{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.323 visninger | Oprettet:

dobermann {{forumTopicSubject}}

Nåååh...
Baby bliver jo ikke yngre og Thea skal jo have en ny makker når han engang ikke kan længere ??
Min bedre halvdel er ikke viiildt fan af ideen om en storpuddel - så hvis valget falder på en større hund til noget træning, er jeg lidt ved at undersøge hvad et så kunne være.

Og jeg har altid været ret vild med doberen, men jeg ved ikke i så meget om det!

Såå.. Gode og dårlige sider af racen? Hvad er jeres erfaringer?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  dobermann
  • #2   4. dec 2023 Jeg trænende i Dobber klubben en del år, og kender derigennem en del skønne Dobber.
    Jeg synes at det er dejlige hunde, som i dag ikke mere har ret mange brugsegenskaber, men hvis ikke man satser på at stå på skamlen til IGP synes jeg det er et godt bud på en hund der kan bruges til mange andre former for træning.


  • #3   4. dec 2023 Du skal helt sikkert have fat i Mette, hun har masser erfaring med doberen smiley

    Jeg kender dem som en utrolig løbe glad race, det at strække benene giver mere, end at prøve og "trætte" racen med mental stimulering.

    Jeg ser dem som en rigtig glad hoppebold, med noget vagtsomhed i sig, lidt ligesom Ridgeback'en, men noget mere samarbejdende smiley


  • #5   5. dec 2023 Altså jeg er jo solgt og jeg knuselsker min Dobermann smiley Men man skal være klart til at bo sammen med en bulldozer på speed smiley De er megakærlige velcrohunde smiley
    Det er hunde der har brug for at lave en del både fysisk og mentalt for at trives. De skal simpelthen ud og blæse kroppen godt igennem helst på daglig basis. Og så elsker de at lave noget sjovt sammen med deres mennesker. En dobermann må altså ikke være nervøs. I firserne blev de skamavlet og 'nervøsitet'/usikkerhed blev et stort issue. Det er ikke noget stort issue mere, men det findes og man skal stadig se sig for. Jeg har set nogle temmelig usikre udstillingsmodeller, men de fleste har været helt OK rent mentalt. Brugsegenskaberne er desværre er avlet langt væk og sundheden er der desværre også givet køb på. Der er alt for mange dobermanns der ryger til fx DCM i en alt for tidlig alder. Der er nogle opgørelser der tyder på at gennemsnitsalderen er nede på 6-7 år. Jeg har brugsmodel og har købt hos en opdrætter der virkelig er meget seriøs omkring racens sundhed. Jeg håber at kunne have min til hun er 12-13 år gammel smiley Det burde være muligt med de aner hun har.
    De er ikke nødvendigvis vildt gode til andre hunde. Den største udfordring i en almindelig hverdag med en Dobermann er at nogle af dem har et meget kraftigt jagtinstinkt.


  • #6   5. dec 2023 Doberen er skøn, men meget kropslig og ænser det ikke altid.
    Har set et par hvor de havde hans dober og hendes ældre Chi dværgpincher blanding det var altså ikke en udpræget succes med de to sammen, og Thea er jo ikke ret stor..


  • #7   5. dec 2023 Jeg kender flere der har Dobber og Dværg Pindchet sammen uden problemer, blandt andet min Talibsns opdrætter.
    Synes at de to racer passer meget godt sammen af sind


  • #8   5. dec 2023 Jo, de er meget ‘kropslige’. Det kostede mig en blodtur her på aftenturen rundt marken. Kaldte på Penny der kom stormende megaglad. Jeg så ikke lige at hun lagde an til et bodyslam så jeg nåede ikke lige at holde hånden frem (signal til bliv på jorden med alle fire ben). Hun ramte mig rent på næsen. AV for hel****
    Men hun kan nu altså sagtens være sammen med små hunde uden at de bliver totalt mast. Det er Clinton der må holde for smiley Hun er ofte sammen med en Prazky kryzarek, en yorkieblanding og en gammel cairn. Hun respektere deres “stop pomfrit” fuldstændigt uden at tøve og hun leger ret godt med især prazkyen der er lige så åndsvag med at løbe som Penny.


  • #9   7. dec 2023 Min gamle nabo havde nogle stykker. Man skulle ikke gå ind på deres grund. Men de rendte engang ved et uheld ud af haven og der var de meget in your face af glæde.
    De kastede sig nærmest i favnen på mig


  • #10   7. dec 2023 Personligt ville jeg være “bange” for den vagtsomhed

  • #11   7. dec 2023 De er nok ikke mere vagtsom som en Schæfer eller anden race med et vogtergen.

