{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
994 visninger | Oprettet:

De første uger med hvalpen {{forumTopicSubject}}

Nedtællingen er igang, og den 20. juli flytter min lille Elvira endelig ind smiley

Vi starter til hvalpetræning 8. august i PH, og omkring samme tidspunkt også i DcH. Træningen i DcH bliver ren “hold fokus på mig, og ignorer de andre hvalpe”. Planen er at hun skal konkurrere i DcH programmet - måske skifter jeg mening og kaster mig over PH i stedet.

Jeg har 3,5 uges ferie, og derefter tager jeg mindst 2 uger, hvor jeg møder ind 8-12, og er hjemme resten af dagen.

Så…. Jeg har masser af tid til at komme godt igang med den lille. Der skal selvfølgelig laves alt det, man laver med alle hvalpe - renlighed, køre bil, gå pænt i snor, indkald, få rørt ved ører/poter/tænder, acceptere blower, dækken osv. Jeg har lånt en rygsæk, så hun kan komme med på lange ture, og få set verden oppe fra min ryg smiley

Men det er første gang jeg får en hund, hvor jeg fra starten har et mål, sådan rent træningsmæssigt. Jeg tænker at jeg vil lægge en masse energi i leg, kontakt, opstart af spor, søgearbejde og selvfølgelig fri ved fod.

Har I andre ideer til fokuspunkter? Som ikke nødvendigvis er fokuseret på én gren af lydigheden, men som er lidt mere all-round. Jeg kommer til at arbejde primært med positiv forstærkning, men er ikke på shaping.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  De første uger med hvalpen
  • #1   29. maj 2022 Jeg følger lige med her, jeg får min hvalp d. 25/6 smiley

  • #2   29. maj 2022 Når man tænker på race vil arbejde uden lyd nok være et fokuspunkt for mig smiley hvor bliver det spændende smiley

  • #5   29. maj 2022 Bodil, dét er en god pointe! Og forhåbentlig noget der kan arbejdes med helt fra starten. Jeg forbereder mig jo på at blive udfordret i det med at styre hendes drift, og med driften kommer der nemt lyd med ud smiley Særligt når en af de øvelser hun skal være stærk i, er at gø af folk og ting smiley

  • #6   29. maj 2022 Elvira smiley er det en schæfer?

  • #10   30. maj 2022 Dyreelskeren, min hund skal ikke lege, når den er til træning, den skal træne smiley Den kan lege og tumle i alle de mange timer, hvor den ikke er til træning.

    Marley, ja, det er en schæfer af brugslinjer smiley

    Isabelle, hun bliver opkaldt efter min mormor, som hed Åse Elvira Marie smiley Så hun kommer retteligt til at hedde Elvira Marie (dobbeltnavne er super praktiske, når man skal være ekstra skrap smiley ). Næste corgi bliver derfor en Åse smiley


  • #12   30. maj 2022 Præcis, Isabelle smiley

    Bella hed jo i virkeligheden Ulla Bella, og jeg brugte kun Ulla når hun var slem, og så vidste hun også godt at det var alvor smiley


