{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
875 visninger | Oprettet:

Alt tyder på allergi... {{forumTopicSubject}}

Så fik Ludvig og mig snakket med dyrlægen om al Ludvigs kløen og gnaven og fnysen og nysen, og lægen sagde (uden at tage nogle prøver) at det var allergi.

Han synes ikke vi skulle gå i gang med mange prøver endnu, men foreslog at jeg skulle prøve at skifte foderet (som er Royal Canin mini junior) evt til noget med ris og lam. Og fjerne andre ting jeg tror er grund til hans reaktioner, hvilket jeg tror at uldtæpper er.
Mine forældre har mange uldtæpper og gulvtæppe, og det er altid hos dem han nyser og gnider sine øjne mest.
Eller måske er det støv, selvom der er meget mere støvet hos mig end hos dem...ved det ikke...øv.
Der er flere der har skrevet om allergi herinde og jeg har været inde på Nellys hjemmeside og læse om hendes som også var rigtig lærerigt.

Min dyrlæge var ikke rigtig konkret mht. Ludvigs mad og hvilke ting jeg skal holde ham fra...så...HJÆLP!
Hvilket foder bruger i til jeres allergiske hunde? Hvad med godbidder? (Ludvig elsker sin Frolic, så hvad kan jeg erstatte det med, hvis det skal erstattes?)

Alle gode råd / personlige erfaringer vil være til STOR hjælp for mig! Det er svært at skulle stå og "lege dyrlæge" selv...

Mange hilsner fra Ida og Ludvig.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Alt tyder på allergi...
  • #1   5. dec 2005 Frolic skal du nok holde dig fra de er ikke det mes sunde man kan gi sin hun og lam/ris foder er en god ide at prøve.

  • #2   5. dec 2005 En ting vil jeg sige med sikkerhed, og det er at hans Frolic skal væk! Jeg tror Frolic indeholder alle de stoffer, som en hund kan være allergisk over for (forstå mig ret *Gg*)
    Gilbert harogså allergi, og han bliver fodret med Hills Prescription Diet d/d(købes hos dyrlægen). Det er lidt dyrt, men ved at fodre ham med det er vi sluppet helt af med hans allergi, så prisen er jo ligegyldig..
    Som godbidder har jeg ganske enkelt fúndet frem til noget, som han kan tåle ved at prøve mig frem, men det er vigtivt at du i starten når du prøver at finde et foder til ham, KUN fodrer med foderet og ingengodbidder...
    Ellers kan du jo ikke være sikker på om det er foderet eller godbidderne han reagerer på.

    Held og lykke med det.


  • #3   5. dec 2005 Og det forder kan fås i tre varianter, Æg og ris, Laks og ris og And og ris...
    Så også inden for det foder er der noget at prøve sig frem med.


  • #4   5. dec 2005 Jeg synes godt jeg havde hørt om Hills' allergivenlige. Vil tage ud og købe nyt foder i dag.
    Har I nogle ideer til hvad jeg kan bruge i stedet for Frolic, når vi øver lydighed? Og mange tak for jeres svar=0)


  • #5   5. dec 2005 Brug foderet som Belinda skriver indtil du er klar på hvad kan kan tåle

  • #6   5. dec 2005 Frolic er droppet =0)
    Ja, prisen er underordnet. Jeg kan bare se hvor generet han er af al den kløen, så det skal bare væk!
    Mht til sygeforsikring, hvad foreslår i så dér? Lige nu har jeg ikke nogen.


  • #7   5. dec 2005 Hvis du har tid og lyst til det vil jeg gerne stå til rådighed hvis du vil fodre med BARF. Du kan læse om det her: www.BARF.dk
    Jeg har fodret med BARF i 4år, og er virkelig glad for det - det er ikke så besværgligt som mange tror.
    Men hvis du har nogen spørgsmål kan du ALTID kontakte mig.
    god bedring fra Alissa and the pack


  • #8   5. dec 2005 Så tror jeg at jeg vil gå efter Hills. Hvis han skal forkæles lidt, kan jeg så give ham ris kogt på hundevis? Nu når det er i produktet i forvejen? Eller er det bedst bare at nøjes med tørfoderet (hvilket ikke er noget problem)?

  • #9   5. dec 2005 Alissa: tusind tak. Det vil jeg lige læse om. Har hørt flere der har nævnt det, men kender ikke rigtig til det.

  • #10   5. dec 2005 Få en syge forsikring med det samme!

    www.dyrekassendanmark.dk - bare en af mange


    Drop frolic og andre færdig købte godbidder - lav dine egne ud af kyllingebryst - tørret i ovnen. Kylling er det kødprodukt som ikke særlig mange hunde er allergiske overfor - ellers så prøv om du kan skaffe hestekød, and eller andet han aldrig har fået.

