{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
929 visninger | Oprettet:

Raceklub udstilling i dag (lidt langt) {{forumTopicSubject}}

Det er med blandede følelser vi lige er kommet hjem. Alle mine 3 var tilmeldt sammen med 31 andre.

Cassies kuldbror lagde ud, og fik en meget hård kritik og L , og så var jeg lige ved at gå til, for Cassie skulle jo ind bagefter. Hun fik så til gengæld en helt igennem perfekt kritik og fik SL. Hun måtte dog se sig slået af en anden tævehvalp, som var en måned ældre, men det var fair nok. Hun var bedre, og det bliver i familien, da de er beslægtede med hinanden.

Derefter var det Champ. hanner og der var vist 7. Baloo fik en Good, på trods af en meget fin kritik. Men han brød sig ikke om at hans ene forben flagrede for meget, og det var så nok til en Good. Der var så kun 3 der fik Excellent, så der blev lagt hårdt ud. Det fulgte så op i alle hanklasserne, hvor kun én fik Excellent. Der var 2 Sufficient hvor den ene fik certet i Brøndby.

Så var det tævernes tur, og dommeren lyste lidt op,. Alle fem champion tæver fik Excellent, men så var der heller ikke ret meget at klappe af. Sufficient og Good blev der givet en del af og en 0, hvilket var OK, da hunden slet ikke var i nærheden af at være racetypisk. En af de "gule" havde 2 certer. Så ud af 16 tæver var der 5 med Excellent. Her blev Bianca 3. bedste tæve, hvilket var OK. Det var små detaljer der skilte dem ad.

Biancas halv lillebror blev BIM (Ditlev) og samtidig klub champion. Apropos klub champion det blev Bianca for et år siden, men jeg fik diplomet i dag, som så skal videre til DKK for at det kan komme på hundeweb.

Dommeren havde ikke dømt racen før, selvom han er uddannet inden for racen. Han kendte racestandarden, men kendte ikke til de typer som han mødte. Al begyndelse er svær, men han kommer vel efter det.

Så alt i alt en ret forvirret udstilling, men OK for mig, da Cassie endnu engang fik SL og en fantastisk kritik. Hun slægter vist moren på.

Hvad jeg ikke vidste var at der kom besøg. For 15 måneder siden omplacerede jeg Bolette og hendes nye hundemor kom og kiggede på. Det var gensynets glæde for begge parter. Bolette (eller Irma som hun hedder i dag) kunne kende både min mand og jeg, Baloo og Bianca. Det var helt fantastisk, og hun sad ved mig af flere omgange, og vi fik en masse nysser. Hold da op hvor er jeg glad, men også glad for at der alligevel er gået så lang tid siden hun forlod os. Jeg kunne stadigvæk have lyst til at tage hende tilbage, men det går ikke. Men hun er savnet på trods af de genvordigheder Bolette og Bianca havde.

Sorry det blev lidt langt, men der var så meget at fortælle.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Raceklub udstilling i dag (lidt langt)
  • #1   10. okt 2009 Jeg var afsted idag, som tilskuer, og oplevede det vildeste. En af Amstafferne, som lige havde været i ringen, gik umotiveret til angreb på ejerens ben og bed/ruskede i det, da hunden skulle ind i sit bur. Ejeren fik den i buret og gik på wc'et med et håndklæde og et par andre bukser. Aner ikke hvor alvorligt det var, men er ret sikker på hun fik sig nogle ordentlige skrammer, for det så dælme vildt ud, da den ruskede hendes ben! Den gik direkte til angreb. Jeg stod godt 3 meter væk og var fuldstændig i chok.

    Hørte senere at hunden blev disket og skulle bære "mundkurv" da den skulle forlade stedet, om det passer ved jeg ikke, men hvis man avler på dén hund, ja så er det da idioti - men det ved jeg selvfølgelig ikke om de hun gør.


  • #2   10. okt 2009 Maiken: Nu stod jeg en halv meter fra den episode du omtaler og jeg skal da love for at det bliver lagt lidt på her:

    1. den har hund har slet ikke været i ringen idag.

