{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.424 visninger | Oprettet:

Hvor lang tid? (sorg over hund) {{forumTopicSubject}}

Hej da jeg mistet vores marco.. grad jeg mig selv i søvn i 3 dage og ja der gik meget lang tid før jeg kom over ham<3,,, uhh sidder helt og får tåre i øjene :(... Han var jo skøøn..

Men så føler jeg bare at andre hurtiger komme videre?

Hvad med jer?

Føler virkelig med jer som har mistet jeres kære<3<3<3<3


Kommentarer på:  Hvor lang tid? (sorg over hund)
  • #1   10. jan 2008 Min gamle hund blev aflivet for fem år siden. man kommer vel aldrig rigtig over det. Græder ikke over hende mere men tænker på hende tit.

  • #2   10. jan 2008 Det tog lang tid for mig at komme over min første hund og tænker da stadig på ham her 3 år efter.

  • #3   10. jan 2008 Ja man tænker rigtig tit på dem <3.. jeg kan huske at jeg havde et billed af ham i mit penal hus og så kom en dreng om kommetede det (dårlig) jeg fløj op og fortalte ham at han skulle overho ikk kommer her og snakke sådan om min hund!... gjorde bare så ondt da jeg lige havde mistet ham... mine veninder kigged også over på mig i timerne ... trøstende.. puha der kom tårene lidt men holdte dem tilbage!

  • #4   10. jan 2008 Marco blev aflivet 2007 d. 19 Febraru smiley ... fuck man tårene trilled ned

  • #5   10. jan 2008 Trøst herfra :o)

    Hmm der går jo selvf noget tid..
    Da vores gamle hund blev aflivet, var det simpelthen så tomt og trist i starten.. Men vil sige at efter et par uger, er man ovre det 'værste'.
    Det gør stadig ondt, og man saavner.
    Men man vænner sig så småt til at hunden bare ikke er der mere.. Men hårdt er det. Utroligt meget..
    Tror der gik et års tid, før jeg ku tænke på vores gamle hund, uden at få en klump i halsen.


  • #6   10. jan 2008 min ene hund døde i marts sidste år og jeg får stadig tude ture når jeg tænker på ham, ser billeder eller når jeg ser udsendelser med hunder der er dør(animal planet), det bliver lettere men man glemmer jo aldrig

  • #7   10. jan 2008 tja da jeg boede hjemme havde jeg jo "min" tæve der.
    hun blev aflivet i 2004, sommeren, og først da jeg fik Rasmus i marts 2005, holdt jeg vist op med at græde *s* altså kunne gå mens jeg gjorde rent og fælde tårer over hende, hvis jeg kom til at tænke meget på hende.

    Nu tænker jeg på hende, og mindes hende godt smiley

    Men vi fik hende jo, da jeg var 9 år. Det var jo min bedste ven jeg havde haft gennem hele mit liv.
    Alle de minder man havde. Hun sladrede jo aldrig. Når mor og far skændes, eller ja, deres ægteskab ikke gik godt, så søgte jeg jo ind til hunden.

    Så den da, da min mor ringede og fortalte det, så brød uvejret frem med stormvejr!! Puha...

    Men hvor jeg dog elsker Rasmus over alt på jorden :))))


  • #8   10. jan 2008 Jeg tænker mest på alle de gode oplevelser, som jeg har haft med mine gamle hunde:-)) Det hjælper meget på det.:-))

  • #9   10. jan 2008 Det et 2 år siden vores papillon blev aflivet, og jeg savner ham stadig ufattelig meget, og tænker tit på ham.

  • #10   10. jan 2008 da = dag

    dvs jeg var 20 år da hun døde....


  • #11   10. jan 2008 ja tænker også på alle de hyggelige stunder ;).. hehe og hans sjove ting han laved...

