{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
830 visninger | Oprettet:

Hund med krampeanfald - Rikke Fast i Viborg ? {{forumTopicSubject}}

Jeg har ikke været aktiv herinde i lang tid, men har brug for lidt sparring og evt gode historier.

Henning har nu 2 gange på ca 1 måned haft krampeanfald , begge gange er de startet mens han har sovet, og begge gange har han haft 2 anfald med kort tid mellem dem.
Han flyver op fra sin søvn og begynder at løbe panisk rundt , ja altså hans krop kramper så han vælter jo nærmest panisk rundt , derefter bliver kramperne så værre så han enten står stille eller bevæger sig meget langsomt total spændt i hele kroppen og nærmest stiv som et bræt/nærmer som en kat der skyder ryg/trukket sammen . Ved det sidste anfald løb han desværre også ind i flere møbler i sin panik, det ligner virkelig han er skræmt fra vid og sans og nærmest flygter for sit liv når han løber/vælter rundt.
Ved det ene anfald stod han også og stirrede tomt ind i en kommode .
Før disse anfald med kramper har han haft er par gange hvor han pludselig har virket skræmt af noget herhjemme , og er løbet væk fra området og gået i en stor bue udenom når han skulle forbi, ja og en gang nægtede han at komme ud fra badeværelset i ren frygt for hvad end der skræmte ham. Derudover har han også haft et par episoder hvor han sidder og følger noget i luften eller på gulvet, noget der altså ikke er der. Dyrlægen tror at disse episoder også har været anfald, bare uden kramperne.

Første gang var i dagtimerne , og vi fik derfor en akuttid hos dyrlægen hvor han fik taget blodprøver for at udelukke infektioner, diabetes, visse parasitter mm , og alt er fint. Han fik også tjekket reflekser , bevægelighed i diverse led , øjne, slimhinder og hvad man ellers neurologisk kan tjekke uden røngten, scanning mm , alt var fint.
Vi fik udskrevet stesolid til at bryde anfald, hvis der skulle komme flere og de er over 5 min lange , og så aftalte vi selvfølgelig at vi skulle kontakte dem hvis han fik flere anfald, skrive ned når der var noget , evt filme hvis det var muligt mm.

Sent lørdag aften kom der så nyt anfald , ja eller der kom 2. Det første tog over 5 minutter og jeg måtte give anfaldsbrydende som også virkede i løbet af 1 minuts tid , der kom så bare endnu et anfald ca 15 minutter efter.
Når anfaldene er stoppet er han helt normal igen, her i lørdags var han dog meget træt og sov til næste morgen, men det var også 2 ret voldsomme og lange anfald + han jo fik medicin. Eneste ting er at vi synes han drikker mere et døgns tid efter anfald. Men ellers spiser han som normalt, hopper og leger, vil med ud at gå tur osv.

Jeg sendte dyrlægen en mail og en video af noget af det ene anfald i søndags, og i dag ringede hun. Hun er ikke sikker på om det er epilepsi eller anden sygdom der udløser de anfald , og hendes anbefaling er at Henning henvises til Rikke Fast i Viborg hvis ( nok nærmere når) han får endnu et anfald, da hun er specialist i neurologi. Netop for at forhåbentlig få en korrekt diagnose og behandling, fremfor at prøve os frem med epilepsimedicin som jo også har bivirkninger og kræver jævnlige tjek mm , og så måske ikke virker hvis det ikke er epilepsi.

Beklager det blev langt , føler virkelig jeg har prøvet at begrænse mig , og alligevel blev det en halv roman.

Er der nogen som har haft en hund med ca samme symptomer/ typer anfald , og nogen der har erfaring med Rikke Fast ?


Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Sætte 2 lamper op 500 kr.
  • Fallen dryer blocking entrance into bathroom 2.000 kr.
  • Nedtagning af tv vægbeslag og gardiner 600 kr.
  • Reparation af sage espessomaskine 1.000 kr.
  • Flydespartel 1.500 kr.
  • Montering af låge på intregreret opvaskemaskine / Siemens 1.540 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Hund med krampeanfald - Rikke Fast i Viborg ?
  • #1   6. maj Epilepsi?

  • #2   6. maj har du ikke nævnt det før, eller forveksler jeg ..

    men Vestibulært Syndrom ... kan være en mulighed ... hvis det er noget nyligt opstået så kan det være flåtsygdom som fx Anaplasmose som kan udarte sig på mange måder, fx angst hvis det sætter sig på hjernen ..


