Schæfer og lignende racer? Schæfer og lignende racer?
Min kæreste og jeg vil gerne have hund, og i den forbindelse snakker vi rigtig meget racer, for hvad skal det lige være for en?...
(OBS! Vi skal ikke have hund lige her og nu, vi er klar over, at det er en lang proces, hvor dette kun er begyndelsen. Nej, det er ikke en Corona-beslutning, der er tilfældigvis bare pandemi lige for tiden.)
Kæresten er helt vild med Schæfer, og alt hvad der ligner bare lidt. Chodsky Pes, hvid schweizisk hyrdehund, Tervueren, og hvad der ellers er, i de retninger.
MEN jeg er bare bange for, at de racer nok er for krævende for os....
Men er der nogen med kendskab til nogle af disse, eller lignende racer, som vil fortælle lidt om hvordan de er, og hvor meget de kræver i dagligdagen?
Det er ikke fordi, at vi ikke vil gå til træning, for det vil vi selvfølgelig gerne, og kæresten virker især interesseret i at gå spor, men det er mere sådan hvor meget der skal til for, at disse racer er tilfredse?
Vil også gerne vide om de generelt har meget jagtinstinkt, og om det er til at lære dem at gå løs, uden at jagte vildt/katte/fugle osv. da vi bor i et område, hvor vi har vild natur bogstaveligt talt lige uden for døren, samt i haven...
Vi er begge opvokset med hund, men det har været mindre hunde.
jun 2014
Følger: 3 Følgere: 95 Hunde: 2 Emner: 344 Svar: 3.112
Vi kan gå løs med vores schæfer ved vildt, andre hunde/mennesker mv, men som udgangspunkt ikke steder med katte.
Vi har en schæfer og hun er ude og gå cirka 3-4 gange dagligt. To til tre af turene er bare korte lufteture på 15-20 minutter og så har vi en længere (typisk om eftermiddagen) på en times tid.
Jeg løber normalt agility med hende, men det har desværre været lukket ned hen over vinteren grundet corona. Derudover træner jeg lidt tricks og sjov og spas i hverdagene.
apr 2015
Følger: 1 Følgere: 2 Hunde: 2 Emner: 7 Svar: 260
De går frit på vores 2,3 hektar store grund hvor vores høns (og kat) går frit, og hvor der er både fasaner og harer på grunden.
De jagter ingen af disse (ræven til gengæld - den jagter de gerne ud fra matriklen
Den ældste er jeg helt tryg ved at gå uden line med på tur, hun er meget sikker i sit indkald. Den yngste har jeg nok fået forsømt træning med at gå fri på tur, så hende ville jeg ikke stole på at kunne kalde tilbage hvis hun eksempelvis skulle finde på at løbe efter råvildt, men det betyder heller ikke så meget da vi jo har masser af plads hjemme hvor de kan løbe frit så på tur er hun altid i snor.
Der er meget arbejde i en schæfer når den er ung, og jeg synes at de bliver lidt sent "voksne", men med god og (og gerne flere gange) daglig mental stimulering er motionsbehovet ikke kæmpe stort.
mar 2014
Emner: 1 Svar: 7
Hvor meget tid vil i sige, at i sådan cirka bruger i gennemsnit, på anden aktivering end gåture?
Hvad laver i med hunden(e) udover at træne tricks, og anden decideret træning?
Hvornår har i følt, at jeres hund(e) har været bare sådan nogenlunde mentalt voksne?
jun 2014
Følger: 3 Følgere: 95 Hunde: 2 Emner: 344 Svar: 3.112
Tid, der bruges udelukkende på hende, inklusiv kvalitetstid hvor vi bare nusser, snakker osv er svært at definere, men 3-5 timer om dagen tænker jeg - og så er jeg jo altid "til rådighed", fordi jeg er meget hjemme, hvis det giver mening? Dermed ikke sagt at jeg bruger al min hjemme tid på hundene - ofte ligger de bare og sover.
Nicki (schæfer tæve) blev hurtigt mentalt voksen. Omkring 1 år var hun allerede ret voksen. Til sammenligning er vores colliehan snart 4 år nu på samme mentale stadie, som hun var som 1-årig
mar 2014
Emner: 1 Svar: 7
jun 2014
Følger: 3 Følgere: 95 Hunde: 2 Emner: 344 Svar: 3.112
Vi har kiropraktor øvelser til hende som jeg laver 3 gange om ugen - cirka 10 minutter per gang.
