{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
3.742 visninger | Oprettet:

stine J
stine J
Tilmeldt:
14. nov 2019
Følger: 11 Emner: 1 Svar: 2

Hjælp, hvad skal jeg gøre? {{forumTopicSubject}}

Jeg er virkelig presset..



Jeg er bange for at jeg har begået en kæmpe fejl..

Vi har netop hentet en lille hvalp til vores familie.. det er første gang vi har hund.

Jeg har brugt ca et år på at forberede mig og familien, så vi var klar..

Vores lille myr har nu været her i en uge og jeg kan ikke lade være med????? at græde.. jeg har tidligere været nede med stress og kan mærke at symptomerne bare er ?kommet tifold tilbage efter vi hentede vores lille hund.

Mine børn har spurgt mig, hvorfor jeg er ked af det og har været ærlig overfor dem. Vi har talt om at han måske skal tilbage til opdrætter..

Min ældste er så ulykkelig over at vi måske skal tage afsked, mens jeg er ulykkelig over at vi beholder ham..

?

Jeg synes for hundens skyld at det vil være mest retfærdig, at han får et hjem, med en familie som kan være der 100% for ham..

Jeg ved ikke ?hvad jeg skal gøre.. efter vi havde sagt ja til at købe ham har min mor fået konstateret kræft.. jeg tror bare det hele ramler sammen for mig..



Jeg er så ked af at jeg har sat min familie i denne situation og ved ikke om min ældste ?på? 14 nogen sinde vil tilgive mig at vi finder et andet hjem til den lille fyr...


Kommentarer på:  Hjælp, hvad skal jeg gøre?
  • #3   14. nov 2019 Jeg skal være den sidste til at forsøge at presse nogen til at beholde en hvalp, der får ejeren til at få stress og gå helt ned med flaget.
    Omvendt er du ikke den første førstegangs hvalpe ejer, der har konstateret at, at få hvalp ikke nødvendigvis er nogen dans på roser, og langt fra så lyserødt, som man måske tror. Det kan være hårdt arbejde, men for de fleste bliver det bedre, efterhånden som man knytter sig til hvalpen og det bliver en selvfølge at den er der.

    Nu skriver du ikke noget om, præcis hvad det er med hvalpen, der slår dig helt ud. Er du alene om det praktiske eller er der andre i familien, der måske kunne gøre en større indsats for at aflaste dig ? Når jeg ikke bare siger tilbage med den, så er det selvfølgelig af hensyn til din søn. Men er du afklaret med, at det var en fejl at anskaffe sig hvalpen, så må den hellere komme tilbage til opdrætteren, og jo hurtigere jo bedre for hvalpens skyld.


  • #4   14. nov 2019 Rigtig træls situationen for dig, men du skal tænke på dig selv, og det er bare ikke tiden for dig/jer nu at få et nyt familiemedlem.

    Send den lille hvalpe retur hurtigst muligt, det bliver ikke nemmere at trække tiden ud. Det er bedst for både jer at komme tilbage til "normalen" og får den lille hvalp, så opdrætter kan finde et nyt hjem til den, så den også kan komme videre.

    God bedring.


  • #5   14. nov 2019 Jeg synes det er fair at aflevere hvalpen tilbage. Det gjorde mine forældre og jeg også for 10 år siden, vi havde fået en hvalp men der var som om det bare ikke gik og samtidigt var min mormor kommet ud for en ulykke og var blevet hjerneskadet så det hele ramlede sammen. Men hunden kom tilbage til opdrætter og fik et nyt hjem. Efter 6 mdr tilbudte opdrætter os at vi kunne få en af brødrene til den hund vi havde haft og det fungerede super og vi har ham stadig.

    Så selvfølgelig er det trist og en træls følelse af at give op, men jeg synes helt klart det er bedre end at gå og have det dårligt.


  • #6   14. nov 2019 Hvis din dreng er 14 år, kan han så ikke overtage hovedansvaret for hvalpen? Altså, jeg mener, hvis han vitterligt er så ked af at gå af med den, kan han måske overtage ansvaret. Det er måske også en samtale du kan have med ham: enten overtager han eller også må han acceptere at I sender den tilbage. Det vil måske også sætte tingene lidt i perspektiv for ham, så han bliver mindre ked, hvis det ender med I går af med den.

  • #7   14. nov 2019 Tilbage med hvalpen.

  • #8   14. nov 2019 Tænker meger det samme som Lene.

