{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.023 visninger | Oprettet:

Isabelle
Isabelle
Tilmeldt:
14. okt 2023
Følgere: 49 Emner: 13 Svar: 1.657

Er det mig, der er for pylret? {{forumTopicSubject}}

Hundene og jeg har været på stranden og i skoven. Da vi kommer tilbage til parkeringspladsen, hører vi en hund, der hyler hjerteskærende. Jeg og et par andre kvinder går hen mod bilen (kæmpe audi), hvor hylene kommer fra. Bagsmækken er oppe, hvilket er fint, men i bilen er to små bure, med en sammenklemt hylende schæfer i det ene. Den kan dårligt vende sig i buret, ikke sidde helt oprejst og da slet ikke lægge sig. Vand er der selvfølgelig ikke plads til.
Kvinderne og jeg står og snakker lidt om, hvorvidt vi kan/skal gøre et eller andet, da vi spotter en kvinde, der var i færd med at træne en hund på stranden, men nu kommer op imod os.
Hun fortæller, at hun kun har trænet i ti minutter, så det er absolut ikke synd for hunden i buret.
Jeg indvender, at det er varmt, at buret er for småt og at hunden tydeligvis ikke bryder sig om at være efterladt i det.
Hun bliver (selvfølgelig) irriteret over min indblanding.

Hvad synes I - var det pylret og utidig indblanding at kommentere hunden i bilen?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Er det mig, der er for pylret?
  • #1   2. maj nej det er ikke pylret, og det er ikke iorden at hunden ikke har det fornødne plads og vand, MEN det er næppe ulovligt og hvad fanden kan man gøre .. jeg er øver mig faktisk i at komme holde mig væk fra situationer af den slags, det eneste jeg får ud af det er ondt i maven og hjertet over idiot hundeejere der burde smage samme vilkår selv ... gid Audien må skrumpe til en kabinescooter

  • #2   2. maj Jeg havde som minimum gjort præcis det samme som dig, om det så er pylret eller ej betyder ikke det store for mig.

    I alle de "sager" jeg har været indblandet i og hvor jeg har "blandet mig" har mit udgangspunkt været, at jeg skal kunne se mig selv i øjnene bagefter, hvis jeg vælger at vende det blinde øje til. Det har afgjort det for mig hver gang.

    At hunden efterlades alene er, hvad det er, men for lidt plads og ingen vand i varmen er absolut ikke OK!

    Respekt for, at du konfronterede hende. smiley


  • Isabelle
    Isabelle Tilmeldt:
    okt 2023

    Følgere: 49 Emner: 13 Svar: 1.657
    #3   2. maj Jeg KUNNE simpelthen ikke holde mund. Det var hjerteskærende at se schæferens arbejde for at vende sig imod mig, da jeg nåede hen til bilen - og at høre den hyle.
    Jeg ved, at schæfere er hunde med lyd på, men det her lød altså ikke bare som "hallo, jeg gider ikke sidde her!" smiley

    I går var der i øvrigt et par kvinder, der overvejede om det var synd for MINE hunde smiley De sad i bilen, mens jeg lige var et smut i Brugsen - havde været væk 5-6 minutter. Der var fire åbne vinduer, og hundene har et par kvadratmeter at være på = hele bagagerummet.
    Kvinderne stod og snakkede om hundene, da jeg kom - og sagde, at jeg var glad for, at de var opmærksomme på den slags smiley



  • #4   2. maj Det er jo en race med meget lyd, og hvis den er utilfreds med at blive efterladt, er det normalt med hyleri.
    Til gengæld er det ikke ok med et alt for lille bur. Det havde jeg muligvis kommenteret på.

    PS- hvis I nogensinde ser en folieret Tesla med en sort skrigende husky i, så er det bare Kida, der er utilfreds med at blive efterladt. smiley Buret er til gengæld rigeligt stort, der er vand til rådighed og bilen har dog mode.


  • #5   2. maj Det er ikke nemt at svare på, uden at have set episoden.
    En Schæferhund har MEGET lyd, også hyl, og piv. Og det bruger den gerne hvis der er noget den finder uretfærdigt. Altså at kvinden træner med den anden hund.
    Min gamle Zenta, hun hylede hele vejen fra bilen og ned til stranden. Som i at jeg lige så godt kunne have slået hende hele vejen. For lyden havde været den samme.
    Bagsmækken var åben og kvinden var tæt på, så tæt at hun åbenbart kunne se Jer stå ved hendes bil.
    OM buret var for lille, det er jeg ikke sikker på. Jo helt sikkert for lille til din smag og min smag, men sikkert ikke for lille til hovedparten af ejere af Schæferhunde.