Udover det, så er der perioder, hvor jeg ikke laver andet med hende, end at vi går tur og er til træning.. Og så er der perioder, hvor vi træner 10-20 minutter om dagen.
Jeg har altid trænet mine hunde i korte sekvenser ad gangen - eller med pauser, hvis vi f.eks. er til en times hundetræning.
Jeg prøver også altid at flette lidt øvelser ind på vores gåture - og jeg smider også gerne foder ud på terrassen, så hun skal snuse efter det (især om sommeren)
mar 2014
Emner: 1 Svar: 7
Hvor ofte er du afsted til træning med hende?
sep 2017
Følgere: 545 Emner: 155 Svar: 10.714
Hun var voksen da hun blev 2, og et år efter blev hun fornuftig
Min veninde har en CP på 9 måneder. Der er ikke jagt i ham, men der er virkelig gas i ham. Han er ikke fra den danske opdrætter, som laver mange hvalpe. Hendes er, efter sigende, lidt mindre aktive, men det er ikke noget jeg reelt ved noget om. CP’rene har ry for, og nok med rette, at have svært ved at omgås fremmede hunde. Mange ejere kæmper med hunde der laver voldsomme udfald mod andre. Det er kun larm, men det både lyder og ser voldsomt ud.
Vi har en del hvide i klubben, og de er også ret aktive. Lidt mindre trænbare, og lidt mere flyvske i hovedet. De er ikke så modige, så man kan risikere at have en opgave i at lære den at forholde sig til situationer, uden at blive for usikker.
Hende her, min smukke pige
mar 2014
Emner: 1 Svar: 7
Jeg tænker sådan lige umiddelbart, at jeg ville gå til lydighed med hunden, og kæresten vil finde ud af noget spor eller nosework. Altså med den voksne hund, hvalpetiden og teenageperioden bliver nok noget for sig.
Det må meget gerne være en meget trænbar race, og gerne i stand til, at være omkring andre hunde, af begge køn. Den behøver ikke elske alt og alle, men skal gerne kunne lære, at andre hunde gerne må være i nærheden, uden den som sådan behøver at forholde sig til dem. Her skal jeg selvfølgelig nok sørge for, at hundens grænser ikke bliver overskredet, at de andre hunde respekterer dens signaler, og hvad der ellers måtte være.
Vi er i øvrigt mest til tæver, så det bliver det nok, uanset racen.
Mht. det med ikke at jagte vildt, så er det selvfølgelig noget vi kan arbejde på, lige fra starten af, da vi ser dyr hver eneste dag. Nogle dage ser vi måske kun naboens gårdkat, og andre dage kan det være en hel flok rådyr, og derudover har vi også selv diverse smådyr, samt indekat, så der skulle jo være gode chancer for, at hunden bliver vant til lidt af hvert, på den front, men samtidig ved jeg også, at der er nogle racer der har så meget jagtinstinkt, at man lige så godt kan lade være med, at gøre forsøget, og det er så her jeg ikke rigtig ved, hvor Schæferen ligger på skalaen.
Men jeg kan godt fornemme, at det nok i hvert fald ikke skal være hverken Chodskyen, eller den hvide.
okt 2006
Følger: 59 Følgere: 48 Hunde: 7 Emner: 335 Svar: 13.904
Det er en aktiv familiehund, der klart trives bedst hvis den tilbydes en form for træning - det være sig spor, lydighed, rally osv.
gåture med en aktiv ejer der kan putte elementer af træning ind i turen er også for de fleste god aktivering.
Mindst hen over de 2 første år bør man have gejst til at “gå til noget” med hunden - eller hvis man har erfaring hermed træne hen mod noget selv.
Der er kæmpe store temperamentsforskelle i racen fra den helt helt bløde meget sensitive hund, over i hunde med noget mere røv i bukserne. Og er man ikke til det ene eller det andet skal man være sikker på opdrætter kan vejlede og hjælpe med at sortere hvalpe til og fra i kuldet.
Jagt - det er faktisk noget af det der testes i en mentalbeskrivelse. Og her ses både hunde med stort jagtdrive i racen og hunde der helt mangler. Hvad de enkelte opdrættere foretrækker er meget forskelligt. Ifølge racens Ønskeprofil skal de have en stor jagtlyst (og det kan man så mene om hvad man vil).
Vores har ok jagtlyst - men vi oplever det ikke som et problem i hverdagen. Vi har både katte, høns osv. selv og går ofte i skoven med vildt omkring (dog altid i snor). De tar ikke matriklens egne dyr.