    Ved du, hvad det er, der slår dig helt ud?
    Hvis det fx "bare" er det, at nattesøvnen forstyrres, fordi hvalpen skal ud, så er det jo heldigvis relativt kortvarigt, og måske kunne familen tage lidt over, aå du kan få lidt ro og en ordentlig nattesøvn.
    I det hele taget, hvis det er specifikke ting/situationer, så kunne lidt omfordeling af ansvar måske hjælpe.

    Er det derimod hele det ansvar og arbejde det er at have hvalp, der er for meget lige nu, med alt det andet, der også foregår, så retur med hvalpen snarest muligt.

    Man kan læse sig til meget, men hvordan det er at have hvalp, ved man først rigtigt, når man har prøvet det. Det er ok at erkende, at det ikke går og levere hvalpen tilbage - hellere det end at beholde den, fordi "det bør man" og så gå ned med stress og ende i en situation, som hverken er god for dig eller for hvalpen.


  • #9   14. nov 2019 Hellere tilbage nu, end når det går i hårknude..

    At have hvalp ER stressende.

    Jeg er ikke god til hvalpe, netop pga stressen, men voksen hunde har jeg det fint med, så i kunne overveje at prøve med en voksen rolig hund smiley


  • #12   15. nov 2019 Krøllekræet: Du mener nok " stikke en finger i jorden".


    Det er altså ikke normalt at græde over at have en hvalp, det syntes jeg godt nok er noget vrøvl at skrive.
    Hvis man har det som TS beskriver, så har man ikke overskuddet til at have en hvalp, det bliver jo sandsynligvis ikke nemmere når hvalpen bliver unghund og har glemt at det den har lært.
    Taberen i det her bliver helt klart hvalpen, men også TS, da man hverken skal græde over at have en hvalp eller gå ned med stress over det. Jo får de(familien og hvalpen) kan komme videre med livet hver for sig jo bedre.

    Jeg er også enig i, at ansvaret for en hund/hvalp ikke bør ligge hos et barn selvom denne er en teenager. At børnene kan bidrage til pasningen er en anden snak.


  • #15   15. nov 2019 Jeg kan også godt selv lide at have hvalp, men jeg ved, at ikke alle har det sådan. Om ikke andet, så læser vi det rigeligt ofte herinde.

    Men jeg kan godt huske, da jeg fik min første hvalp. Det var ikke hårdt, men jeg gik fra at være ung og uden ansvar for andre end mig selv. Jeg havde været vant til at kunne tage en hurtig beslutning og ændre mit liv efter for godt befindende. Selv om jeg altid havde vidst, at jeg ville have hund, når det blev muligt, og var glad for Sandy, så gav det da nogle tanker og lidt besvær med at sove et par aftener, at jeg nu havde bundet mig selv i måske de næste 10 år med ansvar for et andet væsen.
    Det var så kun de første par dage, så kunne jeg ikke længere forestille mig ikke at have ham, men selv om jeg altså var super glad for Sandy, så har man - eller i hvert fald jeg - ikke fra dag 1 de dybe følelser for hunden, som man får hen ad vejen.

    Nu er det næppe det samme, der er tilfældet for ts, der trods alt har familie og børn, og derfor er vant til ansvar. Det er jo svært for os at vide hvad præcis, der er problemet for ts, men selvfølgelig skal man ikke beholde en hund, hvis man føler, man har begået en stor fejl ved at anskaffe sig den.


  • #17   15. nov 2019 Det, der ikke helt fremgår her og som ts skal tænke over, er, om det er præcis denne hvalp, der er et forkert match, om det er tidspunktet, der er uheldigt eller det simpelthen er selve det at have hvalp/hund, der føles som et problem.

  • stine J
    stine J Tilmeldt:
    nov 2019

    Følger: 11 Emner: 1 Svar: 2
    #21   15. nov 2019 Vil sige mange tak for jeres svar...

    Jeg kan ikke sætte en finger på, hvad det er der galt. Men bare, at det hele føles forkert.. jeg har ikke problemer med at der tisset eller laves lort på gulvet.. hvalpen sover godt om natten. Vågner kun en enkelt gang, hvor han så bliver sat ud i haven for at tisse... Og sover så videre igen.. jeg vil sige at han er en super dygtig hund..

    Jeg fik bare en følelse af total afmagt og voldsomme stress symptomer ved hvalpens blotte tilstedeværelse.. og jeg er super nervøs for hvordan det bliver, når jeg kommer retur på arbejde...