  • #3   6. maj Janni : Som jeg skriver er dyrlægen ikke sikker på om det er epilepsi eller ej, og anbefaler derfor en specialist for at finde rette diagnose. Epilepsi er klart det oplagte bud.

  • #4   6. maj Hanne : Har ikke været aktiv herinde i over 1 år tror jeg , så nej har ikke nævnt det før , første anfald var for ca 1 måned siden .
    Jeg nævnte flåter da vi var ved dyrlægen efter 1 anfald , og det mente hun umiddelbart ikke var et bud.
    Henning har desuden også kun haft 3 flåter i hans snart 5 år , han bliver tjekket dagligt i sæsonen og fordi han er så korthåret og nærmest "nøgen" på inderlårene er de nemme at spotte .


  • #5   6. maj Han får ikke Bravecto eller lignende?
    Håber virkelig ikke at det er epilepsi. Krydser alt!


  • #6   6. maj Louise: Nej det gør han ikke , der er ingen oplagt årsag, vi har virkelig tænkt og tænkt over det sådan både generelt , men også i forhold til op til de 2 anfald.

    Jeg er i total alarmberedskab konstant, og hver gang han bevæger sig ved siden af mig , eller hopper ned af sofa eller seng når pulsen nærmest at stige. Jeg var lige sluppet af med den sidste panik efter første anfald, og havde nået at tænke det måske bare var en engangsoplevelse , ja der blev jeg så snydt. Og nu tror jeg desværre ikke at vi slipper for flere anfald, og føler det bare er et spørgsmål om tid, og dyrlægen har samme tanke.

    Første gang kom han forresten løbende nærmest med hovedet slæbende hen ad gulvet , det virkede til forkroppen nærmest var ude af drift . Der havde jeg seriøst ca 30 sekunder hvor jeg tænkte han havde fået en hjerneblødning og var ved at dø .


  • CM
    CM Online Tilmeldt:
    sep 2020

    Følgere: 30 Emner: 46 Svar: 905
    #7   6. maj Lyder ikke som vestibulært syndrom ud fra det din beskrivelse.

    Lyder heller ikke til at det er vanlig epilepsi, der er sjældent flugt indover.

    Har intet kendskab til Rikke Fast, men ud fra det man kan læse om hende, virker det til at du har fået en henvisning til en af DKs førende indenfor neurologi. Her på Sjælland har vi Maja Guldborg.

    Ønsker din hund og dig pøj, pøj med at finde den rigtige diagnose og behandling smiley

    ----------

    Min tæve der bliver 12 år til september havde et anfald for ca. 14 dage siden. Hvor hun mistede balancen og evnen til at styre sine ben og blære. Her havde vagtdyrlægen mistanke om vestibulært syndrom, da dette ofte omhandler balance og evnen til at styre kroppen. Hun har så ikke haft anfald siden, så det har ikke været vestibulært syndrom.


  • #8   6. maj CM : Det er netop pga typen af anfald dyrlægen ikke er sikker på om det er epilepsi eller noget andet, epilepsi kan godt vise sig anderledes end det typiske , men jeg har fuld forståelse for at hun anbefaler en specialist og det lytter vi selvfølgelig til.

    Altså han "vælter" jo rundt når han løber , MEN det er jo netop fordi ben , ryg mm spænder total op i kramper og ikke balancen som sådan der er problemet .

    Det er simpelthen så vanvittig ubehageligt når han får de anfald. Ved der første anfald i lørdags bevarede jeg egentlig roen ret godt , indtil der var gået 5 minutter og jeg skulle råbe til min mand han skulle komme op og hjælpe med at holde så jeg kunne give medicin . Men det andet anfald var så voldsomt fordi han løb ind i en reol og sengerammen 2 gange , plus han lå nærmest flettet ind i en kontorstol ( jeg fjernede selvfølgelig stolen) , og så nærmest prøvede at kravle/hive sig frem , og da han endelig kom på benene løb han direkte ind i sengen .


  • CM
    CM Online Tilmeldt:
    sep 2020

    Følgere: 30 Emner: 46 Svar: 905
    #9   6. maj Jeg føler med ham og dig, der er ikke noget værre end at være magtesløs smiley
    Håber virkelig i får hurtigt og god hjælp af Rikke Fast smiley


  • Eva
    Eva Tilmeldt:
    jul 2012

    Følgere: 9 Hunde: 4 Emner: 16 Svar: 2.054
    #10   6. maj Jeg er på vej i seng, så det bliver lidt kort, men …

    Epilepsi er en udelukkelsesdiagnose og kan vise sig på rigtigt mange måder, så man kan ikke diagnosticere epilepsi alene ud fra anfaldenes forløb. Typisk vil man foretage undersøgelser af blod, rygmarvsvæske og MRI-scanning af hjernen for at udelukke andre årsager til anfaldene, og finder man ikke andet, lander diagnosen på epilepsi.