    2. Hunden gik ikke umotiveret til angreb på ejeren, men blev ophidset af en anden tæve og fik bidt ejeren da hun ville få hunden ind i buret igen.

    3. Hun var på vej ud og skifte tøj for hun var færdig i ringen for den dag.

    4. Hun fik ganske få overfladiske skramer.

    5. Hunden blev af gode grunde ikke disket, for som sagt den havde slet ikke været udstillet.

    6. Den fik heller påbud om mundkurv fra nogen som helst.

    Du skriver du ikke helt ved om det passer og det gør du tydeligvis ikke, hvis man ikke er sikkert så skal man lade være at løbe med en halv vind.


  • #3   10. okt 2009 Jeg var også på udstilling i dag:-) Max fik sit første cert :-))


    Den omtalte amstaff blev bortvist MED mundkurv fra området... Og efter min mening er det helt på sin plads. Uanset hvilken hund der havde skabt sig sådan er det en fair beslutning fra udvalgets side...


  • #4   10. okt 2009 Gitte: Tillykke med resultaterne smiley

    Til den anden episode kan jeg kun sige: "Sådan en hund har ikke noget at gøre på en udstilling eller anden sammenhæng hvor der er mange hunde. Uanset skal en hund kunne ignorere andre hunde og ikke tænde af.


  • #5   10. okt 2009 Lise: Det er ikke korrekt. Den blev IKKE bortvist fra stedet med påbud om mundkurv

  • #6   10. okt 2009 Lars - hmmm... det var ellers hvad dommerne sagde, og jeg så da også hunden blive trukket u d med mundkurv på... men lad nu det ligge....

  • #7   10. okt 2009 Ja og ejeren valgte så selv at tage mundkurv på hunden.

    Der har jo slet ikke været nogen dommer indblandet - for hunden var ikke i ringen - dommeren overværede ikke episoden.


  • #8   10. okt 2009 Alletiders Lars. Jeg blander mig udenom...

    Tillykke til alle med gode resultater og en dejlig dag i Aars. Jeg havde i hvert fald en god dag, dog lang og trættende;-)


  • #9   10. okt 2009 OK uanset hvad så bør en hund slet ikke bide sin ejer eller nogen andre!!! En hund, der gør sådan noget bør holdes langt væk fra udstillinger, hvor den udsætter andre (både hunde og ejere ) for farer!! Øv sikke en grim oplevelse det må være at stå som tilskuer til den slags og sikke et dårligt eksempel af racen!

    Gitte undskyld dette kommer i din tråd...Men den slags kan jeg ikke bare lade stå uden en komm. Tillykke med resultaterne på dine 2 piger smiley


  • #10   10. okt 2009 der er da også noget totalt galt, hvis man har mundkurv med til sin hund - så burde den slev ikke befinde sig et sted med mange mennesker og hunde

  • #11   11. okt 2009 Jeanette: Ja, det var en meget grim oplevelse, at se en hund angribe et menneskes ben.
    Lars: Jeg så hunden bide den dame. Og jeg snakkede med andre, som senere så hunden gå ud med mundkurv på. At de så siger den er blevet disket og påbudt mundkurv er jo så ikke mit påfund, som jeg også skrev! Jeg så hende komme fra området hvor ringen var og skulle have den i bur - som tilskuer, hvad skal man så ellers tro den hund har lavet lige inden, hvis ikke den har været i ringen, når man står til udstilling?
    Jeg digter ikke - jeg skriver hvad jeg så og oplevede. Er det forbudt? Jeg blev faktisk meget chorkeret og var ret utryg ved at stå der efterfølgende, og valgte derfor at forlade stedet.



  • #12   11. okt 2009 Jeg synes det er utroligt at "MIN" fortælling om en udstilling i går skal danne grundlag for mudderkastning om en race jeg slet ikke repræsenterer.

    Find lige en anden tråd i stedet for at spamme min helt til. Det har intet med det jeg fortæller at gøre - tak.


Kommentér på:
Raceklub udstilling i dag (lidt langt)

Annonce