{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
887 visninger | Oprettet:

En hund der savner .. {{forumTopicSubject}}

Vi har for lidt over en uge siden fået vores dejlige rottweiler
aflivet, grundet en grim hjerneblødning. Hans tilstand blev
forværret på under 2 dage. Vi har derudover en blandings
hund der er et år ældre.

Vi var meget nervøs omkring hvordan han vil mangle sin
"lillebror". I starten gik det fint. Der var ingen specielle
ændringer i hans humør/adfærd. Men i løbet af de sidste par
dagen har han slet ikke vil gå ud i haven, som om han er
bange, han lavede en "hømhøm" indenfor, selvom døren udtil
var åben. Det har han ALDRIG gjort før. Han går rundt og
piver og hans appetit halter.

Jeg har snakket med dyrlægen, som siger han bare skal
vænne sig til det.

Mit spørgsmål er, kan jeg hjælpe ham og hvordan? smiley


Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Hængt 3 lamper op 1.200 kr.
  • Ophængning af lampe 400 kr.
  • Hænge tre lamper op 800 kr.
  • Samle Ikea Pax to skabe 1.000 kr.
  • Hænge 2 billeder op 450 kr.
  • Udskift kontakter 800 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  En hund der savner ..
  • #1   12. nov 2009 Har desværre ikke nogen gode råd, andet end at give det tid. Har oplevet lignende situation, hvor den tilbageværende hund har et stort savn, som vises i trist humør og hvor han leder efter den anden. Har for et måned tilbage fået aflivet min ene.

  • #2   12. nov 2009 Tag dig så meget af hunden som muligt, lav nogle sjove ting med den og prøv at blive erstatningen for den i har mistet. Med tiden går det over

  • #3   12. nov 2009 Det er jeg ked af på dine vegne. Jeg ved alt for godt hvor ondt det gør.
    Nej jeg skal nok bare give ham lidt tid - ville bare sådan ønske
    jeg kunne forklarer ham det nok skal gå :')


  • #4   12. nov 2009 Og må lige sige jeg føler med Jer, det er aldrig rart at miste en hund og det er det nok heller ikke for hans "bror". Men man må prøve at gøre det til en positiv hverdag uden, selvom det er svært.

  • #5   12. nov 2009 Min jack russell var deprimeret i 4 mdr efter at min hønsehund blev aflivet. Men hun kom over det
    Som de andre siger, tag dig lidt mere af den, lav nogle sjove ting. Og endelig ikke ynke ham.


  • #6   12. nov 2009 Ja jeg tager ham også med flere og flere steder hen, så han ikke føler
    sig alene. Men det virker ikke til at have den store effekt på appetiten smiley
    Men aktivering, skriver jeg mig lige bag øret - tak smiley


  • #7   12. nov 2009 Ej, du har nok ret, jeg har måske faktisk ynket ham lidt - på trods af jeg godt ved
    det ikke er en god ide. Har jeg egentlig slet ikke været klar over. Det er bare så
    let at ligge og savne sammen med ham, men det hjælper selvfølgelig ikke ham.
    Tak - det var et godt råd smiley Og så tid tid tid jaa ..


  • #8   12. nov 2009 Så må du diske op med livretterne, for spise det skal han

  • #9   12. nov 2009 Igen, jeg tror det tager tid, som det gør for en selv. Kan huske at min ene hest var "trist" i flere måneder efter dens "søster" var væk. Tror det er meget forskelligt hvor hårdt de tager det. Men hvor var han dejlig. Har lige set billederne af ham og det kræver en ekstra høj. Og så ser han sin "bror" senere i hundehimlen. ; ) Hold humøret oppe.

  • #10   12. nov 2009 Evt supplere med noget DAP, baldrian eller zylkéne... Det virker urodæmoende, og jeg har haft super effekt til min vaps... Stakkels ham, hvis man dog bare kunne forklare dem hvordan det hele hang sammen, så ville det være meget nemmere. Det er så frygteligt når de er triste:( Rigtig held og lykke med det hele..

  • #11   12. nov 2009 Jaa det har du ret i, men han spiser egentlig også, det tager bare meget lang tid.
    Han spiser og går fra hans mad flere gange. Nogle gange kan det godt tage ham
    mere end en time og jeg skal opmuntre ham imens.
    Idag prøvede jeg med Tun i, det gik også lidt bedre, men slet ikke den samme
    madglade hund som før.


  • #12   12. nov 2009 Tak for støtten allesammen, jeg bliver lige lidt rørt :') Han sidder her ved siden af
    mig og jeg er sikker på han vil blive glad hvis han forstod der var nogle der
    bekymrede sig om ham smiley Men ja, det desværre ikke så let at forklarer ham realiteterne.
    Hvor får du de urodæmpende midler henne og har det nogle effekt på tarmsystemet,
    for han kan godt være noget pylleret med sin mave?


