{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.387 visninger | Oprettet:

Er det mon tid? {{forumTopicSubject}}

Jeg har aldrig stået i en situation hvor jeg har måtte tage valget om aflivning og troede egentlig ikke at jeg ville være så meget i tvivl.

Jeg har aldrig forventet at Monty blev gammel pga hoftedysplasi, men nu bliver det ikke hofterne der tager ham, istedet bliver det leversvigt hvilket jeg synes er en hel del sværere at vurdere. smiley
Men hvornår er det nok?

Mit ønske er jo at han skal herfra med værdighed og er enormt bange for at trække den for langt.

Min "originale" plan var at forsøge med special foder og hvis han fik en tur med utilpashed igen så var det farvel men er det måske at trække den for langt?

Han har været på special foderet i et stykke tid nu og på mange punkter virker han mere tilpas men der er også mange tegn på at det ikke går så godt.
Han sover fortsat en del, jeg har ikke oplevet zoomies i ca 4 uger, normalt får han dem ca hver- hver anden dag, drikker fortsat rigtig meget, tandkødet er fortsat en smule misfarvet, han virker det meste af tiden ret varm.
Han har aldrig været super interesseret i legetøj men man plejer at kunne lokke ham til at lege lidt engang imellem, dette har også været mere eller mindre fraværende i nogle uger.
De gode tegn er at han spiser godt, laver fortsat flere mindre ting som han altid har gjort eksempelvis gø af mig når jeg drikker, gå imellem vores ben når han vil et eller andet osv. Stadig meget opmærksomhedskrævende, vil gerne følge os overalt, igår og i dag begyndte han at at vise interesse i legetøj igen, han vil fortsat gerne løbe mellem min kæreste og jeg(En leg vi sådan set altid har lavet med ham), vil stadig gerne med ud.

Jeg havde egentlig planer om at ringe og bestille tiden hos dyrlægen denne uge men bliver helt i tvivl om jeg skal give special foderet lidt længere tid, nu når han begynder at have lidt interesse for legetøj igen, det er trods alt kun 2-3 uger siden han begyndte på foderet.

Der er dog også bare det problem at uanset hvad vi gør så går det jo kun en vej, og jeg ønsker bestemt ikke at gøre det for sent men heller ikke alt for tidligt.

Hvornår har i vidst at det var tid til at sige farvel og evt hvad i havde gjort i min situation?


Kommentarer på:  Er det mon tid?
  • #1   1. nov 2021 Personligt tror jeg, at jeg ville give specialtfoderet lidt længere tid - det lyder til, at det virker, men sådan nogle organer kan jo være virkelig længe om, at blive fuldt funktionsdygtige igen.
    Krydser fingre for, at I får en del god tid mere med ham smiley


  • #2   1. nov 2021 Man er simpelthen nødt til at mærke inde i sig selv, ingen kan fortælle dig hvornår smiley mine hunde kommer herfra medens de endnu er ret friske, de kommer afsted når alderstegn eller sygdom gør at deres hverdag bliver ændret væsentlig, dvs kan de ikke klare at gå med på turen, at køre med i bilen, eller at gøre nogle ting de altid har elsket, så kommer dyrlægen hjem til os smiley det handler egentlig ikke om hvad andre gør, det handler om hvordan du føler, føler du at hunden stadig har et godt liv, så er tiden ikke kommet, det gør ikke ondt på hunden at sige farvel, kun på os! For mig er det en gave jeg kan give til mine hunde, at sørge for værdighed og glæde i hele deres liv smiley

  • #3   1. nov 2021 #1 Som jeg kunne forstå på dyrlægen, så bliver leveren aldrig god igen men skal ikke arbejde lige så hårdt på det foder han får nu, om han har dage, uger, måneder eller 1-2 år tilbage kunne man ikke forudsige.
    Dog er der flere tegn på at det går bedre men min tvivl kommer af om det er godt nok.


    #2 Altså her og nu virker han egentlig fint tilpas men min frygt er at leveren måske lige pludselig står af og han får det enormt dårligt, hvilket er et scenarie jeg ikke ønsker men samtidig er jeg bange for at få følelsen af at det var for tidligt og fortryde det.
    I sidste ende er det selvfølgelig 100% mit valg men det er rart at få lidt input fra andre.


  • #4   1. nov 2021 Du har selvfølgelig ret - men med skånefoderet kan de alligevel blive så velfungerende at fx. blodprøve-værdierne bliver tæt på normale igen. Men det tager bare noget tid - det gjorde det ihvertfald med Aqui. Og det var demens og spondylose, der gjorde, at jeg måtte sige farvel til ham. Ikke den nedsatte leverfunktion.

  • #5   1. nov 2021 Hvor lang tid tog det ca i dit tilfælde?