Vores hvide er meget social-adabtale. Vi kan sætte hunde sammen på kryds og tværs i pasningsøjemed ved komsammener og der er aldrig problemer. Jeg ville dog ikke vælge en masse hundeskov osv. netop fordi man ikke ved hvad man møder, og du står med den store hund.
Ta ud og besøg et par opdrættere i racen og få en fornemmelse af racen.
sep 2017
Følgere: 545 Emner: 155 Svar: 10.714
Schæfere er ikke nødvendigvis gode til andre hunde, og slet ikke eget køn.
Jeg tænker at I stille og roligt skal droppe grå schæfer (brug) og CP, hvis I ikke gider træning. Om højavl eller hvid kan trives med jeres ønsker, ved jeg ikke.
sep 2017
Følgere: 545 Emner: 155 Svar: 10.714
mar 2014
Emner: 1 Svar: 7
----
Det er korrekt forstået, at vi ikke har ambitioner om meget intensiv træning, og det er netop derfor jeg tænker, at Schæferen og den type racer er for krævende til os. Lidt almindelig træning i dagligdagen er fint, og både kæresten og jeg vil gerne lidt holdtræning, men det bliver også kun 1 gang om ugen, for os hver.
Men det er jo så også derfor jeg har oprettet dette emne, for at høre, om der så er andre racer, der minder lidt om schæferen, som ville kunne trives med det.
okt 2006
Følger: 59 Følgere: 48 Hunde: 7 Emner: 335 Svar: 13.904
mar 2014
Emner: 1 Svar: 7
jun 2014
Følger: 3 Følgere: 95 Hunde: 2 Emner: 344 Svar: 3.112
Vores er en grå schæfer (brugslinjer), men en af de mildere af slagsen. Hun er i øvrigt også 6 år - da hun var 1-2 år havde hun behov for lidt mere aktivering, så vidt jeg husker. Der gik vi til træning 2-3 gange om ugen.
Unghunde er krævende - og generelt set har vi en virkelig nem schæfer.
Når vi er på ferie (1 gang om året i 1-1,5 uge) bliver hun slet ikke trænet, det kan ikke mærkes på hende. Det er jo så trods alt også en kort periode
Jeg gad godt løbe agility med hende to gange om ugen - men nu må vi se, hvad der sker, vi er nemlig ved at finde et nyt sted at træne
Før agility trænede jeg lydighed, rally og spor med hende (forskellige tidspunkter) - der trænende vi mere i dagligdagen, end vi gør nu. Det er svært at træne agility uden udstyret..
Når jeg er til træning, så er jeg der for at lave noget med min hund - alle de steder, der har kaffe-hygge-klub gider jeg ikke
apr 2015
Følger: 1 Følgere: 2 Hunde: 2 Emner: 7 Svar: 260
De er begge blevet trænet i schæferhundeklubben det første års tid, herefter lidt kurser i ny og næ, og så skal jeg nok også nævne at jeg ejer og driver en hundehal der er indrettet med henblik på at man kan træne balance og kropskontrol, og her træner vi naturligvis ind i mellem, alt efter lyst og mulighed når der ikke er kunder.
Nu går jeg hjemme hos hundene hver dag, men da jeg arbejdede fik de normalt en gå- og snusetur morgen og aften, og så var de ellers bare "gårdhunde" og var med ude sammen med os når vi arbejdede udendørs.
Det er som sagt 2 tæver. De enes stadig fint (den ene er 3 år, den anden 7,5). Når de er inde er de rolige og hviler det meste af tiden, når de er ude er der lidt mere gang i den, men de kan også sagtens bare ligge ude og hygge sig.
Men som andre også har sagt herinde, så er der desværre mange schæfere der ikke er så gode sammen med andre hunde.
Vi laver mange opgaver til hundene hvor de skal bruge deres næser. Spor, gemme godbidder i et område vi har med mange træer, gemmeleg (jeg eller min mand gemmer sig et sted på vores store grund, og hundene bliver sendt ud for at finde os" og så hjælper de med at fremsøge og fjerne (spise) alle de godbidder som vores gæster taber i hallen når de træner med deres hunde.
Arbejdet med næsen er det der giver de mest veltilfredse og afslappede hunde her hos os
okt 2007
Følger: 38 Følgere: 69 Hunde: 2 Emner: 242 Svar: 15.313
Min nuværende vov er HSH og hun bliver 2 år til maj.
