{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
Kommentarer på:  Omplacering
  • #1   24. jan Kommer an på hvad årsagen til omplaceringen er.
    Jeg har det jo sådan, at enten beholder jeg hunden eller også siger jeg farvel til den.
    Jeg synes der er alt alt for mange triste skæbner, alt for mange hunde der ender som kastebolde og det skal mine hunde ikke.
    Ved godt at det er dobbeltmoralsk, for overtager jo gerne andres hunde.


  • #2   24. jan Ja- hunden er ikke tjent med at være et sted den ikke passer ind.

    Er man typen der omplacerer den ene hund efter den anden, hver gang den ikke er nuttet mere eller får adfærdsproblemer fordi man er en hat- er det noget andet. Men som udgangspunkt ja


  • #3   24. jan Det er jeg enig i. Hverken ejer eller hund er tjent med at skulle trækkes med hinanden i x antal år, hvis ikke det er et match. 110 procent enig.


  • #4   24. jan Ja

  • #5   24. jan Ja, som de andre siger, så er det jo også for hundens skyld at man omplacere. Hvis den har nogle problemer og det er derfor man omplacere, skal man selvfølgelig overveje om omplacering eller aflivning er det bedste for den. smiley

    Jeg synes faktisk at det er mere forkert at beholde en hund, som man ikke ønsker/ikke kan tage sig ordentligt af. så hellere sende den videre, så den kan få et godt liv hos nogle andre. Hunden skal såmænd nok klare det smiley


  • #6   24. jan Jeg synes faktisk at det er mere forkert at beholde en hund, som man ikke ønsker/ikke kan tage sig ordentligt af. så hellere sende den videre, så den kan få et godt liv hos nogle andre. Hunden skal såmænd nok klare det

    Helt enig smiley

    Jeg har stået på begge sider af omplaceringerne - Esh f.eks, er en genbrugshund, som Moon også er det.

    Synes det giver god mening på så mange områder smiley


  • #7   24. jan Ja . Men for mig vil det være vigtig, at jeg ved, at hunden havner i et hjem, hvor jeg ved, at de kan give hunden det jeg ikke kunne. For mig har alderen på hunden også noget at sige. Jeg vil have meget svær ved, at omplacerer en gammel hund. Skulle sygdom forhindre mig i, at have hund. Vil jeg hellere aflive end omplacerer en gammel hund.
    Jeg knytter mig meget til mine hunde. Heldigvis har det aldrig været et valg jeg skulle træffe. Men jeg forstår godt, at det kan være nødvendig og til hundens bedste.


  • #8   24. jan Ja.

    Jeg ved godt at jeg "i mine unge dage" var meget mere stejl i mine holdninger, men jeg er sq blevet lidt blødere med årene.

    Vores 2 nuværende er begge kommet til os i en ældre alder end de 8-10 uger.


  • #9   24. jan Mette -

    Jeg tror at man ændrer holdning, når man står som "modtager" af en omplacering. Jeg modtog min sidste schæferhunds mor, da hun blev pensioneret som henh konkurrence- og avlstæve.
    Det tog et par dage - og så var det som om hun havde boet her altid.
    Vi fik meget glæde af hende - og omvendt - i de år vi havde hende smiley


  • #10   24. jan Martine.'Det tror jeg også. Og så bliver man nok mere large med alderen, tror jeg smiley

  • #11   24. jan ja med aftager af en hhv på 20 mdr, og nu en på 3.5 år kan jeg da kun sige ja ...

    men der er da også situationer hvor det ikke er en god ide ... det må være meget vigtigt at afgiver er 100% ærlig omkring grunden og hunden .. og at modtager er 100% ærlig omkring hvilket liv hunden kan tilbydes, ikke mindst hvilke kompetencer kommende ejer har hvis hunden har specielle issues ...
    Eks med en hund der har problemer med fx angst og som måske søges omplaceret 2. eller 3. gang uden man er sikker på næste ejer har evnerne der vil jeg finde det relevant at overveje hvor meget hunden skal udsættes for ..


  • #12   24. jan Eks med en hund der har problemer med fx angst og som måske søges omplaceret 2. eller 3. gang uden man er sikker på næste ejer har evnerne der vil jeg finde det relevant at overveje hvor meget hunden skal udsættes for ..


    Enig


  • #13   24. jan Lucky var en omplacering, men stadig hvalp, så han havde ikke boet ved familien særlig længe inden jeg fik ham. Han er den skønneste lille hund og har boet her i snart 11 år smiley
    De andre hunde jeg har/har haft er alle kommet direkte fra hvor de er født.

