Raceklub udstilling i dag (lidt langt) {{forumTopicSubject}}

Det er med blandede følelser vi lige er kommet hjem. Alle mine 3 var tilmeldt sammen med 31 andre.

Cassies kuldbror lagde ud, og fik en meget hård kritik og L , og så var jeg lige ved at gå til, for Cassie skulle jo ind bagefter. Hun fik så til gengæld en helt igennem perfekt kritik og fik SL. Hun måtte dog se sig slået af en anden tævehvalp, som var en måned ældre, men det var fair nok. Hun var bedre, og det bliver i familien, da de er beslægtede med hinanden.

Derefter var det Champ. hanner og der var vist 7. Baloo fik en Good, på trods af en meget fin kritik. Men han brød sig ikke om at hans ene forben flagrede for meget, og det var så nok til en Good. Der var så kun 3 der fik Excellent, så der blev lagt hårdt ud. Det fulgte så op i alle hanklasserne, hvor kun én fik Excellent. Der var 2 Sufficient hvor den ene fik certet i Brøndby.

Så var det tævernes tur, og dommeren lyste lidt op,. Alle fem champion tæver fik Excellent, men så var der heller ikke ret meget at klappe af. Sufficient og Good blev der givet en del af og en 0, hvilket var OK, da hunden slet ikke var i nærheden af at være racetypisk. En af de "gule" havde 2 certer. Så ud af 16 tæver var der 5 med Excellent. Her blev Bianca 3. bedste tæve, hvilket var OK. Det var små detaljer der skilte dem ad.

Biancas halv lillebror blev BIM (Ditlev) og samtidig klub champion. Apropos klub champion det blev Bianca for et år siden, men jeg fik diplomet i dag, som så skal videre til DKK for at det kan komme på hundeweb.

Dommeren havde ikke dømt racen før, selvom han er uddannet inden for racen. Han kendte racestandarden, men kendte ikke til de typer som han mødte. Al begyndelse er svær, men han kommer vel efter det.

Så alt i alt en ret forvirret udstilling, men OK for mig, da Cassie endnu engang fik SL og en fantastisk kritik. Hun slægter vist moren på.

Hvad jeg ikke vidste var at der kom besøg. For 15 måneder siden omplacerede jeg Bolette og hendes nye hundemor kom og kiggede på. Det var gensynets glæde for begge parter. Bolette (eller Irma som hun hedder i dag) kunne kende både min mand og jeg, Baloo og Bianca. Det var helt fantastisk, og hun sad ved mig af flere omgange, og vi fik en masse nysser. Hold da op hvor er jeg glad, men også glad for at der alligevel er gået så lang tid siden hun forlod os. Jeg kunne stadigvæk have lyst til at tage hende tilbage, men det går ikke. Men hun er savnet på trods af de genvordigheder Bolette og Bianca havde.

Sorry det blev lidt langt, men der var så meget at fortælle.