Taler du også med din hund på tur? {{forumTopicSubject}}

... Og bliver opdaget *GG*

Er lige kommet hjem fra aftentur med koen min, vi har trænet lydighed på turen og fandt en bold på marken - oohhh hvilken lykke; men det var ikke det, der skulle skrives om ; )

Kaoz går og ryster på hovedet på turen, sidder sig og piller i øret - så skal det jo renses.

50 meter inden vi er hjemme går han og gnubber hoved op af mit ben, så jeg er rigtig mor-agtig og rager pænt rundt i det store flabøre mens jeg aftaler med ham, at vi renser det når vi kommer hjem.

"Nu skal moar lige hjælpe dig.. Åååhhh hvor det klør, hva? Ja, du er også helt ulækker i øret lille hundehvalp. Skal vi ikke sige, at hvis du kan glemme det klør lige det sidste stykke, så renser moar det og så får du en lækkersag =D"

Meget almindelig samtale mellem koen og jeg.. Men pludselig kommer en ung pige gående med sin hund på den anden side af vejen *LOL*

Tra la laa.. Jeg lader som ingenting og går bare pænt hjem *GG*

Ikke så slem som i vinters hvor der var islag og alt alt for meget salt..

Kaoz er ynkelig og løfter poterne på skift "av moar, det er koldt og saltet på fusserne"

Jeg hjælper jo gerne, og ned på alle 4 med mig, tage 1 pote af gangen - børste af og munden helt tæt ved og ånde varme på. 4 poter senere - og mig krabbende hjælpeløst rundt mens jeg forsøger at komme på 2 ben igen.
- Skal siges at det både var glat OG jeg har dårlige knæ, så det er altid et møveri at komme op fra knæling (knæling er et ord, det er det virkelig!).

Støndende og prustende kommer jeg op ved hjælp af både en stakkels hæk og min altid hjælpsomme hund =)
- Og hvad så? jo, der står et ældre ægtepar og GLOR måbende på mig og køteren..

Mumler bare noget med at han fryser på tæerne og skynder mig videre *fnis*

Oplever du også at føle dig som en spasser når du bliver taget i at føre samtaler med hunden?