Når det ikke er som ønsket {{forumTopicSubject}}
Jeg har fortrudt hunden.
Min kæreste og jeg har en sød, skøn, renlig, nem og dejlig lille hvalp på 16 uger. Der er intet galt med ham, tværtimod er der noget galt med mig.
Det her indlæg handler ikke om at jeg ikke har forberedt mig og at hunden var et impulskøb. Vi har vendt og drejet det længe. Læst 100 bøger, researchet racer, tilmeldt os træning, besøgt hvalpen ugentligt fra den var 1 uge gammel - hele baduljen.
Jeg er løbet ind i en kæmpe depression, det har jeg prøvet før, faktisk jævnligt siden jeg var 12. En af hovedargumenterne for at købe hund var at jeg skulle have en kompagnon der kunne hjælpe mig ud og gå og aflede mig fra de dystre tanker som jeg har svært ved at komme ud af og som min kæreste har svært ved at håndtere. Jeg har haft hund før og han var min allerbedste ven og hjalp mig uendeligt meget, og jeg har i den grad savnet at have hund. Det her har bare vist sig at være helt vildt svært for mig. Hunden er en stress faktor, jeg føler jeg svigter alle hele tiden - min kæreste, hunden og vores børn. Jeg skal hele tiden skælde min yngste søn ud fordi han er led ved hunden, jeg har dårlig samvittighed fordi hunden har gjort min depression værre, jeg har dårlig samvittighed overfor min kæreste fordi han jo elsker hunden og ikke har valgt at have ansvaret alene. Jeg kan simpelthen ikke magte det hele.
Ydermere har jeg så fået en diskusprolaps i lænden, som gør mig lænket til sofaen på smertestillende medicin. Det betyder yderligere at mit overskud er i bund, men nu er jeg så oveni fysisk ude af stand til at lege med hunden, gå med hunden, nusse med ham på gulvet osv.
Min kæreste vil under ingen omstændigheder af med hunden, det forstår jeg også godt. Jeg føler mig som verdens dårligste menneske og jeg svigtet alle omkring mig. Den her stakkels lille hvalp, har jo ikke valgt mig eller os, vi har valgt ham og jeg er godt klar over at jeg skulle have gjort tingene anderledes. Jeg føler mig bare så magtesløs nu. Jeg kan slet ikke leve med den dårlige samvittighed og har virkelig grimme tanker gele tiden.
Jeg ved ikke hvad jeg vil med indlægget, jeg vil bare gerne have et indspark eller en vinkel jeg måske ikke selv har set.
maj 2020
Følger: 16 Følgere: 5 Emner: 1 Svar: 3
maj 2020
Følger: 16 Følgere: 5 Emner: 1 Svar: 3
Og ja, min kæreste har allerede lovet at tage ansvaret. Men qua at jeg generelt har fri først og pt. er hjemme på grund af min lænd, bliver ansvaret jo mit alligevel
mar 2008
Følger: 8 Følgere: 23 Hunde: 8 Emner: 24 Svar: 3.208
Og ud fra hvad du nævner omkring din søn, så skal i ikke have hvalp, men en voksen, rolig hund ville være en oplagt mulighed for jer, en hvalp kræver oceaner af tid, en voksen er trods alt noget andet, selvom den også skal have jeres nærvær og tid. Kunne det ikke være en løsning som din kæreste også kunne være med på.
Men et kæmpe kram til dig, og et klap på skulderen fordi du er realistisk og tænker på hvalpen og hele situationen.
aug 2004
Følger: 16 Følgere: 19 Hunde: 2 Emner: 96 Svar: 1.492
Der er ikke noget galt med dig!
Vi er ikke herre over hvad der sker i livet.
Livet sker, og det eneste vi kan gøre er at forsøge at følge med. Vi hverken skal eller kan styre hvad fremtiden bringer.
Din reaktion er OKAY!
Det er nemmere sagt end gjort, men prøv og tag en dyb indånding og accepter at du har det som du har det.
Er det muligt at lukke hvalpen væk, bag et gitter fx, indtil din mand er hjemme, så du ikke skal have ansvaret selvom du er først hjemme?
maj 2020
Følger: 16 Følgere: 5 Emner: 1 Svar: 3
Jeg tror ikke jeg ville kunne lade være at tage mig af ham, selv bag et lukket gitter. Jeg synes jo ikke der er noget galt med ham, og jeg passer ham også, fordrer ham, leger med ham etc. (før diskus) men jeg har bare ingen glæde ved det. Jeg bekymrer mig om ham, fordi jeg er dyremenneske, men jeg elsker ikke at have hund og jeg elsker ikke ham.
okt 2019
Følger: 147 Følgere: 140 Hunde: 4 Emner: 18 Svar: 249
okt 2007
Følger: 38 Følgere: 68 Hunde: 2 Emner: 241 Svar: 15.376
Jeg har ikke oplevet det, ved nogle af mine hunde, uanset hvor meget jeg ønskede dem, og hvor forberedt jeg var, eller ikke var.
Den dybe kærlighed kom, ved nogle først efter de første år.
Det kan være megahårdt, at have hvalp, særligt da, hvis racen ikke er valgt, med henblik på, hvor mange ressourcer familien har til den hvalp.
Jeg har set selv psykisk raske mennesker, fortælle, at de nogengange tuder af frustration, over hvalpen, når den er under udvikling, og er snotforvirret.
Hvis man så ovenikøbet er løbet tør for psykiske ressourcer (som også dræner de fysiske), så kan det være op af bakke.
Dit helbred må komme først. Så der skal findes en løsning ang. den hund, og gerne hurtigt, da det tydeligvis ikke kun er den, det ikke fungerer for.
Jeg håber det bedste. Pas på dig selv. Du kan ikke være noget for andre, før du prioriterer dit helbred.
aug 2020
Følger: 18 Følgere: 1 Hunde: 1 Svar: 1
MEN ......
Jeg er faktisk sikker på, at lige præcis grunden til du fik hund er meget plausibel. Altså komme ud og gå, få ubegrænset hengivenhed og tryg samvær med en hund. Der er evidens for at det giver så meget ro og lykkefølelse. Der hvor I kunne gøre et langt bedre valg, (fordi ressourcerne ikke er store) er ved at købe en voksen velfungerende hund, der ikke er støver eller hyrder eller har brug for km-lange gåture. Så vil i fra første dag opleve den ro det kan være, at have en hund.
En voksen og kærligt opdraget hund, bider ikke, er renlig, er rolig og hviler i sig selv, elsker at blive krammet og nusset og går pænt i snor. Om det er et gadekryds eller racehund er ligemeget, det er bare terapeutisk
Så mit bedste råd er: Send den hvalp tilbage til opdrætter, og søg efter en voksen hund til at give dig tryghed og selskab, men også gøre hele familien til lykkelige hundeejere
P.S. Du skal ikke have dårlig samvittighed, men i stedet være stolt over, at du har mod til at fortælle din historie så ærligt - KÆMPE respekt herfra
Når det ikke er som ønsket