2.293 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 100 Svar

Elsker du din hund? Elsker du din hund?

Kan man elske sin hund? Jeg vover pelsen og siger JA.
Ikke på samme måde som et menneske. Men jeg ville blive ulykkelig hvis der skete hende noget og hun beriger min hverdag, blot med sin tilstedeværelse.
Hvordan definerer i hvad i føler for jeres hund/e?


Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Køb og udskiftning af batteri på bil 1.100 kr.
  • Opsætning af 6 lamper 1.000 kr.
  • tømrer 1.000 kr.
  • Føring til lampe 250 kr.
  • Opsætning af lampe 700 kr.
  • Fyld vand på mit varmeanlæg 1.200 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Elsker du din hund?
  • #1   11. jan 2010 Jeg elsker mine piger overalt på jorden. Jeg elsker dem som var de mennesker. De er som familiemedlemmer for mig, og ved at sådan har mine forældre det osgå.

    De får lige så meget opmærksomhed som andre familiemedlemmer. Jeg ville ikke kunne holde ud hvis de gik bort og gruer for den dag det sker. Så går min hverdag i stå og tror jeg får svært ved at komme videre.


  • Tinna
    Tinna Online Tilmeldt:
    apr 2005

    Følgere: 124 Hunde: 5 Emner: 736 Svar: 16.776
    #2   11. jan 2010 Elsker mine hunde højere end noget mennesker :o)

  • #3   11. jan 2010 jeg elsker mine hunde (: for hvis jeg ikke havde dem så mangler jeg nogen at blive sur på, når Bella løber rundt i huset med ens tøj. og når Kiwa prutter som en mand under spisebordet!. jeg elsker dem på en helt speciel måde!. ikk på samme måde som mennesker, men noget helt specielt!.

  • #4   11. jan 2010 Jeg ELSKER min hund ubeskriveligt højt!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

  • #5   11. jan 2010 jeg elsker og elskede Cali (som desværre gik bort i sommers) højere end alt, ja vil snart vove at påstå højere end selve livet !! Ingen har jeg elsket højere. Og det ved jeg ved al den smerte og sorg jeg pådrog mig over tabet af hende.

    Og Zenta min nye hvalp, elsker jeg osse over alt på jorden.


  • #6   11. jan 2010 Da jeg købte min hund - var det bare for at få en hund ...
    En kold tanke, indrømmet, dengang gik det hele ud på at lære ham at være en ordenlig hund, gøre som der blev sagt og være hund ...
    Hvis han var død dengang, så kunne dyrlægen ha beholdt ham ...

    MEN DET HAR HELDIGVIS ÆNDRET SIG !!

    Nu, ja jeg elsker min Nico...
    Alle hundetingene har han lidt glemt, han er i sofaen og sniger sommetider et ben med smiley
    Før ville han være blevet sendt på gulvet, men nu får han et nys på snuden smiley
    Værst af alt - han er i min seng, mig som ALDRIG skulle ha hund i sengen.....
    Hvis noget skete ham nu, ville jeg køre den lange tur til krematoriet med tårene trillende ned af kinderne, og ta ham med hjem i en urne.... Ingen skulle da ha min Nico....

    Nico er stadig en hund, med et barns previlegier .....
    Tilpas opdaget til at vi kan omgås, og tilpas fræk til at det er sjovt .....


  • #7   11. jan 2010 Ja, jeg elsker min hund

  • #8   11. jan 2010 Ja, jeg elsker min hund ubeskriveligt meget. Og min tidligere hund elskede jeg også, og græd flere måneder efter at hun blev aflivet. Men selv om jeg elsker mine dyr ubeskriveligt, så vil jeg mene at jeg elsker min søn endnu højere...

  • #9   11. jan 2010 Ja da, Begge 2 smiley

  • #11   11. jan 2010 Der er intet menneske udover min aller-aller-næreste familie, der betyder mere end min hund.

  • #12   11. jan 2010 Ja, det gør jeg.

  • #13   11. jan 2010 jeg elsker ikke min hund højere end noget menneske, den ekstrem vil jeg dog ikke gå til, vil våge at påstå at jeg elsker min søster , mor og fader højere.,,., men ja elsker min hund .

