{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.785 visninger | Oprettet:

Erfaring med “forstuvet” forben? {{forumTopicSubject}}

Bella har “forstuvet” forbenet i karpalleddet (håndleddet). Hun spurtede efter måger på stranden, og løb igennem en masse tang på stranden, da hun pludselig vred rundt og gav et hyl.

Vi var ved dyrlæge samme dag, og hun mente ikke at der var noget brud. Det baserede dyrlægen på, at Bella gik fint ind i konsultationen, med meget lidt halthed. Dyrlægen kunne også få lov at vrikke med det, der svarer til vores knoer. Der var dog tydelig ømhed i karpalleddet.

Vi er nu på 5. dag med ro og smertestillende. Ro er korte ture (max 1,5 km) i gang. Det vil sige ingen trav, ingen hop, ingen leg, ingen ballade. Og snor på. Hun får Tramadol, og får 150 mg hver 8. time. Ud over Tramadol, får hun 150 mg Rimadyl, som hun har fået dagligt i nogle år. Tilskud af glucosamin, chondroitin, MSM, Flexadin Advanced og 4Cyte.

Vi gik spor i dag, og hun oksede afsted, uden at halte det mindste. Sporet var omkring 800-900 meter. Og nu halter hun ret meget smiley

Når vi går tur (og spor), har hun sådan en dims på fra BOT, som både støtter og lindrer.

Jeg er nødt til at få hende kigget på igen, om ikke andet for at få mere smertestillende. For som det er lige nu, er der godt nok et stykke vej endnu.

Men er der nogen der har erfaring med sådan noget? Hvis altså vi lægger til grund, at der ikke er brud. Der kan jo være ledbåndsskade, og det kan der ikke gøres noget ved, ud over ro.

Vi kæmper jo lidt med tiden, for hun kan ikke holde til det her i særlig mange uger, før hendes gigt i knæet bliver så dårligt, at jeg ikke kan forsvare det smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Erfaring med “forstuvet” forben?
  • #1   5. jan 2021 Rigtig stort kram og rigtig god bedring

    Jeg kæmper med ledbåndsskade i venstre ankel, og omend vi ikke er ens, vil jeg anbefale hvis i kan gå lidt rundt indenfor, hvis hun har ligget stille, inden i går tur. Det gør en forskel for mig, ikke at lave kuldechok og evt og du kan binde det lidt ind, for at isolere lidt mod den kolde vind?
    Jeg er i tvivl om hvorvidt det reelt vil hjælpe, men jeg tror det vil, og det kan i hvert fald ikke skade.


  • #2   5. jan 2021 Tak smiley Jeg er sgu sådan konstant grådlabil, fordi det kommer alt for tæt på, det med den tunge beslutning smiley

    Hun har, som sagt, sin BOT-bandage på, når vi er ude. Hun er tydeligt mest halt, lige når hun rejser sig, så godt fif med at gå lidt rundt med hende indenfor inden. Jeg hente BOT-bandagen igår, så i dag har hun haft den på i nogle timer, og de næste dage kommer hun til at have den på konstant i dagtimerne.

    Jeg er rigtig træt af at jeg gik det spor med hende. Omvendt var hun bare ved at brænde sammen i hovedet af at lave ingenting i så mange dage, så jeg var nødt til at gøre noget for at få hende til at blive lidt glad igen smiley

    Åh, jeg synes at det er noget møg smiley


  • #3   5. jan 2021 Ja det er noget møg. smiley
    Og man brænder sammen i hovedet - hilsen mig der stadig kæmper med mit løbeprogram, fordi jeg gider ikke give op

    Havde glemt forskellen på at du skriver not bandage og jeg tænker på deres dækken. det gør det selvfølgelig helt overflødigt at lave en lille forbinding, for så har du allerede taget den kolde vind.

    Det vil ikke heale det hurtigere, men tror det vil mindske risikoen for at det bliver værre ved gåtur, hvis det er varmet op indenfor.

