I løbet af de 5 dage hun er på antibiotika er jeg jævnligt i kontakt med dyrlæge P. B., som siger vi skal se tiden an.

Dag 8 – 6. august 2013
Der er ikke de store fremskridt at se. Stadig diarré, appetitløshed og manglende humør. Dyrlæge P. B. kontaktes, han undersøger hvalpen og konstaterer at hendes tilstand er kritisk forværret. Hun har blege slimhinder, stor vægttab og er meget dehydreret. Han ordinerer en anden slags antibiotika kur i 5 dage.

Dag 10 – 8. august 2013
Der ses en forbedring. Appetitten bliver bedre, humøret bliver bedre og der er næsten normal afføring.

Dag 12 – 10. august 2013
Igen kommer der en forværring hos Chips, hun mister appetitten og får diarré.

Dag 14 – 12. august 2013
Kontakter dyrlægen, da der igen er blodig diarré og antibiotika kuren er slut. Bliver tilset af dyrlæge H. B. Får en 3. slags antibiotika. Hundens vægttab er nu massivt, hun har tabt sig fra 15-16 kg til nu kun 11 kg.

Dag 15 – 13. august 2013
Kontakter dyrlægen, da tilstanden er uændret. Dyrlæge H. B. mener vi skal se tiden an til onsdag.

Dag 16 – 14. august 2013
Opkast starter igen. Fortsat blodig diarré, appetitløshed, nedstemthed og massiv vægttab. Hvalpen indlægges. Jeg beder dyrlægen tage blodprøver, som skal undersøges for anaplasmose, samt andre sygdomme med disse symptomer. Samt beder dyrlægen tage afføringsprøve og røntgenbillede. Jeg bliver bedt om at afhente hunden om eftermiddagen, da der ikke er bemanding på klinikken efter kl. 17.00. Jeg henter Chips kl. 15.00, hvor jeg bliver oplyst om at der er taget blodprøve, som er testet i huset med negativt resultat. Blodprøven er desuden sendt til yderligere undersøgelse. Dyrlæge H. B. siger til mig, at såfremt jeg kommer i tanke om andre ting jeg gerne vil have blodet undersøgt for, så skal jeg bare henvende mig. Der er ikke taget afføringsprøve eller røntgenbilleder. Den behandling de har givet hende under indlæggelsen er væske i drop og tvangsfodring.
Kl. 16.00 kontakter jeg klinikken og fortæller at den blodige diarré er kraftig forværret og det er nu frisk, klart blod som kommer og med meget større hyppighed end tidligere (2-4 gange i timen) Jeg bliver orienteret om, at såfremt denne forværring kræver handling, vil jeg blive ringet op. Jeg hører ikke fra klinikken overhovedet.

Dag 17 – 15. august 2013
Om morgenen kontakter jeg Skive dyrehospital, hvor jeg taler med dyrlæge Lars Jeppesen. Jeg fortæller ham om symptomerne. Han oplyser, at som tilstanden bliver beskrevet, så er sygdommen nu så fremskreden at det gælder om at holde liv i hvalpen indtil man finder en diagnose. Han ville tidligere i forløbet have valgt at tage en afføringsprøve, for at konstatere hvad Chips fejler. Jeg oplyses om, at man kan tage en afføringsprøve med en vatpind og sende den af sted med det samme. Desuden vil han anbefale, at der tages et røntgenbillede, for at udelukke fremmedlegemer. Hvis der ikke findes fremmedlegemer skal hvalpen have kvalmestillende i drop, så den hjælpes til at optage føde.
KL. 08.30 går jeg om på klinikken med Chips, hvor de igen vælger at indlægge hende. Jeg oplyser dem om min samtale med dyrlæge Lars Jeppesen. Der ses stadig ingen forbedringer overhovedet. Jeg beder dem igen foretage en afføringsprøve samt røntgenbilleder. I løbet af dagen er jeg jævnligt i kontakt med klinikken, som oplyser at tilstanden er den samme, ingen appetit, blodig diarré og kraftige mavesmerter. Der tages røntgenbillede, som dyrlæge H. B. udtaler, ser meget mærkelige ud. Hun kan se store udposninger på tarmene som hun mener, er fyldt med blod. Jeg bliver bedt om at hente hvalpen senest kl. 17.00. Chips afhentes, jeg får endnu en gang antibiotika med hjem og oplyses om, at hun har fået kvalmestillende, noget til at berolige slimhinderne med kontrast samt er blevet tvangsfodret. Ellers ingen behandling (stadig ingen afføringsprøve).
Kl. 17.45 ringer dyrlægen og fortæller hun har modtaget nogen af blodprøvesvarene og hun mener blodprocenten er alarmerende lav, så hun synes jeg, dagen efter, skal finde et større dyrehospital og få foretaget en blodtransfusion.

