{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.086 visninger | Oprettet:

Har du haft hund før?? {{forumTopicSubject}}

Man er ud af en familie, som er opvokset med hunde, dvs. at familien har haft hund før man blev født…

Det vil sige, at man vil eller har fået et kendskab til hunden, sammen med sutteflasken, og under den videre opvoksning.

Men så er det man selv skal have hund, og nu stiller opdrætteren dig et par spørgsmål…


Hvad er dit kendskab til hunden???
- Jo, jeg er opvokset med hunden, da min far og mor har haft hund, længe inden jeg blev født..

Hvem trænede med hunden hjemme hos jer??
- Det gjorde min far, han var meget dygtigt, når det gælder hunden..

Hvem foder hunden, og gik tur med hunden??
- Det gjorde min mor…

Det vil sige at du ved alt om hunden, både træning og fodring mm.???.
- Ja, det vil jeg da mene..

Har du ikke lige fortalt, at din far gik til træning med hunden, og at det var din mor der gik tur og gav den mad??
- Joooe, det har.

Så efter min opfattelse, så har du ikke haft hund før, du har ikke trænet, gået med, eller givet hunden mad..
Men derimod dine forældre…

Jeg kan bygge mere på denne lille historie..

Men den er faktisk taget ud af den virkelig verden…

Det kan jo være dig der netop har været i samme (næsten) situation..


Har du oplevet dette..?????


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Har du haft hund før??
  • #1   20. okt 2007 Opdræteren har jo ret..

    At have hund selv er SLET ikke det samme som at forældrene havde hund da man var barn smiley


  • #3   20. okt 2007 Ratster Zoo

    Det er jo indlysende, at sådan forgår det faktisk, og igen så har man ikke haft hund, men forfældrene har haft..

    Men det er der ikke mange der tænker på...


  • #4   20. okt 2007 $ PengeGrisen $

    Selv om mine forældre har haft hund igennem mange år, så havde jeg intet med hunden at gøre..

    Men jeg købte min egen hund som 14 årig.. og da jeg blev 18, begyndet jeg at opdrætte..

    selføllig kan man lærer nogen ting hen ad vejen.. men man lærer aldrig nok.. og trænings og indlæringsmetoden bliver hele tiden ændret, da man bruger mere af hundens egenskaber...


  • #5   20. okt 2007 Det er vel nok sådan vi alle starter.....

    Men mon ikke også, de fleste af os får en overraskelse?

    Jeg er vokset op med schæfere omkring mig, det er racen i familien og derfor var jeg jo sammen med dem rigtig meget. Men det var andre, der opdrog dem, ikke mig.

    Da jeg så fik min første schæfer, en temmelig selvstændig hanhund, (I ved, ham der lå henne i hjørnet og havde nok i sig selv, da han skulle med hjem fra kennelen), fik kam til mit hår. Ihvertfald det første halve til hele år. Jeg selv var tyve år på det tidspunkt...

    Det var måske nok lidt uovervejet dengang, men på den anden side - besværet havde ikke været mindre, om jeg havde ventet. Og da vi skulle have hvalp igen for godt og vel et års tid siden, vidste jeg godt, at vi skulle til den igen. Og det var ikke blevet mindre besværligt, jeg vidste bare lidt mere om, hvad jeg kunne forvente...

    Problemet er altid, at en gang skal være den første....


  • #6   20. okt 2007 CH, kvinde, 33 år .

    Det er ikke nemt, og hvem siger det skal være nemt...

    Derfor at det også vigtigt, at man bruger tid, på en evt. ny hvalpekøber..

    Da man på forhånd ved hvordan ens hunde har det og hvilken egenskaber de har..

    Man skal tage psyken med, for det kan ikke nytte noget, at man bare "sælger" en hund med en stærk psyke, som overgår den nye hvalpekøber..

    Den nye hvalpekøber skulle gerne få noget ud af hunden, og ikke "slås" med hunden, fordi hunden kører højt og måsker er i "det røde felt" hele tiden..

    For så sælger man bare en hvalp, som så senere kan udvikle sig til en problemhund..


  • #7   20. okt 2007 Jeg er fuldstændig enig...

    Og jeg må indrømme, når jeg efterrationaliserer en smule, så synes jeg at opdrætterne til min gamle hund var noget modige i at efterlade den hund hos os... (Der var så så mange andre ting, de heller ikke forholdt sig særligt ansvarligt i forhold til, tingene hænger jo sammen).