    Jeg ville gå hele vejen og købe et udelukkelses foder - Hills Z / D - ultra - det indeholder ikke noget han kan være allergisk overfor.

    Langt de fleste hunde kan ikke tåle husstøvmider og lagermider - frem med støvsugeren og husk at luft ud hver dag - det gavner også mennesker!

    Lagermider findes i mel, gryn, pasta og lign - giv ham derfor ikke noget der indeholder dette!


  • #11   5. dec 2005 Allergi foder er dyrt - så start med at købe en lille pakke for at se om han kan lide det, men du skal ikke forvente at han bliver bedre lige med det samme - det kan godt tage et par uger eller mere!

  • #12   5. dec 2005 Susanne enig - men nogle mennesker kan ikke overskue det og det synes jeg er fair nok.

    Nelly har stadig allergi men hendes medicin mændge er blevet nedsat - men hun kommer til at få Prednisolon og antihistaminer resten af livet....

    Meget af det der står inde på www.barf.dk om allergi er også lidt overdrevent.

    Nelly elsker også sin mad og det er billigere end Hills allergi foder...


  • #13   5. dec 2005 fiskeolie kan også hjælpe ham - det gør huden mindre tør og så klør den mindre

    men du ved i princippet ikke om han er allergisk overfor fisk så man kan købe noget der hedder viacutan olie - det virker på samme måde men uden at give allergi...

    kan blandt andet købes her:

    www.butik.netdyredoktor.dk


  • #14   5. dec 2005 sorry her:

    (link fjernet)


  • #15   5. dec 2005 Ja, det ville være skæbnens ironi, hvis han kommer til at skulle have BARF. Jeg har været vegetar i ca fire år, uden at spise nogen form for køb, vildt, fisk osv.
    Men jeg vil da gøre hvad der skal til for at min vuffer "bliver go' igen".


  • #16   5. dec 2005 Nej men det kræver at man bor i nærheden af en butik...

    Jeg er helt enig med dig i at BARF er godt - men som tidligere nævnt synes jeg man skal være forsigtig med at anbefale det som at kunne kurere allergi...

    men hvis hun kan overskue det, så er det helt klart værd at prøve!


  • #17   5. dec 2005 Jeg har selv været virkelig glad for BARF, men jeg følger det ikke 100% da mine hunde ingen allergi har, derfor får de somme tider industrilavede godbidder osv. Faktisk bruger jeg en mellemting mellem Finn Smeds metoder( (link fjernet) )og Barf.dk's metoder.
    Dette gør jeg fordi mine hunde bruger RIGTIG meget energi på ture og på træning, så de skal ha rigtig meget kød, derfor giver jeg dem også ris/karfofler.
    Jeg vil som tidligere nævnt meget gerne hjælpe dig, hvis du har spørgsmål omkring BARF. Jeg ved at min veninde Sabrina med Bullterrrier Dive, prøvede at kontakte BARF.dk, men de ville ikke give råd med mindre hund kom til en konsultation. DA jeg mener at BARF er noget man skal gøre for at hjælpe sin hund, skal det ikke være så besværligt.-og det synes jeg heller ikke det er. Det handler om at se på sin hund og vurdere om den har det godt(fx om der er noget kød den ikke kan tåle) og se på om den holder sin vægt.
    Jeg vil aldrig gå tilbage til tørfodder.
    Prøv dig frem, og find ud af hvordan dig og din hund får det bedst.
    jeg vil ihvertfald gerne hjælpe:)


  • #18   5. dec 2005 Det var ret spændende at læse om Finn Smed Jensens metoder og måde at være overfor dyrene på. Ret langt fra det jeg har oplevet hos de dyrlæger jeg har været hos!

    Mht. til foder til Ludvig, tror jeg at jeg vil starte med at skifte til noget andet og allergivenligt foder. Sådan mens jeg prøver at finde ud af hvad han kan tåle og ikke kan tåle. Men så tror jeg faktisk godt jeg vil prøve BARF. Jeg synes det lyder til at være godt. Men mens jeg prøver sat finde ud af hvad han kan tåle og ikke tåle, kan jeg så godt "BARFe" ham ind imellem, altså blande lidt i hans foder.(Hvis han får kylling og ris, så blande lidt kylling i)?


  • #19   5. dec 2005 Tak, det vil jeg huske. Jeg var også lige inde og læse på Henne Pet Foods side. Det er dejligt at høre at der er håb forude!

Kommentér på:
Alt tyder på allergi...

Annonce