  • #14   11. jan 2010 her elsker vi også hundene,men skal det sidestilles med mine børn ja så elsker jeg nok dem endnu højere.
    M


  • #15   11. jan 2010 Ja jeg elsker min Emma meget højt :o)

  • #16   11. jan 2010 altså ærlig talt så håber jeg jeg kommer til at elske mine børn en milliard gange højere!!.. syntes det ekstremt folk sætter deres hunde og børn på lige fod, endda hunden over, fordi hunden ikke giver modstand, det klart når et menneskebarns intelligens rækker sig noget højere end en hunds

  • #17   11. jan 2010 Jeg elskede min dejlige Buster meget meget højt,viste ikke helt hvor meget før jeg midstede ham.Jeg troede aldrig jeg skulle komme vidre uden ham,det lyder helt hen i vejret men sådan havde jeg det.Nu har vi Harley den sprællebasse og jeg er sikker på han bliver ligeså dejlig..

  • #19   11. jan 2010 gizmo, ved jeg ikke om den var, men jeg ved da min mor elsker mig højere end hendes hund.... og andet har jeg da heller aldrig regnet med...

  • #21   11. jan 2010 Mette - det er jo to slags kærlighed.

    Den kærlighed man har til en hund kan være fuldstændig ubetinget - og det vil den desværre aldrig være til et menneske. Jo, måske et spædbarn, men på et tidspunkt, vil alle mennesker blive formet, så der opstår både sympatier og antipatier - også overfor mennesker man elsker, inklusive egne børn.


  • #23   11. jan 2010 Mette K
    Jeg er 37 og jeg syntes du har ret i det du skriver,jeg elsker mine børn MEGET højere,men som CH skriver er det en anden slags kærlighed.
    M


  • #24   11. jan 2010 Gizmo @
    Hvorfor skal du ALTID fare op ???????????????????????????????
    M


  • #25   11. jan 2010 eller eventuelt til ens mor. ej undskyld jeg kan slet ikke følge den der. selvfølgelig er det to forskellige slags kærligheds følelser, men nej syntes man er en freak hvis man elsker dyr højere end ens familie, og så jeg ligeglad med om man er 80 år ældre end jeg..

  • #27   11. jan 2010 Det er en helt anden slags kærlighed man har til sine hunde end til sine børn. Det kan slet ikke sammenlignes. Så derfor kan man selvfølgelig godt elske sine hunde, det gør jeg i hvert fald.



  • #28   11. jan 2010 Mette... et dyr svigter aldrig en , lyver aldrig overfor en...
    derimod et menneske eller familie medlem kan lyve dig op i dit fjæs. og snyde dig og stjæle fra dig.. men det gør et dyr aldrig-.


  • #29   11. jan 2010 jeg kan bare ikke sætte mig ind i det, ....længere er den sådan set ikke

  • #31   11. jan 2010 hvis jeg anskaffer mig et dyr. så det fordi den skal blive en del af familien.. self er der regler osv. men jeg vil elske den ligeså meget som resten af familien.

  • #32   11. jan 2010 jovist kan et menneske lyve svige med videre...

    men et menneske kan man kovertere med, føle med, hører med, elske med...

    siger jo ikke man ikke kan elske et dyr, men elsker da min min mor og far og søster endnu højere ! en kærlighed hvor det dårlige i mennesket overvejer det gode i det...


  • #33   11. jan 2010 mine hunde er også en del af familien, men dertil at sige at jeg ville sætte min hund på samme nivua som mine forældre, hvis jeg i stundens skulle vælge

  • #35   11. jan 2010 jeg ville blive slemt såret over og skuffet hvis jeg fandt ud af at min mor elskede min hund lige højt som min søster og jeg...

    selvfølgelig kan kærligheden ikke sammelignes, men ville mene at menneskets kærlighed til hinanden er større for mig...



  • #36   11. jan 2010 Syns bestemt heller ikke man kan sidestille en hund med sine børn. Det er en helt anden måde at elske på.

