{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.320 visninger | Oprettet:

Det gør så ondt ..Den sidste tid.. {{forumTopicSubject}}

Mange af jer, har fulgt og hjulpet med spørgsmål herinde med hensyn til min bedste ven King og hans lange sygdomsforløb.
Jeg har truffet det forfærdelige valg at give ham fred på Fredag d. 23 april kl 12.

I over 2 år har han og jeg kæmpet mod hans kroniske mave/tarm sygdom IBD og patella på begge bagben. Han har været på Medrol dagligt i 5 måneder, og han trives rigtig dårligt på medicinen, der er et prednison præparat. Han er rastløs, hyper, deprimeret, væskefyldt, tisser i søvne og kan ikke kontrollere blæren mere, og han har konstant dårlig mave.
Derudover holder medicinen ham ikke 100% smertefri, og han får attacks 1-2 gange om måneden hvor han bliver indlagt med forfærdelige mavesmerter.
Han er blevet opereret i det ene bagben, og nu er det andet ben så slemt at det skal opereres snarligst. Jeg vil ikke byde ham mere nu, da han aldrig vil kunne komme af medicinen, og har i samråd med dyrlægerne valgt at det bedste for ham vil være at få fred. Det er alt for tidligt, han blir 4 år om 2 måneder, og troede jeg skulle dele seng med ham de næste 10 år.

Mit hjerte er fuldstændig knust, selvom jeg længe har vidst at dette hundeliv ikke var optimalt. Jeg prøver at nyde ham fuldt ud, og dagene indtil på fredag står fuldstændig i hundens tegn, med kærlighed og sjove oplevelser, men hvordan pokker klarer man det her, når man elsker ham, det smukke lille væsen så ubetinget?? Og hvordan pokker klarer man tiden bagefter??

Jeg er fuldstændig ødelagt :´(


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Det gør så ondt ..Den sidste tid..
  • #1   17. apr 2010 Det gør mig ondt at læse smiley

    Har desværre ingen råd til dig


  • #2   17. apr 2010 Når Fie engang skal herfra, så bliver der taget en masse billeder de sidste dage, selvom der måske ikke vil blive kigget på dem i tiden lige efter.

    Men billederne vil senere hen være et rigtig godt minde


  • #3   17. apr 2010 Føler med dig. Knus

  • #5   17. apr 2010 Et hundeliv skal være uden smerter og ubehag,er det ikke det,må man handle derefter,det er også hundeejerens ansvar,uanset hvor ondt det gør.
    Du tager det fulde ansvar og handler som du bedst kan og det betyder at du befrier King for en dagligdag præget af smerter,bivirkninger af medicin og meget andet ubehageligt og lader ham få fred.
    Min gl. nabo sagde engang,at når man køber en hund,køber man en sorg,det har hun så evigt ret i,men forud går forhåbentlig en masse gode år...


  • #6   17. apr 2010 Puha det er bare ikke nemt, jeg glemmer aldrig da vi hade bestildt tid til spike jeg tror jeg blev i tvivl om det nu var det rigtige 100 gange om dagen, og den sidste dag med lang gå tur rigtig hygge der var han jo glad og frisk og had ikke ondt (han hade gigt, og fik så mavesår af sin gigtmedicin) så han hade det jo ikke godt men det er bare så frygteligt svært
    masser af varme tanker har fra jeg ved hvor svært det er men du gør det rigtige


  • #7   17. apr 2010 Det gør mig ondt at høre, men det er uden tvivl den bedste løsning for ham.

    Er der en årsag til at der går en uge før det sker? Kunne I evt. stå standby, så I kan køre med ham, hvis der er et hul i dyrlægens kalender. Det er ulideligt, jeg har selv prøvet det.

    14 dage gik der før min elskede Cherie (er i min profil) kunne blive aflivet. De 14 dage gik jeg og ledte efter et tegn på at hun ikke var syg, og hver anden dag synes jeg hun var OK, men jeg vidste jo godt at sådan var det ikke.

    Da det så endelig blev tid, var jeg meget fattet, for hun skulle ikke mærke at der skulle ske hende noget.

    Bagefter fik jeg så bekræftet at det var den rette løsning, for hun havde kræft i leveren og det stod ike til at gøre noget ved. Ved godt hun blev næsten 13 år, men da min andre Chi'er er blevet væsentligt ældre, havde jeg ikke "regnet" med at hun skulle forlade os tidligt.

    Håber I kan få en tidligere tid, for det skåner både jeres hund og jer for en rigtig træls uge. Kan I ikke det, så vær stærk for hans skyld. Føler virkelig med jer.


