{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.232 visninger | Oprettet:

HVorfor og hvor træner du? {{forumTopicSubject}}

Sad lige og tænkte på, vi er jo en del der træner vores hunde herinde, mere eller mindre seriøst inden for alle discipliner.
Det kunne være lidt sjovt at høre, hvad I træner, hvor I træner og ikke mindst hvorfor. Altså valg af klub-en/erne og sportstype, hvis man kan kalde det.
Måske også hvilke tanke I gør jer omkring selve det sociale kontra det at træne alene.

Jeg kan da lige starte.

Som langt de fleste af jer ved, så træner jeg hyrdehunde og er i den forbindelse medlem af Dansk hyrdehundeklub. Jeg har bevist valgt DHK frem for Bordercollieklubben, da der har være visse interessekonflikter i forbindelse med hvordan, hvorfor og til hvad man vælger at avle bordere.
Det skal dog siges at jeg nu også kan se at hvis jeg vil have nogen form for indflydelse, så nytter det ikke at holde munden lukket, man skal blande sig hvor tingene sker. Hvilket betyder at jeg nok inden længe alligevel melder mig ind i Bck. ( skævt smilende smiley )
Hyrdehundeklubben har et tæt samarbejde med ISDS, ( International Sheepdog Society ) og holder konkurrencer på det internationale niveau. På det område har Bck ikke været fremme i skoene, og afholder desværre konkurrencer på et noget lavere niveau. Hvilket til en hvis grad har været pga. de hunde der har deltaget i Bck's konkurrencer.

Udover Dhk, er jeg også medlem af et fårelaug, hvor vi er en gruppe der har købt en flok får sammen, som vi bruger til at træne på! Oftest fællestræning. Kage, sodavand og hygge er kodeordet. De fleste medlemmer i fårelauget er lydigheds og agilityfolk, som gerne vil have mulighed for at kunne træne lidt på får med deres Bordere i ny og næ. Hvilket har medført at de faktisk er blevet helt bidt af det.

Sammen med nogle venner fra DHK, har vi også arrangeret en mere form for seriøs fælles træning, hvor der bliver trænet bevidst mod konkurrencer. Vi giver ris og ros, hjælper og vejleder hinanden på bedste vis. Ud over det rent sociale aspekt, er det utrolig sund for hundene at komme ud og prøve andre får og forhold end de forhold de kender. Det er med andre ord, arbejdserfaring lige ned i posen.

Derhjemme har jeg selvfølgelig min egen lille flok får på 7-10stk, hvor jeg træner helt målrettet og med stor koncentration hver eneste gang. Det er det gode ved at have egen "trænings plads".

Jeg oplevede da jeg startede med at træne hyrdehunde, at det var en meget ensom fornøjelse og ville man det mere sociale krævede det at man betalte for det i form af træning ved en mere erfaren hyrde.
Fælles træning har for mig været utrolig givende, jeg har fået ikke mange, men få rigtig gode venner ved det.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  HVorfor og hvor træner du?
  • #1   21. jan 2009 Vi Simba og jeg starter træning på mandag primæret lydighed da hun mangler meget der og så får at få nogle gode råd.

    Med min gamle hund der var schæffer trænede vi i schæferhundeklubben i Odense men med Simba skal vi gå til træning i Boreby på Fyn, hvor vores dyrelæge kørere noget hundetræning.

    Vi skal hverken træne med henblik på konkurrencer eller agility, Kun med henblik på lydighed og for at give hende en anden form for træning.

    Socialt mangler hun ikke det store, da vi tit er over ved min veninde og hendes hund og Simba leger tit sammen og så er vi også tit i hundeskovene i Odense så socialt med andre hunde er der vist nok af, men det skader jo selvfølgelig ikke det der kommer til træningen også.


  • #2   21. jan 2009 Jeg vil gerne gå til lydighed med Sonja, da hun er ekstrem lydig og så føler jeg at vi får et bedre bånd og jeg har mere kontrol over hende:)

    Jeg har gået til kørekort til hund på bronze og bestået og selvfølgelig hvalpemotivation.
    Jeg mangler bare et sted at træne til lydighed..


  • #3   21. jan 2009 MEN jeg kunne også godt tænke mig at prøve hyrdning med Sonja. Ved bare ikke hvor man gør sådan noget..

  • #4   21. jan 2009 Jeg går pt. til hundetræning med Chilli hvor hun lærer tricks samtidig med indkald. Føler selv hun er blevet mere lydig efter træningen og hygger mig faktisk også gevaldigt sammen med hende til træningen. Kunne godt tænke mig at gå til agility eller spor med hende når hun blev ældre.
    Grunden til dette er fordi hun springer op og ned alle vegne samt er rigtig god til at søge efter ting.
    Dog prøver jeg virkelig at træne Chilli i ikke at gø når vi er ude at gå, men det er som om hun ser rødt.
    Har tænkt på en time med en adfærdsspecialist...


