Frivillig håndtering {{forumTopicSubject}}
Jeg har ikke så meget kendskab til princippet, men har forstået at det handler om at hunden selv kan vælge til og fra.
Har så tænkt på, hvad gør man hvis hunden så siger nej tak til noget som man har brug for at den skulle.
Feks. Da vi løb agility, Tessa lå lige på grænsen mellem stor og mellem, hvilket betød at hun skulle måles af en bestemt for at blive officielt målt.
Jeg kunne sagtens måle hende, efter vi selvfølgelig fik trænet det og fandt ud af hvordan hun skulle stå.
Men det betød bestemt ikke at alle andre kunne, vi kunne så øve os med folk på trænings pladsen, folk på gåtur mm. Men vi startede forfra hver gang det var en ny, hvilket jo også betød at den person jo ikke bare kunne måle hende og så var det, det.
Hun ville gerne snakke med folk og tage imod godbidder, men hun kunne mærke hvis de ville mere og så sagde hun nej tak du.
Hvordan ville man gribe det an?
aug 2007
Følger: 41 Følgere: 72 Hunde: 8 Emner: 501 Svar: 12.210
Min erfaring er nok, at det virker rigtigt godt, når der bare er noget, hundene har besluttet sig for, at de ikke rigtigt gider - men mindre godt, når der er angst inde over.
jan 2007
Følger: 16 Følgere: 52 Hunde: 4 Emner: 549 Svar: 31.116
nov 2021
Følger: 20 Følgere: 148 Annoncer: 1 Emner: 52 Svar: 483
Fx have dryppet øjne, have medicin osv. gidet hunden ikke men det skal den altså
jun 2008
Følger: 1 Følgere: 9 Hunde: 1 Emner: 170 Svar: 1.882
Så jeg ville bare høre hvordan folk ville gribe det an, hvis hunden, som er vant til frivillig håndtering, vælger nej tak i en given situation.
Min hund skal ikke ha et valg ved feks dyrlægen, så bliver hun først utryg, hun skal heller ikke lokkes, hun skal vide at nu gør vi det her og jeg passer på dig.
aug 2007
Følger: 41 Følgere: 72 Hunde: 8 Emner: 501 Svar: 12.210
Hun lavede en video på et tidspunkt, hvor hun trænede sin border terrier til at blive "pustet" i næsen.
Han var gået helt besærk, da de forsøgte oppe ved dyrlægen, og frem for at lave et decideret overgreb, så havde hun fået den med hjem, så hun kunne træne det, og give ham det selv.
Da først de var hjemme i trygge omgivelser, og hun fik genopfrisket sit hagetarget, begyndte at "dimse" omkring snude, puttede vist bla. en kuglepen lige 2mm op i næseboret osv, så gik der ikke lang tid, før han frivilligt holdt sit target, og lod hende give ham dosen. Det var en ret imponerende proces at se.
Til gengæld har jeg aldrig set nogen komme i mål med træningen, med hunde, der virkelig er angste for at få klippet kløer.. Og medmindre man ligefrem bedøver dem, så ER der jo bare ingen vej udenom. Indimellem skal det bare gøres.
okt 2010
Følger: 18 Følgere: 46 Hunde: 10 Emner: 76 Svar: 7.818
Nogle gange sætter hun så bare poten i gulvet på det tæppe hun står på, så løfter jeg poten igen og klipper videre, andre gange forlader hun tæppet og går, så venter jeg lige og ser om hun kommer retur inden for et minut, hvis ikke pakker jeg enten sammen eller fortsætter med en af de andre.
Jeg bruger altid samme setup. Samme tæppe, klotang, godbidder og vi står i samme rum på samme plads. Simpelthen for at fortælle hende så tydeligt som muligt, hvad planen er.
Under træningen, der tog 3-4 måneder klippede jeg bare hendes kløer med tvang, når det var nødvendigt, min mand holdt, jeg klippede og vi brugte en anden tang, godbidder osv.
Whipperne skal have klippet kløer med 7-10 dages mellemrum, så jeg orker ikke at det er en kamp, slet ikke efter at en omgang kloklip på en tidligere hund kostede en kæberasler med to flækkede kindtænder på mig til følge.
Jeg har lige haft kuld med ni hvalpe og klip af kløer på 13 hunde er nemmest, når det kan foregå på en afslappet måde uden panik.
jun 2008
Følger: 1 Følgere: 9 Hunde: 1 Emner: 170 Svar: 1.882
Tak for dit indlæg, det var sådan en situation jeg var nysgerrig på.
Hvad gør du, hvis hun i en længere periode ikke ville ha klippet negle, Venter du så bare til hun er klar, selvom hun virkelig trænger?
apr 2008
Følger: 29 Følgere: 269 Hunde: 2 Emner: 262 Svar: 7.733
Så lader jeg hende sige nej tak
Men jeg har nu aldrig oplevet hun decideret er gået og har sagt nej. Vi er dog ikke nået til at kunne benytte det andre steder end derhjemme, så jeg træner kun i situationer - og med håndtering - som jeg ved hun med overvejende sandsynlighed vil vende tilbage til.
Jeg har det som Michelle: hvis jeg har brug for at hun virkelig SKAL noget, så giver jeg hende ikke valget, for så må jeg jo respektere hvis hun siger nej. Og hvis ikke jeg gør det - fordi hun skal - så fucker jeg jo bare min egen træning op. Og så kan vi starte fra bunden igen.
