Min hund blev angrebet {{forumTopicSubject}}

I går blev det så min tur til at opleve det.

Kæresten og jeg var ude og gå eftermiddagstur med hundene, og gik op på fodboldbanen, hvor der er frit udsyn og hundene som regel kan komme fri. Da vi kom så vi dog, at der løb en anden hund løs. Ejeren kaldte på den og den lystrede fint og vi stod stille ind til hun havde styr på den. Hun tog den dog ikke i snor. Dette er en ældre dame som vi har mødt nogle gange før og hun er helt vild med vores hunde, så vi stoppede op og snakkede sammen, mens hundene snusede til hinanden (Det er nok tredje gang vi møder hende og hunden). Jeg valgte ikke at slippe mine. Da vi har stået i ca. fem minutter springer damens hund pludseligt på min ene hund og han skreg og skreg og skreg. Jeg fik lynhurtigt fat i halsbåndet på damens hund og fik trukket ham væk fra min, men den havde godt nok godt fast i min smukke lille vufs hoved.

Da jeg havde fået dem adskildt holdt jeg fast i damens hund indtil hun havde den i snor, fik min kæreste til at tage vores hvalp og fik derefter kigget til Joey, der stadig skreg, men han holdt hurtigt op igen, da han fik lidt mor-kærlighed og han havde ikke en skramme og virkede slet ikke påvirket bagefter.

Det er jeg dog. I dag da vi gik morgentur så jeg en løs hund (som vi har mødt før og som der ikke plejer at være problemer med, men jeg er godt nok vaccineret) så jeg vendte om og gik den anden vej med mine drenge. Det er ikke en sjov oplevelse og selvom der jo heldigvis ikke skete noget alvorligt med Joey, så vil jeg nødig opleve det igen.

Og nu begynder den dårlige samvittighed at nage mig. Gjorde jeg noget forkert? Ville det have været bedre at hundene var på ”lige fod”, altså uden snor eller alle i snor? Jeg så ingen tegn på ballade og de stod helt tæt på os og jeg observerede dem hele tiden. Ingen af mine drenge er dominerende eller på nogen måde kønsaggresive og Joey overgav sig øjeblikkeligt! Jeg vil bare gerne kunne forebygge den slags situation til en anden gang. Jeg er nok også nødt til at erkende, at mine hunde kan være nok så venlige, men det er ikke sikkert andre hunde er det, og jeg kommer nok til at være meget mere hys mht hvem der får lov til at hilse på mine små prinser.

Er der noget, der skriger jer hundeksperter i hovedet? Noget jeg burde have gjort anderledes i situationen (andet end det man altid kan se i bagklogskabens lys)?