    Jeg kan godt forstå at du også er bange for hendes gigt, men jeg håber at du får et ultra kort forløb og hun har lavet en mikro lille forstuvning

    Pas på med at øge det smertestillende, for jo mere smerter = jo mere ro = jo bedre healing. Det skal selvfølgelig ikke gøre ondt på hende hele tiden, men du må heller ikke komme til at smertedække hende helt. smiley


  • #5   5. jan 2021 Det kan godt være at jeg skal skrue ned for turene, og nøjes med halvt så lange. I disse coronatider, har jeg jo muligheden for at gå flere, men kortere ture. De knap halvanden km, burde vi kunne klare på 10-12 minutter under normale omstændigheder, men de er viiiiiirkelig langsomme om morgenen, så normalt tager de faktisk knap en halv time. Og der skal jo også snuses og tisses.

    Jeg har en Photizo laser, som hun bliver behandlet med 3 gange om dagen, og jeg kan se at det lindrer.

    Trine, jeg tænker ikke at øge hende i smertestillende, men bare at fortsætte. Og jeg løber snart tør smiley Det var et dyrehospital på Als jeg var hos 1. januar, så jeg tænker at egen dyrlæge gerne vil se hende, når han nu ikke aner en dyt om skaden.

    Jeg vakler lidt mellem egen dyrlæge, og så leddyrlægen (som er hendes kiropraktor).


  • #7   5. jan 2021 Kunne laserterapi have en effekt?

    God bedring


  • #8   5. jan 2021 Salla, Photizo’en virker til at lindre rigtig godt. Det samme med BOT’en. Men jeg skal ikke kunne udelukke at “rigtig” laser kan have virkning.

    Lige nu, hvor hun har slappet af i nogle timer med BOT på benet, og efterfølgende behandling med Photizo, halter hun næsten ikke. Så måske er der håb smiley


  • #9   5. jan 2021 Ah så misforstod jeg. Jeg frygtede du vil skaffe noget kraftigere, så hun blev helt smertefri, men kan selvfølgelig godt forstå at du ikke skal løbe tør

    Håber at laseren også kan hjælpe lidt

    Jeg tror på jer! smiley


  • #10   5. jan 2021 Jeg ville lade Jacob se på hende. Bare for at udelukke vrid i skulder, ryg m.m.
    Og så ville jeg fortsætte som du gør.
    Sådan en skade tager let 3-4 uger.

    Dog er jeg lidt i tvivl om spor er godt når skaden er på forbenet. Der kommer jo ret meget vægt på forparten når de går spor. Måske lidt nosework kan stimulere hende mentalt.

    Jeg ønsker i hverttilfælde rigtig god bedring med Bella. smiley


  • #11   6. jan 2021 AG, det var heldigvis en kiropraktor (som er uddannet af Jacob) der var vagtdyrlæge. Hun var virkelig sød og dygtig og meget kompetent. Det var rigtig rart, når nu det skulle være.

    Jeg tænker også at jeg bestiller en tid hos Jacob. Vagten nævnte at hendes skulder sitrede, men det er også højre skulder, og det er hendes venstre bagben der har gigt. Så det giver såmænd god mening.

    Vi har aldrig prøvet nosework, omend jeg tænker at jeg nok kunne lege lidt med det herhjemme. Og jo, spor belaster selvfølglig forbenene, men hun trængte virkelig til at blive brugt lidt. Hun var meget på tæerne i går morges, og jeg er ret sikker på at hun ville have pustet sig op over for de mennesker vi passerede på morgenturen, hvis ikke jeg var gået over på den anden side af vejen. Hun er sød og mild, når hun er velstimuleret, men hun er godt nok en børste når hun ikke er smiley Det ender med at gå ud over Dorit (altså ikke at hun vil være slem ved Dorit, men bare lige pludselig få en ide om at lege meget vildt), og det vil være ret skidt for benet.

    Her til morgen har hun det rigtig godt, og går næsten rent. Så det giver mig håb smiley



  • #12   7. jan 2021 Nå, vi har været hos Jacob. Diagnosen er den samme, så forstuvning grad 3 (jeg aner ikke noget om graderne, men han sagde også svær forstuvning).