  • #37   11. jan 2010 ja elsker da også mind hund højere end nogen i min familie, dem som jeg intet følelesmæssigt forhold har til, men har jeg da heldigvis til et par stykker i min familie

  • #38   11. jan 2010 Mette K
    Hvis man elsker sine hunde højere end sine børn er man i MIN verden en afstumpet person.
    M


  • #39   11. jan 2010 T&M har lige snakket med min mor om det, og hun kunne også kun give dig ret... hun sagde at kærligheden til ens børn er større end alt andet i verden

  • #40   11. jan 2010 Mette K
    Det har din mor nemli ret i
    M


  • #42   11. jan 2010 Mette K
    Bare ignorer den.
    M


  • #43   11. jan 2010 JEG elsker begge mine hunde langt op til skyerne - Til tider til gene for min kæreste..!
    - De er der ALTID når jeg har brug for dem, de lyver aldrig, de svigter mig aldrig, de elsker mig ubetinget, de kan gøre den værste dag til den bedste, kan fortælle dem alt ALT og føle de forstår mig, og ikke mindst - JEG er det eneste i deres liv, har ansvaret for deres liv.
    Derfor finder jeg det umuligt ikke at elske dem!!

    Tænk at have to venner hér i livet, der er én så nær at man ALTID kan regne med dem - Uanset hvad!
    Dét finder jeg utroligt givende, og derfor fortjener de begge al den kærlighed jeg har i mig.

    Så efter min mening finder jeg det utroligt let at elske sin hund, og også på niveau med et menneske.
    Men nu ér mine hunde også pt mit liv - Jeg har ingen børn at sammenligne med.
    Jeg sammenligner med forældre, bror og kæreste - Og vil sætte mine hunde på omtrent samme niveau. En nærmere forklaring er umuligt at sige, og håber ALDRIG jeg skal vælge mellem nogle af dem!

    Ved mange siger man ikke skal menneskelig gøre sin hund, og dét forstår og respektere jeg fuldt ud at nogle ikke gør. MEN jeg kan ikke lade være...

    KH Ann-Sophie smiley


  • #44   11. jan 2010 Nå jeg hopper ud af tråden,synd der er en enkelt Tosse der skal ødelægge en ellers så god tråd.
    M


  • #45   11. jan 2010 Gismo: du belærer mig med du har flere år på bagen, men for mig virker du som en lille tøse fornærmet skolepige der ikke fik sin vilje da hun var barn...

    tja, jeg har mange venner og tæt forhold til min familie, ville jeg heller have end hunde i mit liv hvis jeg skal være 100 % ærligt, ja en hund lyver ikke, bedrager ikke, og hele den smøre vi har hørt, men der så meget andet en hund ikke kan bidrage med,... jeg kan ikke uddybe mine føleleser for min hund, og forvente at få et svar tilbage.. hvis jeg bare levede et liv med mig og min hund, ville jeg føle en ekstrem ensomhed....


  • #46   11. jan 2010 Hvorfor være så fjendtlig overfor det faktum, at vi er forskellige har har forskellige udgangpunkter?



  • #47   11. jan 2010 CH: Påpeger du min fjendtlighed??? ser en langt større vrede i denne tråd end min...

  • #48   11. jan 2010 CH - True, true... Folk er jo forskellige.
    Bare man i sit eget hjerte ved hvor man har sin hund/hunde, så kan andre folk jo sige hvad de vil.
    Jeg er personligt ligeglad om andre ikke elsker deres hunde, synes det er synd og skam. Men, jeg ved at jeg selv gør det, og så er den ikke længere.
    Havde slet ikke gidet tage diskussionen omkring dét emne, men hva' pokker..Nogle finder måske dette emne mere ømt end andre? Igen er folk jo forskellige.
    KH Ann-Sophie smiley


  • #49   11. jan 2010 dette er ikke et spørgsmål om at jeg ikke elsker min hund... men i hvilken grad... kan forstå hvis folk er blevet mobbet eller er sociale afvigere eller har haft en dårlig familie, ellers kommer jeg godt nok aldirg til at foliges eller forstå dette.. ligemeget hvor gode brandtaler folk kommer med at dyr ikke såre forråder og den slags...

  • #50   11. jan 2010 Mette - jeg påpeger fjendtlighed helt generelt.

    Men det er klart, at jeg synes måske nok, at det at kalde folk for freaks og afstumpede fordi deres menneskesyn er anderledes end sit eget river lidt mere i ørerne end så meget andet i denne tråd ;o)

    Vi er forskellige, har forskellige erfaringer.
    Jeg selv er en familie, som ikke er rosenrød og som har mange divergenser og også mange menneskelige konflikter. Så jeg ved godt, at kærlighed mellem mennesker er langt mere komplekst og meget mere nuanceret end en hundeejers kærlighed til sin hund.

