{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.491 visninger | Oprettet:

Usikker efter hundebid (lidt lang) {{forumTopicSubject}}

Jeg er en kvinde på 29 år, jeg havde indtil, for en måned siden tre dejlige hunde, en 10 år gammel schæfer/labrador blanding

en labradoe hvalp 9 måneder og en rottweiler hvalp 9 måneder. alle har vi fået da de var 8 uger.

Den gamle (har aldrig været aggressiv) nærmest en meget blød hund.. han gik med en rottweiler/sanktbernhard blanding før vi fik hvalpende..

(nogle vil måske sige det er forkert at få to hvalpe når den gamle hund er 10 år) - men det var et valg vi tog, da han kunne være med til at præge hvalpene på en god måde.

Da rottweileren var ca 6 måneder begyndte den gamle at sætte ham på plads - hvilket er fair nok, men han begyndte efterhånden at angribe ham brutalt og rottweileren (som har været udsat for overfald fra to kamphunde) underkastede sig straks, hver gang han blev overfaldet.. en dag for en måned siden (rotten var 9 måneder) blev det for meget for ham, han svarede igen og de kom i slagsmål.

jeg stoppede det straks ved at sige NEJ! senere på dagen, skete det samme og jeg fik dem stoppet igen. Da de for 3. gang den dag endte i et slagsmål, blev det blodigt alvor, det var hver gang den gamle der startede, ved at knurre og lave udfald mod den "lille" (som ikke er så lille længere)
Dette slagsmål kunne jeg ikke stoppe ved at råbe op, den gamle kæmpede for at dræbe, det var jeg ikke i tvivl om.
Derfor gjorde jeg noget MEGET DUMT jeg gik hen og tog fat i rottweileren og prøvede at trække ham væk, fra den gamle, (for at vise den gamle, at han stadig var den stærkeste) men den gamle sprang op i armen på mig og bed mig så alvorligt at jeg blev indlagt i 2 dage...

Da jeg var indlagt skete der ikke mere mellem hundende.. men da jeg kom hjem igen gik de begge på stive ben og pustede sig op over for hinanden, hver gang jeg var i nærheden af dem (?) hvorfor var det kun når jeg var inden for rækkevidde...???

Det skal lige siges at det er mig der har trænet begge hundende, det er mig der fodrer og aktivere og opdrager til dagligt.

(labrador hvalpen træner min kæreste)

efter nogle dages "pusten op" og yderligere slagsmål, valgte jeg at få aflive den gamle, vi har to børn, dem ville jeg ikke se komme i klemme i et hundeslagsmål.

Mit store problem er at efter episoden har jeg fået en slags angst eller usikkerhed over for hunde, fordi jeg har indset, hvilke voldsomme skader en hund kan forårsage (jeg vidse det i forvejen) men nu har jeg mærket det på egen krop. jeg har trænet hunde i 12 år

Rottweileren som ellers er alletiders hund, lærernem og omgængelig har vundet en plads længere oppe i hierakiet efter den gamle er væk, jeg kan mærke at han er blevet mere dominerende (ikke agressiv) men jeg er blevet usikker over for ham og det kan han mærke, så han kan finde på at nægte at gører hvad jeg beder ham om og lave "store øjne" høj hale, brede ører, hvis jeg insistere jeg føler lidt jeg har tabt ansigt overfor ham, forsøger at ignorerer ham når han får den dominerende mine... istedet for at sætte ham på plads og vise at jeg mener hvad jeg siger... kan en kasteration evt tage noget af den dominans han er begyndt at udvise over for mig??? så vi kan få et godt makkerskab igen... jeg regner da med at min "ubegrundede frygt " forsvinder igen, efterhånden...

Nogle der kan hjælpe med et godt råd...