På trods af, at jeg er syg, og ikke har vildt mange ressourcer (og hunden er købt med det i mente), så har de 2 år været ret nemme, at komme igennem, i hvert tilfælde på ingen måde forfærdelige, som med min forrige vov, som var en blanding af vildfarvet "almindelig" højavls- og brugsschæfer.
Jeg er specifikt gået efter linjer, der passer bedre til, hvad jeg kan give en vov, denne gang, og min vov har ikke det store drive. Men hun er supergod til at være det, jeg har brug for.
Det kræver jo en del forarbejde (fik blandt andet hjælp af Ginne og hendes kærestes erfaring etc.).
Der findes forskellige linjer, alt ud efter hvad man ønsker at bruge vovserne til, den er alsidig.
Sundhed prioriteres, hvilket er meget vigtigt for mig, efter 10+ år med en kronisk syg bjæfer i den gamle.
Skye (Nice Ninja):
jan 2019
Følger: 1 Følgere: 73 Hunde: 5 Emner: 34 Svar: 2.275
mar 2014
Emner: 1 Svar: 7
Desuden kan man jo aldrig vide, det kan da godt være, at hvis vi på et tidspunkt står med en hund, som virkelig bare elsker træning, og er mega sej til det, så kan det da sagtens være, at vi bare bliver helt bidt af det, og så bliver der jo bare brugt det mere tid på det.
-----
Umiddelbart så er vi ret klar på, at kigge nærmere på schweizeren, for det lyder til, at den sagtens kunne passe ind.
Schæferen kræver måske lige lidt mere, og så bliver det lidt et problem, hvis den ikke altid er så god med andre hunde.
Det er ikke fordi vi bruger hundeskov, overhovedet ikke, men vi besøger ofte familie, og der holdes en del familiearrangementer, og i min familie er det forventet, at hvis man har hund, så kommer den med. Selvfølgelig kunne man lade hunden blive hjemme, de gange hvor man ved, at der er andre hunde, men det er nu altså bare rarest, at have den med, synes vi.
jun 2014
Følger: 3 Følgere: 95 Hunde: 2 Emner: 344 Svar: 3.112
Til vores bryllup blev hundene passet af vores anden hunds kuldsøsters ejere - sammen med kuldsøsteren selvfølgelig. Det er ikke et problem at introducere hende til nye hunde, det skal bare gøres ordentligt - og det er ikke ved bare at smide hende ind sammen med en fremmed hund, det kan hun ikke lide
Alt efter den anden hunds temperament, plejer det at være fint efter 1-2 gåture med hunden og Nicki.
Jeg er ikke i tvivl om, at Nicki har et behov for at træne - MEN jeg tror ikke behovet er lige så stort, som andre brugsschæferes er. Lysten er dog, så jeg prøver at imødekomme det.
Jeg vil nok aldrig stoppe med at træne med hende, så længe hun kan - men hunden er jo reelt set ligeglad med, om du går til konkurrencer eller ej. Der handler det nok mere om dine ambitioner til træning, ment på den måde at hvis man står og "træner" sit i en time med en hund på 6 år, så kan man lige så godt lade være
nov 2019
Følger: 1 Følgere: 2 Hunde: 2 Emner: 2 Svar: 25
Chodsky'en skiller sig klart ud. Han er på alle måder en lettere, mere adræt hund med mere turbo. Og han kræver mere -Både fysisk og mentalt, end den hvide og min tidligere schæfer, for at trives. Jeg tror heller ikke jeg vil anbefale racen, til hjem der ikke vil bruge en del timer dagligt, dedikeret aktivitet/træning.
Den Hvide tror jeg fint kunne trives med en aktiv hverdag med 1-2 lange ture om dagen og træning som du beskriver (+ de første par år, eller hvor længe det nu tager, der altså kræver lidt ekstra). Men det skal hun så også have. Hun kan ikke gemmes et par uger i sofaen, mellem der skal ske noget.
Mht. jagt er der overraskende meget i den hvide. Hun smutter ikke på fært, men løber der en hare eller fasan op foran hende, skal jeg altså være usædvanlig kvik i indkaldet, ellers er hun væk. Jeg bryder mig ikke om flexliner, men har lige købt en 10-meters, så vi også kan gå snuse/vandreture hvor jeg har tankerne lidt andre steder.
mar 2019
Følger: 2 Følgere: 1 Hunde: 2 Emner: 1 Svar: 32
Schæfer og lignende racer?