    For mig eget vedkommende er det dødsfald, jeg har oplevet, som jeg har været mest ked af, været min gamle hunds - også selvom jeg har mistet mennesker, som jeg holdt af helt ind i sjælen.
    Det er bare to forskellige ting.



  • #51   11. jan 2010 CH: så siger jeg bare lige igen at hvis man har haft en normalt familie forhold, eller mange venner m.m

    så tror jeg ikke man deler denne mening, selvfølgelig har folk som elsker deres dyr højere end mennesker, en baggrund for hvorfor de gør det. jeg kommer bare ikke til at forstå det, og så må i undskylde mig min manglende evne for sympati...


  • #52   11. jan 2010 jamen, jeg syntes personer som denne gismo foreksempel, understøtter min tro om at nogle af denne holdning er sociale afvigere....

  • #53   11. jan 2010 *CH* Tavlemafioso !
    Kan man elske et dyr højere end sit barn, JA så er der sgu et eller andet galt,Bare min mening, for det ligger SÅ langt fra min verden.
    M


  • #54   11. jan 2010 Mette - hvad er et normalt familieforhold?

    Skal jeg være ærlig, så tror jeg nok, at komplekse familieforhold er det normale og ikke det fuldstændig harmoniske.

    Jeg er egentlig ærgerlig på dine vegne over at høre, at du som menneske ikke evner sympati på baggrund af, at du ikke forstå hvorfor andre mennesker føler som de gør.
    Og så synes jeg måske heller ikke det er så fordærdeligt konstruktivt at kalde folk du ikke forstår som sociale afvigere.

    Det er temmelig voldsomt og da vist ikke helt fint i kanten...


  • #55   11. jan 2010 Der er heller ingen tvivl om at jeg elsker min hund. Meget. Og ser hende som et fuldgyldigt medlem af familien. Som det barn jeg ikke har.

    Men jeg elsker da min kæreste på en helt anden måde.
    Og min nærmeste familie. Og jeg ved det er gengældt.

    Hunden lyver ikke. Hunden elsker betingelsesløst og så videre, ja,
    Men hunden kan ikke vejlede i hårde tider. Hunden kan ikke give modspil. Hunden kan ikke føre dybe samtaler med én, og derfor ville jeg da ikke være min kæreste og familie foruden.

    Der er da ingen tvivl om, at man kan få meget fra en hund, men jeg personligt ville alligevel mangle noget, hvis hunde, var det eneste jeg havde kontakt til i min dagligdag.




  • #56   11. jan 2010 Michael - jeg tror, at det vi skal huske er, at selvom det ligger langt fra, hvor vi selv er, så behøver det ikke at være forkert. Det kan godt blot være anderledes.

    Verden er ikke så sort/hvid.


  • #57   11. jan 2010
    Laila*14 dage tilbage :)*
    Hjælpe-Administrator
    Skal vi nok;-)
    M


  • #58   11. jan 2010 *CH* Tavlemafioso
    Enig.
    men det er forkert i min verden,men hvad andre gør skal jeg jo ikke blande mig i;-)
    M


  • #59   11. jan 2010 Ja jeg elsker min hund
    ikke som jeg elsker min mand eller mine børn, men jeg elsker ham

    jeg er vokset op med hunde og har altid haft en hunde ven det er ikke til at leve uden


  • #60   11. jan 2010 Jeg har lavet en sammenligning for mig selv. Det er en smertefuld en..

    Hvis jeg er i et brændende hus og jeg skal sørge for, at få dem, der er derinde ud for at de overlever - hvem vælger jeg så først.

    Og der må jeg se i øjnene, at den første, der redder er min mand, hvis jeg VED, at han ikke kan klare ærterne.

    Men det vil blive så smertefuldt og traumatisk at vælge min hund fra.


  • #61   11. jan 2010 hvad er normalt hvad er ikke normalt.. ja det jo det ubesvarelige spørgsmål vi mennesker ikka kan sætte en ordentlig finger på... altså at man lærer at være sammen med andre menneker, elsker men gså at blive elsket... personligt er børn den største gave, og bare at holde en lille kusine eller i armene vækker en følelese i mig jeg kan mærke bliver uforlignelig stærk hvis jeg engang selv for lov til at opleve at blive mor...