    Jeg ville personligt have ekstremt svært ved at omplacere mine hunde, og det ville kun være i en nødsituation, hvor jeg vitterligt ikke havde et valg, og jeg ville så vidt jeg kunne forsøge at finde hjem hos nogle jeg kendte, f.eks. min mor.
    Lucky er 11 år gammel nu, og jeg ville ikke byde ham at flytte ud til en helt ny familie.
    Teemo er kun knap 4 år, men kræver en meget bestemt slags familie, fordi han er sådan lidt speciel på øverste etage, men han kunne godt hvis jeg var helt sikker på at han fik dét hjem smiley men jeg ved faktisk ikke hvad jeg ville gøre med ham hvis han ikke kunne bo her. Det skulle i hvert fald være et hjem der 100% havde plads til ham og hans væsen.
    Vi snakkede om det et split sekund for 1-2 år siden, fordi det er en stor opgave at arbejde med ham, vi skal gå på kompromis med ting, og han kan ikke være alene hjemme, så det er også et stort puslespil der skal gå op nogle gange. Men vi kan ikke undvære vores Teemo, og HAN trives her, det er os, der skal tilpasse os ham, så det gør vi og jeg har ikke 1 sekund fortrudt at vi valgte at han skulle blive lige her, for selvom han er en idiot at bo med nogle gange, er han stadig verdens allerbedste Teemo. smiley

    Vi er så bl.a. flyttet, ikke kun for Teemos skyld, men også for ham, fordi min mor nu bor så tæt på, at han kan være der, når jeg skal noget. Men det er jo ikke alle der har den mulighed, så fuld forståelse for at man bliver nødt til at opgive sin "problemhund" eller ens liv ændre sig, så man bare ikke kan give sin hund det bedste liv.


  • #14   24. jan #5
    My little - Jeg er helt enig. Jeg har omplaceret 2 og har selv haft en omplaceringshund.

    Den ene af de whippets jeg har omplaceret var jeg meget tæt på at aflive, hun var stresshund ud over alle grænser, men en af mine hvalpekøbere passede hende en weekend og forelskede sig hovedkulds i hende, så hun flyttede få dage senere og har fået et skønt liv i et hjem med mere regelmæssighed og ro end vores.

    Hun fylder 11 år i år og lever i bedste velgående smiley Omplaceringer er absolut ikke noget skidt, når det er til hundens bedste smiley


  • #15   24. jan Jeg har også en omplacering. Det har bare et match made in heaven. Men jeg ville aldrig have F.eks en Malle. Jeg syntes det er en skøn hund. Men jeg ville ikke ikke kunne give den, det liv den fortjener.

  • #16   24. jan Jeg har svært ved at se mig selv omplacere en hund. Jeg knytter mig enormt meget til dem, og tanken om ikke at vide, hvor de er henne i verden ville fylde rigtig meget i mit hovede.

    Jeg har taget imod to omplaceringer. Den ene var en 10 år gammel labradortæve, som tilhørte et familiemedlem, som desværre gik bort. Vi kendte hunden i forvejen og den var vandt til at blive passet hos os, så der var ingen problemer overhovedet. Hun passede lige ind fra starten.

    Den anden omplacering er min Molli. Hun er en dejlig hund, og jeg fortryder ikke et øjeblik, at hun fik en chance mere her, men hun er også skadet efter at have været kasteboldt. Hun havde et fast hjem det første år af sit liv, inden hendes første ejere gik fra hinanden og fik Molli passet af flere forskellige mennesker i en uge af gangen, mens de ledte efter nyt hjem til hende. Så i et par måneder skiftede hun hjem ugentligt. Jeg har haft hende i over 12 år nu, og hun bliver stadig angst og indelukket, hver gang vi bare flytter rundt på møbler eller pakker en taske. Måske det havde været anderledes, hvis hun var flyttet direkte fra et fast hjem til et andet, men faktum er, at hendes omplacering stadig sidder i hende mange år senere.

    Jeg ville ikke havde noget imod at overtage en hund igen, men jeg tror ikke, at jeg ville kunne omplacere end hund frivilligt.


  • Mikes mor
    Mikes mor Tilmeldt:
    nov 2023

    Følgere: 15 Emner: 1 Svar: 74
    #17   25. jan Vil gerne modtage en omplacering.
    Men ville være ked af at omplacere en af mine egne.


  • Jeanette O
    Jeanette O Tilmeldt:
    jun 2014

    Følgere: 11 Emner: 12 Svar: 2.162
    #18   25. jan Jeg er på min 7. omplaceringshund

    Kan aldrig selv finde på at omplacere


  • #19   25. jan Jeg har omplaceret 4 hunde, det har ved de to af dem været tilfældigheder der gjorde at det helt rigtige hjem dukkede op, de to andre har jeg desideret søgt efter nyt hjem til og det har taget lang tid at finde det rigtige.
    Mine er blevet omplaceret fordi jeg har vurderet at de ville kunne få det bedre i det nye hjem, jeg har kontakt til dem alle endnu og de har det alle fire betydeligt bedre en det jeg kunne tilbyde.
    At omplacere betyder ikke at man ikke er glad for hunden, snarere omvendt, hvis man ikke vil kunne give hunden det bedste liv, fx et roligt liv, i forhold til et hjem med flere hunde og gang i den, så vil en omplacering kunne give hunden et betydeligt bedre liv;)


  • #20   25. jan Hvis hunden kan få et mere meningsfuldt og værdifuldt liv et andet sted, så er omplacering for mig den helt rette løsning.
    Vi har primært haft hunde af egen avl, men flere af dem er omplaceringer, idet de er kommet retur hertil fra købere. Vi har dog også haft en voksen omplacering udefra.
    Vi har selv omplaceret en enkelt, fordi der var uro i flokken. Hun har fået et langt bedre liv hos sin nye familie, hvor hun ikke er underhund smiley Det er for mig vigtigt at kunne se ud over egen næsetip.