  • #12   7. dec 2023 Vagtsomheden er ikke noget at være bange for. Det betyder bare at de er opmærksomme på deres omgivelse og har liiiidt let ved at komme til at gø. Jeg må tilstå at jeg aldrig har oplevet nogen hunde være så opmærksomme på om små detaljer er anderledes end de var i går. Jo, den blev oprindelig lavet til at være 'livvagt' for en skatteopkræver. Men der er løbet meget vand i åen siden og iflg standarden skal den være venlig. De fleste af dem er temmelig 'lalleglade' nu smiley Min Perle var meget meget lalleglad og absolut en dårlig vagthund. Hun elskede alle mennesker og hunde lige gyldigt hvor hun mødte dem. Penny ELSKER at der kommer folk i hjemmet. Hun er usikker på fremmede hunde, men når hun først har luret at de er OK så vil hun bare lege. Hun er så typen der på træningspladsen absolut ikke gider andre mennesker end mig: VI er til træning ikke til hyggekomsammen iflg Penny. Det betyder at hun komplet ignorere mine træningskammerater selvom de evt prøver at komme til at hilse på hende. Er de figuranter så er det den rolle de er i, men når hun har fået sit belønning (leg med bidepølsen) så er de luft igen. Både Perle og Penny gøede/gøer af alt og ingenting og på den måde kan man godt kalde dem vagthunde smiley

  • #13   7. dec 2023 Nu har diverse film jo også gjort, hvad de kunne, for at fremelske et indtryk af dobermann som meget skarpe, så ryet hænger vel let ved.

    Jeg havde på et tidspunkt en hundefoder sælger på besøg, og hun var meget overrasket over hvor venlige og imødekommende mine hunde var. Hun sagde, hun havde forventet, at det ville være nogenlunde som at besøge et hjem med dobermann, ikke aggressive men meget stive og måske lidt afvisende hunde. Efter det, du fortæller om dine dobere, Mette, lyder det som om, hendes opfattelse af dem var lige så forkert som hendes forventning til min pyreneere.


  • #14   7. dec 2023 Jeg må tilstå at jeg aldrig har mødt en dober der var stiv og afvisenede - heller ikke i sit eget hjem smiley Jeg har aldrig oplevet andet hunde der var megaglade for at der kom nogen og besøgte DEM. Penny mener bestemt at gæster gerne vil have hende på skødet når de sidder i sofaen smiley

  • #15   7. dec 2023 Indtil videre lyder det jo som en skøn vovse!! Jeg er vandt til velcro hunde, så det er ikke noget der afskrækker smiley

    Hvordan er de rent trænings og indlærings mæssigt?


  • #16   7. dec 2023 De elsker at træne og de er temmelig lærenemme. Faktisk blandt top 5 i nogle undersøgelse af hvor mange gentagelse en hund skal bruge for at den har fanget ideen med et signal. Det der kan være lidt tricky er at det også er en ret selvstændig hund, der kan have sine egne meninger og de kan være ret 'implusive'. Og så er de lang tid om at blive modne. Så man skal have lidt tålmodighed med dem som unge. Min Penny er virkelig fed at træne med. Hun er i den grad 'på' når vi træner og meget intens. Hun er 2 år nu og jeg kan mærke at nu sker der for alvor noget. Jeg har fået mange kommentare sidste sommer fra træningskammerater med fx kelpies og labber om det dog ikke snart var tid til at hun fx skulle kunne nogle hele øvelser. Men nej, det var hun ikke klar til og jeg har ikke travlt; vi har jo mange år at træne og konkurrere sammen i smiley Fx var hun næsten 1½ år før halsgivning i rondering duede. Jeg prøvede lidt forsigtigt et par gange tidligere. Men kunne mærke at hun ikke var klar og at det ville have presset hende for meget så det fik lov at ligge. Mange med fx schæfere, kelpier eller labber har fine halsgivninger i rondering med meget yngre hunde. Da hun var klar gik det så tilgegæld temmelig stærkt med at få en god rondering. Nu er hun så 2 år og nu begynder det hele at ligne noget smiley

  • #17   7. dec 2023 Du taler godt for racen Mette. De lyder virkelig lækre!!

    Men hvad er racens dårligste sider så? Der må da være en grund til de ikke er på hvert et gadehjørne?

    Altså lige nu, ud fra dine beskrivelser og hvad jeg kan finde på nettet, ligger den ret højt på min liste!

    Og personligheden lyder også til at passe ret godt med en mynde. Eneste minus er jo så bare, at hun er så lille bitte.