  • #62   11. jan 2010 Mette - det er sådan du har det - og det er jo rigtig godt, at du har det sådan.

    Men andre har det ikke som dig - og det gør ikke dem (os) til hverken afvigere eller freaks. Bare anderledes end dig.

    Jeg selv finder ikke børn den største gave. Jeg skal ikke have nogen, og jeg går ikke skruk, når jeg ser babyer.
    Men det gør mig altså ikke til en særling eller følelsesmæssigt afstumpet.


  • #63   11. jan 2010 CH: nej men der jo også andet end børn, søskende, forældre m.m.. elsker også min søster mega højt, og vi har det mega sjovt sammen, og snakker godt sammen, hjælper hinanden...

    kender ikke nogen mennesker med den holdning, i så fald ingen i min omgangs kreds.... syntes det er lidt freaky..


  • #64   11. jan 2010 *CH*

    Du har så også valgt ikke at få børn. Ligesom jeg selv heller ikke har planer om at få børn, da det ikke siger mig noget. smiley

    Men jeg er alligevel naiv at tro, at de folk som vælger at få børn, er i stand til at få/har en helt speciel kærlighed til det væsen de selv har skabt smiley
    - Der kan naturligvis være omstændigheder, så som voldtægt, fødselsdepressioner og andet, som kan spille ind i en negativ retning, men alligevel tror/håber jeg, at folk der helt selv har valgt - måske endda planlagt i lang tid, at sætte en lille ny til verden, må have en helt særlig kærlig hed til dette.

    Men ja, jeg er sgu egentligt nok naiv på det punkt *G*


  • #65   11. jan 2010 *CH* Tavlemafioso !
    Man er jo ikke afstumpet fordi man vælger børn fra.
    M


  • #66   11. jan 2010 Danielle... Du da ikke naiv, de beretninger jeg har fået fra sunde raske mødre, er da allesammen, at det at blive mor er en helt ny form for kærlighed større end nogen anden... tror ikke det naivt, det der er naivt for endnu ikke mødre er at man nok har en tendens til at tro det bliver nemmere end det er...


  • #67   11. jan 2010 Danielle - barnet bliver jo også voksent ;o)

    Og når det er voksent, så er der andre ting end kun det moderlige og faderlige bånd, der spiller ind.

    Det handler om relationer - og relationer er også skrøbelige selvom man taler om forældre-børn forhold.
    Kærlighed mellem mennesker er ikke betingelsesløst, men der er ingen tvivl om, at kærligheden mellem forældre og børn er meget stærk og fleksibel.
    Men også det kan knække - også selvom ingen af de involverede parter på nogen måde er uden for normen.
    De kan bare menneskeligt være for forskellige.


  • #68   11. jan 2010 min far er en nar i manges øjne, og kan da også godt sellv se han er lidt besværlig, men jeg vil da altid elsker ham alligevel...!! ligemeget hvad....

  • #69   11. jan 2010 Mette, jamen det er da rigtig dejligt, at du har det sådan.

    Men det er bare ikke sådan, det er for alle. Hverken børn eller forældre...

    Og det er der intet unormalt i.


  • #70   11. jan 2010 syntes jeg da det er, kender da selv tilfælde hvor en part i familien svigter gang på gang, men det ændre ikke familiens kærlighed, men det skaber bekymring og sorg

  • #71   11. jan 2010 Det er i orden Mette.

    Jeg kan ikke overbevise dig om, at forholdene omkring dig ikke er prototypen på forhold ;o)

    Det er også ok.... Jeg vil håbe for dig, at du ikke får andre erfaringer med tiden, for det er klart den rareste tanke at livet og mennesker er sådan.
    Men jeg må indrømme, at jeg tror det ikke :o)


  • #72   11. jan 2010 Iben: Hørt!