    Jeg kunne ikke have forberedt mig bedre end jeg har gjort.. det var ikke en idé vi lige fik, men noget vi har talt om i et års tid.. og havde slet ikke overvejet at jeg kunne gå helt ned med flaget, så snart vi fik ham hjem...

    Vi har noget familie, som måske kan tage over... Hvis opdrætter går med til det... Det er noget der har haft hund før og som kender til det og som ikke går på arbejde... På den måde, vil vi kunne se ham en gang imellem....



  • Hama
    Hama Tilmeldt:
    apr 2015

    Følgere: 2 Svar: 247
    #23   15. nov 2019 For både hvalpen og din egen skyld - er løsningen nok, som du selv skriver, at aflev. hvalpen tilbage.

    Det er ingen skam at indrømme, at situationen overstiger ens evner,
    det er værre hvis man lader stå til, eller måske tror at et bur er løsningen.

    Avleren skal nok finde et andet godt hjem til den lille, så for alles skyld - vent ikke for længe.



  • #25   15. nov 2019 Det er ikke unormalt at man går ned med flaget det første stykke tid med ny hvalp i huset - især som førstegangs ejere.
    Man har gået og bygget en glæde og forventning op - måske i årevis - og man står lige pludselig med det der lille hjælpeløse væsen i armene og al ansvaret er på ens skuldre. Det der kan virkelig springe en balon - puff og alt luften er væk, man føler man kvæles og hvad fanden gik man ind til. Man føler man intet kan gøre rigtigt, føler sig utilstrækkelig og var hvalpen i virkeligheden bedre tjent med...

    Det er ikke unormalt!

    Helt klart tag en snak med jeres hunds opdrætter. Sæt sammen en grænse for hvor længe i vil give det. Og mærk så efter om du kan.
    Hvis hunden trives, er glad og har det godt. Så gør i alt det rigtige. Den ville aldrig vælge en anden fremfor dig. Dens verden behøver ikke være perfekt!
    Ta endelig det med dig.

    Du skal selvfølgelig ikke blive syg af at have fået hund. Men kun du kan mærke hvad der er bedst for dig/jer.
    Og spørgsmålet er måske også om det reelt er hvalpen der udgør “problemet” eller blot er dråben i glasset.


  • #26   18. nov 2019 Hej Stine
    Jeg synes du skylder dig selv, familien, opdrætter og hvalpen at finde ud af hvorfor du har det sådan.

    Måske finder du ud af, at det ikke ikke er hvalpen som er problemet, at det måske stikker dybere.

    Måske kan du omkode dig selv, (vende dine tanker til det positive). Find glæde i den livsglæde hvalpen forhåbentlig har.


  • #28   18. nov 2019 Helle - Stress er ikke noget man bare kan smide fra sig.

  • #31   18. nov 2019 Jeg har ikke skrevet nogen steder at stress er noget man kan smide fra sig.

    Jeg skriver at omkode sig selv, det er at ændre sin tankegang, forsøge at skifte negative tanker ud med positive. Fokuser på det positive, uanset hvor lidt det ellers kan være. Der er en proces som tager meget lang tid og er svær.

    Jeg synes faktisk det er synd for TS at hun er i den situation. Jeg tror dog at hvalpen ikke er det egentlige problem, men at der ligger andet til baggrund, og det er der hun skal arbejde med.





  • #32   18. nov 2019 Helle: Stress handler ikke om at man har negative tanker.

    Stress betyder at man i en laaang periode har været overbebyrdet(med enten arbejde, familieliv eller en kombination af disse) og hjernen så kører i forhøjet beredskab hele tiden.

    Hvis man har stress så er man nød til at koble helt fra(som det nu er muligt) i en længere periode og fjerne ALT unødvendigt(fx. en nyanskaffet hvalp), som stiller krav til en.

    Lidt firkantet sat op, så kan man sige at hvis man har stress(og ikke bare kortvarigt føler sig stresset), at ens hjerne har fået en kraftig forstuvning og det forsvinder ikke ved kun at tænkte positiv eller omkode sig selv.


  • #33   18. nov 2019 Stress handler lige så meget om, at få vendt/ændret sine tanker. Ved stress kan det være svært at se det positive i ting, fordi der bare ikke er overskud. Dette kan vende ved at finde noget positiv, noget som gør at der kan komme energi - finde glæde.



  • #34   18. nov 2019 Helle - Man kan godt være stresset og glad samtidigt..

