Dobermann {{forumTopicSubject}}

Her den anden dag, hvor Hera og jeg for 4. gang i træk, får en løs hund i ansigtet og vi begge er klar til at begå mord. Får jeg lidt halvhøjt sagt " Jeg vil fanme have en dobermann, for så kan man vel for helvede få lov at gå i fred?!"

Den tanke har så rumsteret i mit hoved siden. Jeg har egentlig aldrig tænkt at doberen var noget for mig, i og med træning aldrig har sagt mig en dyt og doberen er en brugshund. Men det har så ændret sig inden for det sidste års tid. Nu synes jeg faktisk hundetræning er ret sjovt, selv om jeg næppe kommer til at dyrke sejt IPO mv.

Fysisk motion skal sådan en fætter nok få, i og med at både min kæreste og jeg er rigtig glade for lange ture i naturen, i alt slags vejr .

Hvordan er det med doberer af udstillingslinjer, er de avlet helt i smadder eller findes der fornuftige opdrættere og linjer af dem? Og hvilke faldgruber skal man være opmærksom på?

På forhånd tak for svar.