  • #7   1. nov 2021 Jeg kan huske, at der ihvertfald gik flere uger, før hans appetit var helt god igen. Og der lyder det jo til, at Monty er ret godt med.
    Min dyrlæge var ret bekymret, fordi Aqui ikke rigtigt ville spise - fordi netop foderet jo er medvirkende til, at de gerne skulle få det bedre.
    Jeg vil så sige, at han faktisk heller ikke fik ét eneste tilbagefald, da først han var stabiliseret.


  • #8   1. nov 2021 Isabelle: Forhåbentlig kommer det til at gå godt med Kela og tusind tak for dit input/din erfaring, det hjælper en hel del.

    Jeg tror jeg vil give det lidt mere tid og så fortælle mig selv at det er den rigtige beslutning uanset hvad der sker i næste uge, måned eller år.


    Karina: mange tak fordi du vil dele din erfaring, det giver lidt håb.
    Jeg har det modsatte problem, han kan næsten ikke få nok hvis det stod til ham.
    Han har faktisk heller ikke virket til at have behov for smertestillende og har ikke fået det i ca 1 uge, jeg har det dog fortsat liggende hvis der skulle blive behov for det.


  • #9   1. nov 2021 undskylder på forhånd, men jeg ved ikke hvad der er med hans lever .. men hvis den skal understøttes i dens funktion hvad siger dyrlægen så til fx naturpræparater udover specialfoder ? har hørt Marietidsel skulle være godt for leverfunktion, og det kan næppe skade, men ville vende det med dyrlæge...

    har en hund der har forhøjede leverværdier og drikker meget, hun fik en tid binyrebarkhormon og det hjalp også, gav så desværre andre gener .. men er det en mulighed ?
    eller er specialfoderet den eneste mulighed ?


  • #10   1. nov 2021 Jeg har tænkt mig at bestille noget Marietidsel, jeg har prøvet at læse om det når jeg lige har haft tid og umiddelbart skulle der ikke være nogen risiko ved at give det.
    desværre må jeg ærligt indrømme at jeg har glemt at bestille det efter jeg begyndte at blive i tvivl om han nu havde det godt nok til at fortsætte.

    Dyrlægen anbefalede ikke noget medicin, udover at han selvfølgelig skulle have smertestillende hvis der var behov for det.
    Han var af andre årsager på binyrebarkhormon i september og det ændrede ikke rigtig på noget i forhold til væske indtag og nedsat appetit.


  • #11   1. nov 2021 Marietidsel renser vist leveren. Mener du kan købe det i Matas eller en Helsekost.

  • #12   2. nov 2021 Puha, det er ikke sjovt at stå i smiley Man føler sig så magtesløs i sådanne situationer og ja, det er virkelig svært at vide præcis hvornår nok er nok... synes jeg.

    Da vi havde en leversyg hund fik hun Denamarin samt Lactulose det første lange stykke tid, vi tilførte Marietidsel senere hen.
    Hun var utrolig syg (indlagt næsten en hel måned), og det tog lang tid før hun var OK igen.
    Men det kommer nok også an på hvorfor leveren ikke fungerer korrekt, tænker jeg.


  • #13   2. nov 2021 Jeg kender ikke årsagen til Monty's lever er blevet dårlig, men jeg er utrolig glad for at høre at der er håb for ham endnu.

    Vi må krydse fingre for at det fortsætter med at gå fremad.


  • #14   14. nov 2021 Desværre er det ikke gode nyheder herfra, om der er nogen der ønsker opdateringen, ved jeg ikke men trænger til at komme ud med det.

    Monty har kun haft positive udvikling de sidste par uger, fin pels, normal afføring og havde sin første udendørs zoomie tidligere i dag hvilket jeg var lykkelig over.

    Desværre skete der det at mens jeg støvsugede i vores gang fik Monty øje på en hund og reagerede så voldsomt at han endte med at bide i min arm på trods af at jeg ikke rørte ham. smiley
    Jeg ved at han ikke mente det men var i en totalt panisk tilstand, men med 1 barn på næsten 2 år kan vi ikke se bort fra denne episode og må tage den tunge vej til dyrlægen med ham indenfor nærmeste fremtid.
    Jeg er helt knust, alt er gået så fint med ham her på det seneste og så sker dette. smiley


  • #15   14. nov 2021 Det gør mig ondt, specielt da han jo lod til at få det bedre fysisk. smiley

    Det er en grim måde at måtte af med ham på, men på den anden side kan jeg godt forstå, at du ikke tør tage chancen med et lille barn i huset. En så voldsom reaktion er vel også et tegn på, at han trods alt ikke har det så godt.


  • #17   14. nov 2021 Det er ikke helt nyt at han kan reagerer voldsomt på andre hunde, han er utrolig bange efter mange uheldige oplevelser med andre hunde.

    Han havde lignende adfærd for ca 4 år siden, dog aldrig efterladt mærker i huden og kun hvis man rørte ham, jeg troede han var kommet videre fra det frygt stadie da jeg ikke har oplevet det i 4 år.
    denne gang blev jeg efterladt med nogle blå mærker og en bule i armen smiley


Kommentér på:
Er det mon tid?

Annonce