    Heldigvis gik det rigtig fint med den gamle - og oplevelserne derfra gjorde jo, at vi som andengangs-hvalpekøbere stillede nogle flere krav til både hunden og til opdrætteren...

    At være hundeejer er jo en lang uddannelse, der aldrig holder op. Jeg håber sørme, at det også gælder for opdrættere og de er sig det bevidst. ;o)


  • #8   20. okt 2007 CH, kvinde, 33 år . - Det skal den nemlig smiley

  • #9   20. okt 2007 "mine" (som du påpeger, mine forældres, da det var dem der passede den) tidligere hunde var en Rughåret hønsehund, og det var bare en rigtig god hund. Jeg kan så godt lide de Rughårede hønsehunde, de er bare så skønne.

    Nogle år efter fik vi en rottweiler/dobermann blanding, det var nu også en god hund, som desværre døde på en meget grim måde.

    Men ja, det var mine forældre der stod for pasningen, dels fordi at jeg ikke var ret gammel. Men nu hvor jeg har Molly, er det mig der står for det meste af arbejdet, men det er jo også min hund smiley


  • #10   20. okt 2007 Det kunne såmænd have været beskrivelsen på mig, da jeg købte Dina. Hvis ikke jeg havde kendt en flinker mand, som havde et par schæferhunde, som vi fik lov til at træne med under hans kyndige vejledning, da jeg var yngre.

    Havde det ikke været for ham havde jeg ikke haft den mindste viden om hvad, hvordan og hvorfor når det drejer sig om hundetræning/opdragelse..

    Så hermed en stor tak til ham ,0)


  • #11   20. okt 2007 Det er helt sikkert hørt før....og jeg synes at det er svært nogle gange at snakke med hvalpekøberne om, for det er ikke altid de selv har tænkt over tingene fra dén vinkel, men at de ærligt mener at DE har haft hund før og at dét at se hvordan far eller mor gjorde..ja det har de lært noget af??...

    men jeg føler mig da selv ret priviligeret fra min barndom af....det at være opvokset med mange hunde,træning,avl og udstilinger, som en del af ens hverdag, synes jeg da har været en skøn oplevelse og nogle rigtig gode erfarringer, og som jeg benytter mig utrolig meget af i dag.......ser jeg tilbage, så kan det da godt virke lettere komisk at vi ikke snakkede om lektier og skole ved aftensmaden, men der imod om kommende parringer og valg af hanhunde til avl.... ;o)

    og alligevel ved heller ikke jeg ALT....det er ikke alt man får med fra barnsben af, og udviklingen gør også at nogle af de ting man lærte dengang..jamen de er håbløst forældede og man skal nu lære det på en ny måde ;o)


  • #12   20. okt 2007 ja det er faktisk rigtigt det du siger scæfer... he he...

    vi har også haft hund, da jeg jeg var barn, men til gengæld gik jeg meget med dem...

    Jeg lærte først rigtigt at træne hund og være sammen med hund, da jeg fik min helt egen og da jeg ikke boede hjemme.. træning er faktisk svært, især da jeg skulle lære boldmotivation... det er ikke bare lige sådan... altså at smide en bold... he he..
    Det har krævet store fejl, som jeg har lært af, og som helst ikke skal gives videre til andre hunde.. smiler..

    Når jeg har talt med min stedfar om det, som har haft kennel og trænet hund, både i PH og schæferklub i mange år... så fortæller han også, at de fleste begår rigtig mange fejl, ved de første hunde, og nogen bliver måske også ødelagt, fordi man træner forkert...
    At være førstegangs hundeejer er ikke nemt... smiler


  • #13   20. okt 2007 CH, kvinde, 33 år .

    Ja, men hvornår stopper vi med at lærer nye ting ang. hunden... ALDRIG - der vil hele tiden komme ny ting med ind i billedet...

    Og så en anden side, f.eks. et kuld hvalpe på 7 stykker.. er 7 forskellige individer, med hver deres personlighed og styrke..

    De udvikler sig ikke alle mentaklt optimalt, der kan være små brister i psyken, som gør at man kan få en god hund ud af det arbejde man ligger i hunden, men man kan også få det modsatte, og så kan man arbejde med problemet i meget lang tid, inden hunden opfatter hvad det er man vil have den til..

    Det er jo også ting man hele tiden skal tage med i sine overvejelser, når man vil have hund,, hvormaget tid vil jeg bruge, og hvormeget arbejde skal jeg ligge i det...

    Jo der stiller sig hele tiden nye spørgsmål.. så man bliver aldrig færdig med at lærer.