Kommentarer på:  Usikker efter hundebid (lidt lang)
  • #1   29. jul 2009 jeg måtte aflive min gamle rottweiler fordi hund gjorde det samme og tilsidst tog det overhånd heldigvis skete der ikke noget så slemt som med dig men hun så blod, jeg tror det var fordi hun var jaloux, hun gjorde det kun når jeg der min mor var ikke særlig vild med hende og det opfanger hunden. så jeg tror simpelthen at hun gjorde det fordi hun følte at jeg kun skulle værre opmærksom på hende.
    jeg vil nok få ham kastereret hvis ikke du skal avle på ham alligevel! det kan hjælpe, over vejer at få min hund stereliseret fordi hun er begyndt at blive lidt dominerene overfor min mors hund, og er bange for at min hund skal blive en ny Lulu! (tror jeg ikke hun gør men har stadig lidt en klump i halsen for jeg elskede den hund, men hun kunne ikke med andre hunde desværre, men det kan min ihvertfald nu;)

    du skal have magten igen, måske ved hjælp af træning!?!
    og du skal værre sikker på den er der for hvis ikke din hund ser dig som fører hund så kan det gå galt.

    og det er ærgeligt at hører at det skulle gå dig sådan håber du får respekten igen smiley


  • #2   29. jul 2009 Jeg træner efter DCH´s metoder med positiv forstærkning.. ros godbidder mm... det er efter at den gamle er blevet aflivet, nægter rottweileren at gører hvad jeg beder ham om. Jeg gennemtvinger jo ikke noget, jeg ignorerer ham jo når han "stiller sig på bagben over for mig..

    Jeg har aldrig brugt tvang over for ham... "


  • #3   29. jul 2009 hvis du i leg ligger ham på ryggen hvad siger han til det?


  • #4   29. jul 2009 jeanette B< han ruller gerne om på ryggen og lader sig klø på maven af mig stadigvæk...

  • #5   29. jul 2009 Håber på flere indlæg, svare gerne på alle henvendelser, men er på vej ud af døren så skriver lidt senere.

    På forhånd tak.


  • #6   29. jul 2009 Lonny S< når jeg skriver "insistere" mener jeg at når han kender de forskellige komandoer, (han kan mange) også med håndtegn uden brug af verbal komando... så er det vel nærmest givet at, når man giver en kendt komando og hunden ikke lystrer, feks >DÆK< og han rejser sig inden han får komandoen fri, siger jeg >Dæk< med en mere hård stemme og hvis han så aligevel flytter sig fra DÆK STEDET! tager jeg ham i halsbåndet og kommandere dæk, igen... Det er hvad jeg mener er en måde at vise hunden at man mener hvad man siger - især når det er en rottweiler som skal kende sin plads.. jeg elsker ham, vi nusser tit og leger.

    jeg går 2 timer om dagen.'

    Men lad os tage eksemplet i dette indlæg, tager jeg ham i halsbåndet og kommandere >Dæk< igen... så er det at han "lviser med sit kropssprog" at jeg ikke skal bestemme.... og dermed føler jeg at jeg har tabt, fordi jeg bliver nød til at lave en aflednings manøvre for ikke at vise at jeg er blevet "utryg"


  • #8   29. jul 2009 Hvis jeg stod i dine sko ville jeg opsøge Lillen... hun er fænomenal til at løse problemer hund/ejer imellem - men siger også fra hvis der intet er at gøre.
    Der kan du få rene ord for pengene.

    Held og lykke


  • #9   29. jul 2009 Maiken T< rottweileren og labben har det godt sammen, de er meget glade for hinanden og leger meget... sover sammen osv.

  • #10   29. jul 2009 Lonny S> Min rottweiler har lært dæk komandoen på nøjagtig samme måde som du bruger.. han er normalt sikker i DÆK problemet er kommet efter den gamler er kommet væk, at han så rejser sig og går væk, helt demonstrativt... derfor mener jeg at det er det rigtige at udvise en vis form for konsekvens og fast hånd.

    Hvis det var under oplæringen at han rejste sig, fordi jeg var for dårlig til at læse at han var ved at miste konsentrationen, ville jeg aldrig tage i ham og sætte ham tilbage igen, dengang kaldte jeg ham tilbage til stedet, på en rolig måde og belønnede straks med en godbid og gav ham fri" så snart han havde gennemført det.. og så øgede jeg gradvist tiden... nu kender han komandoen og dermed mener jeg ikke at jeg skal stå og være sukkersød. Men der er selvfølgelig delte meninger..