  • Isabelle
    Isabelle Tilmeldt:
    okt 2023

    Følgere: 49 Emner: 13 Svar: 1.657
    #6   2. maj Hvis hunden havde haft god plads, havde jeg ikke reageret. Hvis den havde haft god plads og vand havde jeg SLET ikke reageret smiley

    Kan en hund hverken sidde helt oprejst eller lægge sig, må det altså være forbundet med en del ubehag at befinde sig i sådan et bur smiley smiley


  • #7   2. maj Jeg tænker den har skreget fordi hun er gået med den anden. Min Boston gjorde det samme. Han skreg som hvis nogen havde brækket benene på ham, især når der skulle trænes.

    Det med den ikke havde vand ville jeg også lave en anmærkning på, men på buret er svært, for ingen ved hvordan hunden er, ingen af mine hunde kan/kunne lide at have bure der for meget plads i, i bilen.


  • Isabelle
    Isabelle Tilmeldt:
    okt 2023

    Følgere: 49 Emner: 13 Svar: 1.657
    #8   2. maj Har dine hunde ikke kunnet sidde oprejst eller kunnet lægge sig, Ansofie?

  • #9   2. maj Præcis, er faktisk ikke ret meget i tvivl om at skrigeriet skyldes at hun er gået med den ene hund. Racen er yderst verbal.
    Mine har ikke og skal aldrig have et for lille bur, fakta er bare at rigtig mange har bure hvor hunden ikke nødvendigvis kan stå oprejst i.
    Det med vandet, jo det bør den da have. Men altså står ejer så tæt på at hun kan se bilen og hunden, så tænker jeg altså ikke at den lider nogen nød. Hun har jo ikke forladt den.


  • #10   2. maj Nej jeg synes ikke du er pylret. At hunden ikke har plads nok til at kunne lægge sig ned er ikke ok. Uanset om nogle hunde ikke kan tåle at have meget plads eller hvilke undskyldninger der nu bliver brugt.

  • Isabelle
    Isabelle Tilmeldt:
    okt 2023

    Følgere: 49 Emner: 13 Svar: 1.657
    #11   2. maj Jeg tænker, Zenta, at hunden ikke får mere plads - til fx at sidde oprejst af, at kvinden kan se bilen. Hunden kunne hun ikke se, da bilens front vendte ned mod stranden.

  • Isabelle
    Isabelle Tilmeldt:
    okt 2023

    Følgere: 49 Emner: 13 Svar: 1.657
    #12   2. maj Jeg læste lige et sted, at højden på et hundebur anbefales at være hundens højde, når den sidder plus 5 cm. Kvinden med audien har vist købt bur udfra hundens siddehøjde MINUS 5 cm smiley

  • #13   2. maj Uuuuh - når jeg er til træning med én af hundene, er de andre næsten altid med i bilen.
    De har MASSER af plads.
    Vand.
    Åbne vinduer.
    Åben bagsmæk.
    Og hvis jeg ikke holder i skygge, er de også dækket over med "Silvershade".

    De får regelmæssigt regulære hysteriske anfald, hvis jeg træner så tæt på, at de kan høre, jeg har en fest med én af de andre i flokken.
    Så meget, at man kommer til at tro, at de har en pote i klemme, eller er ved at slå hinanden ihjel.
    Pudsigt nok siger de aldrig en lyd, hvis vi istedet holder ved biblioteket, Netto eller andre steder, der ikke forbindes med sjov og træning.

    Møghunde smiley

    Men tilbage til emnet - nej, jeg synes ikke, du var for pylret Isabelle. Godt du fik påtalt, det du observerede smiley


  • Isabelle
    Isabelle Tilmeldt:
    okt 2023

    Følgere: 49 Emner: 13 Svar: 1.657
    #14   2. maj Schæfere og huskyer smiley smiley smiley smiley

  • #15   2. maj Mine har nok været i bure de ikke har kunne sidde oppe i, og da de altid krøller sig sammen, så kan de ikke ligge udstrakt, hvis de kun skal være i buret under 20 min. Når de lå i hver sit bur, som var nødvendig ved træning, eller kunne der blive ballade fordi de køre sig selv op.