  • #14   20. okt 2007 schæfer >> nope, det gør man aldrig... smiler...

  • #15   20. okt 2007 Vi havde hunde derhjemme fra jeg blev født.

    Min far havde boxere, min mor poms.

    I vores familie deltog alle på lige fod. Den der havde tomme hænder og tid, tog sig af dyrene.

    Allerede da jeg var 9-10 år fik jeg min helt egen poms, men igen, alle tog sig af alle.

    Min opvækst med hunde synes jeg nu ikke har hjulpet mig. Der blevset helt anderledes på hundene dengang, og man studerede dem ikke. Adfærd og hundesprog var helt ukendte begreber. Man gjorde som man set eller hørt andre gøre. Jeg har ikke meget hjemmefra jeg vil eller kan bruge i min hverdag med hunde.





  • #16   20. okt 2007 Janie F .... 45 dejlige år .

    Ang. børn og hunde... selføllig lærer man at omgås hunden, men det er stadigvæk far og mor der bestemmer..

    Og jeg er da glad for at du først, får dit eget indtryk og ansvar, og skal til at lære at håndter hunden på et senere tidspunk..

    Mange har den opfattelse, jo jeg har haft hund hele mit liv, men det var far og mor som tog sig af hunden.. så har man jo ikke haft hunden selv.. (som du har prøvet)...


  • #18   20. okt 2007 ¤ Team-Hopla ¤ Fryser

    Jo det kan man så godt sige..
    Men der er noget der heder ansvar, og så er det stadig forældrene,


  • #19   20. okt 2007 Til de af jer som er opdrættere: er der ingen af jer som hvalpe-mentaltester?

    jeg synes simpelthen det var et vidunderligt redskab at benytte sig af i det sidste kuld vi havde....!
    de blev beskrevet af en mentalbeskriver da de var 7uger og hvalpekøberne var tvunget til at acceptere testen som en del af udvælgelsen af deres nye hund...og ikke alene kigge på fx farve, som en hel del 1gangs hvalpekøbere læner sig op af..........

    det resulterede bla i at vi måtte afvise et par fra Norge som meget gerne ville ha købt en tæve..men den tævehvalp der var tilbage, egnede sig ikke til 1gangs ejere af en hund af hendes kaliber...så havde vi endt med at få hende tilbage som en ustyrlig teenager!
    og med drengene i kuldet..jamen der er de placeret hos de købere der passer til dem...dem der ønskede sig en til træning..jamen de fik en hanhund, som ejeren den dag i dag selv kalder for sin bedste træningspartner nogensinde...havde hun fået den anden hanhund..ja, så var hun nok ikke nået halvt så langt med træningen i dag.....

    én af tæverne blev dog omplaceret...men det var pga personlige årsager hos familien og ikke problemer med hundens sind.....


  • #20   20. okt 2007 Når jeg læser denne tråd kommer jeg til at tænke på, hvordan vi definerer det, at tage sig af en hund, og jeg kan se, at de fleste nævner det at gå til træning med den, at fodre den og at gå tur.

    Men jeg må indrømme, at jeg synes det er de tre nemmeste ting - det, der er drønsvært er at få den hund til at blive et individ, der kan begå sig i verdenen på en ordentlig måde.
    Og det er her jeg tror det er svært for et barn. Et barn kan gøre de praktiske ting og også udvikle et fantastisk forhold til hunden, men jeg tror det er langt sværere for at barn at skaffe sig det overblik der skal til, for at overskue hvad en hund skal kunne (mest i forhold til socialisering) - barnet er jo selv i gang med at lære det.

    For voksne er det svært nok. Selvfølgelig er den udfordring helt forskellig fra race til race (og fra individ til individ, som Schæferbanden også nævner), men det ER et stort ansvar at "gøre" en hund til et væsen der kan begå sig.

    Jeg synes ikke, det er børnearbejde. Eller rettere et børneansvar - for det er klart, at jo mere børnene bliver involveret jo lettere vil det være, når de får deres første hund selv. (Måske.....)


  • #21   20. okt 2007 Brak´s hvad er det for en mentaltest, du benytter??

  • #22   20. okt 2007 Fie-------det er en rigtig god start og ballast du får med dig.

    Men du har stadig et sikkerhedsnet under dig.

    Ligger du syg, kan andre gå med din hund.
    Du kan ringeog sige du kommer senere hjem.
    Du kan overnatte ved veninder.
    Du har et bagland hvis der pludselig kommer en dyrlægeregning på 15.000.