  • #11   29. jul 2009 Ellers er der også Kisser...åh, ka ikke lige nu huske, hvad hendes HP hedder, men hun er i al tilfælde fantastisk især når det gælder Rottweilere....ja og ejere ;o)


  • #12   29. jul 2009 www.rescuedogs.dk

  • #13   29. jul 2009 lonny S> når jeg skriver at jeg tager ham i halsbåndet, mener jeg at jeg tager ham i halsbåndet og følger ham tilbage til "dæk stedet" og kommandere dæk på det samme sted igen :O) jeg presser ham ikke ned eller noget...

  • #14   29. jul 2009 Sus m. sakki

    Mener du med dit link at jeg skal få ham aflivet...?

    Jeg har trænet store hunde i 12 år... mit problem er at jeg er blevet en smule angst efter at jeg blev bidt af vores gamle schæfer labrador blanding for en måned siden. jeg var indlagt i 2 dage.

    Vores rottweiler unghund kan fornemme min usikkerhed og er ved at gribe chancen for at kravle op af rangstigen... jeg tror egentlig ikke han kunne finde på at bide, vi har indtil nu haft et fantastisk makkerskab og han har altid set mig som en "gud" jeg har aldrig haft konflikter med ham. Han elsker børnene og andre mennesker, han skælder ikke engang ud når der kommer fremmede, men tager imod alle med logrende hale.

    Han udviser kun lettere dominans eller modvilje over for mig, og det er efter jeg er blevet bidt af vores anden hund.. jeg tror han kan mærke min usikkerhed + det at han er i lømmelalderen... men jeg overvejer kraftigt at få hamm kastereret for at se om det virker...


  • #15   29. jul 2009 jeg ville vælge konflikterne med omhu..
    Jeg synes det er uheldigt du trækker dig når du har bedt ham om noget og han begynder at puste sig op.. ( det var vist det der gik galt i min hunds første familie, og de blev så bange for hunden at de ikke turde få gæster i et helt år)

    Prøv at satse mere på nogle samarbejdsøvelser og arbejd med tilliden ( gensidigt)
    Han har brug for en fair og tydelig leder, der kan vise ham vejen.. En han kan stole fuldt og fast på.. En der har det rolige overblik


  • #16   29. jul 2009 Tina og alex N

    Jeg vil give dig fuldstændig ret, det er også min egen konklussion... Det rolige overblik og det positive lederskab har aldrig svigtet mig... før nu, fordi jeg har prøvet at blive bidt... min fornuft ved godt at det er dumt at udvise usikkerhed... men min krop gør det modsatte.

    PS lige nu, er han lige kommet hen til mig og har lagt hovedet på mit ben, for at blive nusset... han er jo også en kærlig bamse... jeg har vist bare mistet selvtilliden.


  • #17   29. jul 2009 PTina og alex

    PS

    Jeg føler selv jeg er en fair leder, jeg har altid været rolig og tålmodig og brugt masser af ros... jeg har aldrig brugt tvang - jeg mener det er vejlede ham, når han kender dæk øvelsen, at jeg følger ham tilbage, hvis han har rejst sig utidigt og beder ham dække igen... Jeg har ikke gjort det på en sur måde, men på en bestemt men rolig måde.



  • #18   29. jul 2009 Fætter Karin> tak for tippet...

  • #19   29. jul 2009 Sus med sakki> Tak for tippet..

    Hvis der er flere der har nogle råd, så bare smid dem her...


  • #20   29. jul 2009 Tanja: Angst / frygt / usikkerhed kan man ikke bare sådan komme af med fordi man ved det er det smarteste... Følelser er ikke rationelle og jeg forstår godt din forsigtighed / usikkerhed.

    Men en rottweiler han er / kan være temmelig skarp...
    Jeg tror jeg ville lade være med at give kommando i de situationer, hvor der er risiko for at han "giver dig fingeren"
    I starten helt undgå konflikter, men samtidig stå fast og trumfe din vilje igennem hvis han stiller sig på tværs alligevel


  • #21   29. jul 2009 Jeg ser ikke noget forkert i at du fører ham tilbage til udgangspunktet når han rejser sig fra dæk.. Tvært imod..
    Men måske ville jeg lade være at gå så langt væk fra ham, så både han og du er sikker på succes..
    At du kun kræver det af ham som du ved han kan præstere med succes er også vigtig i tillids processen


  • #22   29. jul 2009 Karin K

    Undskyld, jeg misforstod det... Tusind tak for tippet...