  • #21   25. jan Ca. halvdelen af mine hunde har været omplaceringer, så jeg er "fan".
    De er alle faldet hurtigt til, og har givet så ufatteligt meget glæde igennem årene.

    Ift. at omplacere selv - så ville jeg tidligere have sagt KLART nej.
    Men jeg har faktisk omplaceret en enkelt.
    Jeg fik ham selv, da han var 7mdr, og han kom med så utroligt mange issues, at mine to andre hunde slet ikke kunne holde ud, at have ham i huset.
    Det blev så stressede (noget de ellers aldrig var, hverken før eller senere), og det kunne jeg ikke fortsætte med at byde dem.
    Jeg havde aftalt med opdrætteren, at det naturligvis ville være afgørende, om flokken kunne fungere, når først han havde haft tid til at falde til.

    Han blev omplaceret.
    Jeg havde taget min nevø med på roadtrip, og da vi kørte derfra spurgte han mig, om jeg var meget ked af det.
    Men jeg måtte ærligt indrømme, at jeg mest af alt var lettet, fordi han havde været så stor en stressfaktor for alle smiley


  • #22   25. jan Hvis ikke det er fordi man har en 'abe' man vil sende videre, så kan jeg ikke se det dårlige i en omplacering.
    Jeg har selv modtaget to omplaceringer. En på 6 mdr og en på 3 år.
    Den unge var faktisk en 'abe' der blev sendt videre. Det vidste jeg ikke da jeg modtog den: en hund, der intet havde oplevet ud over villahaven i Nivå i tiden fra den var 8 uger til den var 6 mdr. Det viste sig at ejerne slet ikke havde magtet at have den slags hund. Hun var et evigt træningsprojekt indtil hun døde mæt af dage 13 år gammel. Hun var ikke angst eller sådan noget. Hun var bare pi**eaggressiv overfor hunde (bortset fra vores anden hund) og mennesker og havde et gigantisk og altopverdøvende jagtinstinkt. Hun var en hund der krævede oceaner af omtanke. Vi beholdt hende fordi lynhurtigt kom til at knuselske hende og for os var hun 'god som guld'. Hvis vi ikke havde kunnet have hende mere så var hun blevet aflivet. Hun var ikke en hund man ville kunne sende videre med god samvittighed. Jeg har dog ikke lyst til at tage sådan en hund ind igen. Én gang var rigeligt.
    MIn anden omplacering var en superdejlig hund. 'Pensioneret' avlshan på 3 år. Super temperament og yderst velpræget. Han havde aldrig lært andet end at være hund. Han kunne gå pænt i snor i en udstillingsring og komme, når der blev kaldt (han var vant til at blive luftet løs i en svensk skov sammen med opdrætters andre hunde). Han havde været med ude og se verden på udstillinger, var mentalbeskrevet osv. Jeg klikkede med ham det sekund jeg så ham og han var nok min 'once-in-a-lifetime'-hund.
    Jeg har træningskammerater, der har valgt at sende hunde videre, der ikke duede til træning og konkurrencer alligevel. Eller hunde som de bare slet ikke 'havde kemi med'. Det har jeg fuld forståelse for at man gør og det er da en bedre løsning end at forsøge at 'kæmpe' videre med noget som aldrig bliver godt. Om jeg selv ville kunne sende en hund videre ved jeg ikke.


  • #23   25. jan Jeg har selv været modtager af en voksen omplacering på halvandet år, som havde nogle udfordringer, dog mest med manglende selvtillid da hun var blevet mishandlet og slået og jeg vil ikke udelukke at det skulle ske igen. Jeg fik rettet op på hende og hun fik et godt og langt liv hos mig, hun blev 14,5 år.

    Jeg kunne ikke selv forstille mig at omplacere en hund jeg havde anskaffe mig.
    Kan ikke se hvilken årsag der skulle være for det.
    Men man skal selvfølgelig aldrig sige aldrig.


  • #24   25. jan De to maller jeg omplacerede var fine (er fine stadigvæk) hunde, og havde formålet med købet af dem ikke været konkurrencer, ville de have været her stadigvæk.

