Farvel til Sunshine {{forumTopicSubject}}

Så blev det desværre min tur til at sige farvel til en højt elsket hund.

Sunshine blev knap 13 år, og det kan man ikke klage over for en så stor hund, men det er jo aldrig nok alligevel.
Jeg kan heller ikke sige, at det var nogen overraskelse, for jeg har været bevidst om, at hun levede på lånt tid det sidste år eller to. Hun har haft et problem med lænden samt flere skader på den ene bagpote i løbet af de sidste år, og jeg har flere gange tænkt, at nu var det tiden, men hver gang er det lykkedes hende at kæmpe sig tilbage, min seje gamle dame . Og det gode humør har intet kunne tage fra hende.

Endnu en skade for et par uger siden, hvor hun forsøgte at kravle over noget bolværk af store sten for at komme ned på stranden, hvor et eller andet lækker var skyllet i land, og hun endte med at sidde fast, var en skade for meget. Der var ikke mange kræfter tilbage i bagparten i forvejen, så beslutningen blev taget her i weekenden, og i går gik vi så den tunge vej.

Heldigvis har jeg stadig Ouna, så jeg kom ikke hjem til et helt tomt hus. Alligevel føler jeg mig helt knust. Sunshine var født her som enehvalp, og hun var noget helt specielt for mig. Min glade livlige velcrohund med sit smilende ansigt og sine smukke øjne. Jeg blev i godt humør bare jeg så på hende.

Jeg har prøvet lidt for mange gange at miste en hund, og det bliver bare aldrig nemmere.

Billedet er fra i mandags. Ikke særlig godt men det sidste jeg har af hende.