  • #23   29. jul 2009 Som andre er inde på, så giver din usikkerhed sikkert en masse signalforvirring som gør, at træningen bliver meget anderledes for din hund, sammenlignet før den forfærdelige oplevelse med den gamle hund.

    Ydermere må man påregne, at sådan noget dårlig kan hænde uden det på en eller anden facon har konsekvenser for unghundens måde at opfatte verden på.

    Jeg tror, I ville kunne drage nytte af en personlig træner - og jeg tror også at Lillen ville være et godt bud. Hun er i stand til at læse både dig og hunden, sådan at I kan komme tilbage og kommunikere som I gjorde før.

    Det er jo på ingen måde usædvanligt at en ung rottweilerhan bliver en smule egenrådig efterhånden som kønshormonerne får mere og mere at skulle have sagt i kroppen - og netop derfor er det så uheldigt, at det er lige nu, du ikke kan være tydelig overfor ham.

    Det er en rigtig ærgelig situation, men jeg er sikker på, at I godt kan klare den.


  • #24   29. jul 2009 NEJ for pokker tanja, men tror misforståelsen er rettet ;o)

    Jeg kender en del m Rottweiler der har fået hjælp af Kisser (også andre racer) og har været så heldig selv at gå til træning hos hende - derfor ved jeg, hvad dette dejlige quendemenneske formår at udrette både hos fører og hund.


  • #25   29. jul 2009 Karin H

    Min gamle hund bed mig, fordi jeg blandede mig i slagsmålet og forsøgte at trække rottweileren væk, og den gamle var så tændt og led af grå stær at han ikke ænsede at det var mig han havde bidt.

    Ham og jeg har haft et fantastisk samarbejde hele hans liv.

    Han ville aldrig have bidt mig under andre omstændigheder...

    Overfor Rottweileren har jeg fået den der (tænk nu hvis, følelse) det er skrækkeligt.. jeg har haft en ret selvhøjtidelig rottweiler/sanktbernhards blanding, 75 cm 90 kg, med så stor en flab at han kunne have en fodbold i munden, selvom han var rimelig selvhøjtidelig og lettere dominerende, havde jeg aldrig den mindste angst for ham.

    Det er simpelthen en fuldstændig ukontrollerbar usikkerhed jeg har fået over for min dejlige unge makker. selvom han aldrig har lavet udfald over for mig... tror egentlig jeg er blevet ligeså usikker overfor andre store hunde.. jeg havde aldrig troet at jeg nogensinde skulle komme i klemme mellem kæberne på en stor hund...


  • #26   29. jul 2009 Karin H

    Der er også forskel på et hak og på at få flået armen, sådan at vævet hænger og dingler ud af armen og knust muskelmasse. Det er en måned siden og sårene er stadig ikke lægt... Jeg lå med drop i 2 dage, fordi jeg fik en staffilikok infektion og årebetændelse.


  • #27   29. jul 2009 Karin H

    Jeg ville ikke være blevet så skræmt ved et nap, jeg er blevet nappet af en mentalt forstyrret tervuren, en usikker pekingeser og en dobberman.. men kun med et lille blåt mærke til følge, det har aldrig påvirket min sikkerhed over for hunde..

    Det skal lige siges at Zacho var en ret stor hund... 70 cm 40-45 kg

    Han har altid haft ben at gnave i og havde fine tænder på trods af alderen... og desuden var han nærmest psykotisk, da han 3 gang i træk, på en dag, sloges med min rotte. Bare det at opleve så voldsomt slagsmål mellem to hunde, har givet mig en dyb respekt for rovdyret, som gemmer sig i enhver hund...



  • #29   29. jul 2009 Jeg kan godt forstå din følelse... usikkerhed om-og hvis -osv.
    Håber du kan få hjælp hos Lillen eller Kisser smiley


  • #30   29. jul 2009 lillen

    Tusind tak for dit indlæg...

    Hvad angår samvittigheden over for min gamle hund og valget at få ham aflivet..

    Jeg var både for og imod at få hvalpe i huset, sammen med den gamle, men han har altid gået sammen med en anden hund.. han var blevet alene og han elskede at lege med andre hunde... vi har også haft hunde i pleje uden at det var et problem...