  • #5   21. jan 2009 trener kun her hjemme gider ikke bruge penge på hundetrening syns det spild af penge og mange af de hunde trener jeg har set er alt for blødsødne

  • #7   21. jan 2009 smiley Dejligt at høre de fleste gør sig tanker omkring det at træne! :0))

  • #9   21. jan 2009 Flemmning; Jeg er ikke enig i det. Jeg synes at DKK's trænere er gode og det er jo også der jeg går.
    Og DKK og Jeg går ind for positiv indlæring.

    Jeg får mere ud af at gå på et træningshold end at træne hjemme, da man til træning skal præstere og vise for andre hvad man har lært og man skal lære noget til hvergang..
    i stedetr for at være der hjemme og "lalle" og tænkte det skal man nok lære på et tidspunkt, end at man har 1 uge til at lære det så hunden kan det...
    Jeg føler det går hutigere med et træningshold, men det er bare min mening smiley


  • #10   21. jan 2009 Jeg går til træning med Freja og hun har bestået både hvalpeholdet og unghundetræningen med glans .... VI er igang med klasse 1 holdet ..

    Går til træning med fordi jeg mener det er vigtigt at hun lærer lydighed og at vi som hundeejer lærer at læse hunden ...

    Mener også det er vigtigt at folk ser at man sagtens kan få noget godt ud af en muskelhund . Hun vil bare lærer og er meget koncentreret når vi er til trænign .

    Vores træner siger hun aldrig har haft så lydig en Amstaff ... De andre på holdet er også vilde med hende og hun må gerne lege med de andre hunde .


  • #11   21. jan 2009 Jeg går pt. til lydighed med min rotte på 8 mdr. (det andet sted vi gik da hun var mindre fik vi ikke en pind ud af).
    Træner I sorø, på en (efter min mening) KANON god skole.

    Vil meget gerne forsætte med et eller andet, men lige hvad ved jeg ikke...



  • #12   21. jan 2009 Cassius bliver trænet i brugshundeprøveprogrammet i Schæferklubben.

    Når vi gør det, er det både for hans og for vores skyld - han er lavet til at arbejde, så noget skal vi jo - og han elsker den sportsgren, vi har valgt. Det ville han sandsynligivs have gjort, ligegyldigt hvad, vi havde valgt :o)

    Vi har valgt vores sportsgren da det er den, hvor racen har sine spidskompetencer. Vi fik en fantastisk introduktion til sporten af vores opdrættere, og siden har vi hægtet os på og blevet meget engagerede.

    Meget af motivationen ligger i, at vi har været heldige at få en god og dygtig hund med flair for sporten og at der dermed - med en masse arbejde - faktisk er en chance for, at han kan klare sig godt konkurrencemæssigt.
    En anden og vigtig motivation er det fælleskab, vi oplever på vores træningsplads. Det netværk, det har givet os, og det skønne i, at tilbringe mange timer udendørs med fantastiske mennesker og fantastiske hunde.

    Jeg ville helst ikke undvære det i mit liv.


  • #13   21. jan 2009 Hvorfor -fordi både Reiki og jeg synes det er hyggeligt og udfordrene at træne. jeg har ikke de store konkurrenceplaner e.l. så det er helt og holdent for hyggens skyld vi træner.
    Jeg synes det er rart med en fornuftig og lydig hund, og det kommer som bekendt ikke af sig selv.
    Træningen giver os udfordringer, og jeg tror på det styrker båndet/samarbejdet mellem hund og ejer, når man laver ting sammen som både hund og ejer nyder.

    Jeg træner lydighed ved DCH, og har tidl trænet rally ved DKK -desværre kunne træningstiderne ikke hænge sammen, så rallyen er (måske midlertidigt) droppet.

    Senere året starter vi til agility.

    Træningsformerne er valgt udfra hvad jeg selv og reiki synes er sjovt.

    Selvom jeg ikke går rundt med konkurrenceplaner, er jeg alligevel ret seriøs med træningen. Jeg synes det er sjovt at se fremskridtene, og generelt synes jeg det er lidt omsonst at gøre det halvhjertet.
    -når nu alligevel vi bruger timer hver uge på træningen, kan man jo ligeså godt gøre det ordentligt;o)


  • #14   21. jan 2009 Nå ja -grunden til at jeg troligt møder op i klubben er, udover samværet med andre hundefolk, at jeg synes det både giver lidt motivation for at komme videre, og fordi at træning derhjemme bare ikke er det samme som når der er 20 andre hunde omkring en.

    På træningspladsen kan der stilles situationer op, som man bare ikke har mulighed for hjemme.


