{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.045 visninger | Oprettet:

Øv bøv - skideubehageligt. {{forumTopicSubject}}

Ja, jeg sidder lidt med en grim smag i munden.
Jeg står lidt i en situation, hvor jeg er meget hjælpeløs, og ikke rigtig ved hvad jeg skal gøre ved det.

Lad mig først påpege at de involverede mennesker mener det godt, men bare ikke har redskaberne til at udføre det.

Jeg var i dag på stranden med en kollega, og en hund hun skal til at passe. Hunden har en lidt sær historie, som nok vil tage mange drejninger i løbet af hendes liv.
Min kollega, lad os kalde hende K, har en ekskæreste, M, som for 1-2 mdr. siden fik en hund droppet ind af døren. En ven havde den, men kunne ikke have den mere, så M tog den til sig.
Jeg fik straks en dårlig smag i munden, for han hører lidt til den gruppe, som vi helst ikke ser med hunde, og især ikke denne slags hunde (selvfølgelig er det en muskelhund). Jeg har flere gange snakket med min kollega om hvor vigtigt det var at hunden blev vaccineret og chippet, og at hun burde prøve at få ham til træning. Jeg har også givet dem nummeret til min træner, for træningspladsen ligger ikke særlig langt fra dem.
Nåh!. Nu kan M ikke rigtig have hunden længere, da han bor med sin far i en lejlighed hvor man ikke må holde dyr, og de har i forvejen en anden hund. Så K, min kollega, har tilbudt at passe hende en måneds tid af gangen. Hun vil gerne have hund, og snakker altid om hvor sød hendes brors hund er (!).
Hun bor også et sted hvor man ikke må holde dyr, på omkring 20-25 kvm. med to katte.
Og der vil hun holde denne hund.. Igen, hun mener det godt.

Vi tog så på stranden i dag, K og mig og hundene.
Hunden ville gerne lege, og var smadderglad for at komme ud. Den larmede og brummede en del, men det gør visse hunde, og de skulle selvfølgelig finde ud af hvordan de skulle forholde sig til hinanden.

Det var dog ikke en særlig sjov tur. Flere gange fik hunden flade, blev løftet op i kinderne og blev råbt og skreget af.
Jeg sad og øvede lidt "sit" og "dæk" med hende, men fik at vide at hun var så dum at hun kun fattede "SÆT DIG" og "LÆG DIG", og at man i øvrigt skulle snakke hårdt til hende! Jeg forklarede K at hunden sagtens ville kunne finde ud af at forstå enkelte kommandoer, og at hun i øvrigt ikke havde lært "sæt dig", men bare forstod at når folk råbte hende ind i ansigtet, var det bedst at sætte dig. Og hvis folk stadig råber, lægger man sig.
Jeg fik flere gange at vide hvor dum hunden var, og at den var umulig at træne og ikke fattede noget. Godbidder gloede hun bare på, og ti mennesker havde forsøgt at lære hende at give pote uden held. Igen forklarede jeg at man så måtte bruge en anden tilgang. Hunden er meget madfikseret, og glor konstant på godbidden, men der kan der arbejdes med (eller skiftes belønning). Jeg fik hende i øvrigt til at give lidt pote, dog ikke nok til at hun forstod sammenhængen..

Da vi så afleverede hunden hos ejeren, sad vi lidt ude på p-pladsen med dem.
Hunden havde svært ved at forstå at der ikke skulle leges nu, så hun gjorde nogle udfald mod min hund. Meget larmende (hun ændrede adfærd da "far" var der) men mente det altså i leg. TO GANGE maste han hendes hoved ned mod asfalten, og satte sig på hende, så hun kunne lære at det ikke var sjovt??!?!?!?!!!!!
Derefter kørte jeg.

Hvad fanden skal jeg gøre? Jeg har flere gange snakket med dem om vigtigheden af at gå til træning, og givet dem min træners nummer?
Min kollega der skal til at passe hunden arbejder MIN. 45 timer om ugen, og vil hurtigt køre træt i at komme hjem til en hund der har raseret lejligheden (hun er 6 mdr. og vil uden tvivl komme i en skøn alder).
Hun virker rigtig klog og lærenem, og er egentlig rimelig ivrig efter at behage, især hendes racer taget i betragtning. Hun var ifølge ejeren amstaff, men tydeligvis amstaff/ambull 50/50 I hvert fald!

Ja, det blev langt, og jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg skriver det? Ville bare ønske jeg kunne gøre noget.. Hvis ikke jeg var så ludfattig, ville jeg tilbyde at tage hende til mig, for hun har virkelig potentiale..

Jeg forsøger igen og igen at fortælle dem at hun godt kan lære at forstå ting uden man råber, og at hun snildt kan lære en masse forskellige ting, men de ser ikke den side af hende..

Jeg føler virkelig det er håbløst lige nu..


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Øv bøv - skideubehageligt.
  • #1   27. apr 2009 Kan godt forstå, du synes det er noget crap. Det er nok sådan de muskelhunde der ender på internaterne, starter deres liv.

  • #2   27. apr 2009 Anja

    Vi kan så glæde os over at de i løbet af ingen tid bliver træt af hende og sender hende videre i systemet, for hun bliver aldrig "bedre" med den behandling - det der er ingen hund tjent med.


