Råd søges til usikker/lydangst hvalp {{forumTopicSubject}}

Havde desværre en uheldig oplevelse med min 18-uger gamle hvalp, der har gjort den bange og usikker for høje lyde og gåture. Håber der sidder nogen derude med erfaringer, tips eller gode råd!


Lidt baggrundshistorie:
Mille er 18 uger gammel og er en ellers glad og tilpas Stabyhoun, men til den forsigtige side.

For en 3-ugers tid siden fik hun sig en slem forskrækkelse af et meget larmende skateboard henover nogle brosten i gågaden, og oven i hatten en ny forskrækkelse, få dage senere, af en drejende lastbil, der kom lidt for tæt på i et lyskryds. Dette har tydeligt sat sine spor og desværre kan vi konkludere, at hun siden da har koblet høje lyde sammen med en følelse af ubehag og at hendes selvtillid uden for hjemmet er røget i bund.

Vi bor selv lige i hjørnet af et lyskryds og haven peger ud mod vejen kun adskilt af et hundehegn og en utæt bøgehæk. Her kommer der jævnligt, mennesker, cykler, lastbiler og alverdens køretøjer forbi. Op til forskrækkelsen var det intet problem at have Mille i haven, og der kunne køre store lastbiler, traktorer og andre støjende køretøjer forbi uden hun så meget som blinkede. Vi kunne endda gå ture med hende ned langs den travle vej med forbipasserende lastbiler uden at det var et problem.

Efter at hun er blevet forskrækket, går hun stadig gerne ud i haven, men hver gang der nærmer sig en lastbil i det fjerne daler halen og hun søger indenfor. Når lastbilen er passeret, kommer hun ud i haven igen og forsætter der hvor hun slap. Den samme reaktion har hun til alt der larmer mere end en personbil.

Som reaktion på hendes forskrækkelse begyndte vi efterfølgende at flytte gåturene til kvarterets roligere omgivelser, med den tanke, at hun skulle have nogle gode oplevelser med at være udenfor og dernæst langsomt kunne optrappe til gåture i lidt mere larmende miljøer igen.

Det har gået fint med at gå tur i disse rolige omgivelser i de sidste 14-dages tid, men den seneste uge er det pludselig begyndt at gå ned ad bakke. Da vi for en uge siden er ude på en ganske almindelig gåtur vil hun pludselig ikke længere og trækker meget insisterende for at komme hjem. Dette var på et tidspunkt, hvor der for mig at se hverken var køretøjer, mennesker eller andet i nærheden. Vi bliver stående et par minutter og går dernæst langsomt hjemad med Mille insisterende i spidsen.

Siden da har vi ikke kunnet gå meget længere end 200 meter væk fra huset før samme oplevelse gentager sig. Hun er altid ved godt mod når vi forlader huset og halen står højt, men så snart der kører en knallert forbi i det fjerne, naboen smækker med et containerlåg, eller der sker noget andet som er en lille smule uvant eller fremmed, så begynder hun at pive og spjætte og trække for at komme hjem. Det er som om hendes nerver løber afsted med hende. Hun får ikke nødvendigvis et chok eller farer sammen, men hun bliver utryg og tænker kun på at komme hjem i "hulen".

Vi har rigtig svært ved at finde ud af hvordan vi skal håndtere disse situationer og hjælpe hende på rette spor. Når først hun har fået færten af noget "farligt" så tager hun hverken imod godbidder, legetøj, beroligende ord eller klap. Hver gang hun får sådan et "anfald" har vi hidtil forsøgt os med at blive i samme område indtil "faren" er væk og har dernæst trisset lidt rundt i en radius af 5-10 meter med den forhåbning om, at det vil gå op for hende, at der intet var at blive bange for. Vi har prøvet at komme hende i forkøbet og forsøgt at aflede hendes opmærksomhed før der nærmer sig noget fremmed. Mig og min kæreste har også prøvet at sætte os på jorden og ført en almindelig samtale med hinanden for at indikere at alt er okay. Hvis vi er heldige falder hun en lille smule ned, men aldrig nok til at hun bliver rolig eller ligeglad - det eneste hun vil er hjem i tryghed. Vi oplever, at der efterhånden skal mindre og mindre til at slå hende ud, og det er jo desværre en rigtig trist udvikling, som vi rigtig gerne vil have vendt rundt på.

Derhjemme har vi jævnligt glasdøren ud til haven til at stå på klem, så hun kan høre trafikken imens vi laver almindelige hverdagsting, hvilket hun virker til at have det fint med.

På alle andre punkter går det godt med hende. Hun hilser venligt på fremmede hunde og mennesker, hygger sig med vores familiemedlemmer og deres hunde, ligger roligt og sover i sin transportkasse i bilen, sover igennem hele natten i vores bryggers hvori hun også er god til at være alene hjemme. Spiser, drikker, leger og virker ellers glad og tilpas.

Vi har kontaktet en adfærdsbehandler der desværre er på sommerferie indtil uge 33 og håber derfor på at kunne hente et par gode råd herinde i mellemtiden...!