  • #16   21. jan 2009 Pia -kunne du ikke lige flytte herover. Jeg står i samme situation *G*

  • #17   21. jan 2009 Jeg træner Chavez i DKK´s LP1 program og Begynderklassen i Rally-Lydighed. Anti er ved at lære de sidste øvelser til hhv. LP3 og Expertklassen (plus en sjælden gang DcH´s B-klasse).

    Jeg træner ikke på noget hold i øjeblikket. Jeg ville egentlig gerne have noget organiseret træning, men der er ikke rigtig nogen hold i nærheden der passer til mig og mine hunde.
    I stedet tager jeg mine hunde med, når jeg selv underviser i Rally-lydighed i DcH Vejle. Der bruger jeg dem til at afprøve om skiltene står rigtigt når jeg har sat baner op. Så får de også lov til at møde nogle andre hunde.

    Jeg kan slet ikke undvære at have nogle mål med min træning. Så jeg sætter mig nogle konkurrencemål i starten af året og det træner jeg henimod. Jeg nyder at arbejde med mine hunde og udtænke nye måder at lære dem de forskellige øvelser.


  • #20   21. jan 2009 Vi træner i DKK viby, hvor vi har gået til hvalpemotivation, unghundetræning og pre- agility...

    Vi skal starte til agility og lydighed her til foråret, når de starter nye hold op...
    Vi købte Hailie, som er en border collie, fordi vi gerne ville have en hund, som vi kunne arbejde med, og der er hun jo perfekt. Men grunden til at vi har valgt så meget træning er at....... alt andet ville være synd for hende... Men vi har altis snakket om at vi gerne ville dyrke agility og lydighed... og vi kan se hvor meget hun nyder det, når vi kræver noget af hende...
    Så nu glæder vi os bare rigtig meget til til komme i gang


  • #21   21. jan 2009 Vi har gået til hvalpemotivation hos DKK. Lige nu træner vi begynderhold lydighed hos DCH samt hverdagslydighed hos Positiv Træning.... Det sidste er klikker-træning - hvilket er måden jeg bedst kan lide at træne på...

    Vi er skrevet på venteliste til pre-agility hos et privat træningstsed og håber at starte på det i marts / april...

    Til efteråret starter vi til agility hos DCH.

    Vi træner meget, fordi min hund elsker at arbejde og jeg elsker at arbejde med hende


  • #22   21. jan 2009 Jeg er lige begyndt til hvalpetræning med Gaia. Vi har før gået til hvalpetræning i en anden klub, men dels brugte vi 4 lektioner i træk på kontaktøvelser, hvilket er noget pjat, for jeg behøver kun instruktøren til at vise øvelsen, ikke se på en time mens jeg gør det.
    Og efter de 4 lektioener fik Gaia kennelhoste, som senere blev afløst af lungeorm. Kort sagt var hun syg rigtig længe, og vi kom derfor ikke til træning!
    Jeg har trænet meget med hende derhjemme, men det er altså ikke lige så effektivt som det er blandt andre hunde, og med en instruktør til rådighed!
    Vi har nu været til træning to gange, og jeg synes allerede jeg har fået rigtig meget ud af det!
    Vi træner i Ishøj brugshundeklub, hvor alle racer er velkomne og fungerer fint sammen.
    Det er hvalpetræning, altså almen lydighed, men jeg regner med at hænge ved der i flere år, og gennemføre flere kurser - det er lige et sted for mig!.. De træner efter politihunde, så en dag bliver min basse ligesom panserhundene! (forhåbentlig ikke lige så aggressiv ;))

    I fremtiden kunne jeg godt tænke mig at se på noget agility. Men det kræver at Gaia bliver lidt ældre, gider den slags, og at der findes en træningsbane der vil lukke hende ind!..


  • #23   22. jan 2009 Jeg bruger min Border Collie til DCH program hvor vi i år er i A-klassen og det er konkurrence vi træner frem mod. Klubben jeg træner i er kanon og vi kan her alle hjælpe hinanden og hygger også. Derudover træner jeg med en sammenslutning af 3 klubber hvor vi kun er A og Elite hunde fører på holdet! Det er helt super selvom holdet er nyt. Vi træner på skift i hinandens klubber.

    Jeg har valgt Borderen fordi det jo er en fantastisk hunde at arbejde med og den er førbar!

    Vores program består af lydighed (stuedressur) samt spor og eftersøgning og det er derfor jeg har valgt netop dette program da det virkelig kræver alsidighed af både hund og fører.

    Vi træner dagligt da vi har så meget forskelligt vi skal kunne så vi er nødtil at træne lidt hver dag og hunden elsker det og mig ligeså!

    Min næste hund skal også være en Border det er helt sikkert:-)


Kommentér på:
HVorfor og hvor træner du?

Annonce