  • #73   11. jan 2010 *CH* Tavlemafioso !
    Du er en meget vis kvinde/pige,men lige i denne her læner jeg mig op af Mette,no offense.;-)
    M


  • #74   11. jan 2010 Sammenligningen med det brændende hus var sandelig god at bringe frem, CH.. Hold da op det sætter tingene i perspektiv!
    Men, det gør ikke valget meget lettere for mig (afhænger naturligvis af hvem der er i huset...Hmmm)? smiley

    Jeg selv kender ikke følelsen af at have mit eget barn, så jeg kan ikke sammenligne med dét. Men jeg ved bare at jeg personligt ikke føler noget unikt når jeg sidder med et barn i armene, så der går mange år før jeg er klar til et barn - Hvis jeg bliver det?
    Mine hunde er som sagt dét der får min hverdag til at hænge sammen, og det er dem jeg bruger langt størstedelen af min tid på - Ja faktisk er de med mig de fleste steder, bortset fra skole og indkøb.
    Så jeg føler det naturlig at elske dem så højt som jeg gør, da de er en del af mig - Endda en stor del!

    Men, folk ér vitterligt forskellige - Og dét kan man da ikke andet end at respektere? :')

    Og noget helt andet er at ''Gizmo'' er en dejlig dame, på ingen måde en afviger eller afstumpet. Synes det er ret hårde beskyldninger her på HG smiley

    KH Ann-Sophie


  • #75   11. jan 2010 I mit liv, er hunden en langt større bestanddel end de fleste af mine familiemedlemmer.
    Så med undtagelse af et par håndfulde mennesker, så kan jeg med sikkerhed sige, at jeg ville vælge et liv med min hund til fordel for et liv med disse familiemedlemmer.

    Jeg skal heldigvis ikke træffe det valg. Men sagen sat på spidsen, så ville valget ikke være så svært.


  • #76   11. jan 2010 Iben´s Kennel Ebony Moor
    LOOOOL er du træt idag.
    M


  • #77   11. jan 2010 Jeg tror, at de fleste måske nok overser, at Gizmo har voksne børn, og det er hendes udgangspunkt.
    Jeg fornemmer, at det er hendes indlæg, der skaber meget undren.

    Måske fordi jeg kommer af en familie, hvor der er flere, der har afstået fra kontakt med deres børn/forældre, er det ikke så fjernt for mig at forstå, hvorfor man kan føle en langt større tilknytning til sin hund end til sine børn.


  • #78   11. jan 2010 jeg tror desværre aldrig vi bliver enige i denne sag.... men dertil skal det lige siges at jeg syntes det fedt CH at du ikke andre ikke enige at vi kan holde dette nogenlunde sobert,,, dertil skal det lige siges at jeg syntes det fedt at diskutere, og være uenige...

  • #79   11. jan 2010 ja jeg elsker mine næsten lige så højt som mine drengen

  • #80   11. jan 2010 Mette K
    Det er ALTID dejligt at have debat med CH.
    M


  • #81   11. jan 2010 Tak tak ;o)

  • #82   11. jan 2010 *CH* Tavlemafioso
    Det mener jeg,for du kommer sjældent med spydige bemærkninger og det er sgu dejligt.
    M


  • #83   11. jan 2010 Jo jeg elsker mine hunde, men den kærlighed jeg har til min søn, er der nu ingen i denne verden der kan opnå.

    Manden...hmmm...tjaaa....noglegange... :-)))))


  • #84   11. jan 2010 Jeg elsker bestemt min hund! Som jeg har elsket de andre hunde jeg har haft i mit liv.. Men jeg elsker bestemt min dattere højere!! Og min kæreste også!!

  • #85   11. jan 2010 Enig med T&M faktisk - Du er meget objektiv gennem debatterne CH..
    Du siger din mening, men kan se det fra flere sider og tager ikke parti..Og JA, holder sproget sobert : )

    Men sum og summarum, så er alle folk altså forskellige. Og NEJ Mette, vi bliver allesammen aldrig enige om noget herinde på HG :')
    ...Måske dyremishandling ikke høre nogen steder hjemme, men ellers er det svært at finde et emne hvor ALLE vil være enige.. Smil..

    KH Ann-Sophie


  • #86   11. jan 2010 *RØDME*

  • #87   11. jan 2010 Joh..
    Jeg elsker min hund, men det kommer ikke i nærheden af kærligheden til mine børn.. Samtidig vil jeg til hver en tid beskytte min hund ift mine børn. Forstået på den måde, at hunden skal beskyttes som den nederste i hirakiet ift. børnene. Jeg elsker dog ikke min hund lgeså meget, som min forrige hund. Og slet ikke som min første hund. Hende glemmer jeg aldrig, selvom det er 18 år siden hun døde.
    Men nu er kærlighed jo heller ikke en lagkage. Der er nok til alle smiley


  • #88   11. jan 2010 Iben, jeg giver dig ret i, at det er sørgeligt.