  • #13   30. maj 2022 Jeg er jo 'midt i' en hvalp som er købt med et formål; DcH programmet smiley Eller dvs. efterhånden er hun vel i kategorien 'unghund'. 8 mdr gammel og teen-ager smiley
    Jeg haft meget fokus på leg med mig og kontakt. Og så har jeg hele tiden tænkt at der ikke er noget hastværk - vi skal nok nå det. Øvelser er jeg ikke rigtigt gået op i endnu. Så min 8 mdrs hvalp virker selvfølgelig i nogles øjne mega-meget bagud fordi den ikke allerede nu går en fin fri ved fod eller kan blive siddende i ret lang tid. Det jeg har fokuseret på i fx sit og dæk er en hurtig reaktion på et signal. Spor har vi trænet en hel del. Hun elsker det. Jeg havde planer om at starte det allerede fra dag 1 og jeg prøvede i et par dage. Men hun var åbenbart slet ikke der i sit liv, så jeg gav det en pause i et par uger. Så var hun til gengæld meget klar til det og synes det var megafedt (både Perle og Clinton har jeg trænet spor med fra allerførste dag).
    Jeg har også leget en del 'gemmeleg' med legetøj inden jeg introducerede hende til frit søg synes. Hun elsker frit søg smiley
    Den sidste måned er jeg begyndt at træne fremadsendelse (til bold) med hende og udløb til figuranter (løb ud og bliv massivt belønnet for det). Begge dele er noget damen synes er vældig sjovt og festligt. Halsgivning er jeg ikke begyndt på. Den tager vi sammen med de rigtige personer på det rigtige tidspunkt smiley
    Men ud over alt det træningsmæssige så er der jo oceaner af ting som hun også har skullet lære at forholde sig til. Sidde i et bur når man kører bil, få klippet kløer, få skyllet poter, blive børstet, ikke jage kaniner, ikke tygge i Kitty, være alene, ikke tygge i møblerne eller rammen i terassedøren, gå rimeligt ok i snor (work in progress) smiley osv osv.
    Noget der er lidt en udfordring med Penny er at hun alle mulig andre steder end på træningspladsen rigtig gerne vil hilse overstrømmende hjerteligt på alle mennesker og hunde. Så jeg kører en del ind til byen og træner 'passer uden at hilse'. På træningspladsen er hun komplet modsat: her gider hun IKKE hilse på andre mennesker. Får hun lov, vil hun gerne lege med andre hunde på træningspladsen. Men hun er meganem at kalde hen igen og få til at fokusere på mig og træningen igen. På hvalpeholdet legede hun med en en lille legegruppe med nogle andre 'løbehunde'. Hun havde det bare mega-sjovt med det. Det er jo ret forskelligt hvordan hvalpene har det med det. For Penny har det ikke forstyret hendes og min træning og hun har fået sig et par gode venner som hun nyder at få lov at strække rigtigt ud og 'buldre igennem' sammen med (Clinton gider ikke den slags nu hvor Penny er blevet en lidt voldsom teen-ager) smiley


  • #14   30. maj 2022 Mit bedste råd er, at du ikke spejler dig i hvad alle andre kan/kunne med deres hundehvalp og hvor dygtig deres var ved en bestemt alder.

    Alle hunde/hvalpe er forskellige og det er vores forudsætninger som ejer også. Nogle har ikke et fuldtidsjob, nogle har tætte træningskammerater, nogle har mere erfaring, nogle får en hvalp som bare er KLAR til at træne og andre får en, som har brug for lidt længere tid til bare at lære verden at kende.

    Giv hvalpen lov til også "bare" at være hvalp. Det tænker jeg nu også at du vil. Men ser bare rigtig mange som virkelig har travlt med at lave deres nye stjerne og de er sindssyge dygtige, men de hunde brænder ofte også bare ud i en tidlig alder.

    Jeg har jo selv Bunji lige nu på 10 måneder og udover at der virkelig er knald på hende, hvilket i sig selv har givet mig udfordringer. Så har jeg desværre bare slet ikke haft mulighed og overskud til at træne hende så meget, som jeg kunne ønske. Blandt andet på grund af flytning og da der begyndte at være lys forude for alle projekterne i den forbindelse og vejret/dagslyset også begyndte at være med mig, så fald jeg og kom alvorligt til skade med min højre arm, hvilket jeg stadig døjer med. Så Bunji kan nok kun en tiendedel af hvad Asti kunne i den alder. Derudover har jeg også skiftet træningsmetode i forhold til hvordan jeg har trænet Asti, så der er jeg også lidt udfordret, da jeg ikke 100 procent har styr på hvad og hvordan hvilket jo også gør at tingene tager lidt længere tid.

    Men når det så er sagt, så er jeg sikker på, at hun nok skal bliver en rigtig dygtig lille hund smiley Tiden vil vise hvornår vi bliver klar til konkurrence i DCH programmet.


  • #15   30. maj 2022 Jeg har fokus på at få grundarbejdet i orden. Hele øvelser og de lange seje træk kommer senere, men jeg vil gerne give mig selv og hvalpen de bedste forudsætninger for at komme godt igang. Så jeg ikke skal rette (så meget) senere.

    Og jeg vil huske mig selv på noget af det Dorit har lært mig. At indlæring skal være SJOVT! At alt vi laver, skal indlæres på samme måde som tricks, og at både vejen derhen og det færdige resultat skal være sjovt for hunden smiley


  • #16   31. maj 2022 Og så husk lige at nyd hvapen også smiley De små nuttede 'baby-hvalpe' bliver alt for hurtigt store ranglede og uvorne teen-agere med filtre på ørene smiley

Kommentér på:
De første uger med hvalpen

Annonce