    ´Vi har brugt mere end 10.000 kr på dyrlæge, på den gamle de sidste par år... pga Tarmbetændelse pga forstørret prostata... han endte med at blive kastereret i en sen alder og det hjalp på den forstørrede prostata. og der kom ikke flere tarm betændelser. Men det sidste halve års tid Var han blevet mere og mere sær... overfaldt hvalende osv... og kunne finde på at knurre af børnene, dyrlægen gennemtjekkede ham, han havde ingen problemer med knogler og led, ingen synlige deffekter, ingen smerter eller noget... det eneste han fejlede var grå stær. Han var muligvis ved at blive dement.. derfor valgte jeg at få ham alivet efter den pågældende episode, for at undgå en endnu værre situation...

    Det var kun rottweileren der fik sår efter slagsmålet, han havde overfladiske sår på halsen, i ansigtet og på ørene, den gamle havde lidt løse hår i nakken og et enkelt mærke på næsen, hvor håret var skrabet væk.


  • #31   29. jul 2009 lillen

    Begge forældre er kårede og har papire fra DKK faderen hedder Thor (eteller andet) moderen hedder Bella(eteller andet) Af flere årsager fik opdrætteren ikke en fra DKK til at komme ud og teste hvalpende inden de var solgt, som de jo skal for at lave stamtavle på dem. Der var ingen af køberne der havde noget at bruge papirene til.

    Jeg besøgte hvalpende en gang om ugen, fra de var 3 uger gamle og begge forældre er søde og omgængelige. Moderen legede med mine børn, på trods af at vi stod og nussede med hendes hvalpe... så baglandet er i orden...

    Jeg vil også lige fremhæve at det ikke er hele tiden at Diesel, viser modvilje over for mig, Det er "KUN" når jeg som beskrevet længere oppe i tråden, prøver at vise lederskab og autoritet... eks. Når jeg følge ham tilbage til det sted jeg har dækket ham af, fordi han har rejst sig og er gået... SÅ puster han sig op, laver små mundvige og store øjne, men rejser ikke børster, han går bare på "stive ben" og viser modvilje mod at følge med, og så er det min angst dukker op, fordi jeg bliver mindet om det bid fra den gamle.. for min fornuft fortæller mig at Diesel ikke ville bide mig.

    Han kommer stadig logrende når jeg kommer ind af døren, han kommer stadig og giver mig et "kys/slik" og lader mig nusse ham og klø ham. Han aflevere glad en ting jeg har kastet til ham, osv...

    men han er i lømmelalderen 10 måneder nu. Jeg tolker at det er derfor han er begyndt at slippe udenom, når jeg beder ham om noget, jeg tror egentlig ikke det har direkte forbindelse til selve episoden... den dag slagsmålet mellem hundende skete, var jo også den dag han for første gang svarede igen over for den gamle.

    jeg går hjemme hver dag fordi jeg er sygemeldt selvstændig, jeg fik et hvirvelskred i nakken for to år siden efter et færdselsuheld... så jeg har masser af tid til mine hunde...


  • #32   30. jul 2009 Til Lillen...

    Lige en tilføjelse til ovenstående indlæg, jeg har lavet.

    han har alderen hvor de fleste hunde får nogle pubertets vanskeligheder, pga hormoner... Det falder lige oven i den omtalte episode. Og det er klart at jeg udviser nogle "anderledes" skvattede signaler til ham, når vi træner, efter at jeg blev bidt af den gamle, men jeg tolker virkelig ikke hans "dominans" som usikkerhed, hans kropssprog siger mig at han er meget selvsikker... med højt løftet hale og en her kommer jeg atitude...! Han tror at hele verden er til for ham. Jeg tror faktisk min værste fjende er min irriterende angst for at komme i konflikt med ham, overvejer kraftigt at få ham kastereret, da vi ikke har planer om at bruge ham til avl... men vil gerne hører fra folk der har før og efter erfaring.. jeg kan ikke bruge den gamle hund vi havde, som eksempel, da han aldrig har vist tegn på dominans.... inden han blev kastereret...(i en sen alder) det eneste der skete med ham, var at han tog en smule på og blev mere doven...



Kommentér på:
Usikker efter hundebid (lidt lang)

x