    Der er mange ting du kan, man som voksen ikke har mulighed for, samt ting man hele tiden skal værepå forkant med.

    Dermed er der stadig en kæmpeforskel. Du mangler stadig det endelige ansvar hvis du forstår hvad jeg mener :o)


  • #24   20. okt 2007 Jamen jeg er helt enig i hvad du skriver.

    Selvfølgelig har man ikke selv haft hund, selvom ens forældre har haft dem mens men var barn og op gennem tiderne.

    Mine forældre fik første gang hunde da jeg var 4 år gammel og så 12-15 år frem. Det var da helt klart mine forældres hunde, og har altid været.
    Jovist gik jeg ture med dem, da jeg blev ældre - men det er jo slet slet ikke det samme som at kunne sige at "det var mine egne hunde" osv osv. At gå ture er jo en lille brøkdel af det arbejde der følger med.

    Når ens forældre har hund, har man jo ikke det samme ansvar som når man engang selv står og skal have hund.
    Du behøver ikke tænke "hvem skal passe hundene hvis jeg tager to uger på sommerferie med veninderne/vennerne?"
    For det gør forældrene jo, det er DERES hund.

    Der er mange ting der spiller ind, som gør det så meget anderledes SELV at få hund lige pludselig.

    Jeg skal selv have hund nu - for første gang. Vi har som familie haft 4 hunde i min tid (men igen, intet ansvar som sådan til mig!).
    Jeg har gået til hundetræning med de sidstankomne, og haft en del mere ansvar hos dem, men også fordi jeg har været ældre, og det glæder mig bare, hvis jeg en uge eller to skal passe dem fordi mine forældre gerne vil afsted på ferie.

    Men derfor er jeg stadig fuldt klar over, at det bare IKKE er det samme, som når jeg får min helt egen for første gang.
    Her står jeg alene om ALT, og det bliver da sikkert hårdere end man lige regner med i første omgang, men det er jeg klar til - og jeg GLÆDER mig!


  • #25   20. okt 2007 Jeg plejer altid at sige at JEG ik har haft hund før det har VI.....mig og mine forældre:o)
    Fik hunden da jeg var 6år, og den fulgte mig i tykt og tyndt de næste 16år. Trænede og gik ture med hunden, men det var i fællesskab med resten af familien.
    Den boede så hos mig et år, men det kan slet ik sammenlignes med det at have sin egen hund.
    Jeg stod ik for noget af det sure ved familiehunden, vores forhold var kun baseret på de positive ting.
    Min nuværende hund betyder alt for mig, men det kan slet ik sammenlignes.


  • #26   20. okt 2007 Jeg er ikke opvokset med hund - har slet ikke oplevet en hund på nært hold, før jeg fik Sakki.
    Var osse to år om at ta den endelige beslutning.
    Læste en del bøger og må sige, at de ikke har hjulpet mig særligt meget. - HG. ville ha været et udemærket sted at starte, men havde ikke stabilt internet på det tidspunt.

    Om jeg er erfaren nu efter to år med hund : nej ! Har stadigt MEGET at lære.... *S*


  • #27   20. okt 2007 CH > engang tror jeg det var sådan... men nu , tiden står heldigvis ikke stille, er viden omkring hundesprog blevet stor.. heldigvis for det, men ja, det er ikke sådan bare lige, at få en god velfungerende hund ud af bare træning.... smiler..

    Mine børn ville ikke få ansvar til det endnu... det ville de slet ikke kunne overskue...

    Jeg kan jo se det herhjemme, vi har 4 vidt forskellige individer, og der skal trænes forskelligt... fodres forskelligt, de behandles forskelligt... (hvis du forstår hvad jeg mener) , for selv om de har det samme sprog, har de forskelligt temp.



  • #28   20. okt 2007 CH, kvinde, 33 år .
    Som jeg skrev i indledningen af tråden, så kunne jeg lægge mere ind i selv indlæget.

    Men det er godt at du kommer frem med bla. socialiceringen... som er et at de bedste arbejdsredskaber vi har, når vi arbejder med hunden.

    Nu tog jeg kun de 3 letteste ting, mad, luftetur og træning..

    Men i de tre ting, indgår der også socialisering af hunden.


