Farvel til en ven {{forumTopicSubject}}

Jeg måtte desværre sige farvel til Stormy - min lille røde kanonkugle - igår eftermiddags.
Historien er at han for knapt 14 dage siden blev en smule halt. Jeg tænkte at han måske havde slået sig under vild leg med Perlen og så tiden an et par dage. Det blev ikke bedre så jeg tog ham til dyrlægen. Hun kunne heller ikke rigtigt finde noget der virkede galt. Det virkede somom det var i knæet den var gal, så måske var det en forvridning. Smertestillende og ro lød ordren på. Nå, men det gik så også OK og det blev lidt bedre da han fik smertestillende. Sidste fredag blev han så pludselig meget halt og ville helst ikke støtte på benet. Selvføglelig kl lidt i dyrlægens lukketid, men hun ventede på os så vi kunne få det undersøgt. Denne gang gik mistanken så på at det måske var korsbåndet. Dvs. at det havde været lidt beskadiget og så var det sprunget helt nu pga en forkert bevægelse. Vet.sygeplejerskerne var gået hjem og det var lidt sent at gå igang med den helt store undersøgelse incl. røngten. så vi aftalte at jeg holdt ham i ro pinsen over, fik mere smertestillende og så aftalte vi at de fik ham ind til ordentlig undersøgelse onsdag. Lidt over middag ringede dyrlægen så med beskeden om at det ikke var korsbåndet, men noget der var meget værre. Hun mistænkte at det var en knogle tumor, men hun ville lige have eksperterne på Fakse til at vurdere det også. Jeg så selv billederne da jeg hentede Stormy og jeg har trods alt veterinærfaglig viden nok selv til at kunne se at den var helt gal. Så jeg må indømme at mit hjerte lige stod et slag over. Svaret kom så igår. Det var 100% sikkert knoglekræft - endda ret fremskredent og det var ikke noget der skulle trækkes ret meget længere. Dvs. han har gået med det længe uden at der har været nogen symptomer. Så vi aftalte at jeg kom med ham når de havde lukket og så fik vi det overstået. Jeg kunne ikke bære tanken om at gå og kigge på min lille glade gadedrenge i week-enden og vide at jeg skulle aftale en tid til afliving i næste uge og holde ham i ro så ikke han brækkede benet (knoglen var i overhængende fare for at brække). Så jeg valgte at sige farvel til min højt elskede røde hvirvelvind mens han stadig havde sin værdighed i behold. Han var jo ikke syg bare halt så han ville stadig mægtig gerne træne og lege og kunne ikke helt forstå at han ikke skulle med ud på de lange gåture.
Det er frygtelidt at måtte aflive en 6 år gammel hund og jeg vil savne ham vildt meget. Men der var ikke så meget andet at gøre.
Og mht til selve sygdommen så er det nærmest usansynligt at en hund som ham for den. Det er noget der rammer store hunderacer. Hverken hans opdrætter, jeg selv eller dyrlægerne har set eller hørt om det før i den race og dyrlægerne sagde at det var yderst yderst sjældent at hunde under 20 kg fik det. Ingen kan sige hvorfor han fik det. Måske han har været udsat for noget kemisk eller noget stråling - who knows.
Jeg skal selvfølgelig have en ny 'red daredevil'. Jeg kan ikke undværre at have sådan en trippende rundt i hælene på mig. Men nu skal vi lige sunde og over tabet af ham herhjemme og Perle har måske meget godt at lige at lære at klare sig uden sin støttepædagog.