  • #18   8. dec 2023 Altså de 'dårlige' sider er fx jagtinstinktet. Det er en race man ofte ikke kan have løs; ser de noget der bevæger sig eller får de vildtfært i næsen så er de afsted over stok og sten - men det kender du jo sikkert fra din mynde. En dober er stor, hurtig og stærk nok til fx at fange et rådyr. Jeg skriver 'dårlig' i anførselstegn fordi det jo også er den del af jagtinstinktet, vi kalder byttedriften som jeg fx bruger når jeg træner med min. Og som gør den sjov at træne med. Afslappede gå-ture med en hund der render løs og som ALTID kommer på indkald uanset hvad kan man ikke regne med at kunne opnå med en dober.
    Det er en hund mange er bange for og det er en stor og meget fysisk hund så den er ikke helt så nem at tage med rundt alle steder som en lille sødt udseende mindre hund.
    Det er en dækkenhund, når det er koldt og gode dækkener i den størrelse er ikke specielt billige. Man kan godt bruge et par tusinde på dækkener hver vinter; de bliver slidt op (vovse maser ind i et tornekrat og vupti så har warmeren et lang flænge) og man er næsten nødt til at have nogle stykker at skifte imellem. Men dækkenshowet kender du jo også fra din mynde smiley
    Og så er det en hund med et meget højt aktivitetsniveau, der bliver meget foretagsom, kreativ og pain-in-the-butt, hvis den ikke har fået brugt sin krop og sit hoved nok. Man skal være forberedt på at det er en fordel at dyrke en form for hundesport. Og man skal også være klar på at hunden skal ud og have fx en cykeltur et par gange om ugen. Jeg kører kickbike med Penny smiley
    Det er ikke nødvendigvis en hund man tager med i hundeskoven. Igen mange er bange for dem. Det er heller ikke alle dobere der elsker fremmede hunde og har man en der godt vil lege så skal man være forberedt på, at det ikke altid er at andre hunde synes de er fede at lege med. De løber, løber og løber og så løber de lidt mere. De ser ikke altid hvad/hvem de lige løber hen over eller ind i. Penny er forholdsvis god til at indrette sig efter dem hun leger med. Perle var en bulldozer. Jeg var engang på en ferie i Jylland i 'den jydske skovhave', hvor hundene måtte rende løse. Vi mødte en anden Dobermann og de to spottede øjeblikkeligt hinanden og så havde de ellers en lukket fest (som blandet andet indebar at spæne gennem en lille sø igen og igen smiley ). Der var nogle andre hunde der gerne ville have været med, men de blev majet ned af to bulldozere i hyperdrive og valgte klogeligt at fortrække igen.
    Det er en forholdsvis vokal race med en temmelig stor stemme, hvilket godt kan være et issue i et by-område. Jeg brugte meget krudt på at få Perle til at være lidt afdæmpet når hun skulle ud og nattisse i haven da vi boede i en lille landsby. Her hvor jeg bor nu er der ikke nogen, der kan blive generede af en stor hund der gøer.
    Det er et frimærke af en hund; den er altid lige ved dig. Du kommer aldrig til at gå alene på WC igen smiley Den er nysgerrig og åbner man et skab eller en skuffe så er den næsten med garanti den første til at have næsen fremme. Kigger man ud af et vindue så dukker hunden op med forpoterne i vindueskarmen ('hvad kigger vi på?'). Det er ikke sådan en 'gå-hen-og-læg-dig-hund'. Jeg har stort set ikke noget nips stående fremme; det ryger på gulvet på et eller andet tidspunkt. Min gode veninde ville få fniller af sådan en hund; hun har labber og broholmer, der aldrig kunne aldrig drømme om hoppe op på køkkenbordet for at kunne kigge ud af et vindue. Det har de fået at vide at de ikke må og så gør de ikke det. Sådan virker det ikke heeeelt med en dober.
    Jeg elsker racen, men set udefra så er det jo en hyperaktiv, stor og voldsom hund med et skidt ry. De var engang at 'finde på hvert et gadehjørne'. Avl på revl og krat medførte at man fik møgusikre hunde der bed først og spurgte bagefter og problemer med nervøsitet/angst. Seriøse avlere har gjort meget for at rette op på det, men man kan stadig rende ind i en dober, der er bange for alt muligt.
    Og så er der jo altså sundhedsissues (specielt DCM er grim) og man skal se sig godt for.


  • Isabelle
    Isabelle Tilmeldt:
    okt 2023

    Følgere: 45 Emner: 12 Svar: 1.512
    #19   8. dec 2023 "Kigger man ud af et vindue så dukker hunden op med forpoterne i vindueskarmen ('hvad kigger vi på?')" smiley smiley smiley

Kommentér på:
dobermann

Annonce