3.614 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 17 Svar

Min hund bider kattene. Min hund bider kattene.

Jeg har jo Luna, på lidt over 1½ år, og så har jeg 2 katte. Hun har før haft fat i kattene, men det er ved at være længe siden.
I morges fløj hun fuldstændig umotiveret på den ene kat, og stoppede først da jeg fik fat i hende.
Jeg skældte hende virkelig ud og tog fat i hende. Der gik så ca 1 time, så røg hun fandeme på den anden kat, igen helt uden grund.

Som regel kan jeg se på hende hvis der er optræk til noget, da hun kigger meget lunefuldt på dem.
Som regel er de gode venner.
Jeg havde kattene inden jeg fik hende, og hun har boet med dem siden hun var 8 uger.

Hvad skal jeg gøre? Jeg aner ikke mine levende råd.


 
Belugahval forskrækker lille dreng
Belugahval forskrækker lille dreng
Slå lyden til
00:00
/
00:37
LIVE

Belugahval forskrækker lille dreng

NOW PLAYING

Drone fanger hidtil uset adfærd hos de sky arktiske narhvaler

NOW PLAYING

Redder reveunge i net

NOW PLAYING

Alligator sneg sig ind i hus

NOW PLAYING

Hval forfølger kajak

NOW PLAYING

Redder babyelefant fra dyb brønd

NOW PLAYING

Dette Vidste Du Måske Ikke Om Elefanter

NOW PLAYING

Disse fem lande har flest hunde som kæledyr

NOW PLAYING

Her Er De 5 Sødeste Dyr I Verden

NOW PLAYING

Fem Facts Om Hunde

NOW PLAYING

Verdens fem farligste dyr

NOW PLAYING

Det skal du overveje før du anskaffer hunde

NOW PLAYING
Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Samle kommode 400 kr.
  • Skifte cover til lampe i loft 500 kr.
  • Utæt afløb i køkken 1.500 kr.
  • Sæt en loftslampe op i udtaget 400 kr.
  • Cykelkæde 475 kr.
  • Tømrer til reparation og ophængning af badeværelses skab 1.500 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Min hund bider kattene.
  • #1   7. maj 2009 Du skal enten holde dem fra hinanden eller skælde hunden ud når den nærmer sig katten og hive den væk..

    Det er desværre en misforstået skrøne at alle hunde og katte kan lære at være sammen.. Nogle hunde vil bare ikke acceptere katte, da det i deres øjne er små byttedyr..

    Kattene og hunden kan også sagtens have sendt hinanden signaler uden du har set dem..


  • #2   7. maj 2009 ja herhjemme er det omvendt og katten der bider hunden men de er også ca samme størelse, men jeg holder dem fra henanden når han gør det for har ikke fundet andre løsninger, håber for dig det er nemmere når det er hunden der er den "onde"

  • #4   7. maj 2009 Det er svært at holde dem fra hinanden. Kattene har kattelem, og kan selv bestemme om de vil være ude eller inde. Det skal lige siges at når jeg ikke er hjemme er hund og kat adskilt.

    Jeg tør ikke sidde med en af kattene mens hunden snuser. Sidst jeg prøvede det var det min hånd hunden fik fat i, og jeg måtte en tur til lægen.

    Jeg har prøvet at sige nej til hende hvis hun begynder at nedstirre en af kattene.
    Jeg har rost hende hvis hun har været sød ved dem.

    Den første gang i morges da hun sprang på den ene kat, sad jeg lige ved siden af. Katten stod med ryggen til, og havde absolut intet gjort.


  • #5   7. maj 2009 Har seriøst overvejet en mundkurv og så sidde med en af kattene. Så kan hun da ikke bide den hvis hun springer på den, og jeg kan evt. rose hende hvis hun udviser en positiv adfærd, eller skælde ud hvis hun prøver på noget.
    Kunne dette være en mulighed? Indtil hun har lært hvordan man skal opføre sig? Hun skal selvfølgelig kun have den på, hvis vi bevidst træner mødet med kattene.


  • #6   7. maj 2009 Altså, jeg ved det ikke.. Vi havde store problemer med Aiya, som da vi fik hende, fik bidt hul på halsen på begge katte.. Vi sørgede så for at være i nærheden af hende hver gang hun havde kontakt med kattene.. Snusede hun osv., gjorde vi ikke noget, men så snart hun satte tænderne i dem, sagde vi NEJ og tog hende i nakken (ved jeg måske får hug for den sidste kommentar)

    Efter få mdr. og med konstant opsyn, lærte hun lynhurtigt at hun kun måtte snuse og "lege" med kattene og den dag idag ved hun lige præcis hvor grænsen går og begge mine hunde og kattene kan lege sammen som var de alle hunde.. Af og til kommer det dog til at gå lidt vildt for sig, men så skal jeg blot sige nej og så dæmper de deres bid..

    Du kan evt. se vores hunde og kattenes forhold her:

    (link fjernet)
    (link fjernet)
    (link fjernet)


  • #7   7. maj 2009 Men det skal jo så også siges det kommer an på katten, for vores katte har altid været MEGET tålmodige.. De har selv opfordret hundene til leg og fandt sig i at blive bidt i og trukket langs gårdspladsen i nakken (ved det lyder sindssygt brutalt)

    Men ligeså snart de har fået nok, har de også selv kunne sige fra igen..


  • #8   7. maj 2009 Det er bestemt ikke leg overhovedet. Hun angriber og bider og rusker dem.
    Det som gør mig nervøs er at der overhovedet ikke er noget optræk til noget, men at hun pludselig kan springe på dem bare de går forvi hende.