  • Isabelle
    Isabelle Tilmeldt:
    okt 2023

    Følgere: 49 Emner: 13 Svar: 1.657
    #16   2. maj Et bur, hvor hunden hverken kan sidde op eller ligge rimeligt udstrakt, er for småt i min verden.

  • Blixen
    Blixen Tilmeldt:
    apr 2020

    Følger: 1 Emner: 5 Svar: 59
    #17   2. maj Jeg kan ikke helt finde ud af hvor lille det bur egentlig har været.
    Du siger, at det er hundens siddehøjde minus 5 cm. Senere siger du, at hunden ikke kan sidde op.
    En schæfer, med de ører de nu har, kan altså sagtens sidde op - duknakket - selvom buret er 5 cm. for lavt. Kunne den sidde op eller ej?

    Min hund kan ikke sidde helt ret op i sit bur, og han kan heller ikke ligge udstrakt. Han kan dog sagtens ligge der, og han sidder også gladeligt op. Jo, jeg synes faktisk hans bur er lidt for lille, og jeg glæder mig virkelig til jeg er færdiguddannet og får råd til større bil og bur - men jeg synes under ingen omstændigheder at hans nuværende forhold er synd for ham. Jeg har en meget slank, langbenet og sporty udgave af en kelpie. Han er ikke super stor, men med store, opretstående ører og lange ben, ja, så kan han altså hverken sidde helt ret eller ligge udstrakt. Det må han finde sig i, og ved du hvad, han elsker køreture så meget, at han styrter om bag alle små, røde biler smiley
    Tidligere var han i bagagerummet i min lille VW Up, og der kunne han både sidde ret og ligge udstrakt. Til gengæld kunne jeg ikke have bagsmækken til at stå åben, og derfor var luftgennemstrømmen mere begrænset. Jeg har derfor prioriteret at "ombygge" bilen og tvinge plads til et bur, fordi det giver bedre betingelser ift. temperatur. Det er jo et valg man må tage smiley


  • #18   2. maj Buret var ikke nødvendigvis for lille, men det var for lille til Isabelles smag.
    Altså en Schæferhund der karter rundt, mens den piver og hyler, jamen der vil et bur jo hurtigt blive for småt.
    Nej jeg så ikke buret, og det havde sikkert også været for småt til min smag, men jeg er stadig overbevist om at buret ikke var mindre end så mange andre af de bure, man ser. Og at hunden ikke led nogen nød.
    Det var bare en Schæferhund der syntes at livet var pisse uretfærdigt og den slags mine damer, det kan godt være en oplevelse hvis ikke man er vant til det.
    Tænker tilbage på turen fra p-pladsen og hele vejen ned til Køge Marina. Med en skrigende hund, der trak mig igennem sandet.


  • #19   3. maj Jeg tror faktisk aldrig, jeg er stødt på et bur, hvor huskyerne kunne sidde helt rankt og oprejst, når jeg tænker over det?
    Jeg har et par gange forsøgt mig med burløsning, men jeg kan simpelthen ikke holde ud at se, når de er nødt til at sidde duknakket/forøverbøjet, så jeg er altid gået væk fra det igen. smiley
    Da jeg i sin tid havde schæfer, var hun heller ikke i bur, og min Qimmit (der også var en del større end huskyerne) var heller ikke. Vi har klaret os med gitre istedet, så den fulde højde af bilen/bilerne har kunnet udnyttes.


  • #20   3. maj En schæfer larmer;) især da når der laves noget sjovt med en anden hund, i min verden skal et bur i bilen ikke være for stort, hunden skal kunne ligge i “dæk” dvs ikke udstrakt og den har i mine øjne ikke brug for at sidde op, et bil bur skal beskytte hunden så den ikke bliver slynget rundt hvis der bremses, det virker bedst når hunden forholder sig i ro og ikke kan bevæge sig rundt i buret.
    Buret er jo ikke til mange timers opbevaring smiley


  • Isabelle
    Isabelle Tilmeldt:
    okt 2023

    Følgere: 49 Emner: 13 Svar: 1.657
    #21   3. maj "Du siger, at det er hundens siddehøjde minus 5 cm. Senere siger du, at hunden ikke kan sidde op."