  • #12   10. jan 2008 uha det tager sørme lang tid..... kan snakke rimelig normalt nu om dem jeg har mistet men stadig når jeg taler om mine to tidl hunde kan jeg mærke det i stemmen og en klump i halsen og tårene presser sig på. ja og det er snart 2 år siden... det er det mest forfærdelige og tage den lange tur til dyrlægen men en dag forhåbentlig når mine hunde er meget gamle ved jeg jo at turen er den vej en gang til... heldigvis ved jeg mine hunde er sunde og raske da de er tjekket i den ene og anden grad af dr dyr så 7-9-13 er det om mange år. De hunde bider sig så hårdt i hjertet på en.

  • #13   10. jan 2008 min vaps, typher, blev aflivet, den 6-9 -06 og jeg stortuder stadig over ham

  • #14   10. jan 2008 mette h er enig med dig, det tænker jeg også og det er det man skal gøre. og det overskygger automatisk også den dag man gav slip desto længere tid der går fra den dag man gav slip på dem.

  • #15   10. jan 2008 Pia:

    Ja, jeg synes ellers at man meget hurtigt falder ind i en "åååhhhhh, hvor er det synd for mig" rolle:-)) Gu er det hårdt at miste en hund. RIGTIG hårdt endda og nogle mennesker siger "ALDRIG mere hund". Det gør jeg ikke. For alle de glæder og oplevelser jeg har fået med mine hunde, vil jeg ikke undvære for noget i livet. Det opbejer tydeligt smerten ved at måtte aflive et elsket dyr:-))


  • #16   10. jan 2008 Da min hund døde, var det værste at der blev så stille derhjemme. Så jeg blev konstant mindet om ham idet hans fravær ikke var til at overse.
    Det holdt op da jeg fik oscar og der kom lidt liv i hjemmet igen. Nu kan jeg tænke på de gode minder. Jeg savner ham ikke på samme måde som lige da han døde.


  • #17   10. jan 2008 nu må i ikke grine, men herhjemme har vi 3 urner til at stå der er vores 2 hunde og en dejlig kat, de har alle på hver deres måde betydet noget for alle og når vi tænker på dem er det med glæde for de gav os så meget. Vi har alle 4 bestemt at den første som dør skal have deres aske med i graven for det fortjener de.

  • #18   10. jan 2008 Jeg tror sorgen bliver lettere at have med at gøre.og ja, af og til kan en anden hund afhjælpe lidt.....Men savnet er der......det bliver lettere med tiden, men noget man er meget knyttet til og holder af, forsvinder jo ikke bare sådan lige.....

  • #19   11. jan 2008 heeeeeej
    vi mistet hvors hund fredag den 22/6-07 og jeg kan stadig græde i sær når jeg kigger billeder eller på vors hjemme side, og når jeg ligger i seng kan jeg stadig græde...
    for han har et specel plads i mit hjerte


  • #20   11. jan 2008 Jeg mistede min elskede korthår for 7 år siden, og min lille jack russell for ½ år siden, og har utrolig svært ved at tale om dem. Savner dem så meget, at det gør helt ondt bare at skrive det her

  • #21   11. jan 2008 Jeg har efterhånden oplevet at miste mange dyr. Jeg har nemlig altid haft en hel zoologisk have.
    Og jeg tror aldrig man vænner sig til tanken.
    De to værste var da mine forældres gamle hund skulle aflives. Han blev 16 år og var min bedste ven. Men til sidst kunne han ikke se og næsten ikke rejse sig. Folk gad ikke snakke med ham for de syntes at han lugtede.
    Det var frygtligt at tage afsked med ham. Hele famillien var med hos dyrlægen og vi hylede alle sammen rigtig meget.
    Den anden oplevelse var da jeg selv måtte tage beslutningen om at få en hest slagtet. Hun havede fået gigt og var kun 8 år.
    Den dag hun skulle afsted var det ligesom om at hun vidste hvad der skulle ske. Hun havede aldrig været en kælepot. Men lige den dag var hun utrolig kælen. Jeg stortudede i to månder efter og nægtede at have med heste at gøre igen. Men det gik over og nu tænker jeg på alle minderne.


Kommentér på:
Hvor lang tid? (sorg over hund)

Annonce