Åhh nej, mor og far er væk! {{forumTopicSubject}}

Igår fik jeg endelig lokket Jesper med Bobo og jeg i skoven, og det var vældig hyggeligt.

Indtil nu har jeg altid vendt om, hvis jeg synes Bobo løb for langt væk og det har altid virket upåklageligt, han kommer i fuld fart, når han opdager at jeg går den anden vej.

Nå men Jesper har jo hørt alle hans venner som også har hund, at man skal gemme sig bag et træ, når hunden løber for langt, og så var det jo oplagt at teste det, når nu han var med.

Og hvad skete der så... jo Bobo var løbet lidt langt væk, 50 meter, vi gemte os bag et træ og et nanosekund efter, ser vi Bobo komme i fuld fart... forbi træet... som vi gemmte os bagved, og så kunne jeg altså ikke dy mig, jeg blev nød til at gå frem og give mig tilkende. Bobo så meget mærkelig ud i hovedet, som om han sagde, "hvordan kan i være bekendt at gøre mig så bange". Jeg er næsten sikker på, at hvis vi ikke var kommet frem af vores skjul, så var Bobo løbet hele vejen tilbage igennem skoven, indtil han kom tilbage til bilen.

Min konklussion på denne test, må være, jeg behøver ikke gemme mig, jeg går bare den anden vej, eller kalder, han kommer hver gang jeg kalder og han stopper ofte for at tjekke om jeg nu stadig er med.

Som i kan høre er jeg bare lidt stolt, af min lille hvalp på 3½ måned.

Hilsen Marianne