  • #29   20. okt 2007 CH,Kvinde,33år*

    to sek...jeg ser om jeg kan scanne den ind med et nogenlunde læseligt resultat...så kan du se den i mit album...

    men det er en udgave af Mentalbeskrivelsen som bliver lavet på unghundene også.....hvalpebeskriveren (i dette tilfælde Helle Mulvad) kommer hjem til opdrætteren, og én hvalp bliver taget fra flokken og sat i et rum hvor den ALDRIG har været før..(vi vidste vi ville ha dem beskrevet, så derfor havde de ikke fået adgang til kontor/gangareal, men resten af huset+haven i stedet for)......i det fremmede rum bliver hvalpen så udsat for forskellige tests som viser dens samarbejdsvilje,reaktions mønster..svagheder og styrker i sind.......så de nye hvalpeejere har sådan set fået en lille bitte brugsforvirring med hvalpen om hvilke punkter de skal styrke den i og hvilke der er dens stærke sider som måske skal dæmpes lidt....


  • #30   20. okt 2007 Schæferbanden, der foregår jo socialisering så snart vi er i nærheden af hunden, det er klart ;o)
    Derfor er det også så vigtigt, at det er voksne, der har ansvaret for hundens opvækst, opdragelse og liv med alt, hvad det indebærer... Og sådan er det jo nok også i langt de fleste familier - som du selv konkluderer, så har man ikke haft hund, før man har haft den selvstændigt uden forældrene i baghånden ;o)

    Brak´s - det lyder rigtig spændende, jeg glæder mig til at se den.






  • #31   20. okt 2007 *Brak's *

    De fleste af de opdrætter (schæfer) jeg kender, mental-tester hvalpe selv, med en bisidder,

    De gør det, fordi de ikke vil sælge hvalpen som ikke kan blive til noget... der bliver sorteret i kuldene..

    så er det opdrætterens ansvar, at hunden kommer ud til den "rigtige" familie....



  • #32   20. okt 2007 CH, kvinde, 33 år .

    Jeg sover gerne på gulvet de først 3-4 uger, så har hvalpe en trykede, at den ikke er overladt til sig selv..

    Og hvergang at hvalpen bare røer sig, så er bare vågen, og er klar til at "trøste" den.. eller op og på med tøjet, og så ud at gå en tur, så hunden kan besørge..

    Her får man ganske gratis en hel del foræret, nemlig at hvalpen vil have opmærksom på een, og samtidt vil føle med, og så lære huden hurtigt sit navn.. og på samme måde, så kan man også få indklad foræret på denne måde..

    De 8 - 12 uger er utroligt vigtigt i hvalpens liv, her er indlæringen meget hurtigt, så faktisk kan man uddanne en hvalp på blot 4 uger....


  • #34   20. okt 2007 så er der lagt én hvalpetest ind....det er testen på den hvalp som sådan set fungerede dårligst i det kuld...hun bor hos mig, og har været en KÆMPE mundfuld at træne...til april skal hun unghundementaltestes...så kan jeg da ligge den her ind til sammenligning...dog tror jeg desværre ikke at jeg har fået hende styrket i alle de ting som jeg burde, da jeg desværre stod med goya's altoverskyggende sygdomme og tabet af ham..han var mit ét og alt og det er desværre nok Bonnie(Nagako) der bliver en taber dér også....... ;o(

    vi valgte og vil for fremtiden også vælge at få dem beskrevet af en person som hvalpene ikke har mødt før og som kan se på hvalpene fra et helt neutralt synspunkt.....

    testen er i fotoalbum/off topic.....


  • #35   20. okt 2007 Jo - mine hvalpe bliver hvalpe-testet!

    og af en uvildig - og uddannet hvalpetester.


  • #36   21. okt 2007 Vi havde ikke hund,da jeg var barn.. Det passede ikke lige ind i min fars fine bil og flotte have smiley

    Men han glemte så,at hans datter havde rendt med samtlige hunde der var på vejen og havde været med til at træne naboens jagthunde,fra hun var ca 10 år..

    Så der kom hund i vores hjem.. for den købte jeg.. ..For fars penge

    Hunden blev til glæde for os alle,da jeg blev smidt ud af kærsten og måtte søge ly hos mine kære forældre,med den fine have..

    Så min erfaringen er ikke udfra egen hund,fra start men fra alle de naboer der havde hund.. første egen hund,var da jeg var 15.. Det var min hund,men fik da hjælp til foder,forsikring ovs da jeg jo ikke kunne tegne det selv på grund af min alder..

    Siden har jeg haft hund og har aldrig haft problemer med at få "lov" til at købe nogen steder..


Kommentér på:
Har du haft hund før??

Annonce