    Jeg lider selv af stress.


  • #35   18. nov 2019 Jeg bliver så triggered af folk, der vil have man skal ændre sin tankegang. Det virker IKKE, medmindre man rent faktisk tror på det. Og nej, man kan ikke bare tro på, at man tror på det, fordi det er stadig ikke ægte.

    Men det er åbenbart meget normalt at folk med aspegers har det sådan, og kognitiv terapi virker oftest ikke, siger min psykolog med speciale i autisme smiley


  • Daniel M
    Daniel M Tilmeldt:
    maj 2017

    Følger: 1 Hunde: 1 Svar: 17
    #37   18. nov 2019 En træls situation, og det påvirker også hvalpen at man er stresset, man er desværre ikke selv herre over stress desværre, har selv være der, det blev faktisk bedre da jeg fik hund, men der er jo forskel på mennesker..
    En anden ting er at man skal købe en hund ligeså meget for hundens skyld som for mennesket, syntes det er træls for jer at i har forberedt jer i så lang tid og at du så går ned, men igen, det er der ingen der er herre over.. Det bedste ville være at levere hunden tilbage inden den knytter sig alt for meget...
    En anden ting ville være at måske at få den passet hos en fra jeres familie for at aflaste din stress, men man kommer jo desværre ikke altid hurtigt over sådan noget, men synd at der skulle komme en hund i klemme, de kan virkelig gøre så meget for et menneske som skulle føle sig stresset, nøjagtig som min hund også gjorde da jeg fik det værst


  • #38   18. nov 2019 Jeg har selv en hvalp på nu knap 5 mdr og jeg vil gerne indrømme at jeg har tænkt flere gange om det var en fejl, og jeg husker ikke det var så hårdt.. har 2 voksne hunde i forvejen.. har selv været ned med både stress og depression så kan inderligt godt forstå din tankegang.. mem samtidig vil jeg inderligt håbe du ikke giver op for hunden kan også være din "redder i en svær tid" Den kan hjælpe dig med at aflede dine tanker for triste ting og samtidig også kan give dig smil på læben, en du senere kan dele hemmeligheder med en der altid vil være der for dig, slikke dine tårer væk, være skør sammen med og putte sammen med på sofaen,. Ja det kan være hårdt at have hvalp med både opdragelse og renlighed... men håber inderligt du vælger at beholde den og evt får lidt hjælp i dagligdagen fra familie, venner, naboer skolepige/dreng der gerne kommer og leger med den og måske gå tur alt efter hvor gammel han/hun er..Måske en du kender der er førtidspensionist og som du stoler på som kan hjælpe nogle timer om dagen. Lige nu er tiden med hvalp hårdt oveni alt det andet du kæmper med, men det kommer dig 100 fold tilbage af glæde senere TRO MG jeg ved det... varme tanker herfra

  • Jette J
    Jette J Tilmeldt:
    okt 2011

    Følger: 2 Emner: 1 Svar: 9
    #40   19. nov 2019 Det er et hestearbejde at få hund. Det var der engang en, der sagde til mig, og han fik ret. MEN... selvfølgelig bliver det bedre, når hvalpen bliver lidt ældre.

    Når det så er sagt, så forstår jeg ikke, at ikke én har skrevet om, at din mor er blevet meget syg, og jeg tror, at det er det, der gør, at det er alt for stor en opgave for dig og familien lige nu, hvilket er fuldt forståeligt med den omvæltning, som I står midt i nu. Jeg ville aflevere hvalpen tilbage omgående, selvom alle i familien selvfølgelig bliver meget kede af det. Når du ved mere om din mors sygdom og helbredelse, tidshorisont og alle andre alvorlige og nødvendige ting er afklaret, så kan I evt. få en anden hvalp, når der er ro på. Det tror jeg også, at din søn vil forstå, selvom han bliver ked af det lige nu. Din mor skal have 1. prioritet nu i denne svære tid, som sikkert også kommer til at kræve tid og kræfter og hun har brug for al jeres hjælp og energi, så må en hvalp komme på tale senere. Vi er kun mennesker og kan ikke altid klare alle ting. Hatten af for at du har forberedt dig selv og familien i et år, men det kan du bruge, når I igen har overskud til at give en hund det, den selvfølgelig skal have. Aflever hvalpen tilbage - og god bedring og held og lykke med det hele smiley