    Men - ingen af dem duede sammen med mig .. læs nu lige at jeg skriver "sammen med mig" .. og derfor røg de videre.
    Hannen kom til en familie i Jylland, som var idiotisk glad for ham. Han havde en bestået FP med i bagagen, havde været med mig rundt og havde vænnet sig til alt slags miljø. kunne være alene hjemme og kunne stå i hundegård. - og så var han sød og kærlig overfor mennesker .. og OK med andre hunde.
    What´s not to like ???

    Lille Freydis bor hos Louise og har bestået en IGP1 blandt andet sammen med hende. Sødeste tævebæst ever - Freydis altså smiley - og nemmeste hund i det daglige.
    Freydis og jeg klikkede bare ikke - hun fandt mig formentlig urimelig og jeg fandt hende .. lidt kedelig.

    Hvis Tjab ikke kan være her skal han til dyrlæge og væk.
    Han ville være en "abe" at give videre, for alt hans særhed og måde at reagere på i forskellige situationer, er der ingen andre der skal (kan) leve med.
    Han er min - og jeg er hans smiley

    Hvis jeg af en eller anden grund ikke kunne have Esh mere ville jeg ikke være ræd for at sende ham videre til en jeg stolede på.
    Han er den sødeste, gladeste lille hund .. - og så kan han edderdylme arbejde smiley

    Men han skal INGEN steder, med mindre naturligvis, at der skete noget helt uforudset som gjorde at det blev han bare nødt til.
    Han ville ikke blive aflivet som Tjab ihvertfald ..


  • #25   25. jan Fuldstændig enig med Malene og Bodil.

    Da jeg blev nød til at omplacere Gaddafi, troede jeg at jeg nok ikke fandt et ordentlig hjem til ham, for han var virkelig en udfordring.
    Jeg havde 4 henvendelser på ham, og jeg ville besøge dem alle fire inden jeg tog en beslutning
    Jeg besøgte det hjem jeg faktisk mere eller mindre havde afskrevet først, da tlf og mail samtaler ikke rigtig lød positiv for mig, og at familien havde 6 sammenbragte børn, og at familien camperede, hvilket jeg troede ville stresse Gaddafi total.
    Jeg fik så aldrig besøgt de sidste tre familier, for allerede efter at jeg havde været hos Gaddafis nuværende familie var afgørelsen faldet, det var der han skulle bo.
    Så jeg anbefaler at man ikke afskriver der nye hjem inden man har oplevet dem personligt.

    I dag har Gaddafi et helt andet liv end hos mig, uden træning overhovedet. Og så stortrives han på campingpladsen og med børnene. Han har valgt et yndlingsbarn. Det dengang 7-8 årig yngste barn, som han hænger ud med og laver ulykker sammen med.

    Selv om det er svært at indrømme, så har Gaddafi det meget bedre hos sin nye familie end hos mig.


  • #26   25. jan Ja hvis hunden ville få det bedre et andet sted.

    Jeg omplacerede min hund da jeg blev uplanlagt gravid og skulle være alene med barnet. Jeg har en veninde der søgte hund nummer to og ja.. han har det dejligste liv og har ikke været ked af det på noget tidspunkt. Tværtimod. Det havde været egoistisk at beholde ham. Ser ham stadig indimellem og det gør ondt for jeg ELSKER den hund men det er så dejligt at opleve at hun kan give ham det han skal ha


  • #27   25. jan i der skriver I aldrig ville omplacere, bl.a for ikke at vide hvad der sker med hunden osv .. dertil vil jeg sige at vi med de sidste 3 hunde vi har haft 1 hvalp og de 2 voksne har haft jævnlig kontakt med tidligere ejer, det er så opdrættere det ved jeg ikke om gør det nemmere .. så hvis man er virkelig omhyggelig med de mennesker man omplacerer til så tænker jeg altid man vil kunne følge hunden på en eller anden måde ..

  • #28   25. jan Jeg har ikke orket at læse de mange lange indlæg, så min holdning er nok allerede repræsenteret.
    Er ejer diagnosebehæftet - så omplacering
    Er hund småtosset - så aflivning


  • #29   25. jan Problemet for mig er at hvis det var SÅ nemt at finde det perfekte hjem, så ville der jo ikke være hunde der skal ud i deres 3, 4, 5 hjem. Og der ville ikke sidde så mange hunde rundt om på internaterne. Selvfølgelig findes de gode hjem, også de hjem hvor man rammer rigtigt første gang, kunsten er bare at finde dem.
    Det skal mine hunde ikke udsættes for, at jeg skal ramme rigtigt første gang, for sat på spidsen, så har man jo kun 1 chance, og så er det ude af ens hænder.
    Det er som sagt dobbeltmoralsk, for jeg tager gerne selv imod omplaceringer.
    Og beholder dem til de ikke kan mere.
    Feks. var Laika jo omplacering, på 6,5 år. Hun blev knapt 14 år. Gipsi var omplacering på knapt 10 år, hun blev 12 år. Mine forældres Tøsen, var også omplacering på 15 måneder, hun blev 14 år.
    Fælles for dem, er at jeg og min familie, ikke kunne have fået bedre hunde. smiley


  • #30   25. jan To af mine omplaceringer har været gennem mennesker, som jeg kendte godt i forvejen, og som vidste, hvordan jeg er som hundeejer. Og jeg er stensikker på, at ingen af de to hunde, ville være havnet et forkert sted, for det var tidligere ejere alt for ansvarsbevidste til.