    Og jeg er også ret sikker på, at det ikke er uden sorg, når det er sådan.


  • #90   11. jan 2010 Jeg eeeeeeelsker også min hund smiley

  • #91   11. jan 2010 Er enig Iben. smiley


  • #92   11. jan 2010 Iben´s Kennel Ebony Moor
    Enig Iben.
    M


  • #93   11. jan 2010 Uha... Ja jeg elsker min hund og kan få tåre i øjnene bare af at tænke på at han en dag ikke skal være her mere.

    Men jeg kan aldrig elske et dyr som jeg elsker min datter og jeg TROR at lige meget hvor meget hun såre mig så vil jeg altid huske den tid vi havde sammen som var god og elske hende ud fra det, også højere end Chopper.

    Men vil også sige at kærlighed er rigtig mange ting. Man kan ha kærlighed til mennesker, kærlighed til dyr, kærlighed til ting...

    Gismo: Jeg kender heller ikke din situation, men jeg håber aldrig jeg kommer til at stå i den. Det må ikke være sjovt at have det sådan og føler med dig, selvom jeg ikke aner hvad der er sket.


  • #94   11. jan 2010 Måske har det, at det er svært at finde common ground noget at gøre med, at vi lægger lidt forskelligt i det at elske.

    Jeg selv er faktisk ikke helt klar på, hvad det indbærer. Ikke engang for mig selv.
    Jeg vil tro, at en forældre altid vil elske sit barn, om ikke andet så for det, der engang var.
    Men tilknytningen til barnet, og dermed også hvor meget betydning det har i ens liv, kan jo variere.

    Afhængighed er måske også noget, der for nogen er indbefattet det at elske.

    For mit vedkommende er der kun et menneske i mit liv, jeg har større tilknytning til end min hund, og det er min mand.
    Min hund har langt større betydning for mit liv, end nogen af mine familiemedlemmer, og derfor vil forandringen i mit liv være større ved at miste min hund, end ved at miste tilknytningen til en af dem.

    Jeg tror ikke det nødvendigvis har noget med kærlighed at gøre, og spørgsmålet er, om ikke de to ting forveksles lidt i denne tråd?


  • #95   11. jan 2010 CH: Jeg giver dig ret, tror også at folk opfatter kærlighed forskelligt.. Men igen, jeg kender ikke din situation, men kunne da forestille mig at hvis jeg havde et rigtig rigtig dårligt forhold til min familie at jeg ville have det på samme måde...

    Dog har jeg rigtig svært ved at finde en grund til ikke at elske min datter.. Puha aner faktisk slet ikke hvad hun skulle kunne gøre c,")


  • #96   11. jan 2010 Indfør, jeg tror bestemt også der skal en del til, før sådan en kærlighed bliver slidt :o)

    Men jeg ved, det kan ske - også uden det behøver at være et udtryk for, at der er noget galt med nogen af parterne.

    Nogengange ser det ud til, at den største udfordring kan være, hvis de to parter er alt for ens ;o)


  • #97   11. jan 2010 Så blander t rådstarter sig lige ;O)
    Tråden var ikke ment som om man skulle sætte børn og hunde op mod hinanden.
    Har selv en datter på 18, og jeg kan få helt ondt i hjertet hvis jeg tænker på der skulle ske hende noget dårligt..
    I mine øjne kan man slet slet ikke samligne de to ting med hinanden. Jeg ville ALDRIG komme mig over min datter, Bella musen elsker jeg hundehøjt, men jeg vil sikkert også elske den hund jeg ville købe 14 dage efter Bella ikke var her mere...


  • #98   11. jan 2010 CH: Ja jeg kender som sagt heldigvis ikke til den situation endnu:-) Men jeg er jo heller ikke så gammel.. he he

    Men det må være hårdt at indse i hvert falde...

    Jeg synes egentligt at det er herligt at man kan finde andre "væsner" at kaste sin kærlighed på. Jeg sagde en gang i en tidligere tråd, for længe længe siden, at jeg havde ondt af dem som ikke ville have børn. Men fik faktisk nogle ret gode forklaringer på hvorfor at det var sådan og nu kan jeg måske lidt bedre sætte mig ind i hvad folk mener.

