Mavevending. {{forumTopicSubject}}

En af mine gode venner, som har Rottweiler, ringede til mig, og fortalt at hans store hanhund på næsten 80 kg. Gik på en underlig måde (skide fuld), savlede meget og prøvede at brække sig, samt at den have betændelse i øjnene.

Han kunne ikke få den til at rejse sig når den lå ned, så han bad mig om at komme og se hvad der kunne gøres..

Jeg tog strakt af sted, og da jeg så hunden, spurgte jeg ham hvor længe det havde stået på, min gode ven svarede, at det havde stået på siden i går morges, og at han bare ville se tiden an, og at han ikke ville ulejlige dyrlægen, ”se nu hvis den ikke fejler noget”.

Jeg kontaktede min egen dyrlæge, og fortalte hvad jeg kunne se, og fik at vide, at jeg omgående skulle søge dyrlæge, denne besked gav jeg videre til min gode ven, som begyndte at jamre sig over hvor dyrt det er med dyrlæge.

Jeg gav ham ingen muligheder for at jamre mere, men fik slæbt hunden ud til bilen, og fik den løftet ind i bilen, den havde nær bidt hovedet af mig, da jeg løftede den ind i bilen, og kørte af sted til dyrlægen.

Hos dyrlæge, blev der sagt at jeg kunne komme ind med den med det samme, og nu skulle hunden ud af bilen, og hunden ville ikke rejse sig, men den lå på et stort tæppe, så jeg fik fat i en plade, og tog fat i tæppet, nu trak jeg i tæppet som hund lå på ned at pladen som jeg brugt som sliske, og slæbte den hen over jorden, og inde til dyrlægen..

Dyrlæge undersøgte hunden, og så faldt dommen, aflivning, den havde fået en mavevending, og ikke nok med at det var maven, men spiserøret og luftrøret, lunger mm. Var ved at tage skade.

Jeg sagde til dyrlægen, at det er ok at aflive den, da jeg kunne se hvor meget den led..

Nu gik turen tilbage til min gode ven, og fortalte ham hvad jeg mente om hans måde at behandle sin hund på, og at det er sidst gang han skal ringe efter mig. Her sluttede vores venskab…