    Kun den allerførste omplacering kunne være endt som kastebold.
    En ung husky-tæve i en travl familie, der overhovedet ikke havde været forberedt på, hvad det ville kræve.
    Jeg var meget meget ung på det tidspunkt, men havde trods alt haft - og trænet med - husky, som vi fik i familien, da jeg stadig boede hjemme.
    Men den familie, der havde hende, var mildt sagt ikke spor kritiske - faktisk kom jeg i kontakt med dem, fordi de havde forsøgt at forære tæven til min far, da han havde mødt dem, og haft vores egen med.
    Men det endte heldigvis yderst lykkeligt smiley


  • #31   25. jan De to jeg har omplaceret er begge kommet i hjem, hvor jeg i forvejen kendte de nye ejere.

    Jeg kommer ikke til at omplacere til et hjem, som ikke kender racen og med mindre det er en hund, der ikke kan med andre, så kommer jeg heller ikke til at omplacere til et hjem, hvor der ikke i forvejen er mindst en whippet.


  • #32   25. jan Har nu overtaget 2, og begge kasseret som narkohunde af flere årsager. Junior var 4 år, Charlie lige over 2 år. Kendte deres tidligere ejere, og kendte de “udfordringer” de havde. Ingen af de udfordringer var et problem for et alm hundeliv hos mig.

    Jeg vil gerne overtage hunde, men kræver at jeg kender ejeren. Har hverken tid eller lyst til at overtage andres problemhunde. Hverken Junior eller Charlie er problemhunde.

    Man skal aldrig sige aldrig, men tvivler på jeg kommer til at omplacere en hund, men synes det er helt ok at gøre.



    profilbillede
  • #33   25. jan Zenta, havde du ikke også en schæfer hanhund du hentede?

  • #34   25. jan #29 det er ikke nemt at finde det rigtige hjem! Det kræver man gider bruge tid på det, men det er ikke umuligt og finder man det rigtige bliver hunden jo ikke omplaceret igen, jeg laver kontrakt om at “mine” hunde skal retur til mig hvis ny ejer ikke kan beholde dem, det samme gør jeg ved alle mine hvalpe, jeg har d.d kun fået en retur og ingen er omplaceret! Det kræver noget af ejer, men det er hunden jo også vær! At aflive er den nemme løsning når man ikke gider gøre arbejdet! At aflive fordi man ikke mener at andre kan gøre det man ikke selv kunne, det er, efter min mening, topmålet af egoisme!

  • #35   25. jan Bodil der er jo kæmpe forskel på om man har en uproblematisk hund, eller om man har en hund med problemer.
    At sige at det at aflive er den nemme løsning og egoistisk synes jeg er lidt sort/hvidt og forkert på så mange måder.

    For mit vedkommende handler det bestemt ikke om, hvorvidt at der er andre der kan give mine hunde et godt liv, for det tror jeg da der er, men hjem der kan varetage en hund som Teemo, og faktisk også gider tage sådan en hund, er bare virkelig svær at finde. Jeg er på ingen måder perfekt, men at finde det perfekte hjem til en hund som Teemo er som at finde en nål i en høstak, ikke umuligt, men SVÆRT. Og det er IKKE Teemo der skal påvirkes af risikoen for at jeg vælger forkert.

    Lucky er 11 år gammel og har ikke problemer med sindet, men har fysiske skavanker, og at sende en ældre hund videre ud til et helt nyt liv, når han har levet et langt og godt liv, kan jeg ikke helt se er for hans skyld.

    en uproblematisk hund burde være "nemt" at finde et godt hjem til, men problemhundene er bare ikke, og jeg tror faktisk at de fleste hundefolk der vælger at gå den tunge vej til dyrlægen med problemhundene, netop er for hundenes skyld.


  • #36   25. jan Jeg ville nu ikke have problemer med at overtage en hund som Teemo.
    Jeg ville endda synes at det ville være interessant at arbejde med sådan en hund.

    Jeg har gennem længere tid gået med tanken om jeg skulle kontakte min dyrlæge og tilbyde at tage en mindre hund som ellers skulle aflives på grund af adfærdsproblemer.


  • #37   25. jan Håber du fik luft Bodil, det må ikke være rart at blive så helt igennem hidsig og vred over en andens mening og holdning.
    Jeg kritisere ikke at folk omplacere, jeg skriver at MINE hunde ikke skal udsættes for det.
    At du så formår at få den vendt rundt til at det er den nemme løsning, at man er egoistisk hvis man afliver, samt at man ikke gider gøre noget for at finde det rette hjem, det må sørme stå for egen regning.
    Jeg har en helt anden mening, og det er at man tager ansvar.
    De lykkelige omplaceringer findes, det skriver jeg jo også, kunsten er at finde dem.
    Der ville jo ikke være så mange hunde med x antal hjem bag sig, hvis man ramte rigtigt første gang. Det er jo desværre fakta.
    Mine forældres Tøsen, kom direkte fra opdrætter af, men ingen af dem jeg har overtaget, kom direkte fra opdrætter eller første ejer af.
    Sjovt nok.
    Altså hunde med flere hjem og familier bag sig.