    Kattene prøver så vidt muligt, selvfølgelig, at undgå hende. Nogle gange ville jeg ønske de kunne forsvare sig og give hende igen, men det har de aldrig gjort.


  • #9   7. maj 2009 Jeg ville ikke begynde med mundkurv. Hunden kan godt få en træls oplevelse ud af det, hvis den ikke bryder sig om at få mundkurv på.
    Med alt det du fortæller (turen til lægen fordi hun fik fat i din hånd), og at hun efter et helt år endnu ikke har fundet ud af det med kattene. Så tror jeg ikke der er meget håb.
    Er bange for at du bliver nød til at vælge, selvom det er svært.


  • #10   7. maj 2009 Hvis det ikke er leg og direkte angreb, så er jeg ked af at sige det, men så tror jeg du må vælge mellem hunden eller kattene, for så skal det nok gå galt en eller anden dag..

  • #11   7. maj 2009 Jeg må desværre sige, at jeg er enig med Susanne M. Det lyder til at være jagtinstinkt og det kan være næsten umuligt at træne væk og dine katte er jo i fare indtil/hvis hun lærer det.

    Min egen hund scorede et 1 tal (det højeste) i jagtinstinkt til sin hvalpementaltest. Vi har trænet fra dag 1 og hun er nu lige knap 14 mdr. gammel og instinktet er lige stærkt. Den eneste forskel er, at vi kan stoppe hende hvis vi er hurtige nok, men det kræver jo at man har et halvt øje på hunden hele tiden. Lia er så hyrdhund, så selvom hun jager, så mangler hun "tag fat og slå ihjel" instinktet, så hun løber heldigvis kun kattene op for at lege med dem og oversavle dem. De fleste af mine katte er så også gode til at sige fra og de har lært at står de stille, så får det også hunden til at stoppe.

    Havde Lia et intakt jagtinstinkt med at løbe byttet op og slå det ihjel, så ville vi ikke kunne beholde hende. Dette er også en af grundene til at jeg holder mig langt væk fra racer som afghanske mynder, huskies osv. da de ofte har et stærkt jagtinstinkt, hvor byttet skal løbes op og dræbes.


  • #12   7. maj 2009 Selv om jeg bestemt ikke er katte mennekse... Så synes jeg faktisk det er synd for dem. Hvilket du selvfølgelig også gør, eftersom du søger råd. smiley
    Jeg synes bare det bedste vil være at respektere kattene og sige enten eller... Hunden kan åbenbart ikke lide dem, og synes ikke man kan forlange af kattene, at de faktisk bare skal vente og se, om det går godt eller galt.
    Når du ikke en gang selv tør sidde med en kat, mens hunden snuser til den. Ja så synes jeg ikke kattene er tjent med at bo sammen med hunden.


  • #13   7. maj 2009 Tak for alle jeres svar. Jeg har da virkelig fået noget at tænke over.
    Jeg kan bare ikke forstå hvorfor hun pludselig udviser denne adfærd. Der har intet været det sidste ½ år ca, og så lige 2 gange på en dag.
    Jeg er ikke i tvivl om at hun gør det fordi hun er jaloux på kattene. Hun skuler hvis jeg kæler med dem, og er bange for de tager min opmærksomhed.

    Hun er virkelig lille nu, ligger stadig i sin kurv og ved godt hun har gjort noget galt. Jeg hentede en af kattene for lige at se til den, og straks var hun opmærksom. Bad hende ligge sig over i sin kurv igen.


  • #14   7. maj 2009 Jeg tror det er fordi hun er ved at være voksen. Min første Belgier begyndt f.eks. først at beskytte mig, da hun var fyldt 2 år. (ikke at det var hendes opgave).

    Hvis det er så længe som 6 mdr. siden sidst hun var efter kattene, så ville jeg da lige, inden du begynder at gøre de helt store overvejelser med hvad der videre skal ske, tage hende til dyrlæge for et helbredstjek for at sikre dig at hun ikke har smerter eller lign. Jeg tror ikke det er det, men det er da værd at få tjekket


  • #15   7. maj 2009 Jeg har også selv tænkt på det med smerter, da jeg har hørt hunde kunne blive aggresiv hvis de har smerter.
    Jeg tror dog ikke at det er problemet, da hun opfører sig som hun plejer, og tonser rundt med 120 i timen. Kan trykke og røre hende over hele kroppen uden hun siger noget. Har undersøgt ører og tænder. Ved godt jeg langt fra har kompetance til at vurdere om hun har ondt. Men kender min hund, og tror ikke hun har smerter. Men det ville da være en god ide, så kunne jeg da udelukke det.


  • #16   7. maj 2009 Det er ca 3 uger siden hun var i løbetid. Kan det have nogle indflydelse på noget? Evt. falsk drægtig, og hun er overbeskyttende?

  • #17   7. maj 2009 Hun er aldrig alene med kattene, så er de adskilt, så der kan ikke ske noget når ikke jeg er hjemme.

    Men jeg må se hvordan det udvikler sig. Selvfølgelig skal det ikke gå ud over kattene, og de skal slet ikke være prøveklud.


  • #18   7. maj 2009 * Jeg tør ikke sidde med en af kattene mens hunden snuser. Sidst jeg prøvede det var det min hånd hunden fik fat i, og jeg måtte en tur til lægen.*

    Jeg mener ikke en mundkurv vil hjæpe, da denne kun kan forhindre bid, og ikke angrebet.. som kan gøre stor skade alligevel...

    Måske en adfærdsbehandler har nogle værktøjer du kan bruge ?

    Ellers ville jeg vælge mellem kattene eller hunden.
    Det er synd for dem alle.







Kommentér på:
Min hund bider kattene.

Annonce