Farvel til Perle {{forumTopicSubject}}

Puha - så kom dagen, hvor jeg måtte sige farvel til Perle idag Hun har den sidste 2 måneder haft sådan lidt on/off dårlig mave, engang i mellem ville hun ikke spise sin morgenmad (hvilket var højest usædvanligt), hun har kastet lidt op engang imellem og nogengange har hun virket lidt træt. Og så dagen efter har været topfrisk og helt som hun plejer. På intet tidspunkt har hun sagt nej tak til en god gåtur, lidt træning eller leg. Hun har været fjollet som altid og drillet Clinton. Hun har været afsted til dr. Dyr mange gange og er blevet undersøgt i hoved og popo og har fået taget prøver osv. Men det har alt sammen ikke rigtigt vist noget. I fredags viste et røngtenbilled så hvad det var der var galt; der sad en stor klump, der ikke skulle være der mellem milten og maven. Sansynligvis en stor knude i milten. Den trykkede på maven og kunne glide hen og lukke lidt for udgangen fra mavesækken. Den var der ikke i vinters da vi tog røngtenbilleder af hende; der så de indre organer fine ud. Nå, jeg ville ikke tage hende til en specialist for yderligere scanninger for at få at vide mere præcist hvad det var og en operation ville jeg heller ikke byde hende. Hun var trods alt en ældre dame på 9 år med dårlig ryg og ikke helt gode nyrer. Jeg ville ikke trække den så længe at hun blev rigtig syg og dårlig. Det skulle være et farvel mens legen var god. Så jeg har brugt week-ende på at sige farvel til min tossede, klossede, fjollede gamle hoppe-dobbe.
For pokker jeg savner hende og det føles ret tomt uden hende. Hun fyldte meget på mange måder. Jeg har set min mand græde for anden gang i vores snart 25 år sammen.
Jeg havde egentlig forestillet mig at vente til næste sommer med at finde mig en ny dober. Men puha det tror jeg faktisk ikke at jeg kan. Her er alt for stille. Clinton går også sådan lidt underligt rundt om sig selv; han mangler vist sin makker.