  • #38   25. jan Men Anni nu findes der jo bare heller ikke vildt mange hjem som dit, hvor vedkommende er hjemme 24/7, har lyst til og erfaring til træning, og som samtidig bor et sted hvor man ikke møder alt for mange fremmede hunde. Men ja der findes da hjem der kan og vil smiley

    Teemo er dog også super energisk og har brug for meget både fysisk og mental aktivering, så han ville også kræve en aktiv ejer.

    Teemo er en skøn og sød lille hund med langt det meste, så det er jo ikke fordi han er en slem problemhund, der findes da langt værre. Det er bare lidt bøvlet i dagens danmark at have en hund der ikke kan med andre hunde, og som højt fortæller det.
    Og som samtidig ikke kan være alene hjemme overhovedet.

    Men han bliver nu her til han er gammel og grå, vi elsker vores lille tosse hund smiley


  • #39   25. jan Jeg kan heller ikke lade være med at tænke, at hvis man mener at en aflivning er den nemme løsning, så må man jo ikke selv have et problem med at aflive en hund.
    Altså hver gang jeg har sagt farvel til en af mine elskede hunde, så dør der en del af mig.
    Jeg kan derimod af og til tænke mit når jeg ser hunde med HD til omplacering,
    hunde med allergi, eller hunde med voldsomme alene hjemme problemer og netop her tænke, at de har valgt den nemme løsning. Hvorimod den hårde og mest ansvarlige løsning, havde været at aflive.


  • #40   25. jan Ja hvis man finder det rette hjem

    Har selv haft flere og de elskede livet her

    Jeg har også omplaceret to. Ace som var utrolig bange for mine katte og aslan da mine knæ skulle genoptrænes i to år

    Begge hunde stortrives


  • #41   25. jan Ja HVIS man gør.

  • #42   25. jan kan fortælle at den ejer Oda havde simpelthen spurgte bl.a Novas opdrætter om os ... og så er der nok i de små racer (altså små som i ikke mange opdrættere) et vist kendskab til hinanden , og jeg kan sige at når man bliver godkendt som hvalpekøber hos Ipsens opdrætter så hedder det sig man er igennem det sværeste nåleøje .. så alene det at vi havde haft hvalp derfra gjorde at vi havde stemplet godkendt .. smiley

    jeg kan godt forstå det svære når/hvis man skal placere ud til helt ukendte mennesker, men igen tænker jeg stadig det kan være muligt at finde de rette ejere i mange tilfælde .. selvfølgelig spiller det meget ind hvilke racer man taler om, der er bare nogle racer der også tiltrækker de "forkerte" menneske typer.. udover de der ellers har forstand på racen


  • Jeanette O
    Jeanette O Tilmeldt:
    jun 2014

    Følgere: 11 Emner: 12 Svar: 2.162
    #43   25. jan Selvfølgelig kan man finde det perfekte hjem

    Alle dem som har omplacere til mig, fandt det bedste hjem til deres hund/e........haha

    Ingen af tidligere ejer kendte mig


  • #44   25. jan En tilføjelse

    Ace lavede udfald mod andre hunde og han var meget svær at rette op og der var nogle få episoder i starten hvor han lavede udfald mod mennesker med en taske fordi han troede de gik med en hund. Det tog jeg højde for og han fik derfor et hjem som hyrdehund på en gård hvor han arbejder 24/7. De lufter han ikke og han gør fire mands arbejde der. De elsker den hund og han elsker det job. Jeg kunne aldrig have givet ham så fedt et liv

    Aslan var nem og veltrænet. Jeg sagde nej til 11 personer før det rette hjem dukkede op.

    Hvis man omplacerer skal man

    1. Være ærlig om hunden især dens fejl

    2. Tage den tid det tager og være kræsen

    Det er min erfaring.