  • #8   17. apr 2010 vi fik osse aflivet vores tæve og ja det var ikk sjovt men jeg sagde farvel til hende iden jeg kørte på job og min mand kørte over til dyrlægen og da jeg kom hjem viste jeg det var sket for hendes halsbånd var væk.. men jeg fik taget en masse billeder og fik lavet en rigtig dejlig film af hende som jeg så igen igen igen og græd lige meget hver gang men jeg kom mere og mere over det da jeg havde den gamle hund og trøste med ved men når jeg savner hende ser jeg den film også ved jeg hun har det godt og venter på mig i hundehimmelen...

    føler med dig og vovsen


  • #9   17. apr 2010 du har fortjent det og din hund har fortjent det, så bare hyg dig med ham så længe du kan... han ved godt der er noget galt den dag du skal afsted men det er ok, for han mærker ikke noget bagefter og tænker ikke som vi gør... har selv aflivet en hund for kort tid siden og har en mere der snart skal samme vej,...

    jeg fik min mor til at køre mig med vores jack 1 år gammel, jeg tudede og blev ved at overbevise mig selv om at det var det rigtige... han angreb min anden hund så voldsomt at hvis ikke min mand havde været der havde jack taget livet af min gamle tæve... det er mit ansvar at tage beslutningen da jeg har anskaffet mig ham... han er væk og jeg tænker tit på ham... men jeg var der til hans hjerte stoppede med slå, jeg mærkede de sidste slag og det hjalp mig meget for jeg ved at han bare sov til det var slut... det giver mig fred at tænke sådan...

    Tudbrøl eller lad vær det skader ikke hunden for som sagt den tænker ikke sådan, han vil måske prøve at trøste dig, så lad ham... hvis ikke er det også ok...

    jeg kommer til at stortude når vaps skal afsted hun er 10 år nu men hun er ikke helt sig selv mere og er gået og blevet sæt og utilregnelig. jeg har børn så jeg ved det er ved at være op over, for jeg vil aldrig kunne tilgive mig selv at hun skal "straffes" fordi hun har bidt mine børn, eller andre... hun har bedst af at få fred inden det går galt... men det er ikke nemt at træffe den endelige afgørelse, men en dag...

    Held med dig fremover


  • #10   17. apr 2010 Tak allesammen for jeres søde små historier, jeres minder og søde ord.. Jeg er helt knust indeni. Det skal først være på fredag da min mor bor i spanien og jeg bliver nødt til at ha hende hjem til DK først. Jeg kan ikke klare at stå med det alene smiley Det er jeg slet slet slet ikke stærk nok til.

  • #11   17. apr 2010 Hvor er det dog forfærdeligt.... der er intet værre end når ens hund ikke er rask.. føler så meget med dig.



  • #12   17. apr 2010 Ja, jeg forstår da heller ikke hvorfor der skal gå en hel uge. Selvfølgelig er det da godt at være to om den sidste tur til dyrlægen, men faktisk synes jeg du skulle klare det selv.
    Det er hårdt og du vil græde, men hensynet til din hund må komme i første række og dig i anden. Det skylder du din best hundeven.
    Føler med dig.


  • #13   18. apr 2010 Hvis det er første gang man skal igennem det, så kan jeg selvfølgelig godt forstå at man gerne vil have en med til støtte og hjælp. Det skal foregå på den bedste måde, og det vil absolut ikke være godt for hunden, hvis man er fuldstændig opløst af gråd. Det er svært at tilsidesætte sine følelser, selvom man så gerne vil gøre det bedste.

    Det har været helt forskelligt, hvordan jeg har tacklet det, de gange jeg har stået i situationen. Fra 2003 og til nu har jeg sagt farvel til 3 Chihuahua'er, og tidligere kan jeg ikke lige huske hvordan det er gået, bortset fra i 1989 el. 1990, hvor jeg stak halen imellem benene og lod min mand klare det for mig. Jeg kunne ikke, men jeg tror det var medvirkende til, at jeg har klaret at sige farvel til de 3 chi'er i hhv. 2003, 2004 og 2007 (alle pga. alderdom) på en rigtig god måde.

    Man kan ikke vide på forhånd hvordan man reagerer, men det bliver "nemmere" med tiden, og selvfølgelig gør det lige ondt hver gang.


  • #14   18. apr 2010 synes det er rigtig godt at du venter til din mor kommerhjem...

    min mor kørte mig også med jack, bl.a. fordi jeg ikke kunne se ud af mine øjne fordi jeg græd så meget... men også fordi hun ikke havde det samme forhold til hunden.

    når vaps skal vær er sagen klar, min veninde kører mig derop og jeg er der ved min hund side til hendes hjerte slår for sidste gang... jeg anskaffede mig hunde og må også bære ansvaret at sikre at hun kommer godt herfra...

    så du har min fulde støtte... og så får du også dine tanker på plads inden han skal væk... det tror jeg er godt...

    sagt rigtig grovt... han har klaret lang tid med sin sygdom og han klarer også en uge mere... FØLER MED DIG...


  • #15   19. apr 2010 Skal lige siges at skulle der ske en forværring i hans tilstand så venter jeg selvfølgelig ikke til fredag, men som han har det nu, sker der ingen skade. Han er sat på højeste dosis medicin, så han lever bare livet de sidste dage, mens jeg nyder ham. Dog skal der ske et mirakel pt med vulkanen ellers når min mor ikke at komme hjem desværre.
    Tak for alle jeres søde ord. Jeg går en svær tid i møde.


  • #16   19. apr 2010 Har du så ikke en anden der kan tage med dig i stedet for din mor, hvis hun ikke når hjem, hvad jeg da håber hun gør?

Kommentér på:
Det gør så ondt ..Den sidste tid..

Annonce