det svære valg:( {{forumTopicSubject}}

ja som i nok ved og har læst har jonas og jeg haft vores a se til med emma... fra den dag vi fik vores lille prinsesse bed hun... igennem det tid vi har haft hende har jeg læst og læst og ringet og sat mig ind i i alt der var muligt ang a træne dette væk, det gik rigtig godt da jeg fandt vejen til positiv træning..... men desværre skete det at emma til sidst ik gad a træne hun gider ik roses så bider hun og så den svær! vi syns hendes bideri er blevet en del værre og en del meget aggresivt på det sidste.... jeg har så snakket med min kloge mor som altid har et råd i baghånden... hun syns det synd vi netop har arbejdet så meget for sagen med vores dejlige pige og det hele så er røget på gulvet, som hun selv sir man mistet gejsten... men nej jeg har inet mistet vil gøre alt for a emma kommer på rette vej.... men jeg er nu kommetdertil hvor jeg syns det synd for emma a leve med skældud og også fra vore venner og familie der kommer på besøg , det ik et hundeliv værdigt! emma har ik fortjent dette.... for emma er min prinsesse som elsker os og er hegiven og meget andet godt, men hun bider og er begyndt a lave små før angreb... og det duer bare ik!!! jeg har luftet for jonas om at vi ska give hende til hun er 1½ -2 år og ellers aflive hende.... da jeg desværre ik ser flere udveje... og jeg frabeder mig hvis der en derude som tænker ååh endnu en muskelhund ejer som opgir og tar den nemme vej! for nej det har vi nemlig ikk! jeg har endda droppet at arbejde et halv år for a få rettet op på den hund jeg elsker a hele mit hjerte og som jeg havde regnet med skul leve med mig de næste 10 år!!! syns selv jeg har gjort meget mer en hva man ku forvente a en amstaff ejer... (ik ledt ment og ik til alle) men hold kæft bare jeg tænker på det a sku tag emma og sidde medh ende til hun lukker sine store brune dejlige prinsesse øjn får mig til at tude jeg kan slet ik holde tårene tilbage.... og har virkelig brug for noed støtte og evt opbakning eller råd MVH en der elsker sin prinsesse uden liige resten a sit liv!