    Ingen af disse to hunde behøvede blive aflivet. De har fået fantastiske hjem og jeg vil vove at påstå at der er et hjem til alle, men at ejeren nogle gange har svært ved det

    Og det synes jeg ikke man skal gå rundt og have, altså en ondt i maven bagefter. Ejere er ikke ens. Så lad i stedet være med at omplacere og lyt til dig selv. Det er også ok at aflive en hund i min verden, hvis alternativet er at man går og tænker på om den trives helt ellers

    Selv har jeg altid oplevet det som en lettelse fordi det var de rette hjem

    Jeg så hunden få det godt jo, og Ace endda bedre end hos mig

    Men ingen skal gøre noget på grund af deres omgivelser. Mærk efter og tag det valg der er bedst for din hund. Og hvil i det valg

    Du kender selv din hund bedst jo



  • #45   25. jan Et ps

    Jeg havde løbende kontakt med begge. Ace er død nu. Han blev en ældre herre og aslan er jo også oppe i alderen nu smiley

    Den sidste besøger vi ind imellem men han følger ny ejer og ligger ved dem når vi er der

    Helt som det skal være

    Jeg tror han genkender mig men han vil hellere bo der smiley avs men også Jubii smiley


  • Isabel
    Isabel Online Tilmeldt:
    okt 2023

    Følgere: 32 Emner: 8 Svar: 964
    #46   25. jan "han fik derfor et hjem som hyrdehund på en gård hvor han arbejder 24/7"

    Mener du virkelig, at hunden arbejder døgnet rundt syv dage om ugen? smiley


  • #47   25. jan Isabelle: hvis hunden går ude hos dyrene så arbejder den 24/7. Også selvom det ser ud som om den sover. De hunde er opmærksomme 24/7 på flok, omgivelser og de mindste små forandringer.
    Cookie herhjemme er altid på vagt. Han hører og ser alt. Også om natten når vi sover.


  • Isabel
    Isabel Online Tilmeldt:
    okt 2023

    Følgere: 32 Emner: 8 Svar: 964
    #48   25. jan Det giver mening, Cookie.

  • #49   25. jan Vi har kun haft omplaceringer til vi fik Boxere i 2009. Og det både unge og halvgamle hunde, vi har overtaget.
    Jeg ser intet galt i at omplacere, vi har endda omplaceret stammoren til mit opdræt, da hun og hendes døtre var ved at slå hinanden ihjel.
    Hun kom dog hjem til min mor.
    Min mor fik senere en af mine hvalpe fra 2020 kuldet, som jeg fik hjem igen i 2021. Lidt spændende da vi aldrig har haft tæver der kunne sammen, men det går over al forventning med de 2 søstre.

    Jeg bryder mig dog ikke om at man sender hunde med issues videre, selvfølgelig alt efter hvad det er. Syge hunde især.


  • #50   25. jan Alle hunde fortjener at være elsket. Så hvis det ikke er muligt hvor den bor, så bør man finde et nyt hjem.
    Langt de fleste hunde er utrolig omstillings parate og vænner sig hurtig til en ny hverdag og ny flok.
    Kun hvis hunden virkelig er dårlig mentalt bør man lige revurdere. Man skal jo ikke holde liv i alt for enhver pris.

    Jeg har haft to fantastiske hunde fra dyreinternatet.
    Og alle mine nuværende hunde kunne omplaceres uden problemer. De er så nemme at bo med.
    Men der skal da ske noget virkelig tragisk for at de skal andre steder hen.

    Lørdag skal jeg til Sjælland og hente en stor hvalp, der skal retur til opdrætter. Ejer magter ikke en hvalp alligevel og ville aflive, da den ofte kaster op. Dyrlægen siger at den ikke fejler noget.
    Ejer gik heldigvis med til at sende den retur til opdrætter. Men ville ikke omplacere den.

    Jeg syntes raske velfungerende hunde fortjener et nyt hjem, hvis det nuværende ikke er optimalt længere.


  • #51   26. jan Isabel Det Cookie skriver men han boede naturligvis inde og sov i deres seng som enhver anden hund men ja han fik et job som han var designet til og elskede smiley

  • Isabel
    Isabel Online Tilmeldt:
    okt 2023

    Følgere: 32 Emner: 8 Svar: 964
    #52   26. jan Hvem eller hvad hyrdede han så, mens han sov i sengen, Lens? smiley

    Jeg har været behjælpelig med omplacering af to hunde af mit opdræt. En familie fik barn og firma og havde ikke tiden til hunden mere. Fair nok at erkende - og Aiko kom ned til sin søster og havde et dejligt hundeliv på en sønderjysk gård. En anden familie blev ramt af allergi, var dybt ulykkelige, men måtte give op efter at have prøvet at medicinere sig fra det. Cæsar kom til en skøn familie, jeg havde skrevet op til omplacering (hvis der kom en sådan en dag) nogle måneder tidligere smiley
    Hvis man lægger arbejde og hjerte i at finde de rigtige nye familier, synes jeg afgjort, at sunde og raske hunde skal omplaceres fremfor aflives.


  • #53   26. jan Hvis man lægger arbejde og hjerte i at finde de rigtige nye familier, synes jeg afgjort, at sunde og raske hunde skal omplaceres fremfor aflives.


    Det er der vel ikke nogen, der kan være uenige i smiley


  • #54   26. jan Jeg har så også selv overtaget genbrugshunde. Lucca var skøn, kærlig, renlig, skarp og kunne være alene hjemme. Men hun trivedes ikke, hun var skadet af sin baggrund (rumænsk gadehund). Hun var decideret mærkelig.
    Jeg synes det er under alt kritik at de solgte hende til mig. Selvom jeg havde god forstand på hunde og hun jo blev passet virkelig godt så var det min første egen hund og det bliver jo en prøveklud.
    Marley er enormt uproblematisk så det var dejlig nemt at få ham omplaceret.