    Hvor er modsætningen i de udsagn? Hvis buret er under hundens siddehøjde, kan den ikke sidde helt op smiley Men OK - jeg manglede vist et "helt" i #16. Ordet var dog med i såvel startoplægget som i #6.

    Hunden kunne, som skrevet, godt sidde op, men i en, i mine øjne, ubehagelig sammenkrøbet stilling.

    "Altså en Schæferhund der karter rundt"
    Det var afgjort ikke plads til at karte smiley men, men - jeg skal ikke kunne sige, om det er meget normalt med den størrelse bur, og det bare er mig, der er pylret - at hunden havde det OK i buret. Dog håber jeg virkelig ikke, at der køres særlig lange ture med hundene. Dog var den anden hund vist et nummer mindre, så til den var burstørrelsen sikkert god nok - OGSÅ til mine smag smiley


  • Isabelle
    Isabelle Tilmeldt:
    okt 2023

    Følgere: 49 Emner: 13 Svar: 1.657
    #22   3. maj Der var ikke plads til at ligge i de bure, Bodil - jo, til en Fransk Bulldog og lignende hundestørrelser. Der var gulvplads til at sidde og højde til at ligge - til hunde i schæferstørrelse.

  • #23   3. maj Altså hvor små var de bure? Hunden kunne hverken sidde eller ligge?
    Med en hund som Penny kommer man aldrig ud i et bur, der er hendes skulderhøjde + 5 cm. Det findes ganske enkelt ikke og det eneste man så ville kunne køre i var en decideret varevogn. Mine to har et dobbeltbur. Buret er specialbygget til bil og hunde og det absolut største, der kan stå bag i min bil (en VW Touran van). Clinton har en balsal i sit bur. Penny må dukke sig når hun sidder eller ligger og kan altså ikke lægge sig fladt ned på siden med udstakte ben. Men det kan altså ikke være så meget anderledes.
    Og ja, mine larmer også hvis jeg er gået med den anden. Især Penny. Hun har fuldstændig lige så meget lyd på som schæferne i klubben smiley Hvis jeg på nogen måde kan så parkere så hun kigger ind i et budskads så gør jeg det. Det dæmper lydniveauet en smule smiley Stiller nogen sig op og kigger på hende så lyder hun heller ikke bare som 'hallo - jeg gider ikke sidde her'. Så bliver det mere hen i retning af 'SKRID SKRID SKRID'.
    Jeg kommer aldrig til at kører rundt med hundene i lastrummet kun adskilt fra førersædet af et gitter. De skal simpelthen ikke have flere kvadratmeter at blive kastet rundt på i tilfælde af katastrofeopbremsning eller en ulykke. Jeg har to gange været usigelig glad for at mine hunde sad i bur, der er sat godt fast i bilen. Der skete ikke andet end at de blev kastet lidt rundt i deres bure, men burene blev stående og jeg fik ikke en Dobermann i nakken.


  • Isabelle
    Isabelle Tilmeldt:
    okt 2023

    Følgere: 49 Emner: 13 Svar: 1.657
    #24   3. maj Nu målte jeg ikke burene, Mette, men et umiddelbart bud er 50 x 40 (bundmål) x 50.

    Jeg forventer ikke, at en hund kan ligge udstrakt i burene, men at den ikke skal ligge helt mast sammen.

    Jeg har gitter i min bil - og mine hunde ville risikere at slå sig, hvis jeg katastrofeopbremsede eller havde et frontalt sammenstød. Der er ikke plads til et ordentligt bur i min bil, så det må være sådan.


  • #25   3. maj 50x40 lyder meget småt til en schæfer. Men måske der ikke kunne være større bur i bilen? Mange moderne biler har jo virkelig mikroskopiske lastrum - selv i temmelig store biler.

  • Isabelle
    Isabelle Tilmeldt:
    okt 2023

    Følgere: 49 Emner: 13 Svar: 1.657
    #26   3. maj "Stiller nogen sig op og kigger på hende så lyder hun heller ikke bare som 'hallo - jeg gider ikke sidde her'. Så bliver det mere hen i retning af 'SKRID SKRID SKRID'."

    Schæferen reagerede faktisk modsat - hylede lidt mindre, da vi gik hen for at tjekke, om noget var galt.

    Jeg tror, der var plads til større bure i bagagerummet - men det er muligt, at der ikke var.