    Min Ingle havde i begyndelsen et lignende (omend ikke identisk) symptombillede, og da vores egen dyrlæge havde taget de relevante blodprøver uden at finde noget, blev vi sendt videre på til udredning hos neurologerne på KU. (Vi boede i Nordsjælland dengang.) Jeg er virkelig glad for, at vores sædvanlige dyrlæge ikke forsøgte sig med at behandle for noget, som de ikke havde alverden forstand på. Neurologen ramte en fornuftig medicinering i første forsøg, og han var stort set symptomfri i seks år, før han takkede af knap 11 år gammel.

    Da vi flyttede til Nordjylland for nogle år siden, fortsatte vi med at gå til kontrol hos Rikke Fast i Viborg, og hun er virkeligt dygtig! Samtidig er hun smaddersød og meget god til at forklare tingene, så vi andre uden veterinærfaglig baggrund også kan forstå, hvad der foregår, så jeg kan varmt anbefale at springe udredning og medicinering hos egen dyrlæge over og tage direkte til hende. (Hun er for øvrigt ikke specielt dyr, så det kan vel vise sig at være langt den billigste løsning.)


  • #11   7. maj Eva : Vores egen dyrlæge vil netop ikke selv udrede men henvise os videre hvis der kommer et anfald mere, da hun netop ikke har særlig stor viden i forhold til neurologiske sygdomme.

    Pengene er ikke det der betyder noget, vi har sygeforsikring+ vi jo allerede har betalt selvrisiko for de næste 3 måneder eller hvor lang tid der nu er tilbage af perioden .

    Ved du om de laver undersøgelser ved første konsultation? Der står på deres hjemmeside under henviste hunde at de skal møde fastende, men en MR-scanning skal jo forhåndsgodkendes af forsikringen, så jeg bliver lidt forvirret. Bliver vi henvist spørger jeg selvfølgelig når jeg skal ringe og bestille tid.


  • Eva
    Eva Tilmeldt:
    jul 2012

    Følgere: 9 Hunde: 4 Emner: 16 Svar: 2.054
    #12   7. maj Rikke: Det lyder som en god dyrlæge, I har smiley

    Jeg hører om en del dyrlæger (min egen inklusive), som hjertens gerne stiller diagnosen epilepsi og medicinerer - de værste medicinerer akt for konservativt eller fraråder ligefrem medicin på grund af frygt for bivirkninger - uden at have ordentligt belæg for det, og det er noget værre skidt, for hjernen kan tage skade af anfaldene.

    Jeg ved ikke, hvor meget Rikke gør ved første konsultation nu. De har lige fået en MRI-scanner, så de kan jo i princippet foretage scanningen med det samme, men det kan også være relevant at faste hunden af hensyn til blodprøver.

    Forhåndsgodkendelsen fra forsikringen kan dog klares “på stedet”, hvis det er nødvendigt. Basso blev CT-scannet i Faxe i 2019, og der ringede vi til Agria fra klinikken.

    Strengt taget behøver du ikke vente på en henvisning fra egen dyrlæge, så jeg vil anbefale dig at ringe og tage en snak med dem i Viborg. De er enormt søde og hjælpsomme smiley


  • #13   7. maj Jeg har også en dværgpinscher som har epilepsi han er 7 år.

  • #14   7. maj Eva : Som dyrlægen sagde da hun ringede igår , så er hun simpelthen ikke sikker på at det er epilepsi eller om det er kramper/anfald der kommer af noget andet , og derfor vil hun ikke bare medicinere ( udover stesolid i backup ved anfald over 5 min ) da der jo også er bivirkninger ved epilepsimedicin , og vi jo heller ikke aner om det vil virke eller ej, plus at det jo ikke bare er ligetil at trappe ind/ud og det så kræver hyppige blodprøver mm.
    Hun har flere gange vist at det for hende ikke bare handler om at få penge i kassen, og det giver bare en ekstra tryghed.