  • #3   27. apr 2009 Ayla,
    hvad skal jeg gøre?
    Jeg fortæller dem at man ikke kan træne en hund med den slags metoder. men jeg kan jo ikke flå hunden væk fra ham, for derefter at overrække ham snoren igen? Hvad vil det hjælpe?

    søster,
    ja, det er jeg ikke i tvivl om.. Spørgsmålet er bare hvor den ender? Hos endnu en ven, og så en til? Min kollega bliver nummer tre i rækken der har hende..
    Jeg har også tilbudt at gå til træning med den, hvis de betaler, eller tage den ud og træne den selv..
    Jeg har masser af tid, men ingen penge..

    Doggymom,
    det er nemlig præcis sådan.. Og indtil nu, virker hun forholdsvis sund, i hvert fald fysisk, og ikke så smadret psykisk, er bare bange for det ender galt.. Eller, det vil det jo uden tvivl gøre..


  • #4   27. apr 2009 Uha, den er godt nok svær smiley For hvis du er for direkte overfor dem, så støder du dem fra dig og så kan du i hvert fald ikke hjælpe hunden. Men spørgsmålet er, om du overhovedet kan få noget fornuft ind i hovedet på dem?

    Jeg forstår godt, at føler dig temmelig magtesløs, men hvis hunden bliver mishandlet og/eller lider overlast, skulle du måske melde det til Dyrenes Beskyttelse?


  • #5   27. apr 2009 Puha sikke en historie.. Sidder med tårer i øjnene.. Kan godt firstå dit dilemma.. Jeg ville også være i syv sind..
    Jeg ville tale med store ord til dem og sige at hvis de ikke ændre deres adfærd over for hunden så melder du dem.. Med den adfærd overfor hunden driver de den jo ud i at blive "kamphund".......
    Pøj pøj med det


  • #6   27. apr 2009 Bente,
    nemlig.. Vil hellere havde mulighed for at komme med input, og vise dem træningsmetoder, frem for at fornærme dem og sige de er sindssyge.

    Jeg tror ikke det kan meldes.. Jeg tror mere det er træning efter gamle principper. De tæver hende ikke men giver hende flade.. Ikke at jeg på nogen måde synes det er rigtigt at gøre, jeg tror bare ikke at det er voldsomt nok til at nogle myndigheder kan reagere?

    Gitte,
    det er nemlig præcis det der vil ske. Hvis hun bliver behandlet ordentlig fra nu af, vil hun sikkert komme til at fungere godt som voksen! Måske lidt skarp i det, men fungere, men med flere års overgreb på den måde, vil hun ikke kunne fungere..

    Jeg kunne tydeligt se noget i hendes øjne, når hun fik den grove behandling.. Men det var der ikke hele tiden, så hun er endnu ikke (heldigvis) blevet knækket..


  • #7   27. apr 2009 Jeg tænker lidt, at hvis de nu så, at din form for træning rent faktisk giver gode og positive resultater? Men det kræver tid og MEGET tålmodighed fra din side (ikke overfor hunden, men over dens spade-ejere). Jeg ved, at det kan være meget mere end svært at se på, at de benytter den slags metoder, men jeg tror bare, at hvis du fordømmer dem, så gider de slet ikke høre på dig og så kører det sørgelige løb for hunden. Men måske de kan bearbejdes?

  • #8   27. apr 2009 bente,
    det er også det jeg håber lidt på.
    De mener det jo godt, de vil gerne have hunden er glad og fungerer. Han mener at han reddede den fra den tidligere ejer, og hun mener at hun hjælper den bedre end han gør. Deres intentioner er det rette sted, men ikke deres metoder.

    Og hun (han har kun mødt min hund en gang) fortæller hele tiden hvor rolig og dygtig min hund er, og det er jo kun kommet med træning. Og lidt fordi hun er ældre.
    Jeg har også tilbudt hende at vi kan træne hunden sammen, og at jeg gerne vil hjælpe til med den.. Jeg tror ikke jeg kommer nogle vegne ved at svine dem til, selvom jeg selvfølgelig siger til dem at den slags metoder (råben, skrigen, flade osv) ikke har nogen effekt, og ikke lærer hunden noget.

    Ayla,
    selvfølgelig er det overgreb, og jeg mener slet ikke det er okay. Jeg har også sagt til dem at hunden ikke lærer noget ved det.
    Jeg tror ikke deres behandling er voldsom nok til at myndighederne kan gøre noget, det minder mere om den slags metoder man brugte for mange år siden.
    Jeg tror det vil være bedst for hunden at få lov at træne med nogle bedre metoder.

    og så skal det ikke være nogen hemmelighed at hvis jeg med tiden får flere timer på arbejde, og dermed flere penge, vil jeg helt sikkert forsøge at få lov at eje den hund..

    Jeg har fået dem til at chippe og vaccinere den, men mangler at få dem ud på en træningsplads!.. Det ville virkelig gøre en stor forskel, for min træner siger tingene ligeud.. men den er jo på vej videre til min kollega, og hun har helt sikkert ikke den tid hunden kræver, og kan ikke træne på det tidspunkt der afholdes hvalpetræning..


  • #9   27. apr 2009 det virker som om K gerne vil have hund pga.hendes brors hund, som lyder god og dejlig, måske kan du "igen" fortælle hvordan man burde behandle/træne sin hund hvis man vil have det skal blive en god hund, og så bede hende spørge store broren hvordan han trænede sin, måske ser hun op til ham.... så må man jo så bare håbe at han behandler sin hund godt smiley

Kommentér på:
Øv bøv - skideubehageligt.

Annonce