    Vi talte om muligheden for at lægge en blokade i leddet, og det valgte jeg fra. Jeg har brug for at hun kan mærke, at hun skal skåne det ben, og ikke bare blæser derudaf. Jeg skal kontakte ham om 3 uger og give en opdatering. Det er muligt at der skal lægges en blokade til den tid.

    Så korte ture i snor, og jeg må gå spor, når hendes hoved er ved at brænde sammen.

    Hun var bare rigtig dygtig, og jeg har muligvis krammet hende non-stop i en time smiley

    Jeg HÅBER at der sker betydelig fremgang på de 3 uger. For til den tid er vi ved at nå smertegrænsen for, hvad hendes gigt kan holde til smiley Så vi har brug for en masse krydsede fingre og poter smiley


  • #13   7. jan 2021 Alle fingre og poter er krydsede

  • #14   7. jan 2021 Åhhh krydser alt der kan krydses! smiley

  • #15   7. jan 2021 Tak smiley

    Jeg fik fundet rampen frem, da vi alligevel skulle til dyrlæge, så vi kørte ned i villakvarteret halvanden km herfra, og gik aftentur. Dét bragte lykke smiley

    Men rampen er noget skrammel at have med i bilen, så jeg har købt en ny, som jeg forhåbentlig kan hente i butikken i morgen. Det bliver godt for hende at komme ud og opleve lidt andet end industrien overfor huset.

    Hun er begyndt at spise igen, så det tager jeg som et godt tegn. Nu må de næste uger gerne flyve forbi, så vi snart kan komme ud i verden sammen igen smiley


  • #16   17. jan 2021 Det er vist tid til en update smiley

    Det praktiske ved at det skete 1. januar er, at det er ret nemt at holde styr på dagene. Her på dag 17 går det endelig fremad. Det har det gjort i et par dage.

    På dag 11-13 var hun virkeligt dårligt gående. Hun havde ondt, og var bare slet ikke sig selv. Om morgenen på dag 13 knurrede hun af Dorit, uden at Dorit havde gjort andet, end at være under 2 meter fra Bella smiley

    Så jeg lagde et spor til hende. Det var cirka verdens lykkeligste hund, der fik lov at gå 800 meter snespor. Hun gik fuldstændig perfekt - koncentreret, grundigt og helt uden nogen slinger i valsen. Da vi var færdige brød jeg sammen, og sad på marken i 10 minutter og tudbrølede. Jeg var sikker på at det var en af hendes sidste dage smiley

    Men spor giver endorfiner, og så skal jeg ellers love for at hun livede op smiley Hun haltede markant mindre allerede samme dag. I går gik vi spor igen, og endnu et perfekt snespor. Og effekten på hendes hoved og krop er igen mærkbar. I går aftes hentede hun bamser og bolde og ville lege smiley

    Vi går stadig korte ture, og hun har dobbelt BOT-bandage på, når vi er ude. Inde har hun en enkelt bandage på, som hun får af om natten. Hun er ved at være svær at holde i ro, og særligt når vi går på marken, skal jeg være over hende, for hun vil så gerne lege med Dorit smiley

    Hun er stadig voldsomt halt, lige når hun rejser sig efter hvile. Og det tror pokker, når højre forben og venstre bagben er i stykker. Men hun skal bare lige igang. Jeg smører hendes poter 2-3 gange om dagen for at holde dem bløde, så hun har lidt nemmere ved at stå fast på det glatte gulv.

    Så endelig er jeg optimistisk smiley Eftersøgning tror jeg aldrig hun kommer tilbage til. Men så længe hun kan blive frisk til at gå lange ture, løbe med mig (med bandage på) og komme til træning, så tror jeg at det går. Jeg har lovet hende en tur til Kegnæs, når hun er frisk nok til at gå fri, så det håber jeg vi kan om et par uger smiley


Kommentér på:
Erfaring med “forstuvet” forben?

Annonce