Umi vil sandsynligvis heller ikke bare lige finde sig i at blive målt til agility af en fremmed. Jeg øver at have et sort viskestykke der er hendes "håndteringssted", jeg lægger godbidder foran hende, beder hende vente, hun bliver håndteret - og får så værsgo. Det virker godt for os, lidt ala bucket games, og håber det kan generaliseres så andre også kan håndtere.
jan 2007
Følger: 16 Følgere: 52 Hunde: 4 Emner: 549 Svar: 31.116
Jeg bruger det meget til alt muligt dagligdags og til enkelte dyrlægeting - nævner i flæng: børste, bad, negleklip, kennelhostevaccine, forhydsrens, tandeftersyn mm.
Sådan groft har jeg indlært nogen startsignaler - hagetarget, næsetarget, ligge på siden (helt ned også med hovedet), løfte bagbenet når ham ligger på siden.
Når de er indlært (og han kan holde positionen lidt) introducerer jeg berøring og gradvist også de ting der ikke er så rare. Han starter håndteringen ved at tilbyde sit startsignal og stopper han med at tilbyde signalet stopper håndteringen (til han igen tilbyder start).
F.eks. med kennelhostevaccine. Han tilbyder hagetarget i min hånd, jeg hiver "sprøjten" frem (indøvet med en engangssprøjte og ikke den rigtige vaccine), sætter den ved næsten, "sprøjter" og belønner. Løfter han hagen fra hånden stopper håndteringen og den starter ikke igen før han igen siger ja ved at tilbyde hagetarget.
Da den rigtige vaccinne skulle gives første gang var dette øvet så meget, at jeg slet ikke var i tvivl om, at han ville sige ja og blive ved at sige ja til jeg var færdig.
Skal han derimod f.eks. akut have tjekket en skade ved dyrlægen (hvad jeg jo i den situation ikke kan træne til), jamen så er der ikke et valg og derfor spørger jeg ikke (jeg beder ikke om et startsignal).
Vores "almindelig sundhedstjek" dyrlæge er sød til at følge instruktion og synes det er interessant, så ting som at blive lyttet på, få tjekket tænder og ører o.l. har vi også øvet i dyrlægesituation, men sprøjter, blodprøver o.l. synes jeg ikke er super nemt at træne hjemme - det er jo lidt noget andet end ved dyrlægen.
Jeg oplever meget sjælden et "højlydt" nej - som i at vi ikke kan genoptage håndteringen., typisk er det bare lige 1-2 sek pause, så siger han ja igen. Faktisk får jeg mere og mere ja, jo mere han ved han også kan sige nej.
- men der bruges jo ved ting der er træner, jeg øver ikke frivillig negleklip og så regner med vi også kan tage frivillig blodprøve
aug 2007
Følger: 41 Følgere: 72 Hunde: 8 Emner: 501 Svar: 12.210
Det er nemlig der, jeg tit hører, at træningen ikke helt kommer i mål - fordi den først startes op, når der er ret massive udfordringer.
Jeg har kun trænet det for alvor med Sheena.
Hun havde haft meget bøvl med ørerne, inden jeg overtog hende, og jeg fik at vide, at hun meget meget nødigt ville have at man pillede ved hendes ører, fordi hun havde haft problemer og havde fået dem dryppet meget.
Der begyndte jeg fra start af med netop at træne hagetarget, og da det var stabilt, kunne jeg introducere berøring mere og mere omkring "øreregionen".
Da jeg først var der, hvor jeg kunne nusse ørerne så meget, jeg ville, uden hun trak sig, så begyndte jeg at træne mig frem til, at jeg kunne "rense" dem bare med en ren vatrondel.. NU var vi klar, til næste omgang øreproblemer.
Det lidt bizarre er så, at hun ikke har haft bøvl med ørerne én eneste gang, siden jeg overtog hende.
Men jeg er alligevel glad for, at vi fik det trænet, fordi hun nu nyder at få nusset ører, og når dyrlægen tjekker ørerne til det årlige sundhedstjek, er der overhovedet heller ingen problemer
Med drengene har jeg ikke følt behov for at træne den frivillige del.
Jeg fortæller dem altid, hvad vi skal (klippe poter, klippe kløer, strigles osv.) og ingen af dem har udfordringer med at blive håndteret hverken af mig eller fremmede.
Det har Sheena generelt heller ikke.
Det var kun lige det med ørerne, der skulle kigges lidt på
jan 2007
Følger: 16 Følgere: 52 Hunde: 4 Emner: 549 Svar: 31.116
Det eneste vi har brugt det til som han VIRKELIG ikke brød sig om er bad, og det holdt hårdt. Han er et svin når han er ude, så bad er en nødvendighed flere gange ugentligt og det har ikke rigtigt harmoneret med træning af frivilligt bad, når man sideløbende jævnligt måtte bære ham på badeværelset og tvinge det igennem.
Men vi flyttede i sommers (=nyt badeværelse uden associationer) og en lang periode med tørt vejr (ikke tvingende nødvendigt med bad) og det brugte vi så til at træne. Han er stadig ikke fan af bad, men nu går han selv ud og melder klar til start uden sure miner og har endnu ikke oplevet at han har sagt stop halvvejs igennem (men han beder om pauser i ny og næ).
Sten er sådan en blød, sensitiv fyr der sjældent rigtigt "råber" sin mening, så selvom vi fint kunne groome mm på "almindelig vis" så elsker jeg at give ham valg og vise ham at hans adfærd gør en forskel, så I det omfang det giver mening og er praktisk muligt vil jeg gerne give ham mulighed for at sige til og fra.
Reiki skulle nok dige fra - han både råbte og skreg når noget ikke passede gam. Sten har meget mere været sådan en der lukker ned og bare lægger sig og stirrer ned i gulvet, så til ham synes jeg det giver mega god mening at bruge - alternativet er, at du kan gøre "hvad som helst" ved ham, han ville næppe forhindre det, men bare lukke sig inde i sin boble
Frivillig håndtering