  • #27   3. maj Nogle gange kunne man godt ønske sig, at DK indførte samme regler for transport at hunde i biler, som Sverige har smiley

  • Isabelle
    Isabelle Tilmeldt:
    okt 2023

    Følgere: 49 Emner: 13 Svar: 1.657
    #28   3. maj Generelt kunne man vist godt ønske sig svenske hunderegler i Danmark smiley
    Fx er det ikke tilladt at lade hunde være alene hjemme i 10-12-20 timer i Sverige, som det er i Danmark smiley


  • #29   3. maj Jeg er ked af at sige det Isabelle, men det er IKKE en lov i Sverige, men "blot" en anbefaling, med de der max. 6 timer alene smiley

  • #30   3. maj Ja, du er pylret ....

    Jeg nægter at tro på, at et bur til en voksen sch er 50*40 ... der vil den nærmest komme til at sidde helt i spænd.

    Jeg havde engang lille Flax siddende i bilen på en VARM sommerdag - bilen stod ude foran Fakta og jeg gik ind og tog en Max i køleskabet, betalte og gik ud igen. Flax var begyndt at gø som en sindssyg og der stod en kvinde og bøjede sig frem, indover bilens side og kiggede ind af vinduet - som iøvrigt var pivåbent, for jeg skulle som sagt kun lige ind og ha en Max.
    "Nåååårrrr sidder du der og har det sååå varmt ... " noget i den stil - mens Flax var ved at gå igennem tremmerne af arrigskab over, at hun var kommet alt ALT for tæt på hans bil.

    smiley smiley

    Aj men jeg magter ikke så dumt et individ og jeg tror at hun, samtlige i Fakta og hele Ørslev fandt ud af det ...

    Jeg tænker, hvordan det ville falde ud hvis jeg - som har hund i trailer eller bur i bilen - ville begynde at kommentere på de overvægtige hunde, der fylder mere og mere i landskabet .. " .. stakkels ven, din ejer kan da ikke finde ud af at fodre dig ..."
    Men det er jo noget andet - det er bare "aj, jeg KAN ikke stå for hans øjne og han får kun ½ jordbærkage, når vi andre spiser" ...

    Se det skulle man hellere indføre regler for - fede hunde - for de har det værre end en hund, der giver gas fordi den er forladt, mens mor er væk i 10 minutter og træner dens kammerat.
    Istedet for de idiotiske svenske regler, som det er stukket helt af for ..

    Og vand - hvad skal der være vand for, hvis vi taler om 10 minutter ???
    Jeg tror de fleste hunde kan overleve uden vand sålænge.


  • #31   3. maj Man skal altså også nogen gange passe på hvad det er man ønsker sig smiley
    Hvem skulle dog tjekke om vores hunde er alene hjemme alt for længe? Det bliver også svært at udforme den slags regler så de ikke er alt for rigide. Får vi regler som dem i Sverige med bure i bilerne så bliver det umuligt at have en hund i bur i en mindre bil. Her vil kun sikkerhedsseleløsningen kunne anvendes og den er sådan set heller ikke særlig fed, hvis der også skal være to unger med på bagsædet.
    I Danmark er biler som bekendt betydeligt dyrere end i Sverige. Jeg ville godt have råd til at købe større bil og få bygget et bur, der er stor nok til at højden svare til Pennys isse når den er højest (stor firhjulstrækker eller varevogn - meget få bilers bagagerum er ca 1 m højt smiley ). Men for mange ville det betyde at de ville blive 'småkriminelle' hver gang de tager Fido med ud at køre fordi de nu engang ikke har råd til andet end en helt amindelig mindre familiebil. Eller alternativt aldrig tager Fido med ud og køre.
    Desuden så ved jeg fra svenske hundevenner at politiet ser gennem fingre med de regler fordi de i praksis er ganske håbløse at overholde.


  • #32   3. maj KÆFT hvor har du været savnet Martine smiley

    Personligt vil jeg gerne være med til at indføre en lov mod overvægtige hunde!!! Jeg var på kursus i lørdags, og "kom til" at skælde en tidligere instruktør-kollega ud, fordi hans unghund mildt sagt er smælderfed! Han ville meget gerne tale om, hvor dygtig, han synes den er (og fred nu være med det), men mit input var udelukkende, at jeg personligt aldrig ville lave løbe-øvelser med en ung hund, der var SÅ overvægtig... smiley


  • Isabelle
    Isabelle Tilmeldt:
    okt 2023

    Følgere: 49 Emner: 13 Svar: 1.657
    #33   3. maj Det er rigtigt, Karina, svenskerne skriver "bør" om det med antal timer. Det vidste jeg faktisk godt smiley

    Velkommen tilbage, Martine smiley

    Som nævnt målte jeg ikke buret, så det kan gerne have været 60 x 50. Det virkede LILLE i forhold til hundens størrelse.
    Schæferen hylede, inden jeg så meget som nærmede mig bilen - men ja, jeg ER helt sikkert pylret - nogle gange berettiget, andre gange ikke så meget.