  • Pern
    Pern Tilmeldt:
    sep 2018

    Følger: 2 Svar: 2
    #41   19. nov 2019 Bare behold den hund. Det blir det bedste du nogensinde har gjort. Dyr er SUNDE at være sammen med. Især når alt ramler.... Ja, det er stressende i starten, men det er alle omvæltninger/ omstillinger og det havde det været uanset tidspunktet I havde fået hunden på. Tårer skal grædes og det har helt sikkert ikke med hunden at gøre. Det er formentlig akkumulation af din sorg og alle mulige andre negative følelser. Det skal ud. I skal bare beholde den hund, det er det bedste råd jeg kan give dig som psykolog med kendskab til alle de svære processer mennesker skal igennem, når nogen tæt på står overfor mulig død. Det handler jo om det, og ikke om hunden. Hunden vil være den bedste kammerat i så svær en tid du kan give din søn. Jeg tror du får samvittighedskvaler hvis du leverer den tilbage - især når det er et projekt som har været et år undervejs. Tænk på den skuffelse din søn vil få. Hvad lærer du ham ved at sende hunden tilbage ??? Noget i retning af at man ikke kan magte tingene, selvom de ser lidt svære ud, lige når man får udfordringen .... Livet er ikke altid let. Hunden kan blive din opmuntrende støtte og få fokus væk fra det som til syneladende er så svært for dig. Bare græd de tårer. De skal ud. I skal nok klare den. Hunde er det bedste selskab du kan forestille dig..... De er altid glade, de trøster mennesker så meget..... Og holder os psykisk sunde..... Jeg håber I beholder den! Lær at være i NUET med din hund - så forsvinder din stress langsomt hen ad vejen.... Hunde er så gode mod stress. De er bare lige her og nu - de vil bare skide, æde, sove eller lege. Det kunne ikke være mere ligetil. Håber virkelig I beholder den, eller konsulterer en professionel for at få vendt sagen, så du forstår alle aspekter af din situation bedre. Det er jo ikke en tilfældighed, at du får den hund lige præcis nu.... De bedste hilsener psykolog og neuropsykolog med 20 års erfaring i psykiatri.

  • #42   19. nov 2019 Pern - At smide samvittighedskortet efter en person der allerede ligger ned, er simpelthen for lavt, og du kalder dig psykolog! smiley
    Jeg håber virkelig ikke du støder på mange hundeproblemer i dit hverv som psykolog, for det er da det værste gøjl at fyre af! En hund skal da ikke blive for enhver pris. Det vil logisk nok gå ud over hvalpen, når TS ikke kan overskue situationen, og det er ikke fair. Jeg synes det er modigt og klogt at TS har erkendt og indset det - nu skal der så bare handles på det. For hvalpens skyld bør den komme retur til opdrætter, så den kan få et ordentligt, stabilt og forhåbentlig blivende hjem inden den bliver alt for gammel - hvalpetiden er den vigtigste tid i en hunds liv.


  • #44   19. nov 2019 Pern - hvalpe er ikke gode mod stress og det er alle voksne hunde heller ikke .

    Hilsen en der lider af stress


  • #46   19. nov 2019 Pern: Dit skriv bekræfter desværre bare at det er LANGT fra alle psykologer som er gode psykologer.

    At generalisere og skrive at alle hunde er gode til folk med stress, er da så forkert som noget kan være.
    Og derudover få sig selv til at give TS dårlig samvittighed ved at spille på TS børn og tilligemed skrive at TS ved at aflevere hunden tilbage blot lærer sine børn man bare skal give op når ting bliver for svært, er fuldstædig hovedrystende.

    Jeg håber virkelig ikke at du rent faktisk er psykolog og hvis du er, så håber jeg godt nok ikke at du er aktiv. Du kan da smadre enhver person som allerede ligger ned...


  • Albusandme
    Albusandme Tilmeldt:
    aug 2016

    Hunde: 1 Emner: 30 Svar: 245
    #47   19. nov 2019 Helt ærligt, så synes jeg du skal trække vejret dybt.

    Jeg var for tre år siden i samme situation som dig, havde forberedt mig i årevis på at jeg ville have en hund. Alt var klappet og klart, jeg havde fulgt ham siden han var i sin mors mave, og jeg glædede mig. Lige indtil jeg lukkede hoveddøren hjemtil efter mig, med Albus i armene. Jeg tudede mig i søvn den første uge, jeg følte at jeg havde begået mit livs fejltagelse, mod en lille uskyldig hvalp, jeg kunne overhovedet ikke se mig ud af situationen. Jeg endte med at ringe til opdrætteren, og forklare at hun blev nødt til at tage ham tilbage, jeg var ligeglad med pengene, bare jeg ikke fik lov at ødelægge dette her lille uskyldige væsen.