Dag 18 – 16. august 2013
Jeg ringer til Bygholm Dyrehospital og oplyser om behovet for en blodtransfusion. De finder straks en bloddonor og indkalder Chips til konsultation kl. 11.45. Chips bliver undersøgt af dyrlæge Peter Kierk, som godt kan se, at den er helt gal. Han kigger på blodprøvesvarene og fortæller at blodprocenten er fin for en hvalp, så blodtransfusion er ikke aktuelt. Chips får kontrast og der tages nye røntgenbilleder. Billederne gør dyrlægen meget bekymret. Han udtaler at han aldrig har set noget lignende. Han kan ikke umiddelbart finde en diagnose, men med de beskrevne symptomer tror han der er tale om en tarminvagination. Under forløbet på Bygholm dyrehospital, forsøger Chips at komme af med noget afføring, hvilket resulterer i, at hun presser en del af sin tarm ud, ca. 10 cm, igennem endetarmen. Dyrlægen lytter på Chips og kan ingen peristaltik høre overhovedet. Peter spørger om lov til at haste operere hvalpen, en operation til ca. 12.000 kr. Jeg giver mit samtykke og dyrlægerne går straks i gang. Jeg kører fra klinikken, men bliver 10 minutter senere ringet op af dyrlæge Peter Kierk, som oplyser at det ganske rigtig var en tarminvagination og der skulle fjernes minimum 20 cm død tarm og prognosen er meget dårlig blandt andet på grund af hundens almene tilstand. Hun vil desuden formentlig komme til at lide af tarmproblemer resten af sit liv.
Jeg beder dyrlægen afslutte Chips’ pinsler og aflive hende.

Jeg har under hele forløbet følt, at jeg skulle tage initiativ til alle undersøgelser og prøver. Jeg har søgt informationer i mit netværk og hos andre dyrlæger og forsøgt at komme med mulige løsninger. Jeg har hele tiden holdt fast i, at økonomien ikke var et aspekt, da Chips var dyrlægeforsikret. På intet tidspunkt er der taget temperaturmålinger på hvalpen eller ordineret smertestillende, selvom hun var meget smertepåvirket. Først efter 16 dage med blodig diarré vælger man, på kraftig opfordring, at foretage blodprøver, hvor man kunne teste for blandt andet parvovirus.
Nej, jeg er ikke dyrlæge og jeg er udmærket klar over, at man ikke kan være specialist på alle områder, men det frustrerer mig, at der stort set intet er sket på 17 dage. Jeg føler ikke man har gjort en indsats for at finde en diagnose. Såfremt man ikke har den fornødne ekspertise, synes jeg, man er nødt til at indrømme det langt tidligere i forløbet, det havde måske givet Chips en fair chance.
Jeg er selvfølgelig bitter over at have mistet min fremtidige konkurrence- og avlshund, men det der smerter mig mest, er tanken om Chips’ kamp for livet, hvor hun i 18 dage var igennem et smertehelvede inden hun til sidst fik fred.

Den erstatning jeg kræver, er 20.000 kr. for hvalpen. Jeg mener prisen er rimelig, da kvaliteten på hende var høj. Hun var ud af egen avl, så jeg har selv stået for alle udgifter til blodprøver, parring og kejsersnit, som endte med hun var eneste overlevende hvalp. Hun var eneste hvalp i Danmark efter denne tyske top-hanhund. Hendes mor er avlskåret med fine resultater. Udviklingen af hendes eksteriør, var så lovende at jeg havde fået flere købstilbud fra Sverige. Mentalt fremstod hun stærk og meget racetypisk. Jeg har lagt mange timer i hendes træning. Desuden mener jeg, at regningen fra K. dyreklinik skal reduceres betragteligt eller helt slettes, da Deres behandling ikke har været korrekt og tilstrækkelig.

Jeg ser frem til at modtage Jeres svar på klagen.