    Mere pyller smiley
    Endnu en af Hornbæks megabiler var udsat for, at jeg kom indenfor en radius af små tre meter af den. Dette udløste en effektiv alarm - og jeg fik ondt af den lille hund, der sad i bur i bilen og skulle udsættes for den intensive lyd med 10 gange styrke i forhold til det, jeg kunne høre. Dette skulle den så hver gang nogen kom i nærheden af bilen der på Nettos parkeringsplads.


  • Isabelle
    Isabelle Tilmeldt:
    okt 2023

    Følgere: 49 Emner: 13 Svar: 1.657
    #34   3. maj "Man skal altså også nogen gange passe på hvad det er man ønsker sig
    Hvem skulle dog tjekke om vores hunde er alene hjemme alt for længe?"

    En hund kan være efterladt alene hjemme hele døgnet minus et tilsyn, hvis den har adgang til vand og fodres jævnligt. Dette er helt tilladt i Danmark, og det finder jeg ikke i orden.
    Havde vi lovgivning eller i det mindste langt klarere formuleringer mht. dyrevelfærd, kunne politiet handle, hvis der blev anmeldt overtrædelser - som fx at hunde blev efterladt alene de fleste af døgnets 24 timer.

    I en sag, jeg kender til, kom politiet ud nogle gange - tilkaldt af bekymrede mennesker, der boede tæt på et tomt hus med først to og siden én hund, hvor ejerne kom forbi et smut hver eller hver anden dag. Nogle gange blev hundene lige lukket ud i en lille have 10-15 minutter. Oftest blev hundelorte bare fejet ud i haven.
    Den ene hund blev en dag båret ud - død. Så var den anden tilbage alene.
    Huset var ikke opvarmet, og vinduerne blændede.
    Politiet kunne intet gøre, for ingen danske love var overtrådt.


  • #35   3. maj @34: Den slags hundehold er selvfølgelig ikke i orden og det er da heldigvis ikke den almindelige måde at holde hund på i Danmark. Men ja, det forekommer. Jeg har haft en nabo, der lod sig hund være alene i op til et døgn flere gange. Og nej, politiet kunne intet gøre. Heldigvis gik det op for den unge fyr, da politiet havde været forbi 2 gange pga naboklager over hylen, at det nok ikke var så smart en måde at holde hund på og hunden blev omplaceret.
    Jeg synes det ville være virkelig underligt at blive 'kriminel' fordi mine hunde en gang i mellem har en alenehjemmedag på 10-11 timer. Vi arbejder begge hjemmefra 2-3 dage om ugen og planlægger det så hundene stort set aldrig er alene hjemme. Men en sjælden gang i mellem er vi nødt til at tage afsted begge to. Vores hunde er ellers sammen med os 24-7 og vi har dem som regel med når vi er nogen steder og de bliver begge aktiveret temmelig meget. da de jo er mine træningskammerater. Så ville føle det virkelig sært hvis det pludselig blev ulovligt.
    Enten skal en 'hvor lang tid må en hund være alene dagligt' være meget rigid og så er vi mange der bliver kriminaliserede selvom vores hunde faktisk har et godt hundeliv eller også skal det være elastik i metermål og så er det jo nærmest lidt ligemeget.


  • Isabelle
    Isabelle Tilmeldt:
    okt 2023

    Følgere: 49 Emner: 13 Svar: 1.657
    #36   3. maj Jeg synes ikke, det er ligemeget, Mette.
    Jeg tror på (naivt måske), at det har en betydning, at der er sat et "bør" ind mht. hundehold - et bør samt naturligvis flere ord om de forskellige gode måder at have hund på - altså ikke rigide love.

    Du ved vist udmærket, at ingen nogensinde ville anfægte jeres måde at have hunde på - heller ikke svenskerne smiley


Kommentér på:
Er det mig, der er for pylret?

Annonce