{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.110 visninger | Oprettet:

Hvornår er grænsen nået? {{forumTopicSubject}}

Min rigtigt gode veninde har bedt om et råd ang. deres lille cairn-terrier. Han er nu 8 år gammel.

De sidste 3 år har han haft hud-problemer. Hans hud/pels bliver fedtet, og han klør sig meget. D

e har været ved dyrlægen et utal af gange.

Han er testet for allergi, men de har ikke kunnet finde noget. Han har gentagne gange været på binyrebark.

De har skiftet til BARF uden nogen effekt. Og derudover bliver han vasket i en speciel shampoo én gang om måneden, som de har fået fra dyrlægen, og som skulle "berolige" hunden. Intet har haft nogen mærkbar effekt.

Oveni har han her for ca. 2 måneder siden for anden gang fået fjernet en fedtknude på forbenet. Denne gang vil såret bare ikke læges, og selv det har været et helt "udvendigt" indgreb, har det påvirket ham helt utroligt. Selv her efter 2 måneder vil han helst ikke gå.

Han er nu - igen - på smertestillende da dyrlægen mener, han måske også har noget gigt, der spiller ind.

Såret bliver samtidig smurt med binyrebark-salve flere gange om dagen. Men såret er stadig mindst lige så stort som lige efter operationen.

Nu synes de hans livskvalitet er SÅ forringet, at de seriøst er begyndt at overveje en aflivning. Jeg kan sagtens forstå det, for det er dybt frustrende med en hund, der har smerter, og er stresset over hud-problemer - og samtidig synes både de og jeg jo, at det er svært at aflive en hund, da ikke er "alvorligt" syg.

Hvad siger I derude? Hvad ville I gøre? Må indrømme at jeg virkelig ville være i 7 sind, hvis det var en af mine egne hunde.!


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvornår er grænsen nået?
  • #1   8. jul 2009 Hov - den der shampoo skal ikke beroligt hunden - den skal selvfølgelig berolige HUDEN!

  • #2   8. jul 2009 Jeg har aflivet en kun 8 måneders hund (altså dyrlægen, jeg gjorde det ikke personligt) da jeg følte hundens livskvallitet aldrig ville blive helt værdig..

    Ingen kan sige hvad der er rigtigt for veninden og deres hund..

    Har hunden et værdigt hundeliv? Har den daglige gener?

    Held og lykke til din veninde, det er aldrig morsomt at skulle stå og bestemme liv eller død for sit elskede kæledyr =(


  • #3   8. jul 2009 jeg må ærligt indrømme at de ting du skriver her, gør at jeg tænker aflivng ville være det mest humane for hunden.. Jeg har selv aflivet en hund for 3 måneder siden som havde allergi, og som ikke var "alvorlig" syg, dvs hun havde allergi, men når man lever med det hver dag, ser man ikke hvor synd, og slemt det er for hunden.. Når jeg tænker tilbage på det forløb vi var igennem med hende, ville jeg ønske vi kunne have sagt stop før.. Det er vigtigt hunden har et værdigt liv, også selv om man selv har utroligt svært ved at give slip

  • #4   8. jul 2009 Da jeg har været i en lignende situation, som din veninde er vil jeg mene, at hvis hundens livskvalitet er så forringet, som du skriver - så er det tid til, at give den fred.


    Vores egen gamle drenge har været en lignende tur igennem, da han fik en forfærdelig kløe sidste år. Det stod på gennem et halvt år, og på det halve år blblev han pludselig en helt anden hund. Han lå bare og sov døgnet rundt, havde ingen energi og intet glimt i øjnene mere. Han var så afkræftet til sidst at vi var sikker på en aflivning var sidste udvej, da han pludselig viste tegn på bedring. Den dag i dag er han sig selv igen og fuldkommen helbredt. Vi er stadig ikke klar over, hvad han har fejlet men det har været noget skab/mide angreb. Takket være en dyrlæge der kæmpede til det sidste har vi ham stadig hos os. Men havde vi ikke set en bedring dengang, havde vi haft givet ham fred.


  • #5   8. jul 2009 Jeg kan høre, at jeres tanker er de samme som mine. Han ER ikke den samme glade livlige hund mere, og selvom de har konsulteret flere dyrlæger, har ingen kunnet hjælpe.

    Men åh, det er sgu et hårdt råd at skulle give.!


  • #6   8. jul 2009 aflive en hund, da ikke er "alvorligt" syg.
    Det synes jeg ærligt den er. Er et sår ikke helt på max. 10 dage, er der noget galt. Er der taget blodprøver osv? Manglende sårheling kan være mange ting. Zink mangel bla. a.
    Jeg synes den bør få fred.


  • #7   8. jul 2009 Ud fra det du skriver, og så at jeg selvfølgelig ikke har nogen følelser i klemme da det ikke er min hund, så vil jeg sige aflivning..
    Hunden har det jo tydeligvis ikke godt.
    At et sår ikke vil hele op er da også et virkelig dårligt tegn.. Tænker på kræft ??


  • #8   8. jul 2009 Ofte er det ejerens egoisme, der gør at man holder liv i hunden..
    Min hund har haft et sår, der var 2 mdr om at hele, men det var også et alvorligt traumesår.. Ikke et overfladisk operationssår


  • #9   8. jul 2009 Doggymom - ja, der er taget blodprøver flere gange, og alle prøver er normale....

    Dyrlægen mener umiddelbart, at såret ikke læger, fordi hunden slikker i det - men det gør han ikke. De går hjemme med ham på ferie nu, og ikké én eneste gang har de set, at han har slikket sig.


  • #10   8. jul 2009 Var det min fik den fred.

  • #11   8. jul 2009 Tja, et elelr andet er kronisk galt. Ville la den få fred. Alt andet er for egoistisk.

  • #12   8. jul 2009 selv om det er hårdt havde jeg valgt at lade den få fred..... gør jo også ondt på ejerne at se deres elskede hund ha den sådan.

  • #13   8. jul 2009 Det er alvorligt når det forringer livskvaliteten markant.
    Selvom det er en meget hård beslutning, ville jeg give den fred.


  • #14   8. jul 2009 Jeg må køre ud og tale med dem i weekenden... ;-(

  • #15   8. jul 2009 Jeg ville prøve Tove Due, hun er pisse dygtig og kan nogle seriøse ting :))
    Har hjulpet mange hunde, heste osv med diverse problemer som alm. dyrlæger ikke kan...
    http://www.tovedue.dk/


  • #16   8. jul 2009 Synd at eksperimentere med den. den har da lidt længe nok. Og nu med gigt.

Kommentér på:
Hvornår er grænsen nået?

Annonce