    Hun fik mig overbevist om at jeg blev nødt til at give det lidt tid, og det tror jeg også du skal.

    Der gik ikke meget mere en 2-3 uger, så var mine puppy blues ovre. Det var hårdt, at stå op og gå med denne her lille hund, træne ham, lade ham komme ind under huden på mig selvom jeg var overbevist om at jeg måtte give ham fra mig på et tidspunkt. Jeg kan helt ærligt ikke forestille mig et liv uden ham nu. Jeg er meget glad for at min opdrætter var så sød og tålmodig, og ikke bare tog ham tilbage om videreformidlede ham. For han skal ikke være andre steder end hos mig.

    Jeg kan ikke love dig at vores tilfælde er ens, men hvis du google Puppy Blues er der mange andre der har reageret som dig. Det hjalp mig meget at finde en hvalpetræner der forstod mig. Og bandlyste mig fra at Google alle de ting jeg følte jeg gjorde forkert. I mange måneder var det bare hende jeg gik til, hvis der var noget jeg var i tvivl om.

    Jeg synes du skal give det mere tid. Og så længe du bare begynder at træne, så er der råd hvis du stadigvæk har det på samme måde om 2 måneder. En ordentlig opdrætter vil hellere end gerne hjælpe dig med at finde en ny familie der kan tage over hvor du slipper, når hvalpen er 4 måneder gammel.


  • #51   19. nov 2019 Albusandme: Nu er det jo ik kun hvalpen der er "problemet" i TS's situation, så nej, jeres situationer kan ik sammenlignes.
    Så at vejlede TS til at beholde hvalpen på den baggrund er dumt.


  • #52   20. nov 2019 Pern er den menneskelige udgave af "Har du depression? Åh ja, jeg har også prøvet at være ked af det og ligge i sengen. Livet er ikke altid let. Man skal bare være glad for nuet, så bliver det bedre!"

  • stine J
    stine J Tilmeldt:
    nov 2019

    Følger: 11 Emner: 1 Svar: 2
    #53   20. nov 2019 Tak for jeres svar... Det har hjulpet mig meget at læse dem.

    Vi har stadig hvalpen hos os..

    Jeg vil give det en chance... Vi har en backup i noget familie, som han sagt de gerne vil give ham en dejligt hjem, hvis det ender med at jeg/ikke kan magte det. De havde i forvejen planer om at få en hund inden for det næste års tid.. de er pensionister og vil kunne give ham en masse tid og kærlighed.. og vil ville stadig kunne se ham og måske passe ham en gang imellem...

    Så med tanken på det, så ser vi lige tiden an.. min mor er også meget glad for ham og måske det også kan hjælpe hende i en svær tid...

    Mvh Stine


  • Albusandme
    Albusandme Tilmeldt:
    aug 2016

    Hunde: 1 Emner: 30 Svar: 245
    #54   20. nov 2019 @AboutMyDogs, TS skriver, "Jeg fik bare en følelse af total afmagt og voldsomme stress symptomer ved hvalpens blotte tilstedeværelse.. og jeg er super nervøs for hvordan det bliver, når jeg kommer retur på arbejde...", og det er det jeg har skrevet mit indlæg ud fra. At du synes det er dumt, må sgu stå for din egen regning.

    @Jeg er glad for at høre at I giver det en chance, det er mega overvældende at have en hvalp, og hvis I har et bagland der kan træde til, er plan b også klar. Hvor bor I henne i Danmark?


  • #55   20. nov 2019 Albusandme: Jo, men TS skriver også:

    "efter vi havde sagt ja til at købe ham har min mor fået konstateret kræft".

    Så det er nok ik kun tilstedeværelsen af hvalpen som er "skyld" i hvordan TS har det. Og når andre ting i livet ramler for en, så kan det være så godt som umuligt at tag vare på en lille hvalp og give den det, som den har brug for samtidig med at man også føler at man slår til overfor sin mand og børn.


  • #56   20. nov 2019 Måske du kan få hjælp fra den familie i form af støtte hvor den også lære dem at kende og engang imellem også kan være hos dem.. det er da en win win for jer alle bedste tanker herfra smiley

Kommentér på:
Hjælp, hvad skal jeg gøre?

Annonce