    Jeg ville aldrig selv kunne undvære, men under nogle omstændigheder, passer børn bare ikke ind.


  • #99   11. jan 2010 Iben - elske dem nok til hvad?

    Jeg vil helst ikke gætte på om folk er ensomme eller ej - jeg ved, at jeg ikke selv er, selvom min hund fylder rigtig meget i mit liv. Min hund er en bonus, ikke et substitut.


  • #100   11. jan 2010 jeg elsker mine hunde såå højt bare tanken om at miste dem gør helt ondt, men min søn elsker jeg endnu højere han er nr 1 i mit liv og vil altid være det, hvis jeg mistede ham så var jeg ikke her på jorden mere, men vi er alle forskellige og vi har alle ret til at være forskellige, og må indrømme jo mere man lærer mennesker at kende jo højere elsker jeg mine hunde, for nogle mennesker er virkelig så onde, og hvis man er blevet skuffet,svigtet,osv gennem hele sit liv forstår jeg godt dem der elsker deres dyr højere end mennesker, nu har jeg mistet min mor ,så udover min søn så elsker jeg mine hunde højere end de fleste af mine familie medlemmerså kald bare mig en freak helt fint med mig, og gizmo er en så sød og dejlig dame fatter ikke nogle af jer hakker på hende, i kender ikke hendes baggrund eller noget og hellere ikke vores andres, lad os da leve i fred med vores forskelligheder. kh gitte

  • #101   12. jan 2010 Elsker jeg min hund ? JA.......

    Jeg ville straks låne 40.000 kr i banken for at få en ny dyr behandling ved dr dyr for at rede hende. Jeg vil straks aflyse alle aftaler for at være hos hende, hvis hun havde det dårligt eller lign. Jeg ville aldrig tage på sommerferie uden hende. Jeg vil gøre alt jeg kan, for at hun har det godt. Hun giver mig så utroligt meget, og hun giver mig aldrig de problemer og bekymringer som mine børn giver mig. Hun giver mig kærlighed og energi, hvor især mit ene barn giver mig store bekymringer og dræner mig nogen gange totalt.

    Elsker jeg hende som mine børn eller mere? NEJ.

    Mine børn ville jeg dø for, og jeg elsker dem uanset hvad. De/han giver mig bekymringer, problemer, sorg, men også kærlighed og glæde :0) Jeg ville uden at tøve give mig liv for dem, men det ville jeg ikke for min elskede hund.



  • #102   12. jan 2010 Jeg elsker da også mine hunde højere end mennesker sommetider..
    En hund vil aldrig lyve eller gøre dig ked af det med vilje.
    Til gengæld er mennesker den ondeste skabning der findes på jorden.


  • #103   12. jan 2010 Iben - jeg tror ikke man kan sige noget som helst generelt om folks netværk målt ud fra, hvor stor tilknytning de har, til deres hund.

    Jeg har et stort og rigtig godt netværk. Jeg har stor kontaktflade til mennesker - men derfor er min hund stadig en kæmpe del af mit liv.

    Men han er en hund - han er ikke noget menneske. Han er ikke noget substitut for menneskekontakt, for den har jeg i det omfang, jeg ønsker det.

    Jeg tror nok, du kommer til at antage lidt for meget ud fra lidt for lidt ;o)

    En hund og et menneske dækker to forskellige behov og kan ikke sættes op mod hinanden, som det bliver gjort her.


  • #104   12. jan 2010 CH: Det er rigtig godt skrevet det der, og påråber mig lige at være enig:-)

  • #105   12. jan 2010 Min hund er Nok min bedste ven smiley

  • #106   12. jan 2010 Iben:

    Helt enig!!! synes du debattere flot smiley


  • #107   12. jan 2010
    Iben´s Kennel Ebony Moor
    ER DU i familie med CH.GGG
    M


  • #108   12. jan 2010 M :

    Jeg tror bare Iben og CH, er utrolig svære at bringe p..... i kog hos, heldigvis smiley

    Så ja det er altid behageligt at debattere med Iben eller CH, også selv om man ikke er enig :-))))


  • #109   12. jan 2010 ;o)

Kommentér på:
Elsker du din hund?

Annonce