    Jeg blev enig med hende om at vi afventer og ser om der kommer et nyt anfald, vi har jo fået taget blodprøver og ved der ikke er noget galt i forhold til infektioner mm , og han er jo helt sig selv når anfaldene er overstået , så det føler jeg mig tryg nok ved. Kommer der et nyt anfald vil hun så henvise og sende journal mm afsted til dem , og så må vi låne svigermors bil og køre til Viborg med en utilfreds Henning ( han hader at køre i bil )


  • #15   7. maj Birgit: Ved du om det er meget udbredt i racen? Synes ikke jeg har hørt om det, og der er hverken epilepsi eller krampeanfald af nogen art i Hennings aner, har haft fat i opdrætter for at høre hende også angående søskende da hun stadig har kontakt med de andre også.

  • #17   7. maj I skal helt klart til en neurolog.
    Iza blev diagnosticeret med epilepsi hos en neurolog. Hendes anfald var helt klassiske.
    Vi lavede aldrig MR/CT, men det burde vi have gjort. Det viste sig nemlig efter et år, at hun havde knoglecancer, en form som netop er kendt for at give krampeanfald. Det havde vi fanget på scanning, hvis en sådan var blevet udført. Der blev testet for alt andet uden resultat.
    Hun blev aflivet 5 dage efter den korrekte diagnose blev stillet, fordi der ikke var knoglevæv tilbage i benet, og det derfor ikke kunne bære hende længere.


  • #18   7. maj Louise : Tak , det har jeg aldrig læst eller hørt om før , og jeg snakkede med Viborg dyrehospital i dag for lige at få vendt et par spørgsmål i forhold til udredning mm, og det er heller ikke en race de har på "deres liste" over racer det ses mere end andre. Faktisk sagde hun at de aldrig havde haft en dværgpinscher i udredning ( tænker hun mener i hendes tid på stedet) , men det kan jo være fordi de er udredt andre steder.


  • #19   7. maj Malene : Rikke Fast er netop specialist i neurologi, det er derfor vores dyrlæge anbefaler hende. Så vi skal omkring en neurolog, og tænker det bliver indenfor de næste 2-4 uger , får han et anfald mere tager vi selvfølgelig afsted så hurtigt som muligt , men der er lige lidt praktiske udfordringer i forhold til det pt og dyrlægen vurdere det godt kan vente nogen uger og ikke er akut akut.

    Har haft ringet derop i dag for lige at få svar på et par spørgsmål , og hvis det vurderes der skal laves en scanning kan de ofte klare det samme dag som de udvidede blodprøver mm , altså ved første besøg . Selvfølgelig kan der komme en akut syg hund ind der har brug for en scanning , men ellers kan de ofte klare det samme dag.
    Selvom jeg ikke spurgte om priser ( det er ikke afgørende for os) , så oplyste hun mig om priserne på udredning med og uden scanning, og jeg er positivt overrasket. Selvfølgelig kan det blive mere hvis der skal laves flere undersøgelser end forventet. Nu hvor vi har betalt selvrisiko for en periode, så vil vi med udredning inkl scanning have en udgift på ca 2000 når forsikringen har dækket deres del !


  • #20   7. maj Rikke jeg googlede dværgpincher og epilepsi, og så kom det frem som det første. Jeg kender intet til, om det er kendt i racen.

  • #21   7. maj Nej det ved jeg ikke, jeg har haft 2 Basenji de fik også epilepsi.

  • #22   7. maj håber I finder ud af det ..
    jeg synes nu heller ikke det lyder flåt lignende, men vil dertil sige at det jo ikke er antallet af flåter der betyder smitte, men der skal bare DEN ene til der bærer smitte ..


  • #23   7. maj Hanne : ville bare mene han ville have fået symptomer før, det er 3 år siden vi fjernede den sidste fra ham. Og han er jo helt normal pånær når der har været de 2*2 anfald.
    Men tænker dem i Viborg har helt styr på at teste for alt relevant , hende jeg snakkede med lød i hvert fald meget sød og til at vide rigtig meget om hunde med kramper/anfald , tænker hun er sygeplejerske. Det gav i hvert fald mig ro og tryghed at vi skal derop indenfor nærmere fremtid , efter at have haft den samtale hvor hun også tog sig god tid og på intet tidspunkt lød som en der ville have afslutter opkaldet .


  • #24   7. maj skrev også jeg ikke tænkte flåt ... det var mere at argumentet med få flåter ikke holder som argument mod flåtsygdomme ..

    håber bare I får styr på det ...


Kommentér på:
Hund med krampeanfald - Rikke Fast i Viborg ?

Annonce