  • Isabel
    Isabel Online Tilmeldt:
    okt 2023

    Følgere: 32 Emner: 8 Svar: 964
    #55   26. jan "Kort og godt - er det OK at omplacere en hund, som man ikke selv ønsker at beholde, af en eller anden årsag ?"

    #53: Jeg svarede bare på dit spørgsmål, Martine med lidt flere ord end (kort og godt) "ja" smiley


  • #56   26. jan Hold da op, Isabelle - jeg havde helt overset, at du ikke havde postet dit svar herinde endnu smiley

    Men tak - det andet "ja" .. det bliver sådan lidt .. kort smiley


  • #57   26. jan Ja, men man skal bare være ærlig om grunden til omplaceringen og hundens adfærd/sind, det sker ikke altid.

    Ligesom at dem der skal overtage en hund, også er ærlige om dem selv.


  • #58   27. jan Isabel: ingen

  • #59   27. jan kan se der på dyreværnet sidder en schæfer på 4 år, han har 5 forgående hjem ... ja han ser dejlig og sød ud på deres video ... men her ville jeg nok overveje meget om han skulle udsættes for hjem nr 6, det skal godt nok være et nærmest mere end 100% sikkert match ..


  • #60   27. jan jeg har stået i begge situationer.
    Første gang med en sensitiv hund der ikke fungerede med en flytning - han blev omplaceret til et hjem i sit "gamle" område hos en familie hvor han havde kendt teenagedøtrene hele sit liv. Det vare det helt rigtige for ham.

    Og nu er jeg så tredje hjem for en staffytæve, som var Ca 2,5 da jeg overtog hende.


  • #61   28. jan Selvfølgelig kan man det, men som der er bred enighed om så handler det om hvad det er for en hund og hvorfor den skal videre.
    Min gamle schæfer tæve ville jeg aldrig omplacere, hvis hun skal have været videre blev det en tur til dyrlægen.
    Jeg ville selv være ked af at omplacere en hund, mest af alt fordi jeg ville være bange for at den endte med at blive en kastebold eller lignende, men hvis man finder et godt sted man er tryg ved kan man jo kun håbe på at det nok skal gå godt.

    Jeg har altid sagt at jeg ikke ville have omplacerings hunde, jeg vil have dem fra 8 uger så jeg selv kan præge dem.
    Anyways har vi nu to omplacerings hunde smiley smiley
    Og det er gået super med dem begge, Molly har boet her i en uge nu og er faldet rigtig fint til.
    Rex har vi haft siden August og han er simpelthen bare den bedste basse man kan forestille sig, lige fra dag 1 var det som om han havde boet her altid.
    Jeg siger tit til min kæreste hvor glad jeg er for at vi hentede ham smiley


  • #62   31. jan Jeg har været så meget i mod omplacering, men jeg har det ikke sådan mere.

    Som jeg læser i indlæggene, så kan hunden få det bedre ved en flytning.

    Jeg er ikke altid enig i grunden, men den grund kan så alligevel være årsag til, at jeg synes den er bedre tjent et andet sted


  • #63   31. jan Enig - man kan sagtens være uenig i årsagerne, og også ofte have en fornemmelse af, at fx "pludselig opstået allergi" er en "dårlig undskyldning" bag en omplacering. Men som du siger - hvis der er en situation, hvor ejeren uanset årsag vil af med hunden, så ER den nok bedre tjent, med at være et andet sted, hvor den er ønsket og elsket.

  • #64   31. jan Præcis smiley

  • Isabel
    Isabel Online Tilmeldt:
    okt 2023

    Følgere: 32 Emner: 8 Svar: 964
    #65   31. jan Jeg tænkte sådan, Karina, da familien til min Cæsar første gang ringede til mig vedrørende omplacering - "ja ja, kald det bare allergi".
    Jeg fik verdens dårligste samvittighed (cirka), da det gik op for mig, at det på ingen måde var en dårlig undskyldning smiley


  • #66   31. jan Det siger jeg bestemt heller ikke, at det altid er. Men man kan (desværre) nemt komme til at tænke det.... smiley

  • Isabel
    Isabel Online Tilmeldt:
    okt 2023

    Følgere: 32 Emner: 8 Svar: 964
    #67   31. jan Lige præcis, Karina - og det gjorde jeg desværre. Heldigvis nåede tankerne aldrig ud, og familien, der skulle omplacere, var helt trygge ved, at jeg fandt den bedste familie til deres elskede hund. Selv lærte jeg at skrue ned for mistroen.

  • #68   31. jan Man HAR så godt af at blive udfordret på sine fordomme indimellem smiley

Kommentér på:
Omplacering

Annonce