  • #13   12. nov 2009 Da min schæfer var i live gik det også nemmere med maden, for så var der nok intern konkurrence om hvem spiste hurtigst!! Har også oplevet, at den resterende hund ikke ville gø, når der kom folk el. lign., da det var noget "storebror" stod for. Men det skal nok ændre sig efter noget tid.

  • #14   12. nov 2009 Så lige en havde svaret baldrian, og det kan købes i Matas og er helt uskadeligt, da det er naturmiddel.

  • #15   12. nov 2009 Det er rigtig pænt af jer at dele al den erfaring med mig.
    Ja det er så synd for dem (hundene), da man jo ikke kan forklarer dem noget.
    Men ja, han skal nok blive sig selv igen, men det er lidt hårdt at se på ham sådan her smiley


  • #16   12. nov 2009 Prøvede baldrian på min schæfer, da han var meget stresset til sidst over hans allergi og alt det medicin han fik imod det. Det hjalp ikke på ham, men han var også så "dopet" til sidst så det ikke havde en chance. Men tror det kan hjælpe, for at berolige både mennesker og hunde, så længe det tages, når man er ikke er helt oppe i gear, hvis du forstår.

  • #17   12. nov 2009 Ja det forstår jeg godt. Jeg må lige hører mig ad, for det kunne være en mulighed.
    Forresten Christina J, det er en utrolig flot hest du har på dit profil billede smiley


  • #18   12. nov 2009 Caroline: han skal nok blive glad igen. Tror også man selv skal komme over det. Ellers må I få en ny ven til ham? Hvis I har plads og tid til det. Jeg tror man lige skal sunde sig over tabet, både menneske og hund og så se fremad, men selvfølgelig aldrig glemme den anden. Jeg savner stadig min schæfer, men går i tankerne om en lille ny.

  • #19   12. nov 2009 Og tak for kommentaren om min hest. Har haft ham i 15 år, så han er en gammel herre i dag. Men på billedet er han 17 år. Så er holder sig godt, syntes jeg.

  • #20   12. nov 2009 Ja baldrian kan købes på apotek, og de andre kan købes uden recept ved din dyrlæge. Tror faktisk at jeg vil anbefale DAP mest til din situation... Det kan tage "toppen af isbjerget" hvis du forstår, men som skrevet længere oppe kan det godt være at man ikke ser en virkning hvis hunden f.eks. allerede er i højt gear. Det fornemmer jeg dog slet ikke er tilfældet ved dig, så det kunne bestemt være en mulighed. Som så meget andet, virker det ikke på ALLE hunde, men jeg kender mange der har haft god effekt af det. Man anbefaler det f.eks. i forbindelse med flytning, store omvæltninger i hundens liv (baby i huset, skilsmisse osv), og det er nogle feromoner som hunden genkender helt tilbage fra da den diede ved sin mor... Det gør dem altså mere rolige og trygge:)

  • #21   13. nov 2009 nå hvor er det trist.....jeg vil fortælle dig en lille histori

    Mine forældre havde 2 papilons,,mor og datter,,det var altid mor der førte an og var den glade osv hvor datteren var lidt sky og kunne finde på at snappe osv...da moren så dør går der en tid hvor datteren sørger,,men efetr noget tid((kan desværre ikke huske hvor længe og mine mor er død så kan ikke spørge) så blomstrede hun op gjorde ting hun aldrig havde gjort før sppiste ting hun aldrig ville have rørt og blev en meget gladere hund end da hendes mor levede....


  • #22   13. nov 2009 Da jeg mistede min dejlige hund Trunte gik der næsten en måned før at Bamse blev sig selv igen.
    Du skal bare være tålmodig og give den masser af kærlighed. :0)


  • #23   13. nov 2009 Vi skal til dyrlægen nu her og snakke om de angstdæmpende midler smiley
    Tusind tak for alle de dejlige historier og gode råd. Men som jeg ventede
    er kærlighed og tid vejen frem og det har vi heldigvis masser af herhjemme.


  • #24   13. nov 2009 Hvis jeg stod i den situation ville jeg ie begynde at give angstdæmpende medicin. Han er jo ikke bange, men nok lidt deprimeret. Og det tar da tid at komme over, så jeg ville bare diske op med dejlig mad, og ellers lade hverdagen gå sin gang, måske med lidt ekstra leg på gåturene. Pas på med at ændre for mange ting, da det kan forværre tingene.

    Held og lykke med det hele. Det er aldrig sjovt at miste en god